Gensyn med årgang 1994 Vintage Port

For en 10 år siden var jeg med til at arrangere et større event i fynske The Vintage Port Club, hvor vi ville fejre klubbens 25 års jubilæum på bedste vis. Derfor indbød vi til en smagning af 39 forskellige udgaver af Vintage 1994, som på det tidspunkt havde 20 år på bagen.

Nyligt kunne klubben så fejre sit 35 års jubilæum med endnu en 1994-smagning – denne gang dog ”kun” med 13 forskellige udgaver af de nu 30 år gamle vine. Hvordan havde vinene udviklet sig over de 10 år? Ville de samme brands brillere denne gang, eller blev der vendt op og ned på bøtten? Var der stadig udviklingspotentiale i vinene?

Det var nogle af de spørgsmål, man kunne stille sig selv, inden smagningen. Men inden vi går til mine vurderinger og konklusioner først noget om årgangen og om smagningen for 10 år siden.

1994 er en såkaldt klassisk årgang, hvilket vil sige, at et højt antal producenter valgte at deklarere. Henrik Oldenburg opgør det til 46, men dertil kommer varianter, hvor huse har udsendt samme vin eller næsten samme vin under andet navn. Begrebet klassisk årgang kan selvfølgelig diskuteres, da der med de mange nye producenter og antallet af Single Quinta Vintage bliver deklareret en del vintage portvin af god kvalitet hvert eneste år. Men den gængse opfattelse er, at der skal et betydeligt antal til herunder fra de store producenter, hvilket især vil sige Fladgate Partnership og Symington Family Estates, som skal deklarere klassisk Vintage og ikke kun Single Quinta Vintage eller andre andenvine.

Men tilbage til høsten 1994. Der var ikke tale om en stor høst rent kvantitativt, da det regnede meget i foråret, men efter en sommer med fine vejrbetingelser endte kvaliteten med at være høj. Fonseca beskriver f.eks. året således:

”The 1994 harvest was preceded by an ideal growing season, with dry warm weather broken only by a few short periods of rain. In contrast to the preceding three years, there were no periods of very intense heat and this resulted in an evenly-ripened crop, producing musts rich in sugar, anthocyanins and aroma.”

Richard Mayson taler i sin bog ”Port and the Douro” om “outstanding wines, with flesh masking structure at the outset” og påpeger, at vinene er drikkeklare nu, men de bedste dog også holdbare endnu nogle år. Tyske Axel Probst giver året 5 stjerner, og dermed den højeste bedømmelse og tilføjer, at året blev det bedste siden 1977.

Sammen ned Ana Rosas fra Ramos Pinto ved smagningen i 2014

For ti år siden, da vi afholdt den store smagning i Odense, var ikke alle vine helt åbne og drikkeklare, hvilket især gjaldt de helt store vintage-brands. Derfor blev flere huse, som traditionelt har hurtigere modnende vine, bedømt relativt positivt. I min lille (noteløse) beretning fra den gang nævner jeg selv Poças og Borges som eksempler herpå (læs her).

De udenlandske gæster til smagningen: Roy Hersh, Richard Mayson, Ana Rosas og Dominic Symington

Der deltog ca. 40 i smagningen i 2014. Foruden klubmedlemmer gjaldt det inviterede gæster i form af danske og internationale vinskribenter samt gæster fra Portugal. Dominic Symington, Ana Rosas, Richard Mayson og Roy Hersh var således blandt smagerne. Nogle af vinene var der dog kun skaffet et enkelt eksemplar af, hvorfor kun gæsterne og en god håndfuld klubmedlemmer var med ved bordet i det sidste flight, som bl.a. omfattede den senere vinder af smagningen, Quinta do Noval Nacional. Jeg vil sidst i denne artikel sammenligne resultatet fra den gang med resultatet fra smagningen her i januar i år.

De 13 vine, som blev smagt i klubben denne gang omfattede såvel de store klassiske vintage-huse som lidt mindre brands, der dog ofte gør det glimrende i horisontale smagninger. Symington Family Estates var således repræsenteret af både Graham´s og Dow´s, men også Smith Woodhouse, Quarles Harris og Quinta do Vesuvio. Fladgate Partnership deltog med såvel Taylor´s som Fonseca. Ramos Pinto havde ligeledes to vine med, da de 1994 fejrede fredningen af Côa-dalen og dermed Quinta de Ervamoiras fremtid med at udsende såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Ervamoira.

Her følger mine noter over vinene i den rækkefølge, de blev serveret. Vinene blev serveret semiblindt. Vi kendte altså de 13 portvine, men ikke rækkefølgen. Senere blev det i øvrigt afsløret, at rækkefølgen tog afsæt i vinenes placering ved den store smagning for 10 år siden med de bedst bedømte til sidst. Det var da også tydeligt, at kvaliteten generelt var højere i den sidste halvdel af smagningen end den første.

Serveringstemperaturen var vel kølig, og da lokalet også var meget svalt, tog det desværre lang tid, før vinene var tilstrækkeligt tempereret, hvilket kan have spillet ind i bedømmelsen. Men hellere den vej end den modsatte med for varme vine.

 

Niepoort Vintage 1994: Teglrød med lys kant, ikke intens. Kraftig lugt af eddiestik og apotekerduft. Skarp i munden med tydeligt præg af eddiestik alias volatil syre – et problem, som Niepoort er berygtet for i denne årgang og andre i perioden. Ikke bedømt.

Dow´s Vintage 1994: Mørk rubin, forholdsvis tæt, lysere kant. Røde bær, ribs og florale noter, men også en del kogt frugtgrød. Masser af røde bær, men vel kogt, høj syre, pebret hale (89).

Smith Woodhouse Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og næsten uigennemsigtig, lidt brunlige nuancer. Mørke bær, solbær og modne kirsebær i næsen. Fyldig med masser af frugt, lidt vel høj syre, godt krydret, bløde tanniner. Stadig holdbar (92).

Taylor´s Vintage 1994: Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær. Tør stil med ok balance mellem frugt og syre, krydret, harmonisk. Ganske fint glas, som stadig har potentiale (92).

Quinta do Noval Vintage 1994: Mørk brunrød, uklar. Støvet og rustik næse med kogt rødkål og kogt grød. Bedre i munden, men stadig med en del kogt jordbærgrød samt ribs, ok balance, bløde tanniner. Ikke på Noval-niveau (89).

Quarles Harris Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Diskret næse med brombær, jordbær og lidt kaffenoter. Forholdsvis tør, høj syre, men lidt tynd på frugt, så syren dominerer lidt vel (90).

Delaforce Vintage 1994: Mørk rubinrød. Syrnede kirsebær og røde bær i næsen. Høj syre og lidt lav på frugt, elegant, men ikke helt i balance (90).

Graham´s Vintage 1994: Flot rubinrød, helt klar. Fin duft af kirsebær og andre røde bær, let krydret. Dejlig og behagelig i munden, høj syre, men fint balanceret, bløde tanniner, pæn lang hale. Stadig holdbar (93).

Fonseca Vintage 1994: Mørk rubin. Mørke bær samt lidt mokka og mørk chokolade. Ganske god i munden med fin balance mellem frugt og syre, bløde tanniner. Stadig holdbar (93).

Ramos Pinto Vintage 1994: Mørk rubin. Elegant næse med røde bær, jordbær, florale noter og lidt krydret. Dejlig i munden med godt med frugt og røde bær, delikat med lang krydret og pebret næse. Et flot glas, som stadig kan holde nogle år (94).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin. Diskret næse med kirsebær og krydderier. Røde bær, mørk chokolade, cremet struktur, god balance, lang pebret hale, lidt vel høj syre (92).

Quinta da Romaneira Vintage 1994: Mørk rubin. Røde bær, syrnede kirsebær og florale noter. Dejlig i munden med fin balance mellem frugt og syre, krydret og med lang krydret hale, måske lidt vel meget syre (92).

Ramos Pinto Quinta de Ervamoira Vintage 1994: Mørk rubin. Solbær og mørke modne bær. Røde bær, lidt skarp syre og en smule frugtsødme, høj syre, lang hale med pænt med tanniner. Vil stadig udvikle sig (92).

Som det fremgår, gav jeg topkarakterer til Ramos Pinto, Graham´s og Fonseca skarpt efterfulgt af Taylor´s, Smith Woodhouse, Quinta do Vesuvio, Quinta da Romaneira og Quinta de Ervamoira. Skuffende var derimod Dow´s, Quinta do Noval og Niepoort – sidstnævnt med fejl, hvilket den netop er berygtet for at have. Fejl og dårligdomme ved Niepoort og delvist Quinta do Noval var gennemgående ved alle tre borde, som havde forskellige flasker.

Jeg fandt generelt vinene mere åbne og mere modne end ved smagningen 10 år før, hvilket næppe kan overraske. Til gengæld synes jeg, at flere af dem havde lidt problemer med balancen mellem frugt og syre, hvor syren var lidt vel dominerende, men her kan temperaturen have indflydelse. Endelig bør det nævnes, at de fleste vine stadig er levedygtige nogle år endnu.

Deltagerne i smagningen afgav efterfølgende point. Ses bort fra enkelte undtagelser harmonerede den samlede bedømmelse nogenlunde med min. Jeg lå dog lidt højere i min pointgivning, men det er ganske normalt ved den slags udregninger, at gennemsnittet bliver lidt lavere. Vi bedømmer ikke vinene ens. Når det er sagt, skal jeg også indrømme, at jeg gerne honorerer min begejstring for gode vine, i stedet for at være mere forbeholden. Det gælder også, når jeg deltager i smagepaneler hos Din Vinguide eller som dommer ved festivaler og konkurrencer.

Med forbehold for senere finjusteringer fra arrangørernes side blev aftenens samlede Top 5 således med gennemsnitspoint i parentes:

1. Ramos Pinto Quinta de Ervamoira (91,5)
2. Graham´s (91,5)
3. Fonseca (90,8)
4. Quinta da Romaneira (90,2)
5. Ramos Pinto (90,2)

Taylor´s, Smith Woodhouse og Quinta do Vesuvio blev rangeret lavere end hos mig, men for sidstnævnte er forklaringen nok en skæv flaske ved et af bordene. Om dette også gælder de andre, skal jeg lade være usagt.

Nogle deltagere udtrykte skuffelse over niveauet, men indrømmede også, at det kunne skyldes for store forventninger. Sammenlignes det samlede resultat med smagningen i 2014, ligger gennemsnitskarakteren faktisk oftest højere ses bort fra enkelte undtagelser herunder Vesuvio, hvor der var en skæv flaske involveret. F.eks. fik Taylor´s 89,4 i snit ved den nye smagning og 88 10 år tidligere, Graham´s fik 91,5 mod 89, Ramos Pinto 90,2 mod 90 og Fonseca 90,8 mod 90.

Så skulle forventningerne afstemmes med resultatet 10 år siden, blev det indfriet. Men et er selvfølgelig gennemsnit – andet den enkelte deltagere egen vurdering.

Endvidere kan det bemærkes, at Niepoort også var med fejl i 2014, ligesom både Quinta do Noval og Dow´s også den gang scorede lavere end deres renommé. Mønstret i hvilke vine, der scorede mest, var altså omtrent det samme den gang som nu. Ramos Pinto og Ervamoira endte f.eks. den gang på henholdsvis en 8. og 4. plads, Graham´s på en 14. plads, Fonseca på en 12. plads og Romaneira på en 5. plads.

Et kig i mine egne noter fra den gang viser i øvrigt, at jeg for ti år siden vurdere Ervamoira helt i top med 95 point og også gav fine point til f.eks. Quarles Harris, Vesuvio, Quinta do Noval, Graham´s, Taylor´s, Ramos Pinto og Delaforce. Blandt de vine, som ikke var med i år, var jeg endvidere glad for Offley Boa Vista, Quinta do Crasto, Estanho og Quinta de la Rosa samt – ikke overraskende – Noval Nacional. Om de alle ville stå distancen i dag er nok tvivlsomt.