En moden 50-årig

50 år er der gået siden druerne til Vintage 1970 blev plukket, sorteret, afstilket, presset og macereret. Det var det år, hvor Beatles udsendte deres sidste album, Let it be, men sådan set allerede var gået i opløsning. Det var også året, hvor DR havde premiere på Huset på Christianshavn. Og som man stadig kan lytte til The Beatles med stor glæde og gense gamle episoder med Olsen, Meyer og de andre, kan man selvfølgelig også stadig nyde portvin fra Vintage 1970. Og det med stor glæde.

At drikke portvin med sådan en alder er altid en fornøjelse og et privilegium. Men spørgsmålet er så, om vinene lever helt op til de store forventninger, man hurtigt kan have? Og hvilke mærker, der har klaret de mange år i kælderen bedst?

Det skulle stå sin prøve i sidste uge i The Vintage Port Club, hvor vi havde 14 forskellige udgave af Vintage 1970 på programmet – og det en god blanding af store, velrenommerede vintagehuse og mindre producenter. Det sidste gælder f.eks. Butler & Nephew, som godt nok er blevet relanceret, men indtil da har været lidt anonyme under først Gonzales Byass og siden Christies, der også ejer det større brand Vasconcellos. Endnu mere ukendt er Diez, som blev startet i 1875 af fem spanske brødre – først som sherryproducent, men siden også med såvel portvin som madeira på programmet. I 1968 blev mærket købt af Offley Forrester, men i dag ejes det af sherry-selskabet Paternina, og der er ikke længere fokus på portvin.

Først lidt generelt om året. 1970 indgår i kongerækken af klassiske Vintage årgange. De umiddelbare forgængere hedder 1966 og 1963 – efterfølgerne 1977 og 1994. Året begyndte koldt og vådt, men foråret var fint og sommeren varm, så resultatet blev godt. Samtidig var høsten stor. Taylor´s udsendte f.eks. hele 31.400 kasser. I alt blev der deklarereret 41 forskellige vine, så ikke alle var selvsagt med på smagningen.

Den engelske skribent og portvinsekspert Richard Mayson kalder 1970 for ”classic, tight-knit wines; the best still with a long future ahead”, men påpeger også, at det generelle niveau dog ikke er så højt som 1963.

Da vi sidst smagte 1970 i klubben, tilbage i 2009, toppede Fonseca. Siden er årgangen selvfølgelig indgået i forskellige smagninger gennem årene – senest ved Winemakers Dinner sidste år, hvor Dirk Niepoort gæstede klubben, og Niepoort Vintage 1979 begejstrede.

De 14 vine blev smagt semiblind. Mærkerne var altså kendte, men ikke rækkefølgen, de blev serveret i. Her følger mine noter i den rækkefølge, vinene blev serveret

Sandeman Vintage 1970: Flot teglrød med helt lys kant og mørkere kerne, medium intens. Røde bær, kirsebær og lidt ribs, lidt sprittet ved første gennemsmagning. God frugt fylde, fin intensitet, kirsebær og røde bær, krydret. Dejligt glas (94).

Butler & Nephew Vintage 1970: Rødbrun, lys orange kant, uklar. Røde bær og lidt chokolade i næsen, men desværre også lidt kemi og kamfer. Ikke med fejl i munden, men ikke harmonisk, høj syre og bid. Ikke en god flaske, men dog heller ikke med decideret fejl (83).

Quinta do Noval Vintage 1970: Lys rubin til rød og med lys kant. Kirsebær, jordbær, men også i første omgang lidt karklud i næsen, dog aftagende. Lidt lav på frugt, men ok, røde bær, lidt kaffe og høj syre. Savner lidt fylde (89).

Royal Oporto Vintage 1970: Orangerød, lys orange kant. Jordbær og andre røde bær, lidt stikkende. Blød i munden med røde bær og lidt vanilje. Savner igen lidt mere frugt (90).

Ramos Pinto Vintage 1970: Meget lys orange. Tawnyduft i næsen, nødder. Tydeligt oxideret, men faktisk ganske fin og delikat i munden, mandelpræg, meget lav på frugt, høj syre (89).

Diez Vintage 1970: Rød, helt lys kant. Kirsebær og ribs i næsen. Elegant og delikat i munden med høj syre, men måske en smule lav på frugt, dog balanceret og dejlig at drikke. Fint glas (93).

Warre´s Vintage 1970: Lys rubinrød med mørk kerne. Mørke bær, lidt solbær og jordbær. Fint med frugt, jordbær, lakrids, balancerende syre, tør (92).

Smith Woodhouse Vintage 1970: Teglrød med fint skær. Syrnede kirsebær og jordbær i næsen. Ok i munden med høj syre, men lidt spinkel krop, florale noter, delikat og med dejlig hale (91).

Graham´s Vintage 1970: Rød med lys kant. Diskret næse med røde bær. Ok med bær og frugt i munden, god balance, fin fyldig, men dog en smule sprittet. Har stadig potentiale (91).

Taylor´s Vintage 1970: Rød, lav intensitet. Diskret næse med røde bær og lidt solbær. Ok frugt og høj syre, fin balance, pebret hale. Fin, men syren lidt vel dominerende (91).

Delaforce Vintage 1970: Rød med lidt brune nuancer, orange kant. Jordbær, måske lidt sprittet. Dejlig i munden med god frugt og syre, elegant og i fin balance (93).

Croft Vintage 1970: Rød kerne, orange skær, flot men ikke så intens. Røde bær og lidt jordbærgrød, lidt stikkende næse. Kirsebær og røde bær, ok balance, fin frugt og syre, fint glas (91).

Fonseca Vintage 1970: Mørk rødbrun til rubin, lys kant. Brombær, mørke bær, cassis. Intens og fyldig i munden, fint med frugt og god syre, velbalanceret, lidt lakrids og kanel, krydret og pebret hale. Et dejligt glas, som stadig har potentiale for udvikling (95).

Niepoort Vintage 1970: Rød med lidt brunligt skær. Fin frugt, jordbær, men stikker desværre lidt, en smule apotekerduft. Dejlig i munden med kirsebær og florale noter. Havde brug for lidt tid (90).

For mit vedkommende kom Fonseca altså atter i top. Det var den vin, som havde bevaret mest saft og kraft, og som også fortsat havde fint potentiale for udvikling. Den blev skarpt forfulgt af Sandeman og lidt overraskende Delaforce og upåagtede Diez og endelig Warre´s på 5. pladsen. Positivt overraskende var også Royal Oporto, som normalt ikke vurderes så højt i rangordenen, men klarede sig hæderligt.

De fleste vine klarede sig sådan set fint – så snart vi runder de 90 point er der jo tale om flotte vine trods mine små indsigelser. Et par skuffelser må være Quinta do Noval, som burde ligge bedre i feltet, og Ramos Pinto. Hvad sidstnævnte angår skal det dog siges, at to af flaskerne desværre var tydeligt oxiderende, hvilket også fremgår af mine noter ovenfor. Jeg smagte efterfølgende den tredje flaske, og selv om den stadig var til den lette side, havde den moden vintagekarakter med røde bær og fin elegance. En helt anden og mere delikat vin.

Generelt vil jeg sige, at vel var niveauet højt, men de helt store oplevelser var desværre få. Jeg synes ikke, at 1970 – i al fald baseret på denne smagning – står helt mål med 1966 og 1963, selv om sidstnævnte dog nok er ved at være over sin bedste tid. De fleste af vinene havde fint syreniveau, men var lave på frugt og fylde, hvorfor syren kom til at dominere lidt vel meget. Det er da også de vine, der balancerede bedst, som scorede højest hos mig. 
Et lille forbehold i denne bedømmelse kan dog være tiden. Nogle af vinene vandt fra første til sidste gennemsmagning, og måske havde syreoplevelsen fundet et mere passende leje, så balancen havde være bedre, hvis de havde fået endnu længere tid, end en sådan smagning muliggør.  

De godt 40 deltagere i smagningen – heriblandt en god gammel bekendt fra Portugal i form af Gustavo Devesas fra Symington Family Estate – afgav også deres point. Afstemningen resulterede i en lidt anden samlet vurdering end min. Den samlede Top 5, så sådan ud: 

1. Niepoort (93,46)
2. Taylor´s (92,59)
3. Fonseca (92,28)
4. Croft (91,51)
5. Graham´s (91,44)

Aftenen vinder blev altså Niepoort skarpt forfulgt af nogle af de andre store vintagehuse. Men der var også overraskelser imellem som f.eks. Diez og Butler & Nephew, der begge klarede sig hæderligt i kampen mod de store.

Det samlede resultat kan ses på klubbens hjemmeside.

Poças – ikke kun portvin

Omtalte vine er sponseret af producenten

Som det gælder langt de fleste portvinsproducenter, laver Poças også bordvin – og det af stigende kvalitet. I forbindelse med en artikel sidste år (læs den i Din Vinguide #18) om vine fra Douro DOC havde jeg et lille udvalg af husets vine til prøvesmagning. Da nogle af bordvinene fra og med februar i år er til at få i Danmark, følger nedenfor mine noter på de smagte vine. Men først lidt om huset.

Firmaet er et familieforetagende grundlagt i 1918 af Manoel Domingues Poças Junior. Huset blev i mange år ledet af Manuel Pintão, og i dag er det hans søn. Pedro Poças Pintão, der sidder ved rorpinden til dagligt.

Poças kunne altså forrige år fejre 100 års jubilæum. I den anledning stod de for en større kulturel satsning med bl.a. musik, teater og litteratur på programmet, ligesom de udsendte jubilæumsvinen Poças 1918 – en Very Old Tawny, baseret på fade med 90-100 år på bagen. Samtidig skete der også en oprustning på turistsiden, idet besøgscentret i Gaia blev renoveret. I den forbindelse blev der bl.a. indrettet et stort smagelokale samt et køkken og en spisestue, hvor lokale kokke lejlighedsvis inviteres ind for at sammensætte en fin menu til de udmærkede vine og portvine. Det havde jeg selv fornøjelsen af i forbindelse med Port Wine Day i 2018.

Portvine og vin produceres med afsæt i husets egne quintaer, som er fordelt i alle tre underregioner. Quinta das Quartas i Baixa Corgo, Quinta de Santa Barbara i Cima Corgo og Quinta de Vale de Cavalos i Douro Superior.

Vinproduktionen udgør ca. 25 % af den samlede produktion på 1,6 millioner flasker om året. Herhjemme er Poças da også især kendt for sine portvine i alle kategorier, hvor især de fadlagrede af slagsen udmærker sig som udmærkede køb, hvilket både gælder deres Tawny med alder og en længere række af Colheitas. Desuden er de blandt de portvinsproducenter, der også laver Quinado – portvin tilsat kinin. I forbindelse med 100 års jubilæet sidste år sendte de således også 100 flasker med 40 års Quinado på markedet.

Husets bordvine, som altså nu også vil være at få i Danmark, udsendes under forskellige brands: Coroa d´Ouro, Vale de Cavalhos som er med druer fra Quinta de Vale Cavalos i Douro Superior, Poças Reserva samt topvinene Branco da Ribeira og Símbola.

Følgende vine er smagt:

Poças Vale de Cavalhos Branco 2017: Blend af códega, rabigato, gouveio og viosinho, fadlagret. Grøngul, klar. Ekspressiv med frisk duft af pære, citrus og lidt ananas samt blomster og mineraler. Floral, citrus, sprød med flot høj syre og stor friskhed, afdæmpede fadnoter. En dejlig frisk og fyldig hvidvin til prisen (89).

Poças Branco da Ribeira 2017: 70 % arinto og 30 % cόdega. Grøngul til strågul. Dejlig aromatisk med moden pære, citrus, lidt eksotisk frugt samt lidt trænoter og vanilje, men også stor friskhed. Citrus og moden frugt, stor kompleksitet og elegance samt flot balance mellem den høje syre og de afdæmpede fadnoter. En spændende, anderledes og meget delikat hvidvin fra Douro (94).

Poças Vale de Carvalhos Tinto 2016: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta barroca. Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, kirsebær og jordbærgrød i næsen. Tør, mineralsk, ligefrem frugt, høj syre og pænt med tanniner, ligefrem uden den store kompleksitet (87).

Poças Reserva Tinto 2016: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta barroca. Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær især brombær og modne kirsebær, lidt kaffe. Kraftig og fyldig med mørke bær, lidt kakao, fin struktur og kraftige tanniner. Har brug for lidt tid (90).

Poças Símbola 2015: Topvin, lavet på et blend fra vinhas velhas. Mørk rubin, dyb. Elegant, frisk og delikat næse med solbær og andre mørke bær, mynte, eukalyptus og Herbes des Provence. Blød og let cremet i munden, godt med bær og frugt, mørk chokolade og lidt lakrids, krydret, kraftig og elegant, meget kraftige integrerede tanniner, stort udviklingspotentiale (93).

Læs mere på husets hjemmeside. Bordvinene fra Poças importeres af Løgismose.

Vin og portvin fra Quinta do Pégo

Omtalte vine er sponseret af importøren

Den danskejede vingård Quinta do Pégo, som ligger på sydsiden af Douro, har efterhånden en bred portefølje af bordvine og portvine. I starten var der på portvinssiden fokus på LBV og Vintage, men i dag laves der også Colheita og en 10 års Tawny. På bordvinssiden taler vi om solid Douro rødvin i forskellige kvalitets- og prisniveauer.

Winemakerteamet består af Sydafrikanske Wouter Pienaar, som har været med fra starten i 2000, hvor Karsten Søndergaard købte en halvpart af quintaen, samt Manuel Henrique Da Silva, som også er winemaker hos Rozès. I dag ejes quintaen 100 % af Karsten Søndergaard, der selvfølgelig selv står for importen gennem Amka. Quintaen har også et dejligt lille hotel samt restaurant og en ganske lækker swimmingpool. 

Jeg har prøvesmagt følgende vine:

Quinta do Pégo Douro DOP 2015: Blends af touriga nacional, touriga franca, sousão og tinta cão. Mørk rubin med lys, lilla kant. Kirsebær, brombær og florale noter, eukalyptus samt lidt mokka. Fint med frugt, mærke bær, krydderier, kraftig og måske lidt dominerende syre samt bløde tanniner. Udmærket og typisk Douro vin (91).

(Vejl. Udsalgspris 179,95).

Quinta do Pégo Colheita 2011: Mørk kastanjebrun med røde nuancer. Tørrede frugter, hasselnødder og stadig lidt bærpræg. Ung med såvel frugt som fadnoter, tørrede frugter, nødder, fint balanceret med godt syreniveau, måske lidt bid. Dejlig og frisk ung Colheita, som har været på tilbud flere gange (90).

(Vejl. Udsalgspris 349,00)

Quinta do Pégo LBV 2014: Mørk rubin, lilla kant. Ekspressiv med brombær og andre mørke bær samt lidt kogt jordbærgrød, krydret. Meget rund og tilgængelig med godt med mørke bær, brombær, lidt kaffe, let sødme og fin syrebalance. Ok hale med lidt tørre tanniner. Glimrende LBV til prisen, når den er på tilbud (90).

(Vejl. Udsalgspris 159,95)

Quinta do Pégo Vintage 2017: Blend af touriga nacional, touriga franca og sousão. Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Forholdsvis frisk næse med jordbær, violer og hvidløgsblomst. God friskhed, jordbærgrød samt mørke bær og blomme, lidt florale noter, fint krydret, bløde tanniner, mineralsk og elegant med fin delikat, men også lidt skarp hale. Indbydende lige nu, men også med potentiale (92).

(Vejl. Udsalgspris 375,00)

Vinene importeres af Amka og forhandles hos Jysk Vin samt udvalgte Meny- og Spar-butikker.

Vintage 2017 – fire mere i rækken

Omtalte vine er sponseret af importørerne

Selv om jeg sidste år deltog i flere smagninger af Vintage 2017 – både i Porto og i Danmark – er alle de mange udgaver selvfølgelig ikke smagt endnu. Lige inden årsskiftet modtog jeg flasker til et lille flight med vine, der endnu ikke var smagt samt et par, som jeg ikke har bragt udførlige noter på, da de blev smagt første gang under den store præsentation af Vintage 2017 i Porto i september.

Her præsenteres huse og vine kort, hvorefter følger min noter. De fire vine blev smagt semiblindt på førstedagen og gensmagt dagen efter.

Quinta do Crasto

Crasto står bag en række fremragende bordvine, ligesom deres LBV faktisk hører til blandt de bedre på markedet. Huset laver nu også Colheita, men har ellers været mest synlige på Ruby-siden. Quintaen ligger i Cima Corgo, men de ejer også en vingård i Douro Superior. Winemaker er Manuel Lobo.

Quinta do Crasto Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant, uigennemsigtig. Dejlig frisk næse med jordbær, hyldebær og lidt kaffenoter samt grønne urter, elegant og delikat. Rig på frugt med røde bær og solbær, esteve, intens, tør, floral, elegant, kraftige men bløde tanniner, fin struktur og dybde, flot balanceret og med lang og dejlig hale. Kan nydes nu og på længere sigt, nok blandt de bedste Vintage, jeg har smagt fra Crasto (94).

Importeres af og forhandles hos Portugisisk Vinkælder.

Quinta do Pégo

Den danskejede vingård på sydsiden af Douro har efterhånden en bred portefølje af bordvine og portvine. I næste indlæg vil således følge en bedømmelse af en rødvin, LBV 2014 og Colheita 2011. Første Vintage var årgang 2000 og altså fra samme år, som Karsten Søndergaard købte sig en halvpart af quintaen, som han siden overtog det fulde ejerskab af. Vinen er produceret af Rozès’ winemaker Manuel Henriques og Pégos Wouter Pienaar.

Quinta do Pégo Vintage 2017: Blend af touriga nacional, touriga franca og sousão. Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Forholdsvis frisk næse med jordbær, violer og hvidløgsblomst. God friskhed, jordbærgrød samt mørke bær og blomme, lidt florale noter, fint krydret, bløde tanniner, mineralsk og elegant med fin delikat, men også lidt skarp hale. Indbydende lige nu, men også med potentiale (92).

Importeres af Amka og forhandles hos Jysk Vin, Meny og Spar.

Andresen

Huset med de danske aner har mest markeret sig på Tawny og Colheita området og med sine delikate hvide portvine med alder – en type, som Carlos Flores har været med til at udvikle og højne kvaliteten på. Men de senere år er kvaliteten på Ruby-siden også blevet hævet, hvilket denne Vintage er et godt bevis på. Winemaker er Alvaro van Zeller.

Andresen Vintage 2017: Touriga franca, touriga nacional, tinta roriz. Mørk rubin med lilla kant, uigennemsigtig, tæt og dyb, farver glasset lilla. Friske bær, hyldebær, brombær, violer, lavendel, mynte og lidt kaffe. Solbær og andre mørke bær i munden samt frisk mynte, krydret og pebret, tæt og intens, let cremet, alkoholen tydelig, ok balance, kraftige (men ikke grønne) tanniner, som tørrer munden ud. Har brug for tid og stort potentiale (94).

Importeres af Vinimondo og forhandles i Føtex.

Rozès

Det er glimrende, at der findes Vintage portvin i alle priskategorier. Rozès hører måske ikke til i første division, men de leverer gerne god kvalitet for pengene – ligesom det ofte er muligt at finde tilbud på ældre udgaver på hylderne i Brugsen. Samtidig er der den fordel, at Vintage fra Rozès modnes lidt hurtigere end andre mærker. Huset gør sig i alle portvinsgenrer. Winemaker er Manuel Henriques.

Rozès Vintage 2017: Mørk rubin med lilla kant, farver glasset lilla. Jordbær, brombær, kirsebær og lidt florale noter. Ungdommelig med solbær og andre mørke bær, violer og lidt lakrids, syren og de markante tanniner dominerer frugten lige nu, men vil givet balancere sig efter nogle år, lidt til den søde side, slutter med en lidt bitter og kraftigt krydret hale med tørre tanniner, potentiale for udvikling. Fint glas til prisen, men ikke så kompliceret (90).

Importeres af Amka og forhandles bl.a. i Brugsen og Kvickly