Barros 102 Very Old Tawny

Barros er ikke blandt de portvinsmærker, vi ser mest til her i Danmark. Men de er på markedet både med LBV, Vintage og fadlagret portvin, hvor især sidstnævnte så afgjort er værd at lægge mærke til. Jævnligt ses også ældre særudgaver i flotte flasker. Det gjaldt f.eks. deres Colheita fra 1974, som blev udsendt i en særlig jubilæumsudgave i 2014 i anledningen af 40 året for Nellikerevolutionen i Portugal. Flasken var da også prydet af et digt formet som en nellike.

Et andet eksempel er deres jubilæumsvin kaldet Barros 100 – et særligt tawny-blend, som blev lavet til husets 100-års jubilæum i 2013 og lanceret i eksklusivt design og indpakning under overskriften ”A Century of Portuguese Talent”. Siden er kommet endnu et par udgaver med fortløbende numre og hver gang kun i 1.913 nummererede eksemplarer.

Den seneste i rækken er Barros 102 Very Old Tawny, som nyligt er kommet på markedet, og som jeg modtog en lille smagsprøve på forleden venligst sendt af Sogevinus. Smagenoter følger nedenfor, men først lidt generelt om huset og det nye blend.

Barros blev grundlagt som ”Almeida em Comandita” i 1903 af Manuel de Almeida, der senere inddrog sin svoger Manuel de Barros i firmaet, som derefter tog navneforandring til Barros Almeida. Selskabet var ejet af familien helt frem til 2006, hvor Manuel Ângelo Barros måtte kaste håndklædet i ringen og sælge til den store koncern Sogevinus, der allerede ejede Cálem, Burmester og Gilberts. Med i salget fulgte i øvrigt andre brands som Kopke, Feist, Feuerheerd (siden frasolgt) og Hutcheson samt tilhørende quintaer.

Til den nyeste udgave af jubilæumsvinen, Barros 102, har Carlos Alves blendet fem gamle Colheitas fra årene mellem 1950´erne og 1990´erne – alle lavet på druer fra gamle vinmarker på Quinta da S. Luiz. Efter blending er vinene fordelt på fem nye fade, hvorfra aftapningen foregår.

Barros 102 Very Old Tawny: Flot ravgul med lys, orangegrøn kant og mørkere kerne. Intens og indbydende næse med hasselnød, lidt orangeskal, honning, muskat og farin samt en lidt sprittet, brandyagtig duft, der dog på ingen måde er ubehagelig. Blød og cremet i munden, en smule toastet og krydret, elegant, fyldig og intens med tørrede frugter som abrikos og figner og en lang flot hale, der smager af mere (95).

Læs mine kortfattede noter om Barros 101 Very Old Tawny og Barros Colheita 1974 her.

Vintage 2016 – del 2

2016 bliver som allerede nævnt i min rapport om Sogrape et klassisk år, hvad angår Vintage portvin. Det skal derfor blive spændende løbende at smage vinene. Jeg regner med at smage en stor del af dem i begyndelsen af september, hvor jeg er inviteret til fejringen af Port Wine Day i Porto herunder en smagning af Vintage 2016.

Men under mit sidste besøg dernede i juni fik jeg lejlighed til at prøvesmage et lille udvalg. Jeg har ikke givet point, da der var tale om fadprøver smagt under korte besøg på henholdsvis Cálem (hvor jeg smagte fire udgaver fra Sogevinus) og Andresen i selskab med henholdsvis Stefano Marello og Carlos Flores. Noterne er derfor lidt kortfattede.

Andresen Vintage 2016 (cask sample): Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, kirsebær og hyldebær, lidt floral og lidt kærnemælkspræg i næsen. Fint med frugt og syre, elegant stil med florale noter, kraftige tanniner og pebret, lidt brændende eftersmag. Lovende potentiale.

Kopke Vintage 2016 V (cask sample): Et blend af 60 % vinhas velhas (gamle vinstokke med forskellige sorter) fra Quinta de S. Luiz (billedet nederst) og 40 % touriga nacional. Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Duft af mørke bær som solbær, fint balanceret, let, meget intens med bløde tanniner. Blød og fint drikkelige nu, pebret hale.

Barros Vintage 2016 (cask sample): Blend af 40 % touriga franca, 30 % tinta roriz, 20 % touriga nacional og 10 % tinta barroca fra Quinta da Galeira.  Mørk med lilla kant. Meget ekspressiv i næsen med brombær, hyldebær og balsamico. Brombær og andre mørke bær, kraftige men bløde tanniner, lang hale.

Burmester Vintage 2016 (cask sample): Blend af 50 % touriga nacional og 50 % touriga franca fra Quinta do Arnozelo. Mørk rubin. Floral og elegant med duft af røde bær og jordbærgrød. Let og meget blød, ikke kompleks, men meget indbydende og lækker her og nu.

Calém Vintage 2016 (cask sample): Blend af 30 % touriga nacional, 30 % touriga franca, 30 % tinta roriz og 10 % sousão. Mørk rubin. Mørke bær, men også lidt grønne noter og mynte, fint krydret, lang hale. Lidt mere lukket end de andre. Pænt potentiale for udvikling over årene.

Vinøst, kære Watson

Mange benytter sommerferien til at læse tykke romaner, og især krimier passer fint til sol, varme og strand. Jeg fik også læst nogle stykker i sommeren løb, men valgte som vinskribent at kombinere de to ting. Altså ikke forstået sådan, at jeg sad med et glas køligt hvidvin, hver gang jeg åbnede en bog. Men jeg valgte at læse et par krimier, som foregår i vinens verden.

Detektiver og nydelsesmidler er ikke hinanden fremmed. Tænk bare på Sherlock Holmes opiumspibe eller kriminalkommissær Morses fadøl. Så selvfølgelig er der også detektiver, der holder af god vin, men ikke kun det. Der er krimier, skrevet af vinkendere, og hvor vinen er omdrejningspunktet for en væsentlig del af handlingen.

Taler vi om vindetektiver vil man nok umiddelbart tænke på virkelige opdagere, der afslører svindel i vinverdenen – og den slags er der desværre en del af. De høje priser på sjældne eller gamle vine frister – og i takt med at falsknerierne bliver mere og mere professionelt udført øges også detektivarbejdet.

Et andet parallel mellem vinens og krimiens verden er den såkaldte deduktive metode, hvor man konkluderer ud fra en række opstillede præmisser. Sådan har detektiver båret sig ad siden den første af slagsen, Edgar Allan Poes C. Auguste Dupin, som var en af inspirationskilderne til Arthur Conan Doyles Sherlock Holmens, der ud fra sin videnskabelige iagttagelsesevne og sin encyklopædiske viden deducerer sig frem til mangt og meget.

Har man selv nørdet med blindsmagninger af vin, vil man kunne se ligheden. Farven, duften, smagen og følelsen i munden giver spor, der sammen med ens viden om druesorter, klima, vinregioner og fremstillingsmetoder fører en på sporet af vinens oprindelse og identitet. Vinøst, kære Watson.

Derfor kan det som nævnt ikke undre, at de to verdener har fundet sammen i adskillige krimiserier.

Det sker f.eks. hos den canadiske vinskribent Tony Aspler, som har udgivet tre små krimier med sit alter ego, vinkritikeren Ezra Brandt som hovedperson. Ezra Brandt rejser ud i verden i alle tre bøger. I ”Blood Is Thicker Than Beaujolais” er han med til festlighederne i forbindelse med frigivelsen af Beaujolais Noveau, hvor et lig af en kvinde kastes ned i den vinkælder, han befinder sig i. I ”The Beast of Barbaresco gælder det en seriemorder i Piedmonte og afsløringen af hemmelige intriger under en lokal vinkonkurrence, hvor Brandt er dommer.

Og endelig rejser han i ”Death on the Douro” til Dourodalen, hvor en gammel ven og portvinsproducent er udsat for en række mystiske hændelser – og der opstår paralleller til den gamle historie om Baron Forresters druknedød på Dourofloden. Undervejs diskuteres der også portvin vs. Bordvin, hyppigheden af Vintage-deklareringer og værdien af fodpresning: ”God gave us feet, Ezra was convinced, so that we could make wine because the food is the ideal tool for this purpose.”

Tony Asplers tre bøger – i et gammelt interview har jeg set en fjerde lovet, men den er desværre aldrig udkommet – er god underholdning, som fint formår både at være krimier og vinhistorier uden at blive for detaljeret og nørdede.

Det samme kan desværre ikke helt siges om en anden serie, Winemaker Detective Mysteries Series, af franske Jean-Pierre Alaux og Noël Balen, som har vinkenderen og winemakeren Benjamin Cooker som hovedperson. I ”Treachery in Bordeaux” gælder det et attentat mod en række fade i kælderen på et vinslot i Bordeaux. Benjamin Cooker tilkaldes og prøver at redde vinen og samtidig forsøge at opklare, hvad der er hændt. Igen er der tale om god underholdning, hvis man er vininteresseret, men nørderierne er dog ved at tage overhånd – i al fald i det første bind, som er rig på udredning af kemiske processer – på bekostning af spænding og intrige. Titlerne på nogle af de øvrige bind i serien afslører, at vi stadig befinder os i Frankrig: ”Nightmare in Burgundy”, ”Cognac Conspiracies” og ”Requiem in Yquem” for blot at nævne tre.

Og der er andre serier, som venter, hvis næste sommer bliver som denne. Forfattere som Ellen Crosby ("The Merlot Murders”, ”Riesling Retribution" og "The Sauvignon Secret" m.fl.), Michelle Scott (“Murder Uncorked”) og Nadia Gordon (”Silenced by Syrah”) skal da givet også læses på et tidspunkt. Det samme gælder den danske vinskribent og forfatter Niels Lillelunds ”Bibendum”, som foregår i den Københavnske vinverden.

Man bliver helt tørstig ved tanken. Måske man alligevel skulle prøve at læse med et glas køligt hvidvin ved sin side…