fredag den 29. maj 2020

Sogevinus Vintage 2018


Efter den såkaldte back-to-back deklarering med Vintage 2016 og Vintage 2017 havde de fleste portvinskendere spået, at 2018 ville blive et typisk Single Quinta år. Det er det også blevet et langt stykke hen ad vejen. Men ikke helt.


Meget kunne tyde på, at den gamle tradition med kun tre gange klassisk Vintage på et årti er fortid. I takt med, at winemakerne er blevet dygtigere og den teknik, der benyttes i marken og i kælderen, er blevet forbedret, synes traditionen efterhånden mest at have sin begrundelse i markedsmæssige og økonomiske betragtninger. Vi taler om klonselektion og nøjagtig registrering af mikroklimatiske forhold, så de rigtige druesorter plantes de rigtige steder og plukkes på det helt rigtige tidspunkt. Vi taler om separat vinifikation, temperaturstyring mv. Alt sammen med til at sikre brugbart materiale, så der kan produceres Vintage næsten hvert år. Men ikke hvert år. Alle ingredienser til det ønskede blend skal have den rigtige kvalitet, så hvis en Quinta i den ene ende af Douro leverer perfekt materiale, men den i den anden ikke gør, vil winemakeren sige fra. Endelig skal det ikke afvises, at konkurrencen fra de mange nye producenter og Quintaer, der stort set deklarerer hvert år, kan spille ind på de store huses ønske om at deklarere oftere end for årtier tilbage.
Som det var en overraskelse, at både 2016 og 2017 blev deklareret, er der huse, der har overrasket endnu en gang. Sogrape har meldt om klassisk deklarering, men sprang vel at mærke 2017 over. Taylor´s har deklareret klassisk Vintage, mens andre som spået har valgt Single Quintaer.
For Sogevinus-koncernens vedkommende blev det til halvt af hver. To klassiske Vintage fra Cálem og Barros og to Single Quinta Vintage i form af Kopkes Quinta de S. Luiz og Burmesters Quinta do Arnozelo.
”2018 var et specielt udfordrende år med ugunstige vejrforhold, hvilket resulterede i mindre udbytte, men dog af fremragende kvalitet. Generelt er Vintage 2018 kendetegnet ved deres friskhed, elegance og en fremragende balance mellem sødme og syreniveau”, udtaler winemaker Carlos Alves, som tilføjer at vinene fint repræsenterer de forskellige brands profiler.


Som den første af en række test af den nye Vintage 2018, har jeg prøvesmagt de fire vine fra Sogevinus. Alle vinene var fadprøver i 50 cl. flasker og blev smagt semiblindt den første dag og gensmagt dagen efter samt igen en tredje gang. Nedenfor følger nogle ord om høsten og vinen efterfulgt at min bedømmelse.



Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2018

Quintaen ligger i Douro Superior og var præget af en kold og tør vinter, fulgt af et meget vådt forår, som forsinkede væksten. Den varme sommer og gode vandreserver sikrede dog høsten.
Blend af touriga nacional fra nord-øst vendte marker i 280 meters højde og touriga franca fra østvendte marker i 200 meters højde. Førstnævnte leverer elegance og det aromatiske, franca giver koncentration og struktur. Antal flasker: 6.405.
Mørk rubin. Elegant næse med solbær, jordbær og hyldebær, lidt lukket i starten. God fylde i munden, frisk med solbær og andre mørke bær, lidt mynte, krydret og pebret, frugtsødme, men ellers tør med bløde tanniner og pebret eftersmag. En ganske delikat og elegant vin, dog ikke så kompleks, medium potentiale (89).

Kopke Quinta de S. Luiz Vintage 2018

Quintaen ligger i Cima Corgo på venstre bred af Douro, lige over for Quinta do Crasto. Året var kontrastfuldt. En tør og kold vinter, fulgt af meget regn, ja sågar hagl, i forår og forsommer og så endelig meget varme i august og september, hvor gennemsnitstemperaturen lå på hele 35,8 grader. Heldigvis var der vandreserver nok, så druerne ikke tørrede ud, og bladene beskyttede for solens bagen.


Der er tale om et blend af 50 % touriga nacional og 50 % vinhas velhas med mere end 80 år på bagen fra marker i 110 til 135 meters højde og primært med nord og nord-vest soleksponering. Antal flasker: 4.783.
Mørk rubin med kraftigt violet skær, næsten uigennemsigtig, farver glasset. Lidt lukket i næsen med solbær, brombær og lidt cassis, men også lidt friske urter og violer samt en smule ungdommeligt kærnemælkspræg, som dog aftog ved anden gennemsmagning. Dejlig og fyldig i munden med koncentreret struktur, masser af frisk frugt, mørke bær, cassis, krydret, fin syre samt pebret hale med pænt med tanniner. Faktisk ok og med fint potentiale (90).

Barros Vintage 2018

Klassisk Vintage fra huset, som blev grundlagt i 1913 og overtaget af Sogevinus i 2006. Produceret af druer fra Cima Corgo i et blend med 35 % touriga nacional, 30 % touriga franca, 30 % tinta roriz samt 5 % sousão. Antal flasker: 3.734
Mørk rubin, lilla kant, næste uigennemsigtig. Floral med frisk frugt, røde bær, violer, lidt jordbærgrød, måske lidt diskret. Blød og behagelig i munden, saftig, floral, godt krydret, bløde integrerede tanniner, en del frugtsødme og lidt mineralitet, lidt tendens til marmeladepræg med dog med godt med syre samt krydderier i halen. Faktisk et ok glas, som kan nydes allerede nu, men også lagres, (90).

Cálem Vintage 2018

Klassisk Vintage fra huset, som blev grundlagt i 1859 og overtaget af Sogevinus i 1998. Baseret på druer fra Douro Superior, men fra forskellige terroirs. Blend af touriga nacional (15 %), touriga franca (45 %), tinta roriz (30 %) og sousão (10 %). Antal flasker: 4435.
Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Ekspressiv næse med blomster, solbær og lidt kakao og mørk chokolade. Fyldig og blød i munden, let cremet med god frisk frugt, især solbær, fin struktur, godt krydret, indsmigrende i første omgang, men derefter med godt med bløde tanniner og høj syre, meget tør og pebret eftersmag. En fin Vintage med pænt potentiale for udvikling (92).

Generelt er der tale om pæne og solide vine med god friskhed – mere til den elegante side end den robuste. Vil alle kunne udvikle sig, men vil umiddelbart spå Cálem til at have flest år foran sig og Burmester færrest. Cálem er måske et brand, som er lidt overset, men som jeg de senere år faktisk har fundet ganske glimrende på såvel Tawny- som Vintagesiden. Barros vil med Coops overtagelse af agenturet og dermed tydeligere tilstedeværelse i Danmark nok også være værd at følge, hvis man er til deres lidt mere søde stil. Selv om Kopke primært er et Tawny og Colheita hus har der været stigende kvalitet at hente på Vintage siden – ikke mindst med deres Vintage 2017. Quinta de S. Luiz er også ganske hæderlig som repræsentant for Single Quinta Vintage.

Burmester, Barros og Cálem importeres af Coop, Kopke af ViniPortugal.


onsdag den 20. maj 2020

100 ting fra portvinens verden


Historien om portvin kan fortælles på mange måder. Da Poças for et par år siden fejrede deres 100 års jubilæum, valgte de at gøre det med en flot bogudgivelse, der fortæller historien om portvin gennem 100 objekter, der på forskellige vis relaterer sig til portvin.


Opskriften er sådan set enkel og set før. Et flot foto af hvert objekt uden forstyrrende baggrund. Og så en kort tekst, der på glimrende vis fortæller om tingens anvendelse og betydning – og det gerne på en poetisk og lettere filosofisk måde samt etymologisk, hvilket vil sige med forklaringer på selve navnets betydning og oprindelse.
Som eksempel på metoden kan nævnes et gammelt håndsving, der blev brugt til at røre rundt i vinen i de store balseiros. På portugisisk hedder den en sarilho, hvilket faktisk i overført betydning også kan betyde noget problematisk. Udtrykket que sarilho kan f.eks. oversættes med ”hvor træls”! I portvinskælderen er der netop tale om en teknisk anordning, som løste et problem. Og sådan går teknik, ord og betegnelserne hånd i hånd gennem bogen.


Vi kommer langt omkring. Vi er i marken med beskærersaksen, sprøjten til Bordeaux-væske og kurvene til druerne. Vi er i kælderen med de forskellige fadtyper, druepressen og den såkaldte abekat, macaco - den træstav, som bruges til at presse ”hatten” ned, når druerne er i karret. Vi er også på bødkerens værksted og præsenteres for alle hans værktøjer, på kontoret med gamle stempler, pengeskab og regnskabsbøger, og vi følger vinens vej ud til forbrugeren med demijohns, portvinstang, proptrækker, reklameartikler, flasker, glas og sågar cigarer. Tilbehøret skal jo være i orden.
Nogle af tingene er rene kuriositeter, der fortæller små anekdoter som den gamle label med en sort kat, som grundlæggeren Manoel Poças satte i produktion, fordi han var overtroisk og en dag kom til at køre en kat ned. Et ark papir med gamle reklameslogans, som blev brugt til radiospots. En lille statue af statsmanden og portelskeren Winston Churchill eller en tønde, der var ombord de gamle Barcos Rabelos, men som blev brugt til opbevaring af fisk og ikke portvin.


Andre af de udvalgte ting er nok mest interessante for håndværkere eller historikere som det metalstativ, bødkeren kunne placere tønden på under arbejdet for blot at nævne et eksempel. Men tilsammen giver de et fint billede af den mangfoldighed af værktøjer, ekspertiser og håndværksmæssige kunnen, som på en eller anden vis har været brugt eller stadig indgår i fremstillingen af portvin. Vi får et fint kig tilbage i tiden til den gang, der vitterligt var tale om et håndværk, og så den mekanisering som fulgte med mekaniseringen og maskinernes indtog – hvad enten det er den røde Bedford-ladvogn, som kører plukkeholdet ud i marken og druerne retur, de første propmaskiner, den kendte røde Titan-druepresse i kælderen eller skrive- og regnemaskinen på kontoret. ”Tasting the Test of Time”, som bogens undertitel lyder.
Der er sket meget på 100 år – også langt mere end bogen fortæller. Men det er en herlig romantisk oplevelse at dvæle ved fortiden i selskab med Poças.


”100 Years 100 Objects. Tasting the test of Time” har tekst af Emílio Remelhe.