Van Zellers & Co. – gammelt og nyt

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Selve brandnavnet kan måske synes nyt. Men det er det ikke, og navnet Van Zellers burde de fleste portvinsentusiaster kende. Det er nemlig en meget gammel portvinsfamilie, som stadig i forskellige forgreninger slår sine folder i Porto og Douro. De første Van Zellers kom således til Porto fra Holland for adskillige århundrede siden og har været relateret til Douro og vinproduktion siden 1620.

I dette tilfælde snakker vi om Cristiano Van Zeller og datteren Francisca Van Zeller, som jeg begge har mødt adskillige gange gennem årene. Tidligere stod de bag to forskellige brands, Van Zellers & Co. og Quinta Vale D. Maria, hvor sidstnævnte for 20 år siden blev en del af Douro Boys. I 2017 blev Quinta Vale D. Maria solgt til den store Vinho Verde producent Aveleda. Derefter forsvandt først Cristiano og siden Francisca for i stedet at hellige sig Van Zellers & Co, som også overtog tilhørsforholdet til Douro Boys.

Sammen med Cristiano van Zeller ved portvinsfestivalen på Børsen i 2014

Van Zellers & Co. er grundlagt så langt tilbage som 1780, men har i mange år levet en stille tilværelse og været på andre hænder end familiens. I 1930´erne blev firmaet købt af ejeren af Quinta do Noval, hvis datter giftede sig med Cristiano van Zeller – vel at mærke den ældre udgave. Siden overtog franske Axa Noval. For at gøre historien kort overgik ejerskabet af Van Zellers & Co. i 2007 igen til en Van Zeller – nemlig den nuværende ejer og tidligere rugbyspiller Cristiano Van Zeller som efter sigende fik firmanavnet foræret i julegave af sin fætter. I dag ejer de selv 15 hektar med røde druer i Torto-dalen og en hektar med grønne druer i Murça.

Så vidt historien.

Cristiano har som sin fætter Alvaro Van Zeller en god næse for at finde gamle portvinsfade rundt om i Douro. Derfor har de en stor lagerbeholdning af gamle fade, hvilket denne smagning bærer præg af. Men de fremstiller også Vintage portvin samt ikke mindst bordvine, hvilket jo ikke er overraskende, når de er en del af Douro Boys. Her har de især markeret sig med to serier, som begge fås i hvid og rød udgave: VZ (som er familiens initialer) og CV, der står for Curriculum Vitae. CV blev lanceret i 2003, da Cristiano og hans daværende ønolog Sandra Tavares da Silva fandt en gammel vinmark dybt inden i Torto-dalen.

CV har så afgjort stort lagringspotentiale, hvilket en smagning i Porto tidligere på året i forbindelse med Douro Boys 20 års jubilæum viste (læs mere herom i næste udgave af Din Vinguide). Her smagte vi årgang 2016 i hvid, som stadig var i fin form. Rødvinen blev smagt i årgang 2003, 2008 og 2012, som jeg alle tre takserede til 94 point. Ved samme event blev der i øvrigt også smagt gammel fadlagret portvin fra Van Zellers & Co i form af en 30 års Tawny samt Colheitas fra 1950, 1940 (hvid), 1888 og 1860.

Cristiano van Zeller flankeret af sønnen João og datteren Francisca van Zeller 

Det var netop under jubilæumssmagningen, som fandt sted i Niepoorts kælder i Gaia, at Francisca Van Zeller tilbød at sende fadprøver på en række af deres Colheitas. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og udvalget blev siden udvidet med bordvine og Vintage Port 2020, som blev udsendt som en markering af 400 året for grundlæggelsen af Van Zellers & Co.

Apropos Vintage 2020, så lad mig slutteligt nævne, at Van Zellers & Co. også er ganske innovative og i al fald gode til storytelling. Tidligere i år lancerede de således en særlig udgave af netop Vintage 2020, idet de nedsænkede 102 flasker på havets bund. Her er de stadig og vil forblive der frem til 16. november i år - i alt 11 måneder. Læs mere om dette forsøg her.

De tilsendte vine blev smagt over to dage. De fem colheitas var alle fadprøver af det endelige blend.

VZ Branco 2022: Blend af druer fra Vinhas Velhas samt Viosinho, Rabigato, Códega de Larinho, Gouveio og Arinto. Gulgrøn, medium intens. Frisk næse med godt med citrus, melon, litchi og passionsfrugt og lidt ananas samt lidt græs. Høj syre, som modsvares af ok frugtfylde, citrus, grape, frisk og vellavet (90).

CV Branco 2019: Field blend (Vinhas Velha) med bl.a. Rabigato, Samarrinho, Donzelinho branco, Viosinho og Códega, fermenteret og lagret 8 måneder på fad med battonage. Gulgrøn til strågul, intens. Ekspressiv i næsen med tydelige, men balancere fad- og smørnoter samt modne stenfrugter, blomster og lidt citrus. God fylde i munden, balanceret fadpræg, dejlig kompleksitet, lang hale. En fyldig, kompleks og velkomponeret vin med lagringspotentiale (93).

VZ Tinto 2019: Field blend med ca. 30 forskellige sorter, 21 måneder på fad. Mørk rubin, lysere lilla kant. Frisk og krydret næse med jordbær og andre røde bær, lidt solbær og rosmarin. Moden frugt, høj syre, blød og rund og med relativ friskhed, masser af bløde tanniner, let krydret (90).

CV Tinto 2019: Blend af 25 druesorter fra over 80 år gammel vinmark, bl.a. Rufete, Tinta Amarela, Donzelinho Tinto, Tinta Francisca, Sousão, Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional, 21 måneder på fad. Mørk og tæt med brunlig kant. Brombær og andre modne, mørke bær, solbær, sorte kirsebær, lakrids. Tæt struktur, lidt lukket på førstedagen, skovbær, jordbund, godt krydret, kraftige tanniner, der sætter sig på tænderne, dejlig kompleksitet, tørre tanniner i enden. Stort potentiale, har brug for tid, kræver modspil af mad (94).

Vintage Port 2020 (400th Anniversary): Blend af mere end 25 druesorter. Sort og uigennemsigtig, lidt lysere og lilla kant. Dejlig ekspressiv næse med godt med solbær, modne brombær og blåbær, friske krydderurter og esteve. Lidt lukket i munden med meget tæt struktur, frugtsødme men tør, høj syre, fin kompleksitet med mørke modne bær, godt krydret, masser af tørre tanniner i enden. Lidt af et monster med stort potentiale (93).

Colheita 1976: Ravfarvet med flot orange skær. Dejlig intens næse med mandel, nødder, abrikos, blomster, honning, lidt appelsinskal og tørrede frugter. Frisk og blød med flot syre og perfekt balance, nødder, honning og tørrede figner, fin lang hale. Overraskende frisk og elegant stil i forhold til alderen. Et fremragende glas (95).

Colheita 1950: Mørkebrun kerne og markant grøn kant. Lidt støvet og rustik næse med brun farin, søde svesker, valnød og balsamico. Tæt og kompleks med fin syre, valnødder, svesker, farin, balsamico, cedertræ, karamel og tobak, lang hale med fin syre (93).

Colheita 1940: Mørk tawny brun, flot orange kant. Intens, men måske lidt sprittet næse med figner, nødder, valnød, muskatnød og lidt farin. Fin balance mellem frugt og styre, tørrede frugter, valnød og lidt appelsinskal, god fedme og dejlig kompleksitet, hvor syren helt tiden trænger igennem (95).

Colheita 1935: Mørk kerne, lidt grønlig kant. Ekspressis næse med masser af balsamico, brun farin, svesker og muskatnød. Fed og fyldig struktur med høj syre og flot balance, så den på en gang er intens, kompleks, krydret og frisk, lang vedvarende hale (95).

Colheita 1934: Mørk kerne og ravfarvet kant med lidt grønligt skær. Rustik næse med svesker, farin, valnød og karamel. Meget tæt og intens med høj, lidt bidende syre i anden omgang, svesker, nødder, valnød, balsamico, god kompleksitet og lang, lang hale (94).

 

Såvel bordvine som portvine fra Van Zellers & Co. importeres af Atomwine.

Vine fra Moldova

 

De smagte vine var sponseret af producenterne og Wine of Moldova

 

Har du smagt vin fra Moldova? De fleste vil nok svare nej til spørgsmålet, og indtil for nyligt gjaldt det også mig. Jeg takkede derfor ja, da jeg fik en indbydelse fra brancheorganisationen Wine of Moldova og Vinens Hus om masterclass og åben walk-around smagning med 36 forskellige producenter fra det lille østeuropæiske land.

For ja, de laver også vin i Moldova, som ligger på højde med Bourgogne klemt inde mellem Ukraine og Rumænien. Faktisk er landet på en 20. plads i verden som vinproducent med eksport til 75 lande. Endvidere siges landet at have den største areal med vinmarker i forhold til indbyggertallet, og hele 15 % ud af de 2,6 millioner moldovere er involveret i vinproduktion.

I mange årtier, ja århundrede, op til selvstændigheden i 1991 og også i årene derefter har først Rusland, dernæst Sovjetunionen og så igen Rusland været hovedaftager af ”billige sødlige moldoviske vine”, som Hugh Johnson og Jancis Robinson formulerer det i den seneste udgave af deres Vinatlas. Men som de fortsætter fulgte ”en bølge af udenlandsk bistand”, der ”vænnede Moldovas vinproducenter af med deres ruslandsafhængighed og førte til oprettelsen af tre appellationer”, hvilket skete så sent som i 2016.

Så set med kvalitetsøjne er der altså tale om et ungt vinland. Det samme gælder vinturismen, som først er kommer i gang i det sidste tiår, hvor antallet af faciliteter for vinturister er steget fra 4 i 2012 til 40 i 2022.

Geografisk er vi altså på højde med Bourgogne. Klimaet mildnes af indflydelsen fra Sortehavet, men vintrene kan være meget kolde. Landskabet og jordbunden er varieret. Der tre IG appellationer er fra nord til syd: Codru, Stefan Voda og Valul lui Traian.

Der er plantet både lokale druesorter og franske eller internationale som the ”usual suspects”: Merlot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Blandt de lokale sorter skal kort nævnes:

Feteasca Alba: Frisk og floral hvid klonvariant af Feteasca Neagra. Benyttes til såvel tørre, lette hvidvine som mousserende vine.

Feteasca Regala: Krydsning af Feteasca Alba og Grasa de Cotnari, især udbredt i Moldova og Rumænien. Giver florale vine med noter af grape og god fylde, fint lagringspotentiale.

Feteasca Neagra: Denne blå druesort menes at være mere end 2.000 år gammel og bruges til såvel rosévine som rødvine. Let krydret med kirsebær, sort peber og blommer.

Rara Negra: Blå drue, lys i farven. Udbredt i Rumænien, Ukraine og Moldova samt USA. Giver lette, krydrede vine med røde bær og bløde tanniner.

Ved den indledende masterclass afholdt af den herboende sommelier og moldover Daniel Frumusachi blev der smagt følgende seks vine (regionen er angivet i parentes):

Château Vartelly Individuo 2022 (Codru): Blend af 52 % Feteasca Regala og 48 % Riesling. Gul med grønt islæt. Frisk næse med æbler, citrus, grape, lidt fersken og blomster. Frisk og sprød i munden med god syre, citrus og lidt mineralitet, ligefrem uden kompleksitet, lang hale med citrus og syresvip (87).

Cricova Feteasca Neagra Wild Rosé 2022 (Codru): 100 % Feteasca Neagra. Laksefarvet, medium intens. Røde bær, især jordbær og lidt tutti frutti præg i næsen. God og frisk frugtfylde i munden med jordbær, jelly fruit, medium syre og ok kompleksitet (88).

Salcuta ENO 2020 (Stefan Voda): Blend af 70 % Cabernet Sauvignon, 20 % Merlot og 10 % Feteasca Neagra. Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frugt i næsen, solbær, peber og lidt røgede og krydrede noter. Godt med frugtfylde, solbær og lidt friske krydderurter, god syre, medium hale og pænt med tanniner (87).

Vinaria din Vale 7 Coline (Valul lui Traian): Blend af 55 % Feteasca Neagra og 45 % Cabernet Sauvignon. Mørk rubin. Dejlig aromatisk med mørke bær, jordbær og lidt mørk chokolade. Fin balanceret, på engang fyldig og elegant med moden frugt, mørke kirsebær og god syre. Et fint glas (89).

Purcari Freedom Blend 2021 (Codru, Stefan Voda): Blend af 65 % Saperavi, 20 % Rare neagra og 15 % Bastardo. Mørk tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Intens og krydret næse med mørke bær, men også florale noter. Mørke bær, sort peber og tobak, godt med tanniner, stort potentiale (91).

Fautor Illustro 2016 (Valul lui Traian): Klassisk Bordeaux-blend med 65 % Cabernet Sauvignon og 35 % Merlot. Mørk rubin, lidt lysere kant. Solbær, røde bær, peber, lidt læder og syrnede kirsebær. Moden frugt i munden især solbær, god balance og fin kompleksitet samt bløde tanniner. Vellavet og stadig med potentiale (92).

Ved den efterfølgende åbne smagning besøgte jeg adskillige huse, men dog uden at tage egentlige noter. Her skal enkelte producenter derfor kun kort nævnes.

For det første var jeg under masterclassen blevet nysgerrig på et par af producenterne. Derfor besøgte jeg først familieejede Vinaria din Vale, hvor jeg smagte et par ganske hæderlige vine på druen Feteasca Neagra med og uden fadlagring samt et blend på Rară Neagră og Saperavi. Familien bag hedder Davidescu og står også bag Domenille Davidescu, der også laver mousserende vin. Her smagte jeg både deres Momente Blanc de Blanc og en blend på druesorterne Muscat og Viorica.

Det samme gjaldt Chateau Purcari, hvis Freedom Blend var meget interessant – både på grund af selve vinen, men også historien bag. Vinen blev lanceret første gang i 2014 baseret på druer fra 2011 som en fejring af 20-året for Moldovas selvstændighed og løsrivelse fra Sovjetunionen. Samtidig var 2014 også året, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen i nabolandet Ukraine, ligesom de i 2008 havde førte krig mod Georgien. De tre druesorter i vinene repræsenterer netop disse tre lande: Saperavi er således en georgisk druesort, Rare Neagra moldovisk og Bastardo er i Ukraine kendt som Bastardo Magarachsky og er et blend af Trousseau (Bastardo) og Saperavi. Men den seneste kedelige udvikling i regionen har de fortsat produktionen, og overskuddet går til velgørenhed.

Hos Chateau Purcari smagte jeg deres Pinot Noir og Rara Negra, begge under navnet 1827, hvor vingården blev grundlagt, samt deres Nagru de Purcari 2020, som er et blend af 55 % Cabernet Sauvignon, 40 % Saperavi og 5 % Rara Neagra.

Det tredje hus fra master classen, som jeg var forbi, var Fautor, hvor jeg smagte blend af såvel lokale som internationale druer.

Hos DomaineLa Prut smagte jeg en glimrende Grand Cuvée, som var et blend af lokale og internationale druer. 

Og hos Vinaria Javgur Pinot Noir og Merlot fra 2019 samt deres Mariage Rouge.

Jeg besøgte også Vinum Estate – en udmærket producent af både mousserende vine og bordvine. Her smagte jeg først to mousserende og derefter tre hvidvine på henholdsvis Feteasca Regala, Riesling og Chardonnay – den sidste meget spændende og atypisk. Derefter fulgte tre udmærkede rødvine; et blend af Cabernet og Merlot samt to enkeltdruevine på Saperavi og Feteasca Neagra. Et spændende bekendtskab.

Det samme gjaldt den sidste producent, jeg vil fremhæve: Tewa. Tewa betyder ”time will tell” på Maori, og grundlæggerne er da også oprindeligt fra New Zealand, men producerer altså nu vin i Moldova. Og det gør de glimrende, skal jeg hilse at sige. Jeg smagte en god del af porteføljen og lagde ud med en på en gang sprød og fyldig hvidvin på Feteasca Regala og deres Rosé 2022, som var et blend på Cabernet og Feteasca Neagra. Derefter fulgte flotte enkeltdruevine på Rara Negra, Feteasca Neagra, Malbec og et blend på Cabernet, Saperavi og Merlot. Spændende vine, hvor man dog ikke lige tænker Moldova i første omgang, men af høj kvalitet. Og så er de i øvrigt i dansk import hos MoldoVin, der netop har specialiseret sig i vine fra Moldova heriblandt fra Tewa.

Hvad er så konklusionen?

Ja for det første skal Moldova absolut tages seriøst som vinland. Vinproduktionen er som nævnt indledningsvis omfattende, og smagningen viste, at er også var god kvalitet at finde bland de deltagende producenter.

For det andet må jeg også sige, at profilen stritter i mange retninger. Fra vine på deres lokale, men herhjemme ukendte druesorter til vine på internationale sorter herunder flere Bordeaux-blends. Fra vine med kraftig ekstraktion, power og fadlagring til lettere vine i lidt mere burgundisk stil. Fra lidt gammeldags vine til vine i tidens ånd. Dette er måske meget forståeligt, når det tages i betragtning, at den nye vinæra startede for kun godt et årti siden. Det tager tid at finde sine egne ben.

Var kvaliteten ikke altid den højeste var det generelt interessant at stifte bekendtskab med vinene fra Moldova, ligesom flere af de repræsenterede huse helt sikkert er værd at genbesøge. Og ja, så er det da også rart at kunne sætte flueben ud for Moldova i sin lille vinbog.