Australsk Pinot Noir godt på vej

 

Når man tænker australsk vin er det sjældent lette, alkohollave og elegante vine med fokus på primær frugt, som først falder én ind. Men kontinentet er stort med forskellige klimazoner og terroirs – og skæver man til især de sydligste regioner, er der også gode muligheder for at dyrke Pinot Noir.

For nogen tid siden var jeg inviteret til en smagning af australsk Pinot Noir hos landets ambassadør i Danmark, Kerin Ayyalaraju, som blev assisteret af den australske vinekspert Guy Woodward, der kommenterede vinene undervejs og fortalte om Pinot Noirs status down under.

Det var fra 1970 og frem, at det begyndte at blive interessant med Pinot Noir i Australien. I dag er der ca. 5.000 hektar Pinot Noir, som dermed er landets fjerde mest plantede druesort, men dog langt efter Shiraz, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Pinot Noir udgør da også kun 3,7 % af det samlede vinareal og 5.7 % de røde druer med Tasmanien som en af de væsentligste bidragsydere. Men også underregioner som Adelaide Hills, Yarra Valley og Mornington Peninsula er værd at lægge mærke til.

Smagningen var i øvrigt en udløber af en stor Pinot Noir fejring i Australien afholdt på Mornington Peninsula i Victoria i februar, hvor Guy Woodward også var blandt oplægsholderne. Og så blev smagningen, der blev afholdt i ambassadørboligen i Nordhavn med flot udsigt, efterfulgt af en fin lille frokostanretning tilberedt af den australske kok Joel Bird.

Ved masterclassen smagte vi følgende vine:

Yering Station 2020 Pinot Noir (Yarra Valley): 10 måneders fadlaring. Teglrød med lys kant, ikke så intens. Jordbær, hindbær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, ren frugt med røde bær, kirsebær, hindbær, relativ fyldig med frugt, god syrlighed. Let drikkelig og saftig, men ikke den store kompleksitet (88).

Giant Steps Yarra Valley 2021 Pinot Noir (Yarra Valley): 8 måneder på fad. Teglrød, ikke så intens. Lidt diskret næse med røde bær. Elegant og floral i munden med jordbær og andre røde bær, tør, fint balanceret, men ikke så kompleks, mellemlang hale med fin syre (88).

Tolpuddle 2021 Pinot Noir (Tasmania): 9 måneder på fad. Rubinrød, medium intens og lilla skær. Dybere næse med moden frugt, røde bær, modne kirsebær, krydret og lidt røgede noter. Dejlig og fyldig i munden, men også med en vis elegance med røde bær, hindbær, florale noter, fin syre og lang dejlig hale. En flot vin, som lidt mere svarer til forventninger om oversøisk Pinot Noir (92/93).

Dalrymple 2021 Pinot Noir (Tasmania): 12 måneder på fad. Teglrød til lys rubin, lys kant. Let syrnede kirsebær, jordbær. Medium fyldig med høj syre, røde bær, tranebær, lidt kogt jordbærgrød, men ellers elegant, god friskhed, mellemlang hale (91).

Paringa Estate 2021 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Teglrød, lys og med lys kant. Frisk næse med syrnede mørke kirsebær og jordbær. Dejlig saftig og lækker i munden, røde bær, ribs, ok kompleksitet, fin syre, mineralitet og lidt krydderier samt røgede undertoner og bløde tanniner (92).

Ten Minutes by Tractor, Down the Hill 2021 Pinot Noir (Mornington Peninsula): 11 måneder på fad. Lys teglrød. Ribs og syrnede kirsebær. Moden frugt, jordbær, kirsebær, ikke så høj på syre, men balanceret, elegant og dejlig saftig, mellemlang hale med god syre (91).

Moorooduc Estate 2020 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Vildgæret, 10 måneder på fad. Lys rubin med grønbrun kant. Frisk frugt, lidt parfumeret, røde bær som hindbær og kirsebær. Moden frugt i munden, fin syre, ribs og kirsebær og lidt mineralitet, bløde tanniner (90).

Shaw + Smith 2021 Pinot Noir (Adelaide Hills): Lys rubinrød med violet skær, medium intens. Røde bær, lidt urter og lidt mørke bær også. Medium fylde med moden frugt, frugtsødme og lidt vanilje, fint balanceret (90).

Michael Hall Piccadilly & Lenswood 2019 Pinot Noir (Adelaide Hills): Vildgæret, 11 måneder på fad. Lys rubinrød, medium intens. Kirsebær og lidt mørke bær, godt med krydderier. Fin frugt og krydderurt, ribs. Et spændende og anderledes bud på Pinot Noir fra down under (92).

 

Alt i alt en smagning, som viste både stor diversitet og god kvalitet blandt de australske Pinot Noirs. Fra de friske, sprøde og unge typer a la tysk Spätburgunder over mere burgundisiske til mere typiske oversøiske med mere moden frugt. Men samtidig viste smagningen også, at kvaliteten ikke helt svarede til prisniveauet, når man sammenligner med Pinot Noir på verdensplan.

Drømmehedvine – Fortificados de Sonho

 

Ved den store vinfestival Essência do Vinho i Porto er der tradition for, at juryen, som skal smage sig igennem en lang række vine og kåre årets 10 bedste vine, også inviteres til særlige smagninger og masterclasses. En af dem er med hedvine. De første par år, jeg deltog i juryen, var det udelukkende portvine, og smagningen var henlagt til portvinsinstituttet, IVDP, som er nabo til Palácio da Bolsa, den gamle børs, hvor vinfestivalen finder sted. De sidste år har det været med hedvine generelt og altså foruden portvin også med madeira- og moscatelvine samt enkelte andre typer. Derfor er smagningen også foregået i Bolsa – nærmere bestemt i den flotte arabiske sal, hvor Top 10 smagningen også finder sted (læs min omtale her).

Således også i år, hvor vi under overskriften ”Fortificados de Sonho”, portugisiske drømmehedvine, smagte ni forskellige udgaver og undervejs kom godt rundt i landet geografisk set. Fra Douro og Porto i nord over Setúbal-halvøen til Madeira og Azorerne langt ude i Atlanterhavet. Som det blev sagt under smagningen, er det utroligt, at et så lille land kan frembringe så mange fremragende og forskellige typer af hedvine.

Smagningen blev undervejs kommenteret af den tidligere tekniske direktør hos IVDP Bento Amarel samt repræsentanter fra de forskellige producenter – otte i alt da én repræsenterede to vine. Derfor blev det også til en gensyn og en lille snak med gode bekendte som Nick Delaforce fra Niepoort, Carla Tiago fra Kopke og Davie Guimaraens fra The Fladgate Parnership.

Som altid ved den slags smagninger af gamle og eksklusive vine, kunne man ønske sig mere tid, men sådan er forholdene nu en gang, hvorfor nogle af noterne er lidt kortfattede. Vinene er listet i den rækkefølge de blev serveret.

 

Croft Quinta da Roeda Sérikos Vintage 2017

David Guimaraens indrømmede selv, at det var modigt at tage en så ung vin med til en smagning af især ældre vine. Men en drøm af en vin er dette field blend fra gammel vinmark fra vingården i Pinhão. Mørk og uigennemsigtig. Lidt røde bær, men også solbær, krydderurter, eukalyptus og mentol. Frisk og blød i munden med underliggende kraftig struktur og stor kompleksitet, mørke bær og urter, silkebløde tanniner, lang hale med tørre tanniner. En super portvin, som synes at blive bedre for hver gang, jeg smager den. Kan nydes nu, men også med udsigt til et langt liv (96/97).

 

Cooperative Ilha do Pico Licoroso 10 anos

Blend af Verdelho, Arinto de Azores og Terrantes de Pico, hvor yngste vin er 10 år, de andre ældre. Ravfarvet til gylden. Ekspressiv med abrikos, honning, tørrede frugter, lidt citrus og muskatnød. Fed og fyldig i munden med flot balancerende syre, tørrede frugter, abrikos og let saltet, kompleks, halvsød. En spændende vin (94).

 

Vista Alegre Moscatel  do Douro 1994

Mørk ravfarvet, orange skær og lysere kant. Tørrede frugter, appelsinmarmelade og krydderier. Blød i munden med nødder, tørrede frugter og appelsin, syren kommer i anden omgang og balancerer. Et fint eksempel på den høje kvalitet af denne type vin i Douro (93).

 

Niepoort White Colheita 1968

Lys ravfarvet, nærmest gylden, flot skær og lys kant. Frisk næse med tørrede abrikoser, honning, lidt mandel og mandarin. Tør og frisk i munden med høj syre, abrikoser og honning. Frisk, men også med fin kompleksitet (94).

 

Kopke 50 års White (2023)

Ravfarvet. Mandel, tørrede frugter, blomster og citrus i næsen, friskt indtryk trods alderen. Fylder hele munden med tørrede frugter, abrikos og honning, lidt nødder og mandel samt lidt karry, høj syre og stor friskhed, lang dejlig hale med lidt bitterhed. Stor kompleksitet og friskhed på en gang. Et mesterværk fra Carlos Alves (96).

 

Madeira Blandy´s Terrantez 1976

Mørk tawnyfarvet med orange skær og lidt grøn kant. Nødder, tørrede frugter og citrus i næsen. Dejlig frisk og kompleks i munden med høj syre, nødder og lidt brændte og røgede noter. Et spædende bud på vin lavet på den efterhånden sjældne druesort (94/95).

 

Cossart Gordon Verdelho 1975

Flot gylden og ravfarvet. Duft af tørrede frugter og appelsinskal. Frisk og lækker i munden med flot balancerende syre, halvtør, tørrede frugter og honning. Et spændende bekendtskab, da jeg ikke har smagt mange vine fra producenten, der lige som Blandy´s er partner i Madeira Wine Company (95).

 

Bacalhoa Moscatel Roxo Superior 20 anos (2002)

Flot ravfarvet med fint skær. Mandel, mandarin og honning. Fed og sød i munden, men også med fin balancerende syre, frisk og kompleks. Et dejligt og vellavet glas (94).

 

Quinta do Piloto Colecão da Familia

Mørk tawnybrun, grøn kant. Tung næse med tørrede frugter og balsamico. Tyk, cremet og koncentreret i munden med stor kompleksitet og stadig med ok syre, tørrede fugter, farin og balsamico. Uhyre kompleks, men også lidt vel tung til mine smagsløg (94).

 

Læs også min omtale af de tilsvarende drømmesmagninger i 2018, 2020 og 2022.

Portugals 10 bedste vine i 2022

 

Den store vinfestival Essência do Vinho fandt sted i Porto sidst i februar, og igen i år havde jeg den fornøjelse af være inviteret ned for at deltage i den internationale jury, som skulle kåre Portugals 10 bedste vine. Derudover deltog vi en række særarrangementer med producenter og master classes herunder en fin illustrativ smagning af Alvarinho vine med alder – og ja, druesorten har virkelig gemmepotentiale – samt en flot smagning af eksklusive hedvine (noter følger).

Festivalen foregik traditionen tro i den gamle børsbygning Palácio da Bolsa – flotte, men også til tider lidt trange omgivelser. Her var en lang række producenter fra hele Portugal repræsenteret med stande og masser af vine, men med et stramt program for juryen blev der desværre ikke så meget tid til at vandre rundt, smage og småsnakke med gode kontakter. Top 10 smagningen foregik i den flot dekorerede arabiske sal, hvor vi blev bænket på rad og række og gennem fire timer hastet igennem 56 vine fordelt på 24 hvidvine, 3 late harvest, 24 rødvine og 5 hedvine (to portvine, en Madeira og moscatelvine fra henholdsvis Douro og Setúbal-halvøen).

Vinene var udvalgt blandt de bedste nye vine, som vinbladet Revista de Vinhos´ smagepanel testede i 2022. Smagningen var selvfølgelig blind, og når man bagefter får udleveret listen, benoves man over de fremragende vine, man lige har smagt, og ærgrer sig samtidig over, at der ikke var tid til for alvor at nyde dem. Lad mig her blot opremse nogle enkelte eksempler på vine fra brands, som er tilgængelige i Danmark.

For hvidvinenes vedkommende gjaldt det bl.a.: Soalheiro Reserva 2021 (Vinho Verde), Covela Fantástico 2018 (Vinho Verde), Titan of Douro Fragmentado Blend III Branco (Douro), Quinta dos Carvalhais Branco Especial (Dão) og Vinhas dos Utras fra Azores Wine Company.

For rødvinene gjaldt det bl.a.: Quinta da Bacalhõa Centenarium 2015 (Setúbal), Torre de Esporão 2017 (Alentejo), Quinta do Crasto Vinha da Ponte 2018 (Douro) og Quinta Nova Vinha Centenária Referéncia 2019 (Douro).

De fem smagte hedvine var: Quinta da Gaivosa Amphitheatrum Vintage 2020 fra Alves de Sousa, Colecao Privada DSF Moscatel Roxo de Setúbal Superior 2007 fra José Maria da Fonseca, Moscatel de Douro 1989 fra Adega de Favaios, Sandeman 50 års Tawny og Blandy´s Bual 1972 fra Madeira Wine Company. Begge portvine havde jeg smagt før et par gange, og jeg gættede faktisk, at den enlige Vintage var netop Amphitheatrum, der er baseret på druer fra den gamle enkeltmark, som Alves de Sousa også benytter til deres fremragende rødvin Vina de Lordelo.

Smagningen af de 56 vine giver desværre ikke tid til notetagning, og selv om det er interessant bagefter at se sine afgivne point sammenholdt med listen og det samlede resultat, vil jeg ikke offentliggøre mine karakterer af vinene. Tilfældigheder kan spille ind undervejs, men disse skulle til gengæld gerne udligne sig, når antallet af smagere er stort.

Til gengæld vil jeg gerne afsløre, hvilke vine, der efterfølgende ved en ceremoni og middag i det legendariske Factory House, blev kåret som de 10 bedste vine – fordelt på tre hvide, tre røde, en late harvest og tre hedvine – samt knyttet et par enkelte kommentarer til de enkelte vine.

 

Hvidvine:

1. Adega do Vulcão Pé Do Monte Reserva 2020 (Azorerne). Enkeltdruevin på Arinto dos Acores fra 70-80 år gammel vinmark, fermenteret og lagret på cement æg og derefter fire måneder på fransk eg. Adega do Vulcão blev grundlagt i 2008 af en italiensk familie på vulkanøen Faial og blev sener udvidet til også at omfatte den mere kendte ø Pico. Sammenlagt har de ca. 14 hektar vinmarker. Stor mineralitet og flot syre.
2. Azores Wine Company Vinha dos Utras 2020 (Azorerne). Winemaker António Macanita laver vin i regioner som Alentejo, Douro og Azorerne – sidstnævnte under navnet Azores Wine Company i samarbejde med Filipe Rocha og Paulo Machado. Vinene er baseret på øernes gamle druesorter som Terrantez do Pico og som i dette tilfælde Arinto dos Azores fra 60-80 år gamle marker. Fermenteret først i stål og siden 12 måneder på tre år gamle egetræsfade uden battonage.
3. Quinta da Rede Reserva da Familia 2012 (Douro). Quintaen, som ligger ved floden mellem Mesão Frio og Régua, er registreret tilbage til 1484. Blend af de typiske hvide Douro-druesorter Arinto, Rabigato og Viosinho, lagret 12 måneder på egetræsfade med sur lie. Ønolog Paulo Nunes. Endnu et bevis på den store kvalitetsfremgang hvidvine fra Douro har undergået de seneste år.

 

Late Harvest

1. Casal Branco Falcoaria Colheita Tardia 2016 (Tejo). Den 1.100 hektar store ejendom i Tejo blev grundlagt i 1775. De 119 hektar er med vinplanter. Der laves espumante, hvidvin, rødvin og altså late harvest under brands som Falcoaria, Casal Branco og Terra de Lobos – opkaldt efter familien Lobo de Vasconcelos, som ejer quintaen. Blend af sent høstede druer med botrytis, nærmere bestemt Viognier og Fernão Pires – sidstnævnte fra 60 år gammel mark. Lagret 24 måneder på fad. Winemakerteamet består af Joana Silva Lopes og Manuel Lobo – sidstnævnt kendt fra bl.a. Quinta do Crasto i Douro.

 

Rødvine:

1. João Cabral de Almeida Vinhos Liquen Alfrocheiro 2020 (Dão). João Cabral de Almeida, som tidligere har været tilknyttet bl.a. Esporão, Taylors, Sogrape og Symingtons, laver udmærkede vine fra Vinho Verde (Camaleão) og Douro (Omnia) samt altså også fra Dão. Enkeltdruevin på en af regionens signaturdruesorter, som også gerne benyttes i blends, fermenteret i lagar og lagret 24 måneder på brugte fade.
2. Lima & Smith Tecedeiras Ùnico 2019 (Douro): Brasilianeren Marcelo Lima og britten Tony Smith gik ind i vinbranchen i 2011 og har engageret sig i Vinho Verde med Covela, Douro med Quinta da Boa Vista (siden solgt til Sogevinus) og Tecedeiras, hvorfra der både laves bordvin og portvin. Ùnico er baseret på udsøgte druer fra gammel blandet vinmark (Vinha Velha) og laves kun i særlige årgange, lagret i 19 måneder og derefter flaskelagret i et år. Ønolog Rui Cunha.
3. Encosta do Sobral Grande Reserva 2019 (Tejo). Encostra do Sobral ligger i underregionen Tomar i det nordligste Tejo, hvor de har 70 hektar vinmarker. Der laves bade blends og enkeltdruevine, reserva og grande reserva. Blend af 50 % Syrah, 35 % Touriga Franca, 10 % Cabernet Sauvignon og 5 % Touriga Nacional, det meste fodtrådt i lagar og efterfølgende lagret 18 måneder på fad. Ønolog Marco Crespo.

 

Hedvine:

1. Blandy´s Bual 1972 (Madeira). Madeira vine på druesorten Bual betegnes gerne som halvsøde. Vinen er en såkaldt Frasqueira – altså en årgangsmadeira med mere end 20 år på fad i Canteiro-systemet. Ønologer Ferdinando Bianchi og Francisco Albuquerque. Blandy´s blev grundlag i 1811 af engelske John Blandy og er den væsentligste aktør i Madeira Wine Company. Deres lodge ligger midt i Funchal. Læs min omtale fra et besøg på min blog her.
2. Sandeman 50 års Tawny (Port). Der er efterhånden kommet en del 50 års Tawny på markedet efter kategorien blev tilladt i januar sidste år. Der indgår mere end 20 sorter i dette blend, som er baseret på vine lagret mellem 40 og 70 år og foretaget af winemaker og masterblender Luís Sottomayor. Læs min vurdering af vinen her.
3. Adega de Favaios Moscatel de Douro 1989 (Douro). De søde Moscatel-vine forbindes mest med Setúbal-halvøen syd for Lissabon, men produceres også i Douro – dog på en anden druesort, nemlig Moscatel Galego. Blandt producenterne er kooperativet Adega de Favaios, som blev grundlagt i 1952 og har 550 partnere. Foruden Moscatel de Douro laver de bordvin, portvin og espumante. Ønolog er Miguel Ferreira. Læs mere om Moscatel de Douro her.

Til sidst blot et par kommentarer til smagningen og resultatet:

At hvidvine fra Azorerne fik såvel 1. som 2. pladsen vidner om den store udvikling, der er sket på Atlanterhavsøerne de sidste 10 år. Af de i alt 24 hvidvine var tre fra Azorerne, hvilket var samme antal som den større og langt mere kendte hvidvinsregion Vinho Verde. At Douro fik tredjepladsen viser, som allerede nævnt, den store forbedring af kvaliteten af hvidvine fra Douro de senere år.

Rødvinene var mere traditionelt fordelt, idet såvel Douro som Dão blev præmieret og så med Tejo på tredjepladsen – en region, der på nogle måder kan minde lidt om naboregionen Alentejo, og hvor der kommer flere og flere topvine fra. Mere generelt viste smagningen, at der udsendes et stigende antal eksklusive prestige rødvine, produceret i få antal med deraf følgende høje priser. Endelig var det godt at se, at mindre kendte regioner som Beira Interior, Trás-os-Montes og Algarve også deltog i smagningen med vine – sidstnævnte region vil jeg senere på året skrive en artikel om i vinbladet Din Vinguide.

Feltet af hedvine var ikke så stort i år, men de tre store typer af hedvine blev altså alle præmieret – om end moscatellen på 3. pladsen ikke var fra Setúbal, men Douro. Med det antal 50 års Tawny, som er sendt på markedet det sidste års tid, var det ikke så overraskende, at en af dem fik en fin placering. Jeg har efterhånden smagt en del af de udgivne 50 års tawnier og anser Sandemans for at være blandt de bedste.

 

Læs også min omtale af sidste års Top 10 smagning i Vinbladet.