Quinta da Romaneira på Børsen

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

Som altid bød årets Portvinsfestival på Børsen på en særlig pressesmagning for inviterede vinskribenter og repræsentanter fra portvinsklubber og -barer. Årets gæst var Christian Seely, men ikke med Quinta do Noval, som han bestyrer for den franske selskab Axa Millésimes. Denne gang gjaldt det hans egen vingård, Quinta da Romaneira.

Romanieras historie rækker langt tilbage i tiden. Faktisk kan den dateres tilbage til 1757. Langt senere blev Quinta da Romaneira etableret som et A/S i 1942 af Monteiro de Barros, og ejendommen var i mange år tilknyttet Borges. Efter lovændringen i 1986 blev der udsendt portvin under eget navn, men uden at den store opmærksomhed og efter sigende af svingende kvalitet. Desuden blev der leveret til Taylor´s.

Christian Seely fortalte, at han først prøvede at få Axa til at overtage quintaen, da den igen kom til salg. Det ville de ikke, så i stedet samlede han et hold investorer, som købte den i 2004. I 2012 blev ejerkredsen reduceret til ham selv og brasilianske André Esteves. Winemakerne har været de samme som på Quinta do Noval – først António Agrellos og siden dennes nevø Carlos Agrellos.

Quintaen er er på 412 hektar og dermed blandt de helt store i Douro. Den strækker sig 2,5 til 3 km langs floden kort efter Pinhão opstrøms. Efter overtagelsen blev der renoveret og nyplantet med såvel portugisiske som franske sorter som Syrah, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Cabernet var den største misforståelse, som dem har vi fjernet igen. Hvad angår Syrah er der nok mere Syrah plantet i Douro end der fremgår af bagetikkerne, lød det fra Christian Seely med et smil.

Produktionen er i dag fordelt på 30 % portvin og 70 % bordvin. De senere år har man opprioriteret de grønne druer, som er plantet i højden fra 499-500 meter.

Smagningen omfattede såvel bordvine som portvine. Det kan måske synes underligt, når der er tale om en portvinsfestival. Men for det første er det spændende også at smage de almindelige vine, ligesom producenterne gerne selv vil præsentere dem. For det andet er det ikke første gang, det sker. Umiddelbart erindrer jeg en smagning med João Nicolau de Almeida og Ramos Pinto, hvor der også indgik en del bordvine, og tilsvarende med pressesmagningen med Cristiano van Zeller.

Følgende vine og portvin blev smagt:

Reserva Branco 2022: Blend af 40 % Gouveio, 25 % Viosinho, 20 % Rabigato og 15 % Boal. Gæret på nye og gamle egefade med tre måneders batonnage. Grøngul til gylden. Frisk næse med citrus, passionsfrugt, ananas, blomster og lidt appelsinskal. Frisk og dejlig sprød i munden med æbler, citrus og fint balancerede fadnoter. Et glimrende glas (92).

Pulga Branco 2022: Blend af 80 % Boal, 10 % Viosinho og 10 % Rabigato, lagret fire måneder på fransk eg med batonnage. Grøngul til gylden Moden frugt, smør og præg af malolaktisk gæring. På en gang frisk og fyldig i munden med citrus, god frugt, mineralitet og dejlig kompleksiset (93).

Três Parceloas Touriga Nacional 2020: 100 % Touriga Nacional, lagret 10 måneder på fad. Rubinrød. Krydret og aromatisk næse med jordbær, blomster og lidt jordbærgrød. Frisk og floral i munden, krydret med rosmarin, mineralitet og bløde tanniner, lang hale (91).

Reserva 2017: 14 % Touriga Franca og 86 % Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lys kant. Moden frugt og mynte i næsen samt lidt cassisagtig sødme. I munden med fyldig med moden frugt og florale noter, pebret, bløde fint integrerede tanniner og mellemlang hale (92).

Reserva 2020: Touriga Franca og Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Moden frugt, rosmarin og andre krydderurter i næsen samt florale noter, dejlig frisk og elegant, rosmarin, bløde tanniner og godt krydret hale. En flot glas (93).

Apontador Syrah 2017: Fra Syrahmark plantet i 2005, 12 måneder på eg. Mørk rubin. Flot næse med mørke bær og lit friske urter. Dejlig balanceret i munden, floral og med god kompleksitet (93).

10 års Tawny: Mørk tawnyfarvet med rødlig kerne og orange kant. Hasselnødder, valnød og muskatnød, men også stadig med lidt primærfrugt. Frisk og elegant med såvel tørrede frugter som primærfrugt (90).

Colheita 2007: Fin tawnyfarvet med orange kant. Elegant og frisk næse med mandel og muskatnød. Nødder og valnød i munden, høj syre og lidt frisk appelsinskal (91).

Vintage 2007: Mørk rubin, lysere kant. Mørke bær og lidt kogt frugt i næsen. I munden med moden frugt, krydderurter og pebber, god friskhed og høj syre samt godt med tanniner (90).

Vintage 2016: Mørk rubin, tæt med lilla kant. Ekspressiv med solbær og andre mørke bær, mørk chokolade, rosmarin og pebber. Mørke bær, krydderurter og lidt floralt præg, syren kommer flot i anden omgang, flot balanceret og dejlig kompleks, lang pebret hale. Et flot og glas med stort potentiale (94).

Vintage 2021: Helt tæt og uigennemsigtig. Frisk frugt, solbær, mynte og friske krydderurter samt lidt ungdommelig yoghurt i næsen. Dejlig fræk friskhed i munden med ung frugt, velintegrerede tanniner, lidt krydderurt. Faktisk fin drikkelig lige nu, men også med fint lagringspotentiale (93).

40 års Tawny: Flot tawnyfarvet med orange kant. Tæt næse med nødder, appelsinskal og tørrede figner. Flot friskhed i munden med nødder, lidt balsamico, appelsinskal, en smule diskret Dourobake. Dejlig kompleksitet og lang, lang hale. Et flot glas (95).

 

Før og efter pressesmagningen blev der også tid til smagning hos Kranemann samt lidt rundt om ved bordene. Dette har jeg berettet om i forrige indlæg.

Læs også mine tidligere omtaler af Quinta da Romaneira fra 2017 og 2019

Quinta daRomaneira importeres af vintageportvin.dk

Kranemann på Børsen 2023

 

De smagte vine var sponseret af producenter og importører

 

Vanen tro indbød Henrik Oldenburg til Portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. De senere år har der været tre smagerunder og som altid en særlig pressesmagning for indbudte vinskribenter og repræsentanter fra portvinsbarer og -klubber.

Hvert år er pressesmagningen lagt i hænderne på en særlig gæst, hvilket i år gjaldt Christian Seely, der præsenterede vine og portvine fra sin egen Quinta da Romaneira. Noter fra denne smagning vil følge i næste opslag. Her først lidt om selve festivalen.

Jeg har gjort det for vane at vælge et enkelt hus ud, som jeg så gennemsmager i løbet af den første time inden pressesmagningen. Det gjorde jeg også i år, og valget faldt på Kranemann.

Kranemann smagte jeg første gang i 2019, hvor de lige var kommet på markedet (læs min omtale her). Men selv om brandet er forholdsvist nyt, går historien langt tilbage i tiden. Udgangspunktet er nemlig ejendommen Quinta do Convento de São Pedro das Águias – et gammelt cistercienser-kloster, som ligger i Távora-dalen og kan dateres tilbage til det 12. århundrede.

I 1986 etablerede champagne-gruppen Vranken, som den gang ejede quintaen, portvinsfirmaet São Pedro das Águias. 10 år efter blev quintaen solgt igen, hvorimod brandnavnet forblev hos Vranken. Siden har det været forbundet med Rozés, da Vranken-Pommery overtog ejerskabet af dem også. Produktionen på stedet fortsatte dog under navne som Heredias og Quinta do Convento.

I 2018 købte den tyske øjenkirurg Christoph Kranemann så ejendommen med henblik på at etablere sig som vin- og portvinsproducent. Da han ikke kunne udsende vine under quintaens navn, blev navnet altså i stedet hans eget, Kranemann, men navnet Quinta do Convento indgår dog også i porteføljen.

Til stede på Børsen var Kranemanns winemaker Maria Susete Melo, som jeg ikke mindes at have hilst på før, og importør Louisa Cavaco fra Cavaco Wine. Jeg smagte hele rækken, så her er lidt noter og kommentarer, men dog uden pointgivning.

10 års Tawny: Rødbrun. Frisk og ungdommelig stil, stadig med primær frugt, ribs, men også lidt mandel, nødder og appelsinskal, høj syre med lidt bid.

20 års Tawny: Fin ravfarvet. Frisk, men betydeligt mere udviklet, tørrede frugter, mandel, lidt valnød, god høj syre, let cremet struktur, lang hale med syrebid.

30 års Tawny: Kun fremstillet i 600 eksemplarer og helt ny på markedet. Lidt mindre ekspressiv i næsen, frisk og elegant med tørrede frugter, figner og mandel. Også frisk i munden med tørrede figner og mandler, dejlig kompleksitet, lang hale med mandel og fin syre. Et rigtig flot glas.

Colheita 1999: Ravfarvet. Lidt mere rustik næse med nødder, valnød og tørrede frugter. Lidt sprittet i munden, men fin fyldig. Lidt vel kantet til min smag, men måske manglede den bare lidt luft.

Senhora do Convento LBV 2012: Kirsebær og syrnede bær, stadig en del frisk frugt, bløde tanniner, pebret og krydret hale.

Vintage 2009: Mørke bær, syrnede kirsebær og lidt urter. Rimelig åben med frisk frugt, mørke bær, godt krydret, god syre, bløde tanniner og fin hale med syrebid.

Vintage 2018: Mørke bær og mørk chokolade, mørke kirsebær, krydderurter. Fint med frugt og meget krydret i munden, godt med tanniner og lang krydret hale.

Selv om deres Vintage portvine sådan set var udmærket, er det på tawny-siden, at Kranemann har deres styrke. Stilen er med god friskhed og fin syre samt elegance. Det er en smagssag, om man foretrækker meget udviklede 10 års tawnies eller mere ungdommelige. Selv mener jeg, at der stadig skal være primær frugt til stede sammen med de begyndende sekundære fadnoter – akkurat som tilfældet var her. Der findes huse, som bryster sig af, at deres 10 års er langt ældre, men med den lange række af tawny-kategorier, som findes, ser jeg ingen grund til så at sige at forskubbe skalaen.

En hurtig sammenligning med mine noter fra 2019 viser, at jeg den gang var mere glad for deres Colheita 1999, men aftapningen er jo også en anden og senere.

Efter pressesmagningen med Christian Seely var der tid til en rundtur mellem bordene i de flotte sale, hvor portugisere og danske importører stod klar til udskænkning. Jeg fik hilst på mange og snakket med en del samt smagt lidt hist og pist – dog uden den store notetagning.

Et par af vinene fortjener alligevel et par ord, resten bliver her kun remset op.

Hos Ana Urbao og Messias smagte jeg deres 50 års Tawny, som er forholdsvis ny på markedet. Masser af nødder og tørrede frugter, lidt farin og balsamico og appelsinskal. Fin balancerende syre, hvilket gav den nødvendige friskhed til de mere tunge noter som muskatnød, nødder og balsamico, dertil også appelsinskal. En ganske fin repræsentant for kategorien.

Hos Alvaro van Zeller smagte jeg Palmer Very Old Tawny. En mørk og tæt portvin med svensker, farin og balsacimo i næsen. I munden nødder, valnød, muskatnød og balsamico. Intens og koncentreret, men med flot høj syre, der balancerer.

Stefano Marello fra Niepoort bød på deres nye LBV 2019 samt den dejlige Garrafeira 1987, hvis historik er 1987 som høstår, 1991 hældt på demijohn og flasket i 2018. LBV´en virkede ganske lovende. Garrafeiraen som altid fint balanceret mellem friskheden og de oxidative noter.

Når vi er ved de gamle portvine blev det også til et glas 50 års S. Leonardo – en dejlig vin, som jeg også smagte ved pressesmagningen på Børsen sidste år, hvor Miguel Braga var vært. Han deltog ikke i går, grundet salget af Quinta do Morão til Falua, som igen ejes af Rouillier Gruppen.

Endelig blev følgende vine smagt: Boeira Colheita 2014, Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021, Dalva Pure Reserva Ruby, Bulas 20 års hvid, Grahams Single Harvest 1997 og Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019.

Wines of Portugal roadshow i København

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Diversitet. Det er ofte den store overskrift, når vi taler om portugisisk vin. Det var det også ved den masterclass som Dirceu Vianna Junior (MW) afholdt i forbindelse med Wines of Portugals ”Grand Tasting” i Langelinie Pavillonen for et par uger siden.

Diversitet på grund af forskelle i terroir fra region til region og internt i de 14 regioner. Diversitet på grund af de 250 forskellige druesorter, hvortil kommer internationale sorter. Diversitet på grund af winemakernes forskellige måder, at forvandle druer til vin, brugen af fade eller amfora-krukker (talhas) etc.

Da Wines of Portugal i 2019 indledte sit nye engagement i Danmark var det planlagt som en fireårig indsats. Men med Coronas ankomst og dertil hørende aflysninger af smagninger blev kampagnen forlænget. Nu tyder alt på, at vi stadig nogle år frem får glæde af deres aktiviteter her i landet, oplyser brancheorganisationens direktør Frederico Falcão, som jeg talte med under smagningen.

”Danmark er et vigtigt marked for os, men ikke det største. I ligger på 13. pladsen over vores eksport og er især vigtige, hvad angår portvin. Vi prøver at gøre opmærksom på andre vine end portvin, og på at vi laver god kvalitet og god ”value for money.”. Vi kan se af tallene, at der er sket en vækst i eksporten af bordvin, men ikke så meget, som vi havde ønsket. Jeg tror derfor, at vi vil fortsætte vores indsat i Danmark nogle år mere.”

Af de 12 vinregioner i Portugal har Wines of Portugal tidligere kun repræsenteret de 10 på fastlandet, hvorimod såvel Madeira som Azorerne har haft deres egne organisationer. Det har hindret vine fra disse øer i at være med ved sådanne festivaler, hvilket nogle gange har kunnet virke lidt absurd, da mange producenter laver vin fra flere regioner herunder også Madeira og Azorerne. Frederico Falcão kunne i den forbindelse oplyse, at Madeira nu er kommet ind under Wines of Portugal paraplyen og efter sigende skulle Azorerne også være på vej. Udenfor står dog stadig portvinsregionen, som har sine egne organisationer.

Ifølge Frederico Falcão er nogle af de mindre kendte portugisiske regioner på vej frem.

”Vi er et lille land med stor diversitet og producerer vin i alle regioner. Nogle regioner har stået i skyggen af de mest kendte som Vinho Verde, Alentejo og Douro. Det gælder f.eks. vine fra Algarve, Beira Interior og Tras-os-Montes, som alle er regioner på vej frem, og som leverer god kvalitet til fornuftige priser. For Beira Interior og Tras-os-Montes vedkommende har de også den fordel, at de ligger højt, hvilket betyder noget i forhold til klimaforandringerne.”

Frederico Falcão indrømmer dog også, at den store diversitet og de mange druesorter også gør det sværere at markedsføre portugisisk vin.

”Portugal har 14 regioner og 250 forskellige druesorter, hvilket er svært at kommunikere i forhold til vine fra andre lande, hvor færre sorter dominerer.”

Apropos klimaforandringer er bæredygtighed et andet tema, som Wines of Portugal arbejder med. Antallet af producenter, som vægter økologi og bæredygtighed er stigende, men det går lidt langsomt med udviklingen, hvorfor Wines of Portugal har igangsat et program, der skal fremme udviklingen og bl.a. gøre det lettere at opnå certificering på området. Selv har jeg mange gange oplevet producenterne, som fortæller at de arbejder økologisk og bæredygtigt, men ikke er certificeret, da det er for dyrt eller omstændigt, hvad angår papirarbejdet.

”Vi stiller ikke krav, men ønsker, at alle bevæger sig et mere bæredygtig retning,” fastslår Frederico Falcão.

Som nævnt ville Dirceu Vianna Junior netop gerne vise mangfoldighed og diversitet i sin masterclass, som blev afholdt inden den åbne smagning. Følgende syv vine blev derfor smagt med angivelse af regionen i parentes:

Belíssimo Sparkling Wine White 2021 (Algarve): 100 % Arinto. Grøngul med grønt skær, diskrete bobler. Grønne æbler, passionsfrugt, kiwi og florale noter i næsen. I munden diskret brusende, men med god friskhed og pænt syrebid, medium fylde med ok frugt, lidt brødkrummer og salinitet (89/90).

Via Latina Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Grøngul, let. Diskret næse i starten, senere lidt mere fremtrædende med citrus, mineralitet og lidt tropiske noter. Frisk med medium fylde, ikke så kompleks (88).

Beyra Gouveio 2021 (Beira Interior): Lagret med battonage og sur lie. Gulgrøn til strågul. Intens og aromatisk næse med fersken, mandarin, moden pære og blomster. Fyldig og intens i munden med fin syre og dejlig friskhed, gule stenfrugter. En dejlig og spændende vin, som på en gang er frisk, fyldig og kompleks (92).

Quinta da Lapa Fernão Pirão 2021 (Tejo): 100 % Fernão Pires, fermenteret med skindkontakt. Strågul og intens. Let parfumeret med moden frugt, gule stenfrugter. Fyldig og taktil i munden med moden frugt, gule stenfrugter, melon og mineralitet, en lille smule tanniner, lang hale med fint syrebid. En anderledes hvidvin (90).

João Portugal Ramos, Marquês de Borba Reserva Tinto 2019 (Alentejo): Blend af 30 % Alicante Bouschet, 35 % Aragonez samt Trincadeira og Cabernet Sauvignon. Rubinrød, medium intens, lys kant. Dejlig ekspressiv og floral næse med masser af røde bær, kirsebær og lidt krydderier. Masser af moden brugt, sorte kirsebær, lakrids, balancerede fadpræg, kraftig, polerende tanniner (91).

Vale Dona Maria Vinhas Velhas 2019 (Douro): Druer fra gammel blandet vinmark. Mørk rubin, tæt med lysere kant. Intens og elegant næse med brombær, modne kirsebær og florale noter. Tæt med god struktur, moden frugt, godt med tanniner, dejlig kompleksitet, harmonisk og i god balance. En flot vin, som er fin nu, men også med stort potentiale (94).

Moscatel Roxo 2010 (Setúbal): Flot ravfarvet. Dejlig ekspressiv duft med abrikos og honning. Blød og cremet i munden med flot syre, der balancerer sødmen, god fylde med honning, nødder og abrikoser, lang hale (92).

Ved den efterfølgende smagning gæstede jeg en del stande, men sprang også producenter over – enten fordi, jeg nyligt har smagt de fleste af deres vine, eller fordi jeg kort tid efter skulle besøge dem i Portugal. Det sidste gjaldt Casa Santos Lima, Aveleda og J. Portugal Ramos (artikel herom kommer senere). Jeg valgte i stedet at fokusere på et par producenter, som havde vakt min nysgerrighed under masterclassen, vine fra mindre kendte regioner samt producenter, jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen.

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde hos Casa Vila Nova. Her smagte jeg først et blend og derefter enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro, Alvarinho, Arinto og Avesso samt deres fadlagrede Reserva på Avesso. Meget typiske og stilrene vine, som viser druesorternes karakteristika.

Jeg fik også smagt en enkelt espumante fra Vinho Verde hos Vercoopes Terras de Felgueiras. Der var tale om et frisk blend af Arinto, Azal, Loureiro og Trajadura.

Da vinen fra Beira Interior var en positiv overraskelse under masterclassen, brugte jeg lidt tid hos Rui Roboredo Madeira Vinhos, som foruden Beira også laver vine Douro. Jeg smagte deres røde og hvide Beyra Reserva fra henholdsvis 2022 og 2021. Det sammen gjaldt deres vinhas velhas, som jeg smagte i hvid fra 2022 og rød fra 2021. Endelig smagte jeg også en enkelt af deres Douro-vine – et hvidvinsblend på Rabigato, Alvarinho, Verdelho og Viognier. Vinene fra Beira Interior bekræftede mit positive indtryk, og jeg har helt sikker fået lyst til smage mere og dykke dybere ned i regionen. Og så er de faktisk tilgængelige i Danmark hos Novin.

Hos Tejo-producenten Quinta da Lapa, hvis Fernão Pirão med skindkontakt også vakte min interesse under masterclassen, smagte jeg et par enkeltdruevine på Alvarinho og Encruzado samt deres Tinto Reserva fra 2018 på Touriga Nacional, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot – altså såvel portugisiske sorter som internationale, hvilket ikke er atypisk for regionen.

Jeg fik også smagt et par vine på den særegne druesort Baga hos Caves Arcos do Rei, som begår sig i flere regioner herunder Bairrada under brandnavnet Issimo. Baga er en sort, som der er delte meninger om med dens høje syre. Selv er jeg helt afgjort en fan. Fra samme producent smagte jeg også et par vine fra Dão i form af deres Valmonte Touriga Nacional fra 2015 og et for regionen typisk blend.

Sidst men ikke mindst fik jeg også smagt en vin på Gouveio fra Douro-producenten Carm samt en blend af Aragonez og Castelão fra Lagoa i Algarve hos Abegoaria Group.