Portvinsfestival Det Ny Teater 2025

Første mandag i november var traditionen tro dagen for årets store portvinsfestival i København. Men vel at mærke på Det Ny Teater og ikke på Børsen som i gamle dage. Det kan man begræde, men sådan må det desværre være, og så må vi leve med at lokalerne i teatret ikke er helt ideelle, da festivalen er spredt ud i gange og mindre lokaler med lidt plads til at trække sig tilbage i ro og mag.

Når det er sagt, var det vanen tro et flot udbud af producenter, vine og portugisiske gæster, Henrik Oldenburg havde fået samlet. Jeg fik smagt en del, men da der ikke som i gamle dage er en egentlig pressesmagning, er noterne få. Derfor blot lidt opremsning.

Jeg valgte at bruge en del af tiden på at smage hvid portvin, derefter lidt tawny og endelig Vintage portvin.

Hos Niepoort og Stefano Marello smagte jeg først en dejlig tør, sprød og spicy White Colheita 2012 samt deres Colheita 2013. Begge ganske fine glas.

Rozès 10 års hvid skænket af Karsten Søndergaard, som selvfølgelig også havde sin egen Quinta do Pégo med, var en noget anden stilart og mere til den søde side. Ganske vellavet, selv om jeg klart foretrækker de mere tørre udgaver. Det samme gjaldt hos Butler Nephew, hvor jeg smagte såvel 10 års som 20 års hvid.

Med Dalva var vi tilbage i den mere tørre stil med højt syreniveau. Jeg smagte først en dejlig frisk White Colheita 2007 og dernæst White Colheita 2015 –  en helt ny aftapning, som dog manglede lidt tid til at samle sig. Syren var lidt vel markant, men en ganske lovende vin. Endelig smagte jeg også deres Dry white Reserve, som dog ikke var helt tør og bød på lidt bitterhed.

Hos Bibi og Torben fra Vinho smagte jeg en ny aftapning af Furadas White Family Port, byggende på en række gamle fade, som er gået i arv i familien. En noget anderledes stil, og en vin jeg tidligere har smagt sammen med andre vine fra den lille producent Quinta da Furada (læs min præsentation her). Samme sted blev der også budt på Quinta da Devesas fine og fyldige White Colheita 2000.

Alexandre Botelho var mødt frem hos The Wine Company. Her smagte jeg Dos Santos 10 og 20 års hvid – begge udmærkede, men især sidstnævnte var et skønt glas med god kompleksitet og lidt skarp syre i enden (læs min præsentation af Dos Santos her).

Hos Det Portugisiske Hus havde Anita allieret sig med Helena Gomes fra Coimbra de Mattos og dermed Valriz, hvor jeg smagte sidstnævntes række af Tawny – lige fra 10 års til 50 års. Et spændende bekendtskab, hvor især 30 års og 40 års Tawny imponerede med rigtig fin balance og stor kompleksitet, hvorimod 20 års havde lidt vel skarp syre.

Hos Torben Mandrups Drik Portvin blev Colheita 2012 fra Viera de Sousa prøvet. En noget atypisk Colheita, da winemaker og blender Luisa Borges bevidst havde valgt at bevare en del primær frugt, så stilen fra mørkere og ikke så oxideret.

Jeg kiggede også forbi Taylor´s, som jo altid er et besøg værd. Her lagde jeg ud med deres Single Harvest 1975, som var et ganske skønt glas. Derefter skiftede jeg til Vintage, idet jeg smagte både Vintage 2000 og Vintage 1997 i magnum. Især 2000 var faktisk fin drikkelig nu. Mine erfaringer er da også, at Vintage 2000 generelt modner tidligere end de omkringliggende klassiske årgange 1997 og 2003. Men jeg vil nu stadig sige, at kvaliteten er i orden, og at der ikke kun er tale om en millennium-deklarering.

Jeg fortsatte med lidt andre Vintage i form af Croft Roeda Vintage 2018 med ungdommelig frugt og godt med tanniner hos Vinens Verden samt Barros Vintage 2005, Blackett Vintage 2013 og endelig et gensyn med Ramos Pinto Quinta do Bom Retiro 2023 (læs mine noter her).

Slutteligt vil jeg lige nævne, at festivalen gav mulighed for at få hilst på såvel gamle som nye bekendt fra Portugal. Foruden de allerede nævnte, gjaldt det også Pedro Braga, João Belo og Marling Espejo fra Kopke Group, James Graham hos Churchill´s, Gustavo Devesas og Harry Symington fra Symington Family Estates, Mafalda Seixas fra Menin, Nuno da Sousa hos Quinta da Boeira, Nuno Sampaio Maia hos Ramos Pinto m.fl.

Dagen sluttede med en ældre portvin i form af Kopkes skønne Colheita 1965 skænket af Kim fra ViniPortugal – en perfekt afslutning på en lang dag med mange gode vine.

Smagning med Paulo fra IVDP

 

For nogen tid siden gæstede Paulo Russel-Pinto fra IVDP Danmark. Paulo er chef for markedsføring og kommunikation samt wine educator hos portvinsinstituttet og dermed et af de mest markante ansigter udadtil hos instituttet, som har til opgave at kontrollere, regulere og promovere portvin.

Det var ikke første gang Paulo var i Danmark. Sidste år gæstede han f.eks. The Vintage Port Club i Odense sammen med den ansvarlige for instituttets smagepanel Manuel Lima Ferreira, hvor de sammen afholdt en spændende masterclass med fokus på godkendte og afviste portvine (læs her).

Denne gang var der tale om en introduktionssmagning, hvor Paulo fortalte om instituttet, det demarkerede område i Douro, klima, terroir og druesorter samt de forskellige typer af portvin – illustreret ved fem forskellige vine, der skulle smages. Arrangementet fandt sted på Kold College i Odense, som bl.a. uddanner kokke og tjenere, og det var da også især nuværende og tidligere elever på skolen, som var målgruppen. Sammen med et par andre portvinsnørder valgte jeg dog at sige ja tak til invitationen for at hilse på Paulo og høre, hvordan han fremlagde sagen – eller rettere fortalte ”one or two things about Port”, som han selv udtrykte det med reference til Joseph James Forresters gamle essay ”A word or two on Port-Wine”.

Det blev nu til flere ord, som alt i alt var en ganske glimrende introduktion til portvinens verden. Undervejs blev følgende vine smagt:

Pacheca Pink Port: Et blend af Tinta Roriz, Tinta Barroca, Touriga Nacional og Mourisco. Medium intens, laksefarvet. Duft af jordbær, hindbær og lidt bubble gum. Relativ fyldig i munden med godt med frugt, jordbær og blomster, let krydret, lang krydret hale.

Martha´s Fine Dry White: Lys orangebrun, ravfarvet. Frisk, ekspressiv næse med abrikos, mandarin, blomster og grape. Abrikos og blomster, krydret, tør og med ok intensitet, i anden omgang høj syre og lidt bitterhed.

Andresen 20 års Tawny: Fin tawnyfarvet med lys orangebrun kant. Nødder, figner og en smule orangeskal, lidt sprittet i første omgang med det aftog. Frisk og ældet på samme tid med hasselnødder, figner, lidt kaffe og karamel, dejlig kompleksitet, høj syre der bidder lidt, da den lige var åbnet – eller fint harmonisk med god balance mellem frugt og syre, lang hale med syrebid. Et dejligt glas.

Martha´s LBV 2019: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca mv. Mørk rubin, uigennemsigtig og tæt med lysviolet kant. Solbær, mørke kirsebær, lidt mørk chokolade og tobak. Godt med frugtfylde, kirsebær og lidt røde bær, violer, blød og rund med bløde tanniner, bløde tanniner i halen. Savner måske lidt nerve.

Niepoort Vintage 2022: Blend af Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Francisca, Tinta Amarela, Sousão, Tinta Roriz med flere. Blækfarvet med lilla kant, tæt og uigennemsigtig, farver glasset. Frisk, men måske lidt lukket med solbær, mørke bær, florale noter og lidt mynte. Elegant, men også fyldig i munden med masser af ungdommelig frisk frugt, solbær, røde bær, sorte peber og violer, let krydret, god balancerende syre og fint integrerede tanniner, lang hale med tørre tanniner. Flot vin med flot potentiale. Jeg gav den da også 94/95 point, da jeg prøvesmagte forskellige udgaver af Vintage 2022 i sin tid.  

Vil du læse mere om IVDP, og hvad de laver, kan du se min reportage fra et besøg for en del år siden her.