Gensyn med årgang 1994 Vintage Port

For en 10 år siden var jeg med til at arrangere et større event i fynske The Vintage Port Club, hvor vi ville fejre klubbens 25 års jubilæum på bedste vis. Derfor indbød vi til en smagning af 39 forskellige udgaver af Vintage 1994, som på det tidspunkt havde 20 år på bagen.

Nyligt kunne klubben så fejre sit 35 års jubilæum med endnu en 1994-smagning – denne gang dog ”kun” med 13 forskellige udgaver af de nu 30 år gamle vine. Hvordan havde vinene udviklet sig over de 10 år? Ville de samme brands brillere denne gang, eller blev der vendt op og ned på bøtten? Var der stadig udviklingspotentiale i vinene?

Det var nogle af de spørgsmål, man kunne stille sig selv, inden smagningen. Men inden vi går til mine vurderinger og konklusioner først noget om årgangen og om smagningen for 10 år siden.

1994 er en såkaldt klassisk årgang, hvilket vil sige, at et højt antal producenter valgte at deklarere. Henrik Oldenburg opgør det til 46, men dertil kommer varianter, hvor huse har udsendt samme vin eller næsten samme vin under andet navn. Begrebet klassisk årgang kan selvfølgelig diskuteres, da der med de mange nye producenter og antallet af Single Quinta Vintage bliver deklareret en del vintage portvin af god kvalitet hvert eneste år. Men den gængse opfattelse er, at der skal et betydeligt antal til herunder fra de store producenter, hvilket især vil sige Fladgate Partnership og Symington Family Estates, som skal deklarere klassisk Vintage og ikke kun Single Quinta Vintage eller andre andenvine.

Men tilbage til høsten 1994. Der var ikke tale om en stor høst rent kvantitativt, da det regnede meget i foråret, men efter en sommer med fine vejrbetingelser endte kvaliteten med at være høj. Fonseca beskriver f.eks. året således:

”The 1994 harvest was preceded by an ideal growing season, with dry warm weather broken only by a few short periods of rain. In contrast to the preceding three years, there were no periods of very intense heat and this resulted in an evenly-ripened crop, producing musts rich in sugar, anthocyanins and aroma.”

Richard Mayson taler i sin bog ”Port and the Douro” om “outstanding wines, with flesh masking structure at the outset” og påpeger, at vinene er drikkeklare nu, men de bedste dog også holdbare endnu nogle år. Tyske Axel Probst giver året 5 stjerner, og dermed den højeste bedømmelse og tilføjer, at året blev det bedste siden 1977.

Sammen ned Ana Rosas fra Ramos Pinto ved smagningen i 2014

For ti år siden, da vi afholdt den store smagning i Odense, var ikke alle vine helt åbne og drikkeklare, hvilket især gjaldt de helt store vintage-brands. Derfor blev flere huse, som traditionelt har hurtigere modnende vine, bedømt relativt positivt. I min lille (noteløse) beretning fra den gang nævner jeg selv Poças og Borges som eksempler herpå (læs her).

De udenlandske gæster til smagningen: Roy Hersh, Richard Mayson, Ana Rosas og Dominic Symington

Der deltog ca. 40 i smagningen i 2014. Foruden klubmedlemmer gjaldt det inviterede gæster i form af danske og internationale vinskribenter samt gæster fra Portugal. Dominic Symington, Ana Rosas, Richard Mayson og Roy Hersh var således blandt smagerne. Nogle af vinene var der dog kun skaffet et enkelt eksemplar af, hvorfor kun gæsterne og en god håndfuld klubmedlemmer var med ved bordet i det sidste flight, som bl.a. omfattede den senere vinder af smagningen, Quinta do Noval Nacional. Jeg vil sidst i denne artikel sammenligne resultatet fra den gang med resultatet fra smagningen her i januar i år.

De 13 vine, som blev smagt i klubben denne gang omfattede såvel de store klassiske vintage-huse som lidt mindre brands, der dog ofte gør det glimrende i horisontale smagninger. Symington Family Estates var således repræsenteret af både Graham´s og Dow´s, men også Smith Woodhouse, Quarles Harris og Quinta do Vesuvio. Fladgate Partnership deltog med såvel Taylor´s som Fonseca. Ramos Pinto havde ligeledes to vine med, da de 1994 fejrede fredningen af Côa-dalen og dermed Quinta de Ervamoiras fremtid med at udsende såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Ervamoira.

Her følger mine noter over vinene i den rækkefølge, de blev serveret. Vinene blev serveret semiblindt. Vi kendte altså de 13 portvine, men ikke rækkefølgen. Senere blev det i øvrigt afsløret, at rækkefølgen tog afsæt i vinenes placering ved den store smagning for 10 år siden med de bedst bedømte til sidst. Det var da også tydeligt, at kvaliteten generelt var højere i den sidste halvdel af smagningen end den første.

Serveringstemperaturen var vel kølig, og da lokalet også var meget svalt, tog det desværre lang tid, før vinene var tilstrækkeligt tempereret, hvilket kan have spillet ind i bedømmelsen. Men hellere den vej end den modsatte med for varme vine.

 

Niepoort Vintage 1994: Teglrød med lys kant, ikke intens. Kraftig lugt af eddiestik og apotekerduft. Skarp i munden med tydeligt præg af eddiestik alias volatil syre – et problem, som Niepoort er berygtet for i denne årgang og andre i perioden. Ikke bedømt.

Dow´s Vintage 1994: Mørk rubin, forholdsvis tæt, lysere kant. Røde bær, ribs og florale noter, men også en del kogt frugtgrød. Masser af røde bær, men vel kogt, høj syre, pebret hale (89).

Smith Woodhouse Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og næsten uigennemsigtig, lidt brunlige nuancer. Mørke bær, solbær og modne kirsebær i næsen. Fyldig med masser af frugt, lidt vel høj syre, godt krydret, bløde tanniner. Stadig holdbar (92).

Taylor´s Vintage 1994: Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær. Tør stil med ok balance mellem frugt og syre, krydret, harmonisk. Ganske fint glas, som stadig har potentiale (92).

Quinta do Noval Vintage 1994: Mørk brunrød, uklar. Støvet og rustik næse med kogt rødkål og kogt grød. Bedre i munden, men stadig med en del kogt jordbærgrød samt ribs, ok balance, bløde tanniner. Ikke på Noval-niveau (89).

Quarles Harris Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Diskret næse med brombær, jordbær og lidt kaffenoter. Forholdsvis tør, høj syre, men lidt tynd på frugt, så syren dominerer lidt vel (90).

Delaforce Vintage 1994: Mørk rubinrød. Syrnede kirsebær og røde bær i næsen. Høj syre og lidt lav på frugt, elegant, men ikke helt i balance (90).

Graham´s Vintage 1994: Flot rubinrød, helt klar. Fin duft af kirsebær og andre røde bær, let krydret. Dejlig og behagelig i munden, høj syre, men fint balanceret, bløde tanniner, pæn lang hale. Stadig holdbar (93).

Fonseca Vintage 1994: Mørk rubin. Mørke bær samt lidt mokka og mørk chokolade. Ganske god i munden med fin balance mellem frugt og syre, bløde tanniner. Stadig holdbar (93).

Ramos Pinto Vintage 1994: Mørk rubin. Elegant næse med røde bær, jordbær, florale noter og lidt krydret. Dejlig i munden med godt med frugt og røde bær, delikat med lang krydret og pebret næse. Et flot glas, som stadig kan holde nogle år (94).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin. Diskret næse med kirsebær og krydderier. Røde bær, mørk chokolade, cremet struktur, god balance, lang pebret hale, lidt vel høj syre (92).

Quinta da Romaneira Vintage 1994: Mørk rubin. Røde bær, syrnede kirsebær og florale noter. Dejlig i munden med fin balance mellem frugt og syre, krydret og med lang krydret hale, måske lidt vel meget syre (92).

Ramos Pinto Quinta de Ervamoira Vintage 1994: Mørk rubin. Solbær og mørke modne bær. Røde bær, lidt skarp syre og en smule frugtsødme, høj syre, lang hale med pænt med tanniner. Vil stadig udvikle sig (92).

Som det fremgår, gav jeg topkarakterer til Ramos Pinto, Graham´s og Fonseca skarpt efterfulgt af Taylor´s, Smith Woodhouse, Quinta do Vesuvio, Quinta da Romaneira og Quinta de Ervamoira. Skuffende var derimod Dow´s, Quinta do Noval og Niepoort – sidstnævnt med fejl, hvilket den netop er berygtet for at have. Fejl og dårligdomme ved Niepoort og delvist Quinta do Noval var gennemgående ved alle tre borde, som havde forskellige flasker.

Jeg fandt generelt vinene mere åbne og mere modne end ved smagningen 10 år før, hvilket næppe kan overraske. Til gengæld synes jeg, at flere af dem havde lidt problemer med balancen mellem frugt og syre, hvor syren var lidt vel dominerende, men her kan temperaturen have indflydelse. Endelig bør det nævnes, at de fleste vine stadig er levedygtige nogle år endnu.

Deltagerne i smagningen afgav efterfølgende point. Ses bort fra enkelte undtagelser harmonerede den samlede bedømmelse nogenlunde med min. Jeg lå dog lidt højere i min pointgivning, men det er ganske normalt ved den slags udregninger, at gennemsnittet bliver lidt lavere. Vi bedømmer ikke vinene ens. Når det er sagt, skal jeg også indrømme, at jeg gerne honorerer min begejstring for gode vine, i stedet for at være mere forbeholden. Det gælder også, når jeg deltager i smagepaneler hos Din Vinguide eller som dommer ved festivaler og konkurrencer.

Med forbehold for senere finjusteringer fra arrangørernes side blev aftenens samlede Top 5 således med gennemsnitspoint i parentes:

1. Ramos Pinto Quinta de Ervamoira (91,5)
2. Graham´s (91,5)
3. Fonseca (90,8)
4. Quinta da Romaneira (90,2)
5. Ramos Pinto (90,2)

Taylor´s, Smith Woodhouse og Quinta do Vesuvio blev rangeret lavere end hos mig, men for sidstnævnte er forklaringen nok en skæv flaske ved et af bordene. Om dette også gælder de andre, skal jeg lade være usagt.

Nogle deltagere udtrykte skuffelse over niveauet, men indrømmede også, at det kunne skyldes for store forventninger. Sammenlignes det samlede resultat med smagningen i 2014, ligger gennemsnitskarakteren faktisk oftest højere ses bort fra enkelte undtagelser herunder Vesuvio, hvor der var en skæv flaske involveret. F.eks. fik Taylor´s 89,4 i snit ved den nye smagning og 88 10 år tidligere, Graham´s fik 91,5 mod 89, Ramos Pinto 90,2 mod 90 og Fonseca 90,8 mod 90.

Så skulle forventningerne afstemmes med resultatet 10 år siden, blev det indfriet. Men et er selvfølgelig gennemsnit – andet den enkelte deltagere egen vurdering.

Endvidere kan det bemærkes, at Niepoort også var med fejl i 2014, ligesom både Quinta do Noval og Dow´s også den gang scorede lavere end deres renommé. Mønstret i hvilke vine, der scorede mest, var altså omtrent det samme den gang som nu. Ramos Pinto og Ervamoira endte f.eks. den gang på henholdsvis en 8. og 4. plads, Graham´s på en 14. plads, Fonseca på en 12. plads og Romaneira på en 5. plads.

Et kig i mine egne noter fra den gang viser i øvrigt, at jeg for ti år siden vurdere Ervamoira helt i top med 95 point og også gav fine point til f.eks. Quarles Harris, Vesuvio, Quinta do Noval, Graham´s, Taylor´s, Ramos Pinto og Delaforce. Blandt de vine, som ikke var med i år, var jeg endvidere glad for Offley Boa Vista, Quinta do Crasto, Estanho og Quinta de la Rosa samt – ikke overraskende – Noval Nacional. Om de alle ville stå distancen i dag er nok tvivlsomt. 

Wines of Portugal tur 2023 – del 2

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Sidst i oktober havde Wines of Portugal, som nævnt i mit forrige opslag, inviteret på en rundtur i fem vinregioner og med besøg hos en række producenter. Her blev der smagte en del hvidvine og rødvine på enkeldruer, men selvfølgelig også blends. I dette opslag skal det handle om rødvine og især med fokus på druesorter og dermed også enkeltdruevine.

Og lad os bare indlede med Portugals vel nok mest berømte blå druesort, som spiller en vigtig rolle i såvel portvine som rødvine; Touriga Nacional. Druen har en lang historik, men var tilbage i 1970 næsten truet af udryddelse efter en periode med stort fokus på kvantitet og ikke kvalitet, hvorfor mange hev vinstokke med den lavtydende og lidt besværlige sort op. I dag findes den lille koncentrerede drue over hele landet. Sorten kendes især ved dens florale duft, ofte taler man om violer.

Touriga Nacional blev smagt i flere regioner. Den gamle tvist mellem Douro og Dão gående ud på, hvor den oprindeligt har hjemme, tør jeg ikke tage stilling til. Men hidtil har de bedste enkeltdruevine på Touriga Nacional efter min mening været fra Dão, selv om kvaliteten er øget betydeligt i andre regioner og herunder især Douro. Hvor de første eksempler fra Douro, som jeg smagte for årtier siden, var meget voldsomme og ikke helt harmoniske, findes der i dag langt mere balancerede og elegante vine fra regionen.

Det viste besøget på Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendt som mere ukendte druesorter og for de røde vines vedkommende især netop på Touriga Nacional. Vi smagte således såvel deres Letra A og Cima Corgo version fra 2021.

Foruden Letra A laver Maçanita også vine med betegnelsen Letra F. Begge bogstaver referer til det såkaldte Cadastro-system i Douro, som inddeler druerne i seks forskellige kvalitetskategorier ud fra en lang række parametre som beliggenhed, soleksponering, højde, druesorter, jordbund etc. Her står A for det bedste druemateriale og F for det ringeste. Men systemet, som i dag møder en del kritik, er skabt i en anden tid, ligesom det sigter mod portvinsproduktion. Druer fra marker under Letra F kan derfor være fremragende i forhold til skabe vin, som rammer tidsånden, hvor megen sol, frugt og alkohol ikke står øverst på ønskelisten.

Maçanita har derfor fundet gamle vinmarker i højderne med mere ukendte sorter. For de rødes vedkommende gælder det f.eks. sorter som Tinta Carvalha, Dozelinho Tinto, og Tinta Aguiar, men også lidt mere kendte som Bastardo, Tinta Amerela og Mourisco samt selvfølgelig de kendte portvinsdruer, som foruden Touriga Nacional tæller Tinta Roriz (alias Tempranillo) Touriga Francesa, Tinta Barroca og Tinta Cão. Derfor laver Maçanita foruden enkeltdruevine også en del blends med druer fra gamle blandede vinmarker – såkaldte Vinhas Velhas.

Foruden vine fra Maçanita smagte vi på turen også rødvine fra Douro fra Quinta Vale D. Maria, som i dag ejes af Aveleda, og fra João Portugal Ramos. I begge tilfælde var der her tale om blends.

Vinene fra Dom Vicente blev smagt under et besøg hos Solar do Vinho do Dão i Viseu

Touriga Nacional var selvsagt også på programmet under vores besøg i Dão, hvor vi smagte vine fra de tre brands Dom Vicente, Quinta dos Roques og Quinta das Maias – de to sidstnævnte begge ejet af familien Lourenços. Dom Vicente laver i øvrigt også vin i landets sydligste region Algarve under navnet Monte da Ria.

Quinta dos Roques har ca. 40 hektar vinmarker. De leverede tidligere til det lokale kooperativ i Mangualde, men i 90´erne byggede de deres eget vineri. Deres anden vingård Quinta das Maias ligger for foden af Estrella-bjerget.

I Dão er der især tre blå druesorter, som gør sig gældende. Foruden Touriga Nacional gælder det Jaen (alias spanske Mencia), Tinta Roriz og Alfrocheiro og alle benyttes til såvel blends som enkeltdruevine. Vi smagte f.eks. et fint eksempel på Jaen fra Quinta das Maias.

Vinmarker hos Casa Santos Lima i Alenquer i Lisboa

Forsætter vi mod syd bød også Casa Santos Lima i underregionen Alenquer i Lisboa på forskellige røde enkeltdruevine. Vi smagte også her en Touriga Nacional, som bekræftede mig i, at der nok kan laves gode vine på sorten andre steder end i Douro og Dão, men at de dog ikke når helt samme niveau, elegance og kompleksitet. Casa Santos Lima laver også vin i Algarve, og her skal man især lægge mærke til druesorten Negra Mole, som giver nogle spændende vine (læs mere i min artikel om Algarve i Din Vinguide nr. 38, juni 2023).

Taler vi enkeltdruevin skal det endelig nævnes, at vi hos João Portugal Ramos i Alentejo smagte en vin på Baga fra en gammel vinmark på deres vingård Quinta de Foz Arouce i Beira Atlântico. Baga kendes bedst fra Bairrada, men dyrkes altså også i andre regioner i Portugal.

João Maria Portugal Ramos var vært hos João Portugal Ramos i Alentejo

Derudover bød de forskellige producenter som nævnt også på blends, hvor nogle af overnævnte druesorter indgik sammen med andre. At jeg synes det er meget spændende med de mange enkeltdruevine fra Portugal, skal ikke opfattes som en negligering af blends. Når druerne supplerer hinanden på bedste vin og er fint integrerede, er blends fremragende. Det gælder f.eks. både føromtalte vine fra Quinta Vale D. Maria i Douro, Marques de Borbas vinhas velhas fra João Portugal Ramos, Cartuxas Colheita og Reserva samt Casa Santos Limas Opaco, hvis navn faktisk betyder uigennemsigtig, hvilket henviser til de farven på de to benyttede druesorter Sousão og Alicante Bouschet, som begge er kendt for deres dybe farve og sidstnævnte også for sit røde druekød.

Sluttetligt vi jeg lige nævne, at vi hos Cartuxa i Évora i Alentejo også smagte deres fremragende talha-vin – altså en vin, der har gæret og lagret på gamle terrakotta-krukker – også kaldet amforas. Traditionen med at lave amforavin i Alentejo siges at række helt tilbage til romertiden og endda tidligere endnu -akkurat som i  Georgien. De seneste årti er der kommet øget fokus på metoden, hvilket du i øvrigt kan læse mere om i februarudgaven af Din Vinguide, hvor jeg vil have en artikel om talhavin fra Alentejo.

Her følger et fyldigt udvalg af de rødvine – enkeltdruevine som blends – der blev smagt på turen med regionen angivet i parentes. Da en del af vinene blev smagt under mere uformelle omstændigheder er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Vale D. Maria Douro 2020 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Alicante Bouschet. Mørk rubin, dyb og intens med solbær og brombær, men også røde bær og florale noter. Fin struktur og velintegrerede tanniner.

Maçanita Letra F tinto 2021 (Douro): Vinhas Velhas med 27 druesorter. Lys rubinrød. Aromatisk. Masser af røde bær, blomster, kirsebær, krydret. Læskende dejlig, men også med god kompleksitet, godt med frugt og en smule røget bacon samt lidt mynte.

Maçanita As Olgas tinto 2020 (Douro): Blend af 12 druesorter. Rubinrød. Mørke bær og lidt jordbær, krydret, elegant, flot balanceret, lang hale med fin syre.

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox.  Mørk rubin. Floral med mørke bær og violer. Saftig i munden, stor kompleksitet, let krydret, elegant.

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox. Utroligt dejlig og læskende, med mørke bær, florale noter og god kompleksitet.

Maçanita Tinto 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Mørk rubin med mørke bær, især brombær. Pænt med tanniner.

Maçanita Reserva 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Brombær og lidt krydderurt i næsen. Fyldig med godt med tanniner, mørke bær, pænt krydret.

Dom Vicente Reserva Tinto 2017 (Dão): Blend af Touriga Nacional og Alfrocheiro. Frisk frugt, røde bær, blomster. I munden lidt mørkere noter og godt krydret, frisk med bløde tanniner.

Dom Vicente Vinhas Velhas 2017 (Dão):  Mørk rubin. Elegant med god frugt. Elegant, frisk og fyldig med god struktur, dejlig vin i fin balance.

Dom Vicente Touriga Nacional 2017 (Dão):  Mørk rubin. Floral, tæt, lidt mere rustik, godt med tanniner, kraftig, bær og lidt lakrids.

Quinta das Maias Jaen 2019 (Dão): Pænt med tanniner, røde bær, skov, godt krydret.

Quinta dos Roques Touriga Nacional 2019 (Dão): Dejlig floral, lidt skovbund, pænt med flot integrerede tanniner

Quinta dos Roques Reserva 2019 (Dão): Vinhas Velhas. Muskuløs med florale noter, godt krydret og dejlig kompleksitet.

Casa Santos Lima Reserva Tinto 2019 (Lisboa): Blend af Touriga Nacional, Syrah, Tinta Roriz og Alicante Bouchet. Mørke bær i næsen, tydeligt fadpræg, godt med frugt, kraftige tanniner, lang hale.

Casa Santos Lima Colossal Reserva (Lisboa): Mørk og uigennmsigtig, tæt og tung med masser af frugt, fint integrerede tanniner.

Quinta das Setencoastas 2018 (Lisboa): Meget mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, lakrids og moden frugt, saftig, men også lidt marmeladeagtig.

Casa Santos Lima Quid Pro Quo Reserva 2019 (Alentejo): Mørk, tæt. Mørke modne bær, masser af fint integrerede tanniner.

Casa Santos Lima Touriga Nacional 2020 (Lisboa): Mørk og dyb. Floral næse med violer, mærke bær og moden frugt. Tæt med god kompeksitet. Ganske vellavet.

Casa Santos Lima Desperdida Negra Mole 2021 (Algarve): Røde bær, ribs, lidt parfumeret. Dejlig frisk med fin syre og bløde tanniner.

Casa Santos Lima Opaco 2017 (Lisboa): Blend af Sousão og Alicante Bouschet. Meget mørk og dyb, uigennemsigtig. God fylde med masser af frugt, men også frisk og med høj syre, fint struktur og bløde integrerede tanniner. Lidt af en vildbasse.

João Portugal Ramos Dourum Altitude 2021 Tinto (Douro): lidt reduktiv, masser af frisk, ung frugt, brombær og røde bær, lidt kogt jordbærgrød, blød tanniner, lidt peber, hindbær,

João Portugal Ramos Vila Santa 2020 (Alentejo): Bland af Aragonez, Touriga Nacional, Syrah, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær. Kraftig, fyldig og krydret, men også med friskhed, fint integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Marques de Borba vinhas velhas 2020 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær, godt med frugt, pænt med integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Quinta de Foz Arouce vinhas velhas 2017 (Beira Atlântico): Baga, 14 måneder på fad. Mørke kirsebær, blommer og lidt røde bær samt krydderurt. Mange tanniner, men ikke hårde. En dejlig tæmmet Baga.

Cartuxa Monte de Pinheiro tinto 2020 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet og Syrah. Rubinrød med frisk frugt, hindbær. Frisk, frugtig og læskende i munden, let krydret, helt bløde tanniner.

Cartuxa EA Tinto 2020 (Alentejo). Medium mørk rubin. Røde bær og lidt modne kirsebær. Enkel og ligefrem. Lidt sødme.

Cartuxa Colheita 2019 (Alentejo): Blend af bl.a. Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet, lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær og lidt lakrids. Typisk klassisk Alentejo-blend med såvel tyngde som friskhed, pænt med tanniner og høj alkohol (15 %).

Cartuxa Reserva 2017 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet og Aragonez, lagret 15 måneder på fad og 36 måneder på flaske. Mørk, tæt og uigennemsigtig. Mørk og kompleks næse med brombær og blommer samt lidt lakrids. Kraftige tanniner, stort lagringspotentiale. Tung og tæt.

Cartuxa Vinha da Talha 2019 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet. Mørke bær, lidt røget næse, mineralsk, godt med bid, og tanniner. God syre, frisk, lidt urtet, tørre tanniner i enden.

 

 Læs også første del af beretningen om hvidvinene her.

Maçanita importeres af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.

Wines of Portugal tur 2023 – del 1

De smagte vine var sponseret af producenterne

Fem vinregioner og otte producenter på fire dage giver ikke tid til den store fordybelse. Til gengæld giver det masser af oplevelser, indtryk og smagninger af gode vine, som samtidig bekræfter indledningen til min rapport fra Wines of Portugals smagning i København i oktober. Her skrev jeg om diversitet fra region til region, om de mange nationale druesorter og forskellige måder at vinificere på (læs reportagen her).

Wines ofPortugal havde inviteret fem danske vinskribenter på en lille tur sidst i oktober. Vi startede i Vinho Verde og derefter fulgte Douro, Dão, Lisboa og Alentejo – regioner med hver deres særkende, klima og terroir. Hvor Atlanterhavet har stor påvirkning i Vinho Verde og Lisboa, ligger Douro og Dão mere skjult bag bjerge, og endelig byder Alentejo på lidt af hvert, men især store flade landområder med rigelig sol og varme, men mindre nedbør.

For mit vedkommende bød turen på såvel nye bekendtskaber som gensyn med vingårde og producenter, jeg tidligere har besøgt og skrevet om. I stedet for slavisk at berette om turen kronologisk, vil jeg i dette opslag og det næste i stedet hoppe lidt rundt mellem regioner og producenter og som en rød tråd fokusere på de mange druesorter.  

Traditionelt opfattes portugisisk vin som værende især blends af nogle af de mange druesorter, landet byder på. Der menes at være hele 250 forskellige portugisiske (eller iberiske) sorter samt internationale, så der er nok at tage af.

Men der er også et voksende fokus på enkeltdruevine. For det første som en konsekvens af, at ønologer og forskere har studeret sorterne og lært dem bedre at kende. I takt hermed opstår interessen for at se, hvordan de fremstår alene, hvilket så igen kan skabe større viden om, hvordan de indgår i blends. For det andet og som følge heraf har såvel winemakerne som det globale marked fået øjnene op for den store kvalitet i nogle af sorterne, hvilket har ført til, at en druesort som Alvarinho plantes over hele verden, og at f.eks. Touriga Nacional nu også plantes i selveste Bordeaux. Netop de to sorter var blandt dem, der blev smagt på turen, men også mange andre.

I dette opslag skal det handle om hvidvine og dermed de grønne druesorter, mens rødvine vil blive omtalt i det efterfølgende opslag.

Alvarinho har hjemme i Vinho Verde og her igen især i underregionen Monção e Melgaço helt oppe ved grænsen til Spanien og dermed i naboskab med de spanske Albariño-producenter i Rias Baixas. I Monção e Melgaço finder vi den kendte producent Soalheiro, som sammen med Anselmo Mendes var pionerer, når det gjaldt udforskningen af Alvarinho. Og innovationen er ikke slut. Winemaker António Luis Cerdeira eksperimenterer stadig flittigt med forskellige metoder til vinificering og lagring af sorten.

Ved en middag på den dejlige og anbefalelsesværdige fiskerestaurant O Gaveto i Matosinhos smagte vi et udvalg af Soalheiros vine. Den klassiske Alvarinho i 2022 udgaven, Granit 2022 og den altid dejlige Primeiras Vinho på druer fra gamle vinstokke i både 2022 udgaven og en lagret version fra 2015. Jo tak, Alvarinho kan udmærket lagres – lidt i stil med Riesling. 

Endvidere smagte vi den ufiltrerede Terramatter 2022, Espumante Bruto ligeledes på Alvarinho og endelig Allo 2022, som er et blend på Alvarinho og Loureiro – en af de andre fremragende sorter fra Vinho Verde.

Dagens efter besøgte vi den store Vinho Verde producent Aveleda, som ligeledes gør det i enkeltdruevine på Alvarinho, men herhjemme mest er kendte for billigere blends. Vejret var desværre ikke det bedste, men vi nåede lige en kort rundtur i den smukke park, inden regnen silede ned, og vi fandt læ i den gamle adega, hvor de lagrer deres aguardente. En lille påmindelse om, at Vinho Verde er den mest nedbørsrige region i Portugal.

Hos Aveleda smagte vi først deres store verdensomspændende salgssucces, Casal Garcia, i hvid, rosé og rød udgave. Friske og perlende, men også med en del sødme. Efterfølgende fulgte nogle af deres mere spændende vine i form af to friske enkeltdruevine fra 2022 på Loureiro og Alvarinho, de to dejlige terroirvine Alvarinho Granit og Alvarinho Xisto i 2021 udgaver samt en rødvin fra Douro hentet fra deres prestigeejendom Quinta Vale D. Maria og slutteligt et glas Aguardente Adega Velha med seks år på bagen.

Senere på turen smagte vi også en Alvarinho fra João Portugal Ramos, som ikke kun laver vin i hjemregionen Alentejo, men også i Douro og Vinho Verde (læs mere her).

En anden af Portugals fremmeste grønne druesorter er Encruzado, som vi især møder i Dão. Her besøgte vi Solar do Vinho do Dão, som tager sig af godkendelse og promovering af regionens vine – og som havde inviteret to producenter til at vise et udvalg af deres vine; Dom Vicente og Quinta dos Roques & Quinta das Maias, som har samme ejer.

Begge havde medbragt såvel enkeltdruevine som blends. Hos Dom Vicente smagte vi således en dejlig frisk og mineralsk Encruzado 2022 samt Reserva Branco 2021, og hos Quinta dos Roques en flot ekspressiv Encruzado 2022, men også deres Maias Malvasia Fino 2022.

For ja, der er andre spændende grønne sorter i Portugal. Allerede nævnt er Lourerio i Vinho Verde, som også byder på Avesso med gode kvaliteter for enkeltdruevine. Her smagte jeg efterfølgende en enkelt fra den store producent Casa Santos Lima, som er hjemhørende i Lisboa, men producerer vin i de fleste regioner og under utallige brandnavne.  

Arinto dyrkes og benyttes til enkeltdruevine over hele landet, men glimrer især i Lisboa-regionen. Hos Casa Santos Lima i Lisboa smagte vi netop en frisk Arinto 2022 med masser af citrus og blomster samt god høj syre. Endvidere bruges Arinto også til Portugals mousserende vin, Espumante, hvilket Casa Santos Limas Belissimo fra Algarve var et glimrende eksempel på. Endvidere smagte vi en Moscatel fra Lisboa og et blend fra Azorerne med typisk udpræget mineralitet.

I Douro besøgte vi Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo, som ejes af Amorim. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendte som mere ukendte druesorter herunder enkeltdrue hvidvine på sorter som Folgasão (alias Maderias Terrantez), Viosinho og Malvasia Fina. Vine, som er sprøde, lækre og mineralske. 

Endelig kan det nævnes, at den store producent Cartuxa i Évora i Alentejo især bød på hvide blends, men også en anderledes enkeltdruevin på Viognier i deres serie af vine fra eksperimentale vinmarker, Scala Coeli.

Her følger en række af de smage hvidvine – især enkeltdruevine, men også enkelte blends – med regionen angivet i parentes. Rødvinene følger som nævnt i et efterfølgende opslag. Da en del af vinene blev smagt under middage er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Aveleda Loureiro og Alvarinho 2022 (Vinvo Verde): Grøngul. Frisk næse med citrus og blomster, lidt ananas og melon. Ok frugtfylde, let, frisk og aromatisk med fin syre og struktur.

Aveleda Solos de Xixto 2021 (Vinho Verde): 100 % Avarinho. Gulgrøn. Aromatisk med græs og urter, citrus, pærer, lidt ananas og mineralitet. Dejlig vin med god fylde og balance, mineralsk, gule stenfrugter og lidt eksotisk frugt.

Aveleda Solos de Granito 2021 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho Gulgrøn. Lidt mere diskret næse med græs, grape og stenfrugter. Fin syre, god struktur, citrus, mineralitet, lang hale med syresvip og lidt krydderurt.

Soalheiro Alvarinho Classico 2022 (Vinho Verde): Frisk med god frugt, lidt tropiske noter, aromatisk og velbalanceret. Et fint glas.

Soalheiro Granit 2022 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho. Tilbageholdende i næsen, mineralsk, lidt citrus, lidt saltet hale, dejlig stringent.

Soalheiro Primeiras Vinhas 2022 (Vinho Verde): Kombinerer det aromatiske fra Classico og det mineralske fra Granit, Alvarinho fra fra gamle vinmarker. Dejlig fyldig med flot struktur og perfekt balanceret mellem frugt og syre. Kompleks og med lagringspotentiale.

Maçanita Folgasão 2022 (Douro): Lys grøngul. Grøn og røget næse med flint, gærpræg. 12 % alkohol. Lidt citrus, sprød og saltet. En spændende vin.

Maçanita Viosinho by Joaninha 2021 (Douro): Grøngul. Dejlig frisk med ren frugt, en smule røget. Let saltet, citrus, ananas og fin mineralitet, ok med frugt samt lang hale med syrebid.

Maçanita Malvasia Fina by António 2021 (Douro): Gulgrøn. Mere fyldig i munden, god struktur, stadig med stor friskhed, krydret, hvid peber og mineralitet.

Olgas Branco 2021: Blend fra gammel vinmark, 10 måneder på fad med battonage. Strågul, Dejlig taktil, men god, let cremet struktur, citrus, lang hale.

Dom Vicente Encruzado Unoaked 2022 (Dão): Strågul, frisk, ren og mineralsk med citrus og pænt med frugt. Lang saltet hale med citrus.

Dom Vicente Reserva Branco 2021 (Dão): Blend af Encruzado og Malvasia. Mere dyb, lidt yoghurt og banan i næsen, cremet og fyldig, blomster og mineralitet.

Maias Malvasia Fino 2022 (Dão): Diskret næse med blomster. Fin fylde i munden, præg af battonage, lidt citrus og hyldeblomster.

Quinta dos Roques Encruzado 2022 (Dão):  Dejlig ekspressiv med god frugt og fylde, krydret, fin struktur, velbalanceret.

Casa Santos Lima Desvario Avesso 2021 (Vinho Verde): Grøngul. Citrus, grape og lidt tutti-frutti i næsen. Frisk og fyldig med citrus, blomster, god mineralitet og høj syre. Ganske fin.

Casa Santos Lima Arinto 2022 (Lisboa): Citrus, melon og lidt ananas i næsen. Citrus og blomster, god høj syre. Fin vin.

Casa Santos Lima Moscatel 2022 (Lisboa): Lys grøn. Aromatisk med lemon og lichefrugt. Let og frisk, velbalanceret.

Casa Santos Lima Belissimo 2021 Espumante (Algarve): 100 % Arinto: strågul med citrus og blomster i næsen, frisk med god fylde, harmonisk.

Casa Santos Lima Arquipélago 2022 (Pico, Azorerne): Blend af Arinto de Azorees, Verdelho og Terrantez. Mineralsk næse med flintpræg og røgede noter. Krydret i munden med krudt og røgede noter. Fyldig, frisk og dejlig.

João Portugal Ramos Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Frisk med citrus i næsen, ren frugt. Mineralsk med citrus og lidt tropisk frugt, ok struktur.

João Portugal Ramos Marques de Borba Vinhas Velhas 2022 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho, 8 måneder på fad. Grøngul. Lidt tropisk frugt som ananas, modne pærer, gule stenfrugter, citrus, blomster. God mundfylde og ok kompleksitet.

João Portugal Ramos Altitude Branco 2022 (Douro): Rabigato, Códega do Larinho, Arinto og Gouveio fra vinmarker i højden. Citrus, eskotisk, moden frugt i næsen. Dejlig sprød med god fylde og friskhed, fin balancerende syre.

João Portugal Ramos Foz de Arouce branco 2021 (Beira Atlantico): Lavet på Sercial, fermenteret på fad med 7 måneders battonage. Gulgrøn. Noter fra fadet I næsen, men frisk med høj syre, grape, græs, god tekstur og friskhed. Lidt kort hale med lidt citrus.

João Portugal Ramos Petrichor 2022 (Alentejo): Enkeltmarks vin på Arinto og Verdelho, 8 måneders skindkontakt. Strågul til ravfarvet. Fyldig med sødeemandariner, abrikos, lychee frugt. Fin taktil og med god mineralitet og kompleksitet. Dejlig gastronomisk vin.

Cartuxa Colheita Branco 2021 (Alentejo): Bland af Arinto, Roupeiro og Antão Vaz, 9 måneder med battonage. Pære og citrus i næsen. God mundfylde og friskhed, lang hale med lidt citrusbid. Taktil og med fin kompleksitet.

Scala Coeli 2010: 100 % Viognier fra eksperimentalmarker, 4.300 flasker. Strågul. Oxiderende noter, lidt banan, gule stenfrugter. Modnet med god kompleksitet.

Cartuxa Pera Manca branco 2021: Arinto, Antão Vaz, gæret delvist på stål og fad, lagret 12 måneder på fad med battonage og efterfølgende 12 måneder i flasken. Ekspressiv med lidt citrus, gule stenfrugter, fersken. Dejlig fyldig med balancerede fadnoter, moden pære, lidt smør, god kompleksitet. Traditionel stil, men med høj kvalitet.

 

Soalheiro importeres af HJ Hansen, Aveleda af Salling, Maçanita af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.