Moscatel fra Casa Ermelinda Freitas

 

De omtalte vine er sponseret af producent og importør

 

Casa Ermelinda Freitas startede i 1920 som et lille familiebrug, men er i dag en af landet største vinproducenter med 8 millioner flasker om året. Væksten skyldes ikke mindst den nuværende leder Leonor de Freitas, som satsede stort, moderniserede og ekspanderede. 

Produktionen omfatter både almindelig vin og Moscatel de Setúbal, som udgør ca. 35 %. Og ifølge ønolog Jamie Quendera stiger salget af Moscatel både for deres eget vedkommende og for regionen som helhed. 20 % af hedvinene eksporteres med Luxemburg, England og Polen som de største markeder. Casa Ermelinda Freitas ejer selv 20 hektar med druesorterne Moscatel de Setúbal og Moscatel Roxo, men tilkøber også fra andre vinbønder i området.

Moscatel de Setúbal laves ved at stoppe gæringen ved at tilsætte druesprit – akkurat som ved portvin og madeira. Men derefter skilles vejene, idet skind og andre druerester ikke fjernes lige efter tilsætning af druesprit, men faktisk forbliver sammen med vinen indtil næste forår. Der er altså tale om en lang macerationstid. Jamie Quendera forklarer:

”Moscatel de Setúbal er tættere på portvin end madeira, men forskellen er, at vi kun bruger moscatel-druer og så efterfølgende skindmaceration i 4 til 6 måneder for at opnå større ekstraktion. I forhold til madeira er moscatel sødere og med lavere syre.”

Selv om syren ikke kan overgå hedvinen fra Madeira, er den dog markant nok til at balancere det høje sukkerindhold, som kan være på helt op til 250 g/l. Syren opnås i kraft af det kystnære klima eller ved at plukke tidligt.

”Vi tilstræber altid balance mellem sødme og syre. Druerne er derfor modne, hvilket giver sødme, men med syre, der kan give friskhed,” forklarer Jamie Quendera, som jeg selv mødte under et besøg hos producenten sidste år, hvor vi så såvel de moderne faciliteter som det lille hus, hvor det hele startede samt et lille museum, der fortæller deres historie.

Selv om man er en stor producent, er der også plads til lidt eksperimenter, fortæller Jamie Quendera:

”Vi bruger også aguardente fra Armagnac, ligesom vi lagrer nogle af fadene i en varmere lagerkælder for at accelerere oxidationen - lidt ligesom på Madeira.”

Slutteligt giver Jamie Quendera lidt anbefalinger til, hvordan Moscatel nydes bedst.

”Det afhænger af alderen. De unge kan bruges som aperitif med tonicvand som ”moscatonic” eller med lemon og til is eller til lettere desserter. De ældre til mere komplekse desserter og mørk chokolade. De yngre bør serveres køligt ved omkring 12 grader, de ældre omkring 16 grader.”

Jeg har smagt følgende vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Høståret står i parantes.

Moscatel de Setubal: Lavet på druer fra 20 år gammel vinmark ved Fernando Pó, Palmela. Ravfarvet med orangerøde toner og lys kant. Tørrede frugter, blomster, honning og lidt mandarin og appelsinskal i næsen. Behagelig i munden med abrikos, lidt mandel og en smule orangepræg, let og ligetil, men vellavet og velbalanceret, Fin til prisen (87).

Moscatel de Setubal Superior (2009): Lys ravfarvet til orange med flot skær. Intens næse med abrikos, mandel, honning og karamel. Dejlig struktur i munden, let cremet med god fylde og flot balance mellem sødme og syre, tørrede frugter, figner, nødder og karamel samt lang hale med karamel og fint syrebid (92).

Moscatel Roxo Superior (2010): Mørk ravfarvet, orange skær. Intens næse med figner og hasselnødder, let krydret. Cremet og fed struktur, men også med høj syre og en vis bitterhed, nødder, appelsinskal og diskret kokospræg, harmonisk med lidt bid. Et dejligt glas (93).

 

Læs mere om mit besøg hos Casa Ermelinda Freitas og se noter på et udvalg af deres øvrige vine her.

Casa Ermelinda Freitas importeres af Adelino.

Vine fra Palácio de Bacalhõa

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Vingårde i Portugal kan have mange størrelser og udseender. Fra små rustikke familiebrug over store, gamle ejendomme til moderne arkitektoniske vidundre eller hele paladser.

I udkanten af byen Azeitão på Setúbal-halvøen syd for Lissabon ligger Palácio de Bacalhõa, hvis historie går tilbage til første halvdel af det 15. århundrede og tidligere har tilhørt den portugisiske kongefamilie. Navnet menes at stamme fra en af de tidligere ejere, Lady Maria Mendonça de Albuquerque, som var gift med Dom Jerónimo Manuel, som havde øgenavnet "Bacalhau", hvilket betyder torsk og kendes fra den mange klipfiske-retter, landet byder på. Hunkønsudgaven af Bacalhau er netop Bacalhõa.

Palácio de Bacalhõa blev klassificeret som nationalt monument i 1910. I 1936 blev paladset købt af amerikanske Orlena Scoville, hvis barnebarn i 1970´erne etablerede vinproduktion på stedet. I 2000 blev ejendommen med tilhørende vinmarker så købt at det, der i dag er kendt som Bacalhõa Vinhos, men tidligere hed JP opkaldt efter grundlæggeren João Pires, som startede vinfirmaet i 1922. Det nye navn kom til i 1998, hvor rigmanden og kunstsamleren José Berardo overtog ejerskabet. Bacalhõa Vinhos har i dag 1.200 hektar vinmarker, fordelt på 40 quintaer i syv regioner rundt om i landet – og er altså en af de større producenter i Portugal.

Sidste år besøgte jeg Palácio de Bacalhõa og fik en rundvisning i selve paladset, i den tilhørende have, hvor ikke mindst de flotte azulejos-udsmykninger ved vandbassinet samt udsigten ned over vinmarkerne imponerede. 

Efter rundturen fulgte en dejlig middag i selskab med Bacalhõa chefwinemaker Vasco Penha Garcia, som fortalte om stedet og produktionen.

På Setúbal-halvøen produceres både bordvin af såvel portugisiske som franske druesorter samt Moscatel de Setúbal, der udgør 5 % af produktionen. De råder over 70 hektar Moscatel de Setúbal og 7 hektar med Moscatel Roxo.

“Druerne til Moscatel er plukket meget tidligt i modsætning til andre hedvine for at bevare en naturlig høj syre. Profilen er derfor unik med sit høje sukkerindhold balanceret med den høje syre, men også en vist bitterhed,” fortæller Vasco Penha Garcia, som også gerne sætter ord på den stil, huset stræber efter:

“Smagfulde vine med høj naturlig syre og en god balance mellem sødme, syre og bitterhed. Vi blender ikke årgangene, da vi ikke ønsker at miste de enkelte årganges personlighed. Vi lagrer alle vores vine på små fade på 200-200 liter og topper ikke op under lagringen.”

Druerne kommer især fra ler og kalkstens jord i Arrabida-området og ikke det mere sandfyldte terroir mellem floderne Tejo og Sado. Der er tale om vine på enten 100 % Moscatel de Setúbal eller 100 % Moscatel Roxo, oplyser Vasco Penha Garcia, som også gerne foreslår tilhørende mad til de søde vine:

“Jeg anbefaler oste med intens smag eller smagfulde desserter og gerne med appelsin eller mandler i.”

Jeg har smagt følgende moscatels fra Bacalhõa, Vinene blev smagt over to dage ved forskellige temperaturer. Høståret er i parantes.

 Moscatel de Setúbal (2018): Mørk ravfarvet. Abrikoser, nødder og appelsinskal. Karamel, tørrede frugter, abrikos, fint balanceret med god syre, der dæmper sødmen, ikke så kompleks med vellavet og velsmagende, mellemlang hale (88).

Moscatel de Setúbal 10 års (2004): Ravfarvet med lys kant. Dejlig ekspressiv med tørrede frugter, abrikos, figner, nødder. Blød og let cremet struktur med abrikos, nødder, toffee, appelsinskal, høj syre, fin kompleksitet, lang dejlig hale (91).

Moscatel Roxo 10 års (2005): Mørk ravfarvet. Blød karamel, toffee, figen, tørrede frugter. Fyldig i munden med tørrede frugter, blød karamel, sødme først, syren og lidt bitterhed kommer i anden omgang, dejlig kompleksitet og fin balance, lang hale med syresvirp (92).

Moscatel Roxo 20 års (2000): Ravfavet, lys orange kant, flot skær. Tørrede abrikoser og figen, nødder, appelsinskal. Dyb og intens med tørrede frugter, nødder, appelsinskal, let cremet struktur, høj syre, dejlig kompleksitet og god balance, lang blivende hale (94).

 

 

Bacalhõa importeres af Portugisisk Vinkælder

Moscatel fra JM Fonseca 2022

 

De smagte vine er sponseret af importør og producent

 

Når man smager vin, er det altid en ekstra gevinst, hvis man har besøgt den pågældende producent og talt med winemakeren. Jeg kan heldigvis efterhånden sætte kryds ud for mange portugisiske vingårde og har mødt mange winemakere. Og flere følger forhåbentligt de kommende år.

En af dem, jeg har mødt flere gange, er Domingos Soares Franco fra den store producent af vin og Moscatel de Setúbal, José Maria da Fonseca. Nævnes her skal blot en dejlig frokost i den flotte bygning i Azeitão, hvor han bl.a. serverede flere endnu ikke frigivne vine, samt smagningen af Moscatels ved den store vinkonkurrence Concurso Vinhos de Portugal med Domingos for bordenden.

Porteføljen af vine og Moscatels er bred, lang og spændende hos José Maria da Fonseca. Enkeltdruevine under winemakerens egne initialer (DSF), saftige vine på Setúbal-halvøens signaturdrue Castelão samt ikke mindst de dejlige søde hedvine, som det skal dreje sig om her. Om dem siger Domingos selv:

”Moscatel de Setúbal er bedre balanceret end portvin og madeira, hvad angår sødme og syre. De yngre som vores Moscatel Alambre er fine som aperitif eller som dessertvin, mens de ældre er de fødte dessertvine. I Portugal passer de perfekt til vores mange desserter med æg.”

Produktionen hos José Maria da Fonseca er fordelt på 80 % almindelig vin og 20 % Moscatels. Blandt vinene er kendte brands som Periquita, som blev så populær, så mange faktisk troede, at druen hed sådan, men der var og er altså tale om en rødvin på Castelão. Siden er dog fulgt såvel hvidvin og rosé under samme brandnavn.

Men tilbage til Moscatel de Setúbal. Som ved anden hedvin stoppes gæringen ved tilsætning af druesprit, men reglerne er ikke så rigide som ved portvin, hvorfor der også bliver eksperimenteret i denne fase af produktionen. Domingos Soares har således fået godkendt Moscatels tilsat henholdsvis cognac og armagnac – og har sågar lavet en ”nac-nac”, hvor der tilsat halvt af hver. Resultatet er Mocatel med en ekstra dimension.

”Resultatet var som forventet. Den armagnac, jeg havde valgt, passer bedre til lidt yngre og mere frugtige moscatels, mens cognacen er bedre til ældre moscatels. Jeg har også prøvet at lagre på egetræsfade, men det fungerer ikke efter min mening,” fortæller winemaker Domingos Soares Franco.

Efterfølgende lagres vinene på store fade – såkaldte toneis af f.eks. mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. Moscatel på markedet har ofte aldersgengivelsen 5, 10 og 20 år eller endnu ældre, men kan også sendes ud med årgangsangivelse som portvinens Colheitas.

Selv om Moscatel de Setúbal ikke er så kendt herhjemme og står helt i skyggen af først og fremmest portvin, ser Domingos Soares Franco lyst på fremtiden.

”Jeg forventer, at salget vil stige i Portugal og at Moscatel de Setúbal i højere grad vil bliver anerkendt på eksportmarkedet som vin af høj kvalitet.”

Følgende vine blev smagt over to dage og ved lidt forskellige temperaturer. Høståret er angivet i parentes.

Alambre (2017): Ravfarvet, orange skær. Abrikos, honning og mandarin i næsen. Mandel, abrikos, blomster, lidt nødder og orangeskal, medium sød med fin syrebalance. Ligefrem, men vellavet og indbydende (87).

Alambre 20 års: Mørk ravfarvet med flot skær og lys kant. Ekspressiv og intens næse med figner, abrikos og andre tørrede frugter samt nødder. I første omgang blød i munden med honning, blomster og appelsinskal, dejlig fyldig og kompleks med flot syre, der overtager og balancerer, lang hale med fint syrebid. Et dejligt glas (94).

Moscatel Roxo Superior (2001): Mørk ravfarvet. Nødder, figner, honning og lidt krydderier som muskatnød i næsen. Intens i munden med abrikos, appelsinskal, stor friskhed og høj syre, har kant og god fylde samt rimelig kompleksitet (92).

Moscatel de Setúbal Superior Cognac (1999): Mørk ravfarvet. Vinøs og krydret næse med figner, nødder og tørrede frugter. Lækker i munden, dejlig kompleksitet og med fin syre-sødme balance, der skiftes til at være i front, god kant og med lang hale med syrebid (93).

Moscatel de Setúbal Superior Armagnac (2003): Ravfarvet med lidt rødligt skær. Tørrede frugter, figner og nødder samt let røget og krydret karakter med diskret kokospræg. Blød og rund i munden med fin frugt, i anden omgang mere kant og mere markant syre, vinøs ved flot kompleksitet, har så at sige en ekstra dimension, lang krydret hale. Et flot og spændende glas (94).

 

 

José Maria da Fonseca – såvel Moscatel de Setúbal som almindelig vin – importeres af Nordjysk Vinimport

Dalva fejrer 20-året for Douros udnævnelse som verdensarv

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Enhver, der har rejst gennem Douro, må anerkende regionens skønhed og helt specielle udseende med de stejle terrasser og de mange vinmarker og vingårde. Køreturen langs floden fra Regua til Pinhão eller togturen hele vejen ud til Pocinho er oplevelser, man ikke bør snyde sig selv for.

I 2001 blev Douros skønhed og regionens tradition for vindyrkning anerkendt internationalt og tilføjet UNESCO´s liste over verdensarv (World Heritage List). Og det er netop kombinationen af landskab og vindyrkning, der var begrundelsen, for som det hedder på engelsk i UNESCOs egen beskrivelse:

”Wine has been produced by traditional landholders in the Alto Douro region for some 2,000 years. Since the 18th century, its main product, port wine, has been world famous for its quality. This long tradition of viticulture has produced a cultural landscape of outstanding beauty that reflects its technological, social and economic evolution.”

Her 20 år efter optagelsen på listen, har portvinsproducenten Dalva valgt at markere jubilæet ved at udsende en Colheita fra netop 2001. Dalva kalder selv vinen ”a tribute to all the men and women who built and continue to build the Alto Douro Wine Region today.” Den er udsendt i begrænset antal og i eksklusiv indpakning.

Dalva ejes i dag af Gran Cruz og dermed af den store franske spirituskoncern La Martinquaise. Ud over Dalva og Porto Cruz har de også den store prestige vingård med tilhørende hotel, Quinta de Ventozelo på venstre bred lidt længere oppe af Douro end Pinhão. Der et tale om en 400 hektar stor ejendom, formet som et amfiteater, hvoraf 200 er tilplantet med vindruer. Herfra udsendes der både vin og portvin (læs f.eks. min omtale her).

Quinta de Ventozelo producerer bl.a. også en lang række enkeltdruevine. Tidligere er udsendt rødvine på Tinta Roriz, Tinta Amarela, Tinto Cão, Touriga Nacional, Sousão, Touriga Franca og Syrah samt hvidvine på Malvasia og Viosinho. Nyligt fulgte så en hvidvin på Rabigato, som ellers mest bruges i blends sammen med mindre syreholdige druesorter. Druerne er høstet fra to plots i ca. 240 meters højde.

Det synes som om, der kommer flere og flere enkeltdruevine fra producenterne i Douro – en region, som ellers er mest kendt for sine blends. Det er der givet delte meninger om. Jeg synes, det er herligt. Både fordi der efterhånden er tale om udmærkede vine af betydelig bedre kvalitet, end da de første af slagsen så dagens lys i sin tid. Og fordi det ligeledes giver os forbrugere og vinelskere mulighed for at lære druesorterne at kende hver for sig og dermed erfare, hvad de bibringer et blend. Akkurat på samme måde, som de eksperimenter f.eks. Ramos Pinto har foretaget med enkeltdrue Vintage portvin (læs mere her).

Nok om det for denne gang. Jeg har prøvesmagt begge vine. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Quinta de Ventozelo Rabigato 2021: Meget lys, grøngul, blank. Aromatisk med grønne æbler, citrus og lidt melon, ananas og fersken. Dejlig friskhed i munden med god syre, citrus, melon, blomster og mineralitet, lang hale med citrus. Et let, men delikat, frisk og sprød vin, som smager af mere. Fin til skaldyr eller lys fisk eller som kølig aperitif (90).

 

Dalva Colheita 2001(tappet i 2022): Mahognibrun med rødlige toner og orange kant, flot skær. Dejlig næse med nødder, rosin, abrikos, lidt svesker, en smule bærrester, marcipan og appelsinskal. Tørrede frugter, abrikos, appelsinskal og nødder, høj syre, lidt skarp lige efter ophældning, som dog hurtigt forsvandt, flot balance, lang og delikat hale. Et dejligt elegant glas (93).

Horácio Simões – en familie med tradition for Moscatel

De smagte vine er sponseret af importøren 

Moscatel de Setúbal – hedvinen fra Setúbal-halvøen syd for Lissabon – er ikke nær så kendt som de to andre store hedvine fra Portugal; portvin og madeira. Men det er faktisk interessante og lækre vine, hvor den store sødme balanceres af høj syre, og som kan bruges som såvel dessertvin som aperitif. Jeg kan derfor kun anbefales at prøve dem, og heldigvis findes der en del på det danske marked.

Mest kendt er de store producenter Bacalhõa, José Maria da Fonseca og Casa Ermelinda Freitas, som jeg vender tilbage til i kommende indlæg. Men derudover findes der andre mindre producenter, hvad enten det er familiejede vingårde eller lokale kooperativer. I alt er der ca. 20 producenter af Moscatel de Setúbal, og faktisk er produktionen stigende.

Her skal det dreje sig om den lille familieejede producent Horácio Simões, som blev etableret i 1910 og er opkaldt efter grundlæggerens søn. I dag drives firmaet af Horácio Simões (samme navn, men tredje generation) og dennes sønner Pedro og Luís med sidstnævnte som ønolog og winemaker. Produktionen er baseret på 18 hektar med Moscatel de Setúbal og to hektar med Muscatel Roxo, men kun to hektar af hver er ejet af selve familien, resten hidrører fra deres samarbejde med andre jordejere i landsbyen.

“Vi køber ikke druer, men arbejder på marker, som ikke er vores. Derfor benytter vi 18 hektarer, selv om vi kun selv ejer to hektarer. Som vores bedstefar lærte os, kan vi lide at arbejde med forskellige vinmarker, lokale druesorter og gamle vinstokke. Vi er stolte af den tætte forbindelse til landsbyen og arbejdet med de gamle vinmarker, hvor ejeren ikke er i stand til eller ønsker at gøre det selv,” fortæller winemaker Luís Camacho Simões.

Fra venste: ønolog Luís Simões, Horácio Simões og manager Pedro Simões.

Produktionen er fordelt på 60 % bordvin, 30 % Moscatel de Setúbal og 10 % Moscatel Roxo. Om forskellen mellem de to druesorter fortæller Luís Camacho Simões:

“Den væsentligste forskel er farven. Moscatel Roxo er mørkeblå og med florale noter og krydderier. Moscatel de Setúbal er grøn og giver en intens muskatduft med citrus, orangeblomster, rosiner og valnød. For Moscatel og især for Moscatel Roxo er kalkfyldt ler eroderet fra Arrábida-bjergene det bedste terroir. Det er præcist, hvad vi har på vores jord.”

Familien Simões benytter sig af de gamle metoder, som de har overtaget fra bedstefaren, og uden den store indgriben.

”Vores vine og Moscatels bliver lavet med vores forfædres teknikker og med al den omsorg, som naturen fortjener. Vi fjerner først mosten i marts eller april og ikke i oktober, som er almindeligt, ligesom vi kun filtrerer lidt, hvilket fremmer smagen af primære, sekundære og tertiære smagsnoter.”

Selv om produktion bygger på gamle traditioner, er Horácio Simões dog ikke bange for at gå nye veje og eksperimentere.

”Vi har en Moscatel Roxo, hvor gæringen er stoppet med armagnac. Og vi har Costa a Costa – en Moscatel fra høsten 2010, men hvor 10 tønder har været ombord en båd.”

En særlig eksklusiv Moscatel fra deres hånd er Exellent Moscatel Roxo, som er et blend af udvalgte fade.

“Den blev skabt af vores farfar og er resultatet af det fortsatte arbejde i kælderen. Idéen er at lave et blend af de bedste blends fra tre forskellige høstårgange. Den Excellent, som er på markedet nu, er helt speciel, da den er resultatet af tre generationers arbejde. Det er et blend af et fad fra 2001, udvalgt af min farfar, et fad fra 2003 udvalgt af hans søn og så et fad fra 2007 udvalgt af os,” forklarer winemaker Luís Camacho Simões.

Jeg har prøvesmagt tre Moscatels fra Horácio Simões. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Moscatel de Setúbal (2017): Ravfarvet, orange kant. Tung og lidt anderledes næse med gule blommer, the, abrikos og appelsinskal samt noter af flor eller laktose, som dog dæmpede sig efter lidt tid i glasset. Fint med tørrede frugter, grønne og florale noter, lidt bitter og relativ tør stil, ok kompleksitet, brug for luft. Velegnet som aperitif eller måske til tapas (89).

Moscatel Roxo (2014): Ravfarvet, lys kant, orange skær. Intens næse med tørrede figner, nødder og appelsinskal. Frisk, men også blød i munden med nødder, tørrede figner, honning og lidt appelsinskal, flot balance, fin elegance, ganske delikat og ok kompleksitet, lang hale (92).

Excellent Moscatel Roxo Superior: Blend af de bedste vine fra tiåret 2000 til 2009. Mørk mahognibrun. Dyb, kompleks og intens næse med nødder, figner og andre tørrede frugter. Blød, fed og cremet i munden med tørrede frugter, figner, nødder, dejlig intens og flot balanceret med fin syre, fantastisk kompleksitet, lang lækker hale. Et fremragende glas, som kan nydes til desserter, men i høj grad også for sig selv (95).

 

Horácio Simões importeres af Vinho.

Dele af ovenstående artikel har tidligere været bragt i min artikel om portugisiske Moscatel-vine i Din vinguide i juni 2020. Flere indlæg, hvor jeg præsenterer producenter af Moscatel de Setúbal, følger de kommende uger.

Fire gange Vintage 2020 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2020 blev generelt et Single Quinta år, hvad angår Vintage portvin. Det vil sige, at de fleste huse ikke deklarerede såkaldt klassisk Vintage som blend fra flere forskellige vingårde, men i stedet Vintage fra de vingårde, hvor kvaliteten var god nok.

Men der er undtagelser, og den største undtagelse kom nok fra Sogevinus, som deklarerede klassisk Vintage for deres fire store brands, Cálem, Kopke, Barros og Burmester. Hvad angår Kopke er samtlige druer dog fra Quinta de São Luiz, men da man har skønnet kvaliteten god, er den lanceret som Kopke og ikke som Single Quinta Vintage.

”Allerede lige efter høsten viste vinene ren, moden frugt aroma og en uigennemsigtig farvekoncentration, og det bevarede de gennem lagringstiden, lige til vi besluttede at flaske dem som klassisk Vintage. De er af enestående kvalitet,” udtaler masterblender og winemaker Carlos Alves.

2020 var et svært år og høst – ikke mindst på grund af Covid, men også på grund af ekstreme vejrforhold. Vejret var godt frem til maj, hvor der var behov for regn, men i stedet blev varm og tør, hvilke medførte afsvedne vinmarker.  Regnen kom i august, hvilket gav problemer med meldug, så resultatet blev en betydelig mindre produktion end 2019. Men de druer, der blev høstet, var fremragende og med fint sukkerindhold, hvilket muliggjorde en længere fermentation med god farve og tannin ekstraktion.

”Men al den modgang var det et af de mest udfordrende år i min karriere. Men på trods af dette var det en vintage, der oversteg alle forventninger, og vi mener, at vi har lavet vine med fremragende kvalitet og meget raffinerede tanniner og elegance,” forklarer Carlos Alves .

Jeg modtog fadprøver på alle fire, hvoraf den ene desværre var præget af propsyge, hvorfor der kun er medtaget lidt noter og information og ikke givet point. Vinene blev smagt over to dage, på førstedagen semiblindt.

 

Cálem Vintage 2020

Blend af 45 % Touriga Franca, 20 % Touriga Nacional, 20 % Tinta Roriz og 15 % Sousão fra marker i Douro Superior. Der er produceret 5232 helflasker og 50 magnums.

Mørk rubin, violet kant, uigennemsigtig med tykke gardiner, der farver glasset. Ekspressiv næse med frisk frugt og mørke bær, sorte kirsebær, blommer, violer og lidt sød lakrids. Floral med røde bær, mørke kirsebær og lidt ribenapræg især på førstedagen, let krydret og pebret bund, høj syre og god balance samt pænt med tørre tanniner, forholdsvis kort hale, flot potentiale (91).

 

Kopke Vintage 2020

Blend af 65 % Vinhas Velhas og 35 % Touriga Nacional fra Quinta de São Luiz. Der er produceret 6875 helflasker og 489 magnums.

Mørke bær, violet skær og kant, meget mørk kerne. Frisk frugt og mørke bær, solbær, hyldebær, mynte og andre friske krydderurter, esteve og lavendel, lidt ungdommelig kærnemælkspræg. God struktur i munden, rimelig kompleksitet, mørke bær, florale noter, krydret undertone, tør, kraftige tanniner i anden omgang, pænt potentiale, lang hale med tørre tanniner. Et fint glas (92).

 

Barros Vintage 2020

Blend af 45 % Touriga Nacional, 45 % Touriga Franca, 5 % Tinta Roriz og 5 % Sousão fra marker i såvel Cima Corgo som Baixo Corgo. Der er produceret 5095 helflasker.

Mørk rubin med violet skær og kant. I første omgang med meget skæv næse, som dog siden aftog noget, på andendagen stadig med prop. Røde bær og florale noter, godt med frugt, til den søde side, tørre tanniner i enden. Ikke bedømt.

 

Burmester Vintage 2020

Blend af 40 % Touriga Nacional, 46 % Touriga Franca, 10 % Tinta Roriz og 4 % Alicante Bouschet. Der er produceret 6895 helflasker og 50 magnums.

Mørk rubin med violet skær og kant, uigennemsigtig. På førstedagen lidt tilbageholden næse med mørke bær, på andendagen mere ekspressiv med solbær, hyldebær, røde bær og lidt mynte og eukalyptus samt en smule mokka. Tæt struktur med solbær, brombær og godt med integrerede tanniner, tør med ok kompleksitet, elegant og frisk med høj syre, tørre tanniner i enden, pænt potentiale til udvikling, Faktisk udmærket fra et hus, som ellers mest er kendt for fadlagret portvin (92).

Kopke importeres af ViniPortugal, mens Cálem, Barros og Burmester importeres af COOP.

Moscatel do Douro

De omtalte vine er sponseret af producent og importør

 

Foruden madeira og portvin er Portugal også kendt for sine Moscatel vine – og det især fra Setúbalhalvøen syd for Lissabon.

Men Moscatel de Setúbal er ikke alene. I Douro er det ligeledes tilladt at producere den søde hedvin på moscatel-druen – vel at mærke ikke på Moscatel Alexandre eller Moscatel Roxo som i Setúbal, men på Moscatel Galego og under navnet Moscatel do Douro.

Flere portvinsproducenter laver sideløbende Moscatel do Douro. Det gælder f.eks. Niepoort, Martha´s, Quinta do Portal, Quinta da Pacheca, Vista Alegre, Adega de Favaios, Reccua, Real Companhia Velha, Quinta das Lamelas og Dalva – og givet flere endnu. Men der er selvfølgelig tale om en lille produktion, som slet ikke kvantitativt kan måle sig med mængden af portvin og Douro-vin, som produceres i regionen.

Men hvorfor så kaste sig over endnu en type hedvin? For Dirk Niepoort er det ganske enkelt, fordi det er en interessant druesort at arbejde med, fortæller han:

”Det er en af de bedste og mest interessante druesorter. Moscatel-vine er sammen med Madeira nogle af de mest lagringsegnede vine i verden. En del af hemmeligheden ved vores Moscatels er den tidligere plukning af druerne. Den høje syre er vigtig til at balancere sødmen. Det giver friskhed, lethed og elegance," siger Dirk Niepoort, som oplyser at produktionen af Moscatel går helt tilbage til 1920´erne.

Som der gælder for portvin og madeira er der tale om en hedvin, hvor gæringen stoppes ved at tilsætte druesprit. Når druespritten er tilsat, forbliver skallerne sammen med mosten, indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på fade i f.eks. 3, 5, 10 eller 20 år. Resultatet er en sød, men balanceret vin med alkoholprocent som anden hedvin.

”Hvad angår aguardente gælder de samme regler som for portvin (smagsneutral druesprit), men alkoholniveauet efter tilsætning kan være fra 16,5 % og op til 22 %,” fortæller Paulo Russel-Pinto fra IVDP, der foruden portvin og bordvin også regulerer og godkender Moscatel do Douro vinene.

”Den eneste tilladte druesort er Moscatel Galego Branco, som er samme sort som Muscat-Petit-Grains i Frankrig. Moscatel Roxo I Setúbal anses for at være en mutation af Moscatel Galego Branco, men det er dog ikke videnskabeligt bevist”, fortsætter han.

Et andet portvinsbrand, som også laver Moscatel er Martha´s, der dog ikke selv har Moscatel Galego på egne marker, men køber fra andre leverandører.

”Det er en typisk druesort fra Douro og vinifikationsprocessen er lig den for portvin. Så da vi havde efterspørgsel på det, så vi det som en mulighed,” forklarer Rita Marta, som dog ikke tror, at Moscatels vil vokse i Douro.

”Da de første store producenter startede med at lave Moscatel, gjorde de ikke meget for at markedsføre produktet, selv om der er tale om høj kvalitet på et prisfølsomt marked,” siger hun

Martha´s producerer en almindelig Moscatel do Douro lagret tre år på små træfade, mens Niepoort laver såvel en 5 års som en 20 års.

”Den unge er omkring 5 år gammel, frisk og frugtfyldt. Vores 20 års er rig og kompleks med elegance og en utrolig længde og eftersmag”, forklarer Dirk Niepoort selv.

Jeg har smagt følgende vine:

Martha´s Moscatel do Douro: Ravfarvet med flot gyldent orange skær. Abrikos, appelsin og honning i næsen. Dejlig fin og harmonisk i munden med honning, tørrede frugter og florale noter, frisk syre, fin balance og ok kompleksitet, lang delikat eftersmag med appelsinskal. En dejlig vin og et godt køb (89).

Niepoort Moscatel do Douro, 5 års: Fermenteret i lagar med hele klaser, Lys ravfarvet, lav intensitet. Forholdsvis diskret og lidt sherryagtig næse med mandler, abrikos, citrus og blomster. Frisk i munden med høj syre, honning, tørrede frugter og lidt nøddepræg, forholdsvis tør stil, elegant, men savner lidt mere krop. Vanligt flot og smart design af flaske og label, som med et glimt i øjet spiller på ”cat” i Moscatelnavnet og er inspireret af Cheshire katten fra Alice i Eventyrland, som forsvinder og kun efterlader sit smil (89).

Niepoort Moscatel do Douro 20 års: Gylden ravfarvet, lys. Ekspressiv, frisk og kompleks næse med tørrede frugter, abrikos, appelsinskal, honning, mandel, muskat og marcipan samt krydret undertone. Elegant stil med god balance mellem sødme og syre, mandel, appelsin, honning og tørrede frugter, lang dejlig hale. Et lækkert og komplekst glas (94).

 

I juniudgaven af Din Vinguide havde jeg en artikel om portugisiske moscatel-vine. Ovenstående indlæg er det første af en række, hvor jeg sætter fokus på de omtalte producenter og bringer samtlige smagenoter.