mandag den 20. januar 2020

En moden 50-årig


50 år er der gået siden druerne til Vintage 1970 blev plukket, sorteret, afstilket, presset og macereret. Det var det år, hvor Beatles udsendte deres sidste album, Let it be, men sådan set allerede var gået i opløsning. Det var også året, hvor DR havde premiere på Huset på Christianshavn. Og som man stadig kan lytte til The Beatles med stor glæde og gense gamle episoder med Olsen, Meyer og de andre, kan man selvfølgelig også stadig nyde portvin fra Vintage 1970. Og det med stor glæde.


At drikke portvin med sådan en alder er altid en fornøjelse og et privilegium. Men spørgsmålet er så, om vinene lever helt op til de store forventninger, man hurtigt kan have? Og hvilke mærker, der har klaret de mange år i kælderen bedst?


Det skulle stå sin prøve i sidste uge i The Vintage Port Club, hvor vi havde 14 forskellige udgave af Vintage 1970 på programmet – og det en god blanding af store, velrenommerede vintagehuse og mindre producenter. Det sidste gælder f.eks. Butler & Nephew, som godt nok er blevet relanceret, men indtil da har været lidt anonyme under først Gonzales Byass og siden Christies, der også ejer det større brand Vasconcellos. Endnu mere ukendt er Diez, som blev startet i 1875 af fem spanske brødre – først som sherryproducent, men siden også med såvel portvin som madeira på programmet. I 1968 blev mærket købt af Offley Forrester, men i dag ejes det af sherry-selskabet Paternina, og der er ikke længere fokus på portvin.
Først lidt generelt om året. 1970 indgår i kongerækken af klassiske Vintage årgange. De umiddelbare forgængere hedder 1966 og 1963 – efterfølgerne 1977 og 1994. Året begyndte koldt og vådt, men foråret var fint og sommeren varm, så resultatet blev godt. Samtidig var høsten stor. Taylor´s udsendte f.eks. hele 31.400 kasser. I alt blev der deklarereret 41 forskellige vine, så ikke alle var selvsagt med på smagningen.
Den engelske skribent og portvinsekspert Richard Mayson kalder 1970 for ”classic, tight-knit wines; the best still with a long future ahead”, men påpeger også, at det generelle niveau dog ikke er så højt som 1963.
Da vi sidst smagte 1970 i klubben, tilbage i 2009, toppede Fonseca. Siden er årgangen selvfølgelig indgået i forskellige smagninger gennem årene – senest ved Winemakers Dinner sidste år, hvor Dirk Niepoort gæstede klubben, og Niepoort Vintage 1979 begejstrede.


De 14 vine blev smagt semiblind. Mærkerne var altså kendte, men ikke rækkefølgen, de blev serveret i. Her følger mine noter i den rækkefølge, vinene blev serveret
Sandeman Vintage 1970: Flot teglrød med helt lys kant og mørkere kerne, medium intens. Røde bær, kirsebær og lidt ribs, lidt sprittet ved første gennemsmagning. God frugt fylde, fin intensitet, kirsebær og røde bær, krydret. Dejligt glas (94).
Butler & Nephew Vintage 1970: Rødbrun, lys orange kant, uklar. Røde bær og lidt chokolade i næsen, men desværre også lidt kemi og kamfer. Ikke med fejl i munden, men ikke harmonisk, høj syre og bid. Ikke en god flaske, men dog heller ikke med decideret fejl (83).
Quinta do Noval Vintage 1970: Lys rubin til rød og med lys kant. Kirsebær, jordbær, men også i første omgang lidt karklud i næsen, dog aftagende. Lidt lav på frugt, men ok, røde bær, lidt kaffe og høj syre. Savner lidt fylde (89).
Royal Oporto Vintage 1970: Orangerød, lys orange kant. Jordbær og andre røde bær, lidt stikkende. Blød i munden med røde bær og lidt vanilje. Savner igen lidt mere frugt (90).
Ramos Pinto Vintage 1970: Meget lys orange. Tawnyduft i næsen, nødder. Tydeligt oxideret, men faktisk ganske fin og delikat i munden, mandelpræg, meget lav på frugt, høj syre (89).
Diez Vintage 1970: Rød, helt lys kant. Kirsebær og ribs i næsen. Elegant og delikat i munden med høj syre, men måske en smule lav på frugt, dog balanceret og dejlig at drikke. Fint glas (93).
Warre´s Vintage 1970: Lys rubinrød med mørk kerne. Mørke bær, lidt solbær og jordbær. Fint med frugt, jordbær, lakrids, balancerende syre, tør (92).
Smith Woodhouse Vintage 1970: Teglrød med fint skær. Syrnede kirsebær og jordbær i næsen. Ok i munden med høj syre, men lidt spinkel krop, florale noter, delikat og med dejlig hale (91).


Graham´s Vintage 1970: Rød med lys kant. Diskret næse med røde bær. Ok med bær og frugt i munden, god balance, fin fyldig, men dog en smule sprittet. Har stadig potentiale (91).
Taylor´s Vintage 1970: Rød, lav intensitet. Diskret næse med røde bær og lidt solbær. Ok frugt og høj syre, fin balance, pebret hale. Fin, men syren lidt vel dominerende (91).
Delaforce Vintage 1970: Rød med lidt brune nuancer, orange kant. Jordbær, måske lidt sprittet. Dejlig i munden med god frugt og syre, elegant og i fin balance (93).
Croft Vintage 1970: Rød kerne, orange skær, flot men ikke så intens. Røde bær og lidt jordbærgrød, lidt stikkende næse. Kirsebær og røde bær, ok balance, fin frugt og syre, fint glas (91).
Fonseca Vintage 1970: Mørk rødbrun til rubin, lys kant. Brombær, mørke bær, cassis. Intens og fyldig i munden, fint med frugt og god syre, velbalanceret, lidt lakrids og kanel, krydret og pebret hale. Et dejligt glas, som stadig har potentiale for udvikling (95).
Niepoort Vintage 1970: Rød med lidt brunligt skær. Fin frugt, jordbær, men stikker desværre lidt, en smule apotekerduft. Dejlig i munden med kirsebær og florale noter. Havde brug for lidt tid (90).


For mit vedkommende kom Fonseca altså atter i top. Det var den vin, som havde bevaret mest saft og kraft, og som også fortsat havde fint potentiale for udvikling. Den blev skarpt forfulgt af Sandeman og lidt overraskende Delaforce og upåagtede Diez og endelig Warre´s på 5. pladsen. Positivt overraskende var også Royal Oporto, som normalt ikke vurderes så højt i rangordenen, men klarede sig hæderligt.
De fleste vine klarede sig sådan set fint – så snart vi runder de 90 point er der jo tale om flotte vine trods mine små indsigelser. Et par skuffelser må være Quinta do Noval, som burde ligge bedre i feltet, og Ramos Pinto. Hvad sidstnævnte angår skal det dog siges, at to af flaskerne desværre var tydeligt oxiderende, hvilket også fremgår af mine noter ovenfor. Jeg smagte efterfølgende den tredje flaske, og selv om den stadig var til den lette side, havde den moden vintagekarakter med røde bær og fin elegance. En helt anden og mere delikat vin.


Generelt vil jeg sige, at vel var niveauet højt, men de helt store oplevelser var desværre få. Jeg synes ikke, at 1970 – i al fald baseret på denne smagning – står helt mål med 1966 og 1963, selv om sidstnævnte dog nok er ved at være over sin bedste tid. De fleste af vinene havde fint syreniveau, men var lave på frugt og fylde, hvorfor syren kom til at dominere lidt vel meget. Det er da også de vine, der balancerede bedst, som scorede højest hos mig. 
Et lille forbehold i denne bedømmelse kan dog være tiden. Nogle af vinene vandt fra første til sidste gennemsmagning, og måske havde syreoplevelsen fundet et mere passende leje, så balancen havde være bedre, hvis de havde fået endnu længere tid, end en sådan smagning muliggør.  


De godt 40 deltagere i smagningen – heriblandt en god gammel bekendt fra Portugal i form af Gustavo Devesas fra Symington Family Estate – afgav også deres point. Afstemningen resulterede i en lidt anden samlet vurdering end min. Den samlede Top 5, så sådan ud: 
  1. Niepoort (93,46)
  2. Taylor´s (92,59)
  3. Fonseca (92,28)
  4. Croft (91,51)
  5. Graham´s (91,44)



Aftenen vinder blev altså Niepoort skarpt forfulgt af nogle af de andre store vintagehuse. Men der var også overraskelser imellem som f.eks. Diez og Butler & Nephew, der begge klarede sig hæderligt i kampen mod de store.
Det samlede resultat kan ses på klubbens hjemmeside.

torsdag den 9. januar 2020

Poças – ikke kun portvin


Som det gælder langt de fleste portvinsproducenter, laver Poças også bordvin – og det af stigende kvalitet. I forbindelse med en artikel sidste år (læs den i Din Vinguide #18) om vine fra Douro DOC havde jeg et lille udvalg af husets vine til prøvesmagning. Da nogle af bordvinene fra og med februar i år er til at få i Danmark, følger nedenfor mine noter på de smagte vine. Men først lidt om huset.
Firmaet er et familieforetagende grundlagt i 1918 af Manoel Domingues Poças Junior. Huset blev i mange år ledet af Manuel Pintão, og i dag er det hans søn. Pedro Poças Pintão, der sidder ved rorpinden til dagligt.


Poças kunne altså forrige år fejre 100 års jubilæum. I den anledning stod de for en større kulturel satsning med bl.a. musik, teater og litteratur på programmet, ligesom de udsendte jubilæumsvinen Poças 1918 – en Very Old Tawny, baseret på fade med 90-100 år på bagen. Samtidig skete der også en oprustning på turistsiden, idet besøgscentret i Gaia blev renoveret. I den forbindelse blev der bl.a. indrettet et stort smagelokale samt et køkken og en spisestue, hvor lokale kokke lejlighedsvis inviteres ind for at sammensætte en fin menu til de udmærkede vine og portvine. Det havde jeg selv fornøjelsen af i forbindelse med Port Wine Day i 2018.


Portvine og vin produceres med afsæt i husets egne quintaer, som er fordelt i alle tre underregioner. Quinta das Quartas i Baixa Corgo, Quinta de Santa Barbara i Cima Corgo og Quinta de Vale de Cavalos i Douro Superior.
Vinproduktionen udgør ca. 25 % af den samlede produktion på 1,6 millioner flasker om året. Herhjemme er Poças da også især kendt for sine portvine i alle kategorier, hvor især de fadlagrede af slagsen udmærker sig som udmærkede køb, hvilket både gælder deres Tawny med alder og en længere række af Colheitas. Desuden er de blandt de portvinsproducenter, der også laver Quinado – portvin tilsat kinin. I forbindelse med 100 års jubilæet sidste år sendte de således også 100 flasker med 40 års Quinado på markedet.
Husets bordvine, som altså nu også vil være at få i Danmark, udsendes under forskellige brands: Coroa d´Ouro, Vale de Cavalhos som er med druer fra Quinta de Vale Cavalos i Douro Superior, Poças Reserva samt topvinene Branco da Ribeira og Símbola.

Følgende vine er smagt:
Poças Vale de Cavalhos Branco 2017: Blend af códega, rabigato, gouveio og viosinho, fadlagret. Grøngul, klar. Ekspressiv med frisk duft af pære, citrus og lidt ananas samt blomster og mineraler. Floral, citrus, sprød med flot høj syre og stor friskhed, afdæmpede fadnoter. En dejlig frisk og fyldig hvidvin til prisen (89).


Poças Branco da Ribeira 2017: 70 % arinto og 30 % cόdega. Grøngul til strågul. Dejlig aromatisk med moden pære, citrus, lidt eksotisk frugt samt lidt trænoter og vanilje, men også stor friskhed. Citrus og moden frugt, stor kompleksitet og elegance samt flot balance mellem den høje syre og de afdæmpede fadnoter. En spændende, anderledes og meget delikat hvidvin fra Douro (94).


Poças Vale de Carvalhos Tinto 2016: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta barroca. Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, kirsebær og jordbærgrød i næsen. Tør, mineralsk, ligefrem frugt, høj syre og pænt med tanniner, ligefrem uden den store kompleksitet (87).


Poças Reserva Tinto 2016: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinta barroca. Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær især brombær og modne kirsebær, lidt kaffe. Kraftig og fyldig med mørke bær, lidt kakao, fin struktur og kraftige tanniner. Har brug for lidt tid (90).
Poças Símbola 2015: Topvin, lavet på et blend fra vinhas velhas. Mørk rubin, dyb. Elegant, frisk og delikat næse med solbær og andre mørke bær, mynte, eukalyptus og Herbes des Provence. Blød og let cremet i munden, godt med bær og frugt, mørk chokolade og lidt lakrids, krydret, kraftig og elegant, meget kraftige integrerede tanniner, stort udviklingspotentiale (93).

Læs mere på husets hjemmeside. Bordvinene fra Poças importeres af Løgismose.

tirsdag den 7. januar 2020

Vin og portvin fra Quinta do Pégo


Den danskejede vingård Quinta do Pégo, som ligger på sydsiden af Douro, har efterhånden en bred portefølje af bordvine og portvine. I starten var der på portvinssiden fokus på LBV og Vintage, men i dag laves der også Colheita og en 10 års Tawny. På bordvinssiden taler vi om solid Douro rødvin i forskellige kvalitets- og prisniveauer.


Winemakerteamet består af Sydafrikanske Wouter Pienaar, som har været med fra starten i 2000, hvor Karsten Søndergaard købte en halvpart af quintaen, samt Manuel Henrique Da Silva, som også er winemaker hos Rozès. I dag ejes quintaen 100 % af Karsten Søndergaard, der selvfølgelig selv står for importen gennem Amka. Quintaen har osgå et dejligt lille hotel samt restaurant og en ganske lækker swimmingpool. 


Jeg har prøvesmagt følgende vine:
Quinta do Pégo Douro DOP 2015: Blends af touriga nacional, touriga franca, sousão og tinta cão. Mørk rubin med lys, lilla kant. Kirsebær, brombær og florale noter, eukalyptus samt lidt mokka. Fint med frugt, mærke bær, krydderier, kraftig og måske lidt dominerende syre samt bløde tanniner. Udmærket og typisk Douro vin (91).
(Vejl. Udsalgspris 179,95).
Quinta do Pégo Colheita 2011: Mørk kastanjebrun med røde nuancer. Tørrede frugter, hasselnødder og stadig lidt bærpræg. Ung med såvel frugt som fadnoter, tørrede frugter, nødder, fint balanceret med godt syreniveau, måske lidt bid. Dejlig og frisk ung Colheita, som har været på tilbud flere gange (90).
(Vejl. Udsalgspris 349,00)
Quinta do Pégo LBV 2014: Mørk rubin, lilla kant. Ekspressiv med brombær og andre mørke bær samt lidt kogt jordbærgrød, krydret. Meget rund og tilgængelig med godt med mørke bær, brombær, lidt kaffe, let sødme og fin syrebalance. Ok hale med lidt tørre tanniner. Glimrende LBV til prisen, når den er på tilbud (90).
(Vejl. Udsalgspris 159,95)


Quinta do Pégo Vintage 2017: Blend af touriga nacional, touriga franca og sousão. Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Forholdsvis frisk næse med jordbær, violer og hvidløgsblomst. God friskhed, jordbærgrød samt mørke bær og blomme, lidt florale noter, fint krydret, bløde tanniner, mineralsk og elegant med fin delikat, men også lidt skarp hale. Indbydende lige nu, men også med potentiale (92).
(Vejl. Udsalgspris 375,00)

Vinene importeres af Amka og forhandles hos Jysk Vin samt udvalgte Meny- og Spar-butikker.

mandag den 6. januar 2020

Vintage 2017 – fire mere i rækken


Selv om jeg sidste år deltog i flere smagninger af Vintage 2017 – både i Porto og i Danmark – er alle de mange udgaver selvfølgelig ikke smagt endnu. Lige inden årsskiftet modtog jeg flasker til et lille flight med vine, der endnu ikke var smagt samt et par, som jeg ikke har bragt udførlige noter på, da de blev smagt første gang under den store præsentation af Vintage 2017 i Porto i september.


Her præsenteres huse og vine kort, hvorefter følger min noter. De fire vine blev smagt semiblindt på førstedagen og gensmagt dagen efter.


Quinta do Crasto

Crasto står bag en række fremragende bordvine, ligesom deres LBV faktisk hører til blandt de bedre på markedet. Huset laver nu også Colheita, men har ellers været mest synlige på Ruby-siden. Quintaen ligger i Cima Corgo, men de ejer også en vingård i Douro Superior. Winemaker er Manuel Lobo.


Quinta do Crasto Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant, uigennemsigtig. Dejlig frisk næse med jordbær, hyldebær og lidt kaffenoter samt grønne urter, elegant og delikat. Rig på frugt med røde bær og solbær, esteve, intens, tør, floral, elegant, kraftige men bløde tanniner, fin struktur og dybde, flot balanceret og med lang og dejlig hale. Kan nydes nu og på længere sigt, nok blandt de bedste Vintage, jeg har smagt fra Crasto (94).
Importeres af og forhandles hos Portugisisk Vinkælder.


Quinta do Pégo


Den danskejede vingård på sydsiden af Douro har efterhånden en bred portefølje af bordvine og portvine. I næste indlæg vil således følge en bedømmelse af en rødvin, LBV 2014 og Colheita 2011. Første Vintage var årgang 2000 og altså fra samme år, som Karsten Søndergaard købte sig en halvpart af quintaen, som han siden overtog det fulde ejerskab af. Vinen er produceret af Rozès’ winemaker Manuel Henriques og Pégos Wouter Pienaar.


Quinta do Pégo Vintage 2017: Blend af touriga nacional, touriga franca og sousão. Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Forholdsvis frisk næse med jordbær, violer og hvidløgsblomst. God friskhed, jordbærgrød samt mørke bær og blomme, lidt florale noter, fint krydret, bløde tanniner, mineralsk og elegant med fin delikat, men også lidt skarp hale. Indbydende lige nu, men også med potentiale (92).
Importeres af Amka og forhandles hos Jysk Vin, Meny og Spar.



Andresen

Huset med de danske aner har mest markeret sig på Tawny og Colheita området og med sine delikate hvide portvine med alder – en type, som Carlos Flores har været med til at udvikle og højne kvaliteten på. Men de senere år er kvaliteten på Ruby-siden også blevet hævet, hvilket denne Vintage er et godt bevis på. Winemaker er Alvaro van Zeller.


Andresen Vintage 2017: Touriga franca, touriga nacional, tinta roriz. Mørk rubin med lilla kant, uigennemsigtig, tæt og dyb, farver glasset lilla. Friske bær, hyldebær, brombær, violer, lavendel, mynte og lidt kaffe. Solbær og andre mørke bær i munden samt frisk mynte, krydret og pebret, tæt og intens, let cremet, alkoholen tydelig, ok balance, kraftige (men ikke grønne) tanniner, som tørrer munden ud. Har brug for tid og stort potentiale (94).
Importeres af Vinimondo og forhandles i Føtex.



Rozès

Det er glimrende, at der findes Vintage portvin i alle priskategorier. Rozès hører måske ikke til i første division, men de leverer gerne god kvalitet for pengene – ligesom det ofte er muligt at finde tilbud på ældre udgaver på hylderne i Brugsen. Samtidig er der den fordel, at Vintage fra Rozès modnes lidt hurtigere end andre mærker. Huset gør sig i alle portvinsgenrer. Winemaker er Manuel Henriques.


Rozès Vintage 2017: Mørk rubin med lilla kant, farver glasset lilla. Jordbær, brombær, kirsebær og lidt florale noter. Ungdommelig med solbær og andre mørke bær, violer og lidt lakrids, syren og de markante tanniner dominerer frugten lige nu, men vil givet balancere sig efter nogle år, lidt til den søde side, slutter med en lidt bitter og kraftigt krydret hale med tørre tanniner, potentiale for udvikling. Fint glas til prisen, men ikke så kompliceret (90).
Importeres af Amka og forhandles bl.a. i Brugsen og Kvickly



søndag den 8. december 2019

30 års jubilæumssmagning


The Vintage Port Clubs 30 års jubilæum er blevet fejret med manér. Først klubtur til Porto og Douro og smagning af portvine, som har sat sine aftryk gennem de 30 år. Dernæst besøg af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, og stor festmiddag. Og endelig sidst i november fulgte så smagning af 30 års gammel Tawny og Colheita, som samtidig også var et lille battle mellem gamle og yngre huse – i alt 14 vine.
Det var en svær øvelse. Selv om der selvfølgelig er stor forskel stilmæssigt, f.eks. hvad angår graden af sødme og intensitet, er det alligevel ret ens vine, hvor smagsnuancer, dufte og ikke mindst farve kun varierer inden for et begrænset område. Samtidig var det også spændende. Ville ens forhåndsfavoritter levere den forventede kvalitet? Ville der dukke positive overraskelser op?
Selv om jeg umiddelbart mener, jeg har smagt alle vinene før, kan de godt give et andet indtryk sådan en aften, hvor de holdes op imod hinanden, og hvor forskellige faktorer som temperatur og rækkefølge også har stor betydning.


Smagningen var semiblind. De forskellige flasker var altså kendt, men ikke rækkefølgen de blev serveret i. Nedenfor følger mine noter og min bedømmelse i samme orden, som vinene blev serveret. To af vinene har ikke fået tildelt point, da jeg fandt dem delvist fejlbehæftede:
DR 30 års Tawny: Ravfarvet med orange kant og skær. Ekspressiv med tørrede frugter, lidt farin, kokos, appelsinskal og en smule apotekerduft. Lidt vel til den søde side, men også med balancerende syre, orange, lidt kokos og lang hale med fin syre (91).
Bulas 30 års Tawny: Orangegylden. Figen, marcipan, lidt kokos og lidt tobak. Nødder, orange, figner og kanel, sødme men balanceret fint med syre, så den samlet fremstår med friskhed og kompleksitet (93).
Niepoort 30 års Tawny: Lys ravfarvet. Nødder, honning, appelsinskal, lidt sprittet og apotekerduft, som tiltog med tiden og til sidst desværre var meget dominerende. I munden med høj syre og tørrede frugter.


Ramos Pinto 30 års Tawny: Rødbrun med orange kant. Fin duft af figen, nødder og tørrede frugter, lidt sprittet i starten, men det aftog hurtigt. God fylde, fin friskhed og fin syre, flot balanceret (92).
São Leonardo 30 års Tawny: Lys orangebrun. Lidt diskret i næsen, honning, mandel og tørrede frugter. Blomster og honning, lidt skuffende og ”tavs” (89).
Blackett 30 års Tawny: Tawnybrun med lys orange kant og mørkere kerne. Nødder, mandel, kakao og en smule bær i næsen. Blød og rund, lidt vel sød, lidt kakao, fin syre (90).
Quinta das Lamelas 30 års Tawny: Mørk tawnybrun. Rosiner og nødder, men også tiltagende kemisk præg, som ved anden gennemsmagning satte sig helt igennem. Elegant i første omgang, men derefter tiltagende apotekerpræg.
Andresen 30 ås Jubilæums Port: Ravfarvet med orange kant. Mandel og appelsinskal, tørrede frugter. God friskhed og imponerende høj syre, tørrede frugter, delikat, bider lige lidt i enden (90).


Kopke Colheita 1989: Flot rødbrun med orange kant. Lidt anonym i næsen til at begynde med, mandel og figner. Fin fyldig i munden, let cremet, tørrede figner, god friskhed og balance. Udmærket glas (92).
Maynards hvid Colheita 1989: Lys orangebrun. Lidt diskret i næsen med mandel, blomster og orangepræg. Lettere i stilen, men fin delikat (89).
Taylors 30 års Tawny: Orangebrun med rødlig kerne. Valnød, marcipan og honning i næsen. Delikat og elegant med fin fylde og flot balance. Fint glas (93).
Grahams 30 års Tawny: Ravfarvet, orange kant. Mandel og marcipan. Blød i munden med fin balance og fin syre (91).
Kopke 30 års Tawny: Tawnybrun med flot skær og orange kant. Ekspressiv med svesker, nødder og lidt kokos. Dejlig i munden med god fylde og høj syre, nødder og tørrede frugter, fint balanceret (93).
Palmer 30 års Tawny: Orangebrun med lys kant. Lidt afdæmpet i næsen med mandel og tørrede frugter. Ok i munden og fin balance, men savner måske lidt mere kompleksitet (90).


Det skal bemærkes, at såvel den hvide Colheita fra 1989 som Quinta das Lamelas var aftappet i 2014, hvorimod resten var af nyere dato (fra 2017 og frem). Dette kan have været årsag til bedømmelsen af Lamelas. Med hensyn til Niepoort smagte jeg den senest ved Winemakers Dinner i foråret, hvor den præsterede langt bedre.
Apropos den hvide Colheita er det jo en kendsgerning, at hvide og røde Colheitas nærmer sig hinanden efter en del års fadlagring. Men her havde jeg dog ingen problemer med at identificere den blandt vinene.
Og så tilbage til de indledende spørgsmål. Nej ikke alle præsterede som forventet, mens andre overraskede positivt. Det kan jo skyldes smagerens fordomme, men også som allerede nævnt en række andre faktorer. Men jeg vil da helt sikker være mere opmærksom på Bulas og Taylor´s, som denne gang overraskede positivt. Hvad Bulas angår, har jeg lidt forbehold overfor sødmen, men her fremstod den fint balanceret og glimrende. Hvad angår Taylor´s ser jeg dem først og fremmest som et Vintage hus, men det ene behøver jo ikke at udelukke det andet, ligesom Fladgates overtagelse af Krohn jo har medført en opprioritering på tawnyområdet.
Efter smagningen blev der som vanligt afgivet point af deltagerne. Det samlede resultat kan ses på klubbens hjemmeside, men her er Top 5:
  1. Grahams 30 års (91,19)
  2. Blackett 30 års (90,66)
  3. Bulas 30 års (90,60)
  4. Taylor´s 30 års (90,47)
  5. Palmer (90,41)

Bulas og Taylor´s er altså gengangere i forhold til min Top 5, hvor de så suppleres af Ramos Pinto, Kopke og Kopke Colheita 1989.


Apropos 30 års Tawny så læs min artikel om kunsten af blende en 30 års Ramos Pinto. Den finder du her.


mandag den 2. december 2019

To generationer Graham bag Churchill´s


Navne forpligtiger. Det fortælles om Winston Churchill, at han drak to flasker champagne om dagen og var specielt glad for Pol Roger, som siden opkaldte en af deres prestigevine efter ham. Men det var ikke kun champagne, der faldt i den engelske statsmands smag. Han skulle også have været glad for portvin, og ifølge Symington Family Estates var hans favorit portvin, Graham´s Six Grapes.
Churchill og Graham. To store navne, som forpligtiger – og det selv om der vel at mærke ingen familiære forbindelser er mellem Winston og Caroline Churchill, der har lagt efternavn til huset Churchill´s, som hendes mand Johnny Graham står bag.
Historien er fortalt før. Da familien Graham i 1970 solgte det traditionsrige portvinshus til Symingtons afskrev de sig også fra fremover at kunne bruge deres efternavn som brand. Da de tre brødre Johnny, Anthony og William i 1981 valgte at fortsætte traditionen som producenter af portvin, blev selskabet bag godt nok døbt Churchill Graham Lda., men selve portvinen blev lanceret under navnet Churchill´s.
De to brødre har siden trukket sig ud igen, så i dag bestyres huset alene af Johnny Graham, som dog nyligt har fået assistance af datteren Zoe, så familietraditionen kan fortsætte i en ny generation. Zoe voksede op i Portugal, men har siden studeret i England og bl.a. boet og arbejdet i Brasilien, inden hun vendte hjem for at være ansvarlig for salg og markedsføring hos Churchill´s.


I starten af november besøgte Johnny og Zoe Graham Danmark, og jeg var så heldig at møde dem til en god snak og en dejlig smagning.
Johnny Graham var ikke ny i portvinsbranchen, da han etablerede Churchill´s. Han var kun 18 år, da Graham´s blev solgt, men lærte siden faget hos Taylor´s og især Cockburn´s. I første omgang lejede Churchill´s sig ind hos netop Taylor´s, men i 1989 overtog de den nuværende lodge, som – måske lidt symbolsk – ligger et stykke ad vejen, der fører op til Graham´s.


De første år efter etableringen i 1981 blev der udelukkende indkøbt druer fra quintaer tilhørende Borges de Sousa. Men da denne døde i 1990, og næste generation ønskede at producere portvin under eget navn – især som Viera de Sousa, men for Quinta da Manoellas vedkommende hos Wine & Soul – måtte Churchill´s selv ud at investere. I 1999 erhvervede de derfor Quinta da Gricha, som siden har været centrum for deres aktiviteter i Douro.
”Jeg kendte Gricha fra min tid hos Cockburn´s, når vi modtog de nye vintages fra de forskellige quintaer. De andre quintaer, vi fik fra den gang, var alle på nordsiden af Douro og manglede den friske aromatiske stil, som jeg gerne ville have. Gricha på sydsiden kunne levere friskhed og naturligt syreniveau,” fortæller Johnny Graham.


Druemængden fra Gricha dækkede imidlertid ikke hele behovet, så i 2000 købte de også Quinta de Rio, som dog blev frasolgt igen fem år senere. Druerne fra Rio skulle levere koncentration som supplement til friskheden og syren fra Gricha, men Johnny Graham var ikke tilfreds med kvaliteten.
I stedet indkøbes der stadig supplerende druer fra andre quintaer og mindre vinavlere rundt op i Douro og også i Douro Superior, som netop med sine højere temperaturer kan levere den ønskede koncentration, der skal supplere friskheden fra Gricha.
”Ind til for tre år siden købte vi stadig fra Quinta da Água Alta og Quinta do Fojo, der tilhører Vieira de Sousa. Men i dag køber vi ikke længere fra dem, men fra andre vingårde i Cima Corgo og i Douro Superior,” fortæller Zoe Graham.
Fra det seneste Vintage år 2017 er det således kun 30 % af druerne i Churchills, som er fra Gricha, mens de i Quinta da Gricha Vintage, som blev deklareret samme år, selvfølgelig udgør det hele.
Pengene fra salget af Quinta de Rio blev samtidig brugt til nyinvestering på Gricha.
”Indkomsten brugte vi til at nyplante, så arealet med vinmarker på Gricha blev fordoblet fra 20 ha til 40 ha i 2007. Og vi har stadig planer om at udvide – bl.a. ved at nyplante en mark med blandede sorter med kloner fra den 70 år gamle mark, vi allerede har,” forklarer Johnny Graham.
Den gamle mark benyttes netop til fremstilling af Quinta da Gricha Vintage, som kun laves og flaskes i særlige år.
”Normalt flasker vi en lille mængde fra Quinta da Gricha og det selv i de år, hvor vi laver Churchill´s Vintage. Men vi sender den kun på markedet i nogle år. Som vores winemaker Ricardo Pinto Nunes udtrykker det, er det vigtigste, når vi beslutter os for, om vi skal deklarere en Gricha Vintage, om den udtrykker den kvalitet, identitet og det særlige terroir for sådan en special vinmark som vores old vines,” forklarer Zoe Graham og peger netop på 2017 som eksempel.


Churchill´s laver både bordvin og portvin med en fordeling på ca. 50 % til hver. Hvad portvin angår, har de valgt at koncentrere sig om specialkategorierne, hvilket vil sige fra Reserva og op. Dog lanceres deres hvide portvin som almindelig hvid, selv om den faktisk har ca. 10 års lagring på bagen. Foruden de to udgaver af deres Vintage laves Crusted Port, en udmærket LBV og Reserva Ruby samt 10, 20 og 30 års Tawny.
”Markedet bevæger sig mod mere kvalitetsportvin og mindre konsum portvin. Derfor producerer vi ikke entry level, men starter med Reserva. Vores Crusted Port er baseret på to årgange og lagrer efterfølgende seks måneder på fad. Det, at den oxiderer lidt, gør, at den hurtigere danner bundfald i modsætning til Vintage, som skal lagre længe. Vintage er topkvaliteten, men vinene til crusted tages fra samme niveau,” fortæller Johnny Graham og henviser til de tre niveauer, han opdeler sine vine i:
  1. Vintage, Crusted, 20 og 30 års Tawny
  2. LBV og 10 års Tawny
  3. Reserva
Høsten på Gricha bruges både til bordvin og portvin, men kun sidstnævnte produceres på stedet, da bordvinen laves på andre faciliteter i baglandet. Johnny fortæller, at de i princippet behandler alt det indkomne druemateriale ens. 
”Når vi får vinen ind, ved vi ikke, hvad den skal bruges til. Derfor behandler vil det hele på samme måde. Al portvin fodtrædes i lagares og er kun baseret på druer fra a-marker. Vi bruger kun naturlige gærceller og har en lidt længere fermentering end mange andre. Derfor opnår vi lidt mere tørre vine med mere naturlig alkohol, da vi ikke behøver at tilsætte så meget aguardente,” forklarer han.
Husets stil er da også generelt til den tørre side og med god friskhed og frugt. Det gælder sådan set både Ruby-stilen og Tawny. Deres 10 års Tawny lagrer f.eks. de første fire år på store fade som LBV og kommer først derefter på de mindre pipas, hvilket giver en mere frugtfyldt stil og en mørkere vin.
”Hvad angår Tawny ønsker vi også her en frisk og tør stil med mere frugt. Rig på frugt som den traditionelle portugisiske stil, men langt mere tør,” slutter Johnny Graham.


Den efterfølgende smagning omfattede følgende vine:
White Port Aperitif (smagt på Portvinsfestival på Børsen): Har ca. 10 års fadlagring på bagen, selv om den ikke er kategoriseret som så. Lys gylden. Nærmest sherryagtig og oxideret duft med lidt blomster og honning. Tør, elegant og frisk med honning og blomster (89).
10 års Tawny: Rødbrun, mørk, orange kant. Frugtfyldt med kirsebær, ristede mandler og lidt tørrede frugter, frisk med fin syre, dejlig og balanceret (89).
20 års Tawny: Mørk tawnybrun med lidt rødlige toner og lys kant. Stadig lidt frugt i form af modne kirsebær, men ellers hasselnødder og figner. Intens i munden, dejlig cremet med hasselnødder, valnød, figner og lidt karamel, flot højt syreniveau og super balance. Et fint glas (92).
30 års Tawny: Ravfarvet med flot orange skær. Frisk næse med mandel, lidt marcipan, honning, appelsinskal og tørrede frugter. Lækker og kompleks i munden med orange, mandel og abrikos, elegant og velbalanceret med fin frisk syre, velbalanceret. Et meget lækkert glas (94).


Ruby Reserva: Mørk rubin. Frisk næse med solbær og lidt grønne noter som mynte samt en smule mørk chokolade. Blød, venlig og frisk med god frugt, især solbær, fin balance, tør, en smule bløde tanniner, pebret og krydret hale. Velsmagende, men ikke så kompleks (87).
LBV 2015: Mørk rubin med lidt lyslilla kant, meget tæt. Solbær, hyldebær, lidt kaffe og mørk chokolade. Blød i munden med mørke bær, solbær og cassis, elegant med fin struktur og balance, tør, dejlig eftersmag med god frugt (90).


Quinta da Gricha Vintage 2007: Mørk rubin, lyst rødlig kant. Jordbær, kirsebær, blomster og krydderurter i næsen. Indbydende i munden med fin syre og friskhed, pænt med integrerede tanniner, flot balance (92).
Churchills Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Lidt lukket med mørke bær, brombær og cassis. Gemmer sig en smule i glasset, men med masser af frisk frugt, mørke bær, mørk chokolade, fin struktur og stort potentiale (94).
Gricha Vintage 2017 (noter hentet fra smagning af Vintage2017 i Porto): Mørk rubin. Frisk næse med grønne noter, mynte og solbær. Frisk og indbydende i munden, god frugt, elegant og med bløde tanniner. Meget lækker, men vil også kunne udvikle sig (92).
Jo, generelt er der tale om portvin med flot frugt og syre og i en tør stil. Hvor jeg tidligere mest har tænkt Churchill´s som et Ruby og Vintage hus (læs f.eks. min omtale af en vertikal smagning med Johnny Graham ved Portvinsfestivalen på Børsen i 2011), har smagningen af deres Tawny med alder så afgjort overbevist mig om, at de også laver udmærket fadlagret portvin.

Læs mere om Churchill´s på deres hjemmeside
Churchill´s importeres af Vinens Verden

torsdag den 21. november 2019

Portvin hører (også) julen til


Hvert år på denne tid dukker spørgsmålet op. Både fra familie, venner og bekendte og i forskellige vingrupper på de sociale medier. Hvilken portvin skal vi vælge juleaften?
Inden jeg prøver at give et svar, må vi hellere starte ved begyndelsen. For ét er, hvad vi drikker selve juleaften. Andet er julemåneden, som vel indledes med 1. søndag i advent. Her er der selvfølgelig også mulighed for at nyde portvin – både generelt og i form af advents- eller julekalendere.
Hvad de sidste angår er der dem, der laver dem selv. Så sættes der ikke grænser for fantasien og kreativiteten, og man bestemmer selv kvalitetsniveauet. Men det er også lidt som Onkel Stewarts pakkekalender i Jul på Vesterbro…
Derfor findes der heldigvis også efterhånden en del færdiglavede på markedet, hvilket vidner om portvinens brede popularitet.


Lad mig starte med den, jeg selv har, og som jeg var ganske tilfreds med sidste år – nemlig den fra Coop lavet i samarbejde med importøren Amka. Sidste års udgave indeholdt ”kun” vine fra Poças, Rozès og Quinta do Pégo, men siden har Coop indgået en stor importaftale med Sogevinus, som omfatter husene Barros, Cálem og Burmester. De to første er derfor også med i dette års julekalender, som altså nu omfatter fem forskellige producenter. At Burmester ikke er medtaget, skyldes givet at mærket især er reserveret til Irma-butikker og altså ikke fås i Kvickly eller Brugsen, hvor kalenderen forhandles.
Hvordan niveauet er i årets kalender, skal jeg lade være usagt. Men sidste år var kvaliteten udmærket og spændte fra entry level til top – og dermed såvel Vintage (f.eks. Quinta do Pégo Vintage 2016) som de helt gamle Tawnies – og ikke to flasker var ens. Tænker at bredden typemæssigt er ligeså stor i år, selv om der altså er kommet et par huse mere med.
I øvrigt suppleres kalenderen af en virtuel julekalender, hvor man hver dag kan læse information om dagens portvin og huset bag, ligesom man kan deltage i en konkurrence om en rejse for to til Portugal med besøg hos de fem producenter samt andre portvinsrelaterede præmier. Du finder siden her.
Coop er dog ikke ene på markedet for portvinskalendere. Her skal kort nævnes nogle andre gode muligheder:
  • DrikPortvins, som er lavet i samarbejde med husene Bulas, Viera de Sousa, DR og Quinta da Prelada og blandt de 24 flasker (5 cl) bl.a. byder på et par LBV, som kun er godkendt til anledningen samt andre special aftapninger.
  • Nordjysk Vinimports Portvinsjulekalender med portvin (5 cl) fra intet mindre end otte forskellige brands: Porto Cruz, Dalva, Dow´s, Martha´s, Messias, Quinta da Valeira, Taylor´s og Vista Alegre.
  • Quevedo med 24 portvine (5 cl), som ligeledes dækker de forskellige typer bredt.
  • HJ Hansen og Grahams eksklusive Adventskalender, hvor de fire låger både indeholder chokolade, 2 glas og ikke mindst portvin i 20 cl. flasker: The Tawny, 10 års Tawny, Graham´s Six Grapes og LBV 2014.

Men tilbage til indledningens spørgsmål. I det hele taget er vinen til julemaden et evigt tilbagevendende spørgsmål. Hvad har andestegen behov for? Som så ofte handler det ikke kun om selve anden, men mere om tilbehøret. Svesker, æbler og indmad i andens indre. Syrlig rødkål og søde, brunede kartofler.
Derfor er det vine i den tungere ende og med forholdsvis høj alkoholprocent, som er i spil, og gerne med et vist tannin- og syreniveau. Klassikerne er italiensk Amarone eller Ripasso fra Valpolisella eller vine fra det sydlige Rhône som Châteauneuf-du-Pape eller naboområder som Gigondas og Rasteau. Andre vælger vine på zinfadel eller shiraz eller måske malbec. Og så er der dem, der går mod strømmen og peger på Champagne til den fede julemad. Ja, der findes selvfølgelig også nogle, som foreslår portvin, men jeg vil gerne have, at anden svømmer godt og foretrækker derfor trods alt vin med lavere alkoholindhold.
Nok om det. Det var portvinen til risalamanden, vi kom fra. Tawny eller Ruby stilen? Nyt eller gammelt? Og hvor højt på kvalitetsskalaen skal vi gå?
Også her er tilbehøret afgørende. Mandler med fløde og mælk står sig godt til en fadlagret Tawny, mens den mere eller mindre syreholdige kirsebærsovs peger mod en Ruby, som er mere rig på frugt og syre. Et godt råd kan derfor være at lade karakteren af kirsebærsovsen bestemme. Er den forholdsvis ”ren” og syreholdig bør det være en Ruby Reserva, Late Bottled Vintage eller måske en Vintage, som lige er blevet afrundet, men ikke har mistet sin saft og kraft. Er den tilsat kanel, vanilje e.l. eller taler vi måske ligefrem om orangenoter er fadlagret portvin fint, men vælg efter min mening en yngre udgave (Rerserve Tawny, 10 års Tawny eller en yngre Colheita), som også matcher syremæssigt og stadig har lidt frugt. Og nyd så den gamle Tawny eller Colheita bagefter ved juletræet.
For mit eget vedkommende vælger jeg altid en LBV til risalamanden. Og så gerne et glas ældre Tawny bagefter.


Og lad mig så lige slutteligt opsummere nogle generelle råd om julemaden:
  • Julemad er ofte fed. Derfor er det godt med høj alkoholprocent og fylde i vinen, men også tanniner og syre vil virke balancerende.
  • Rødkålen er syreholdig, hvorfor der også skal syre til i vinen
  • Brune kartofler er brunet i sukker og derfor søde. Derfor vil det være godt med lidt sødme i vinen.
  • Mere magert kød som flæskesteg eller kalkun vil blive overdøvet af en kraftig rødvin. Server derfor en lettere rødvin eller en hvidvin.
  • Risalamanden med kirsebærsovs kræver en syreholdig vin med høj alkoholprocent.