onsdag den 22. april 2020

Blackett – historien om en genfødsel


De nyere portvinsmærker, som de senere år har erobret de danske portvinsentusiasters hjerter og ganer, kan kategoriseres på flere måder. Nogle er gamle familieejede quintaer, som tidligere har leveret druer og most til de store etablerede producenter, men som nu står på egne ben. Andre er helt nye brands, hvor en investor f.eks. har købt og restaureret en gammel quinta eller opkøber druer fra mindre vinbønder. Og endelig er der de brands, som så at sige er genopstået – enten ved at blive relanceret af ejerne eller ved at nye investorer har opkøbt navnet.


Blandt de sidste hører Blackett – et mærke, som blev relanceret af selskabet Alchemy Wines i 2014, men har gamle aner. Som mange andre blev jeg selv introduceret for Blackett ved Portvinsmessen i Roskilde i 2017, hvor de debuterede i Danmark. Den gang var jeg ganske positiv over for deres Tawny-serie og skrev f.eks., at deres Tawny Reserve var ”ganske karakterfuld af en Reserve at være”, men fandt også at stilen var lidt vel til den søde side (læs omtalen her). Siden da har manager for Alchemy Wine, Pedro Carneiro, været flittig gæst ved portvinsfestivaler rundt om i landet, ligesom jeg har mødt ham en del gang under besøg i Portugal.   


”Når Alchemy Wines valgte at lade Blackett-navnet genopstå, var det for at markere tidens betydning. Portvin har overlevet og udviklet sig med tiden til glæde for de efterfølgende generationer. Blackett var et glemt navn fundet i portvinens historie, men også et eksempel på autenticitet,” fortæller Pedro Carneiro, som er økonomiuddannet og tidligere har arbejdet for Niepoort.
”Jeg er født i Angola, men kom til Portugal med mine forældre efter revolutionen i 1974. De besluttede sig for at bosætte sig midt i Vila Nova de Gaia, og her opdagede jeg duften fra portvinskældrene. Den genfandt jeg så i 2001, da jeg startede med at arbejde i økonomiafdelingen hos Niepoort”, erindrer Pedro.
Historien om Blackett går tilbage til 1800-tallet, hvor George Blackett fra Leeds slår sig ned i Porto som vinhandler. Det har han efter sigende så stor succes med, at firmaet på et tidspunkt er i Top 5, hvad angår størrelse.
Sådan lyder de sparsomme oplysninger fra Alchemy Wines, og søger man på internettet eller i diverse opslagsværker, er der ikke meget mere at tilføje. Et selskab med navnet Blackett & C. etableres i 1912 og registreres som portshipper i 1923, men indstillede aktiviteterne i 1941. Så selv om der er tale om en relancering af et historisk navn, kan man ikke beskylde ejerne for at snylte på et gyldent brand, da navnet inden overtagelsen så at sige var helt ukendt for de fleste.


I dag ejes Blackett altså af Alchemy Wines med Pedro Carneiro som partner. Ejerkredsen tæller også familien Sequeira Mesquita, der ejer Quinta de Brunheda og Quinta da Mata de Cima – de to quintaer, som forsyner selskabet med druer.
Familieejerskabet af Quinta de Brunheda kan spores helt tilbage til 1714. Den mere end 200 hektar store ejendom ligger ved landsbyen af sammen navn ved Tua-floden i baglandet bag Douro. Her er den placeret i dejlige naturomgivelser i Vale do Tua Regional Natural Park. Vinmarkerne udgør ca. 160 hektar og er klassificeret som A eller B. Der dyrkes traditionelle Douro-sorter fordelt på ca. 65 % røde druer og 35 % hvide.


Den 22 hektar store Quinta da Mata de Cima, som har været i familiens eje siden 1982, er placeret på sydsiden af Douro tæt ved den store Régua-dæmning og med Symington Family Estates Quinta do Sol og Quinta de Santa Eufémia som naboer.
Foruden dyrkning af vin og oliventræer tilbydes der også forskellige turismeaktiviteter med afsæt i quintaerne. Der produceres ikke kun portvin, men også bordvin under navne som Vale da Corça, Brunheda og Encostas do Tua.
Hvad portvin angår har Alchemy Wine valgt ikke at fokusere på ”entry level” portvin.
”Idéen har fra starten været at fokusere på special kategorierne baseret på et større lager af gamle portvinsfade – en investering som kan udvikles og tjene sig selv hjem med tiden,” fortæller Pedro Carneiro.
Porteføljen omfatter lige nu Extra Dry White og 10 års hvid port, Tawny Reserve, 10 års, 20 års og 30 års Tawny samt en såkaldt Very Old Tawny, der blev lanceret sidste år og endelig Vintage. Første Vintage blev lavet i debutåret 2013, siden er fulgt de to back-to-back deklareringer i 2016 og 2017.
”Vi har planer om også at lave 20 og 30 års hvid portvin. Samtidig har vi Colheitas liggende, som vi vil frigive, når vi finder, at tiden er inde. Endelig har vi mulighed for at lave andre helt gamle portvine i begrænsede mængder,” oplyser Pedro Carneiro.
Der er ikke lovmæssige krav til et bestemt gennemsnit, når der blendes fra forskellige årgange, men udelukkende et påbud om, at vinens karakter skal svare til aldersangivelsen. For at blive blåstemplet af portvinsinstituttet, IVDP, skal vinen dog gennemgå såvel tekniske og kemiske analyser som godkendes af et smagepanel. Viser analyserne eller konkluderer smagepanelet, at en 10 års ikke svarer til en 10 års, men er signifikant yngre vil den blive afvist.
Ældre må den derimod godt være – og det er netop, hvad vinene fra Blackett virker med deres noter af karamel og balsamico og meget koncentrerede konsistens, ligesom der ikke er megen frisk frugt at spore selv i deres Tawny Reserve – en kategori, der sammen med 10 års Tawny kan variere en del, hvad angår transformationen fra primær frugt til sekundære Tawny-noter.
”Blackett ønsker at fremstå som et top brand inden for Tawny med alder og vise forbrugerne, at ikke al Tawny smager ens. På grund af vores vinmarkers placering har vi mere friskhed og citrus aromaer, hvilket giver vinene en personlig stil. Og ja, det er korrekt, at gennemsnitsalderen er langt ældre end loven kræver,” forklarer Pedro Carneiro.
Og, ja. Deres gamle Tawny med alder har vakt rimelig begejstring rundt om. Blacketts 30 års Tawny fik f.eks. en flot andenplads ved The Vintage Port Clubs 30 års jubilæumssmagning sidste år og har tidligere fået førstepladsen ved en smagning af 20 og 30 års Tawny, hvor også den 10 år yngre udgave fik en flot placering. 

Min smagning af det meste af Blacketts portefølje, fandt sted over to dage for at give tid til evt. udvikling efter åbning. Her er mine noter.
Blackett Extra Dry White: Meget lys, ravfarvet. Sherry-agtig næse med blomster, honning, abrikos og marcipan. Frisk og meget tør med høj syre, abrikos og blomster, krydret, brænder en smule i munden. Fin som aperitif, til tapas eller i porttonic (87).
Blackett 10 års White: Orange, ravfarvet med lysere kant og flot skær. Fin bouquet, men ikke voldsom ekspressiv med lynghonning, abrikos og mandel. Dejlig og fyldig i munden, let cremet med mandel og abrikos, blød, en del sødme men balanceret med høj syre, god lang hale. En fin repræsentant for genren (90).


Blackett Tawny Reserve: Rødbrun, lys med rødlig kerne. Stadig med frugt i næsen, ribs, lidt syltede kirsebær, abrikos og lidt mandel. Pæn fyldig med godt med syre, abrikos og lidt røde bær og en smule citrus, lidt skarp og brændende hale (87).
Blackett 10 års Tawny: Flot orangebrun, lidt rødt skær ved kernen. Nødder, marcipan og lidt valnød og orangeskal. God syre og friskhed, elegant og med en solid bund af marcipan og nødder samt en smule frugtrest, lidt kokossødme, fint balanceret, lidt kort hale (89).
Blackett 20 års Tawny: Fin tawnybrun. Ekspressiv med valnød, mandel, figen, appelsinskal og en smule balsamico. Dejlig cremet og elegant med nødder, appelsinskal og måske lidt kokos, fyldig og delikat med fin balancerende syre. Et harmonisk og dejligt glas (93).
Blackett 30 års Tawny: Tawnybrun med orange kant og skær, måske lidt lysere end 20 års. Appelsinskal, vanilje, valnød og rosiner i næsen. Intens i munden med nødder, tørrede frugter, abrikos, akaciehonning, appelsinskal, karamel og syrlig balsamico, sød, men med høj syre. Velsmagende og kompleks, men også meget kompakt og måske lidt svulstig (94).


Blackett Very Old Port: Blend af tinta roriz, tinta amarela, touriga nacional m.fl. Mørk tawnybrun med grønligt skær i kanten. Intens næse med brun farin, balsamico, brændte svesker og appelsinskal. Kraftig, koncentreret og intens med høj syre der matcher sødmen, kompleks med tørrede frugter, svesker, valnød, farin og balsamico, spændende og med lang flot eftersmag. Ren slik, dyb og dejlig, men også ”mættende” i næse og mund (95).


Blackett Vintage 2013: Blend af touriga nacional, tinta roriz, tinta barroca og touriga franca. Mørk rubin, uigennemsigtig og med lilla kant. Masser af solbær, brombær, eukalyptus og lidt kaffenoter. I munden kommer den i to tempi. Først ganske fin og elegant med mørke bær som solbær, brombær, lidt frisk krydderurt og pænt krydret, derefter med peber samt kraftige og lidt rå tanniner som overdøver, slutter med tør, lang hale. Har brug for tid (90).


I anden forbindelse har jeg smagt Vintage 2016 og 2017, som fik følgende kortfattede noter med på vejen:
Blackett Vintage 2016: Mørk, næsten uigennemsigtig med lilla kant. Hyldebær og cassis i næsen, masser af frisk frugt, noget rå tanniner som bider. Brug for tid (smagt ved Port Wine Day den 7. september 2018 i Porto).
Blackett Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Kraftig duft af frisk frugt og solbær, men også grønne og mere friske noter som mynte. Masser af frugt, solbær, hyldebær og brombær, fyldig krop, pebret samt kraftige, men ikke skarpe tanniner. Fint potentiale og en værdig repræsentant for den gode årgang (92) (smagt ved Port Wine Day i Porto den 10. september 2019 og igen ved IVDP Master Class i Odense den 1. november 2019).



Blackett importeres af Selmer Vin.

lørdag den 11. april 2020

Simplesmente Vinho 2020 - Portugal rundt


Som alle andre vinlande er Portugal såvel mainstream som innovation. Satsning på det sikre og afsøgning af hjørnerne. Det nye. Det alternative. Det eksperimenterende.
Er man nysgerrig på, hvad der rører sig i underskoven, er vinfestivalen Simplesmente Vinho, som finder sted i februar i Porto, et besøg værd. Her deltager en lang række producenter – især portugisiske, men også fra andre lande – som alle på en eller anden måde skiller sig lidt ud fra hovedstrømmen. Det kan være naturvin og økologi, det kan være en anderledes fermentering med f.eks. øget skindkontakt, brug af alternative druesorter eller eksperimenter med fadlagring.


Jeg besøgte Simplesmente Vinho for et par år siden, inviteret af den energiske og altid venlige initiativtager og arrangør, João Roseira fra Quinta do Infantado i Douro, og igen her i februar måned før Corona-virus satte en stopper for den slags aktiviteter.
Jeg smagte lidt af hvert, da jeg både ville stifte bekendtskab med nogle producenter, jeg var blevet nysgerrig på, udforske mindre kendte regioner, hilse på gode venner og researche lidt på Bairrada, som jeg senere i år skal skrive en artikel om til bladet Din Vinguide. Mine noter er meget kortfattede, men her er lidt stikord og nogle korte præsentationer af nogle af udstillerne.

Adega do Vulcãno, Azorerne

Det er spændende for tiden at følge Azorerne – de små vulkanøer langt ude i Atlanterhavet, ca. 1.500 km fra Lissabon. Hovedøen hedder São Miguel, men det er især Pico, som er interessant vinmæssigt, hvor druesorter som verdelho, terrantez do Pico og arinto dos Acores leverer sprøde, mineralske hvidvine.
Jeg har tidligere præsenteret António Macanitas Azores WineCompany, og på Simplesmente Vinho stiftede jeg bekendtskab med Adega do Vulcãno – et ny producent fra 2015, som har vinmarker både på Pico og den lille naboø Faial
Jeg smagte en dejlig frisk, tør og mineralsk Ameixâmbar 2018 på arinto dos Açores og Rola Pipa do Pico 2017, ligeledes mineralsk og med god tekstur og dybde bag friskheden.


Quinta Várzea da Peda, Lisboa

Mindre quinta ved Bombarral i underregionen Óbidos i Lisboa. Ved smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved den store vinfestival Essencia do Vinho havde jeg allerede smagt deres Arinto Reserva, som blev præsenteret af Tomás Emídio, der driver familiequintaen, Quinta Várzea da Peda, sammen med sin bror Alberto.
Tomás var også til stede på Simplesmente Vinho, og jeg smagte deres Òbidos Branco lavet på fernão pires og arinto fra samme mark, men i forskellige højder. En spændende vin, som også fandtes i en fadlagret udgave, Branco Macerado, som var meget aromatisk, strågul, fyldig og med balancerende friskhed. Endelig smagte jeg en rødvin, Tinto Reserva 2015 på syrah og touriga nacional. En frisk vin med god frugt.
Brødrene arbejder med mindst mulig indgriben i såvel mark som kælder.


Courelas da Torre, Alentejo

Bag Courelas da Torre står Agrovinaz, der ejes af familien Falé og er hjemhørende i Redondo i Alentejo. De 17 hektar vinmarker drives økologisk.
Jeg smagte to hvide og en rosé. Courelas da Torre Branco 2019 var frisk med udpræget citrus karakter. Luminoso Natural er en orangevin lavet med skindkontakt på et blend af arinto, fernão pires og antão vaz, god duft og smag af fersken og god tekstur. Endelig smagte jeg også deres Rosé 2019. Et godt bevis på, at Alentejo ikke kun er store producenter, men også små alternative.


Adega Viúva Gomes, Colares

Adega Viúva Gomes drives af far og søn, José og Diogo Baeta, som er 4. og 5. generation i den familieejede virksomhed, der rækker tilbage til 1808, hjemhørende i Colares – den lille unikke region for foden af Sintra-bjergene og ud mod Atlanterhavet, hvor vinstokke vokser i den sandede jord (læs mere om Colares her). Colares, som ellers har været lidt glemt og truet af udryddelse, synes at have fået ny opmærksomhed både med deres friske vine og vine på de for området traditionelle sorter malvasia de Colares og ramisco.
Jeg smagte deres mere moderne vine, kaldet Pirata, i både hvid og rød udgave, den første på malvasia og med stor friskhed, den anden på castelão med frisk næse og frisk frugt med røde bær. Endelig smagte jeg også de to udmærkede og mere traditionelle Colares-vine; en spændende og dejlig Genuino Branco på malvasia og tilsvarende rød på ramisco, begge dejlige og spændende og med de særlige karaktertræk fra Colares.


Casas do Côro, Beira Interior

Det højt beliggende Beira Interior er en af de mere upåagtede vinregioner i Portugal, men i en positiv udviklingsfase. Granitjord og marker i 600 meter højde giver friske og mineralske vine, men også vine med god kompleksitet.
Jeg smagte bl.a. Entrada Branco 2018 den dejlige og aromatiske Reserva Branco 2018 samt en meget speciel, men ganske lækker hvid Reserva, Casas do Côro Jura Flor Nobre. Selveste Dirk Niepoort har i øvrigt være involveret i projektet.


Conceito Vinhos, Douro

Conceito fra Douro har jeg smagt før, både hvad angår almindelig vin og portvin. Jeg smagte en ung, dejlig aromatisk og mineralsk rødvin, som havde brug for mere tid samt en lys rubin, frisk og aromatisk, men også fyldig og tanninfuld Bastardo 2019 samt Ontem Tinto 2017 baseret på druer (bl.a. rufete, touriga franca og tinta roriz) fra en gammel vinmark mellem Douro og Dâo. Frisk i munden og med god kompleksitet.
Winemaker Rita Marques er helt sikkert værd at stifte bekendtskab med, og faktisk er Conceito allerede på det danske marked, da huset importeres af vinho.dk


Viera de Sousa, Douro

Efterfølgende smagte jeg endnu en rødvin på Rufete, denne gang en enkeltdruevin fra Viera de Sousa, som vanen tro var repræsenteret af søstrene Luisa og Maria med førstnævnte som den meget talentfulde winemaker.
Foruden den spændende, men lidt rustikke Rufete 2018 smagte jeg også deres Reserva Tinto. Fik ikke taget noter, men Viera de Sousa leverer helt sikkert også god kvalitet, når det gælder Douro-vine – akkurat som det gælder for portvin. Huset er i import hos Drik Portvin.


Quinta das Bágeiras, Bairrada

Jeg har tidligere prøvesmagt et udvalg af vine fra Quintadas Bágeiras i Bairrada (læs omtalen her), hvis winemaker Mário Sérgio Alves Nuno var blandt initiativtagerne til Baga Friends – den gruppe af vinfolk, der siden 2010 har arbejdet for bevarelse og udbredelse af regionens vigtigste druesort Baga. Foruden Mário Sérgio Nuno tæller gruppen bl.a. Luis og Filipa Pato samt Dirk Niepoort. 
Denne gang smagte jeg deres Garrafeira Branco 2017, en ufiltreret hvidvin med flot tekstur. Quinta das Bágeiras importeres i øvrigt af vinho.dk

Luís Pato, Bairrada

Apropos Baga Friends var næste stop netop Luís Pato, hvor datteren (og dermed søster til Filipa) Maria João Pato skænkede ud.
Jeg smagte en dejlig kompleks Espumante Branco 1998 og en delikat rosé lavet på Baga. Derefter fulgte Baga Vinhas Velhas fra såvel 2017 som 2007, hvilket fint illustrerede potentialet og udvikling fra en mere rå og tannifyldt vin til en blød og afrundet udgave, som dog stadig var med bløde tanniner og flere år foran sig. Spændende vine fra regionens grand old man.


Quinta da Vacariça, Bairrada

En tredje producent i Bairrada, som fik et kort besøg (dog uden noteskrivning) var Quinta da Vacariça – en forholdsvis ny producent etableret i 2008.
Her smagte jeg deres Garrafeira i flere årgange – igen et bevis på de gode udviklingsmuligheder vinene fra Bairrada har.

Serra Oca, Quinta do Olival da Murta, Lisboa

Winemaker Joana Vivas var jeg ligeledes stødt på ved smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved Essencia do Vinho. Med afsæt i familieejede Quinta do Olival da Murta i Lisboa-regionen, laver hun vine på portugisiske druesorter og med mindst mulig intervention under navnet Serra Oca og baseret på forskellige druer.
Jeg smagte bl.a. et blend på fernão pires, arinto og moscatel samt en rødvin fra 2015 baseret på et blend af aragonez, touriga nacional og castelão.


Quinta do Infantado, Douro

Sidste stop blev hos værten – eller rettere sagt hans søn Alvaro Roseira, der arbejder sammen med João som winemaker hos familieforetagenet Quinta do Infantado.
Jeg smagte først en endnu ikke udgivet, men meget lovende hvidvin fra 2019, som Alvaro kaldte for en ”grøn hybrid”. Derefter fulgte den økologiske rødvin fra 2015 og endelig sluttede jeg med to glimrende Vintage portvine: Vintage 2016 og en knastør og fyldig Vintage 2017 med godt med tørre tanniner i enden.



Endelig skal det da lige nævnes, at jeg bl.a. også fik hilst på gode producenter som Dirk Niepoort, Quinta do Pôpa, Sem Igual, Filipa Pato, Quinta de Santiago og altid charmerende Joana Santiago. Som nævnt kan vinfestvalen varmt anbefales, hvis man – hvad enten man er importør eller bare vinelsker – ønsker at se og smage, hvad der sker i Portugal netop nu. Det gælder såvel de store vinregioner, som hele tiden udvikler sig, og de mindre og ikke så kendte som Azorerne og Colares.
Simplesmente Vinho bliver afholdt samtidig med en store vinmesse, Essência do Vinho, i Palácio da Bolsa, hvor en international jury kårer Portugals 10 bedste vine. Læs min artikel herom i Vinbladet.