mandag den 16. februar 2026

The Wines of Beaujolais




Anmeldereksemplar tilsendt af forlaget 


I november sidste år inviterede den lokale franske café, Chez Désirée, til fejring af Beaujolais Noveau. Min umiddelbare tanke var, at den slags hørte svundne tider til – nemlig den gang i 80`erne og starten af 90´erne, hvor en tredjedel af al vin produceret i Beaujolais var beregnet til at blive solgt i slutningen af høståret, og hvor Thorkild Thyrring og andre kørte ræs fra Frankrig til Danmark for at se, hvem der kunne bringe de frigivne flasker først til landet.

Men nej, faktisk har Beaujolais Noveau fået er renæssance, så hippe vinbarer, restauranter og importører igen fejrer den unge vin. København nævnes ligefrem som et af de steder, hvor Beaujolais Noveau igen er ”in” i Natasha Hughes (MW) bog ”The Wines of Beaujolais”, som udkom sidste år på Academie du Vin Library i deres serie af glimrende vinbøger om forskellige regioner (læs fx min omtale af Richard Maysons ”Port and the Douro” her).

Fejringen af Beaujolais Noveau er et glimrende event, når bare vi – i modsætning til 80´erne og 90´erne – husker, at Beaujolais er meget andet end de nyudklækkede vine. Det er også høj kvalitet fra de forskellige cru´er og vine, der kan tåle at lagre. Det er vine, som kan konkurrere med vine fra Bourgogne, men som heldigvis befinder sig i en anden prisklasse. Beaujolais er så at sige in, da stilen appellerer til tidens trend.

Men trods det, er der stadig mange, som udelukkende tænker Beaujolais Noveau, når regionen nævnes. Eller som Natasha Hughes skriver i sit forord:

“Even some of the most educated people in the wine word believe that Beaujolais is a wine that tastes of bubblegum and candied red berries, a wine that can only last a year in bottle before it gives up the ghost of any fruit it once had.”

Natasha Hughes er tydeligt en kender af Beaujolais med mange års besøg bag sig. Hun kender winemakerne og følger udviklingen. Hun har altså god indsigt og fortæller med tydeligt nærvær, når hun tager os med på besøg, beskriver landskabet og citerer winemakerne. Bogen er med andre ord ikke blot oplistet og leksikal viden, men også personligt skrevet, hvorfor hun heller ikke lægger skjul på, hvilke underregioner og producenter, hun er specielt glad for. Men som hun skriver i forordet har hun prøvet at balancere, så såvel store som små, konventionelle som biodynamiske og økologiske, etablerede og velrenommerede som den unge generation er med i bogen. Når det er sagt er der mange producenter af naturvine og biodynamiske vine medtaget, men det er givet den vej udviklingen går i Beaujolais som så mange andre steder.

Som vanligt for serien indledes med et historisk afsnit, hvorefter følger et kig på terroir og druesorter, arbejdet i marken og i kælderen. Endelig følger den anden del med omtale af de 10 cru´er, vine kategoriseret som Beujolais Village og Beaujolais samt endelig négocianter, som der også er er en del af som i Bourgogne.

Hvad druesorter angår er Gamay altdominerende og udgør hele 95 %. Dertil kommer Chardonnay, da der faktisk også laves hvidvin i regionen, samt lidt Syrah og Pinot Noir.

Den mest kendte fremstillingsmetode  er maceration carbonique, hvor de hele druer kommes i en lufttæt tank tilføjet kuldioxid. Herefter foregår gæringen inde i selve druerne, hvilket resulterer i en lettere og frugtig vin med bløde tanniner.

Det er denne metode, der ligger bag stilen i Beaujolais Nouveau, men den er ikke enerådende. Størstedelen af producenterne benytter sig af såkaldt semi-carbonic fermentering, hvor en del af druerne gæres på almindelig vis, og endelig praktiseres der også termovinifikation og ganske almindelig fermentering som i resten af Bourgogne.

Gennemgangen af producenter er sikkert ganske nyttig, når man skal ud at købe Beaujolais vin eller vil besøge regionen. Men personligt kunne jeg godt have ønsket mig lidt kortere omtaler af de enkelte producenter og i stedet lidt mere uddybende almen beskrivelse af regioner og underregioner.

Bogens sidste kapitel er et lidt dystert kig ind i fremtiden. Natasha Hughes skriver tiden frem til 2045 og forestiller sig tre scenarier for Beaujolais udvikling.

Det første er det positive. Her er vinlisten på en fancy restaurant fuld af vine fra Beaujolais, som rangerer på linje med Bordeaux, Piemonte og det nordlige Rhône, og visse topproducenters vine har priser magen til de fine marker i Bourgogne.

I det andet scenarie er priserne for vine fra de bedste cru´er, røger så meget i vejret, men til gengæld er antallet af producenter faldet og cru´er som Chiroubles og Chénas er nærmest ophørt med at eksistere, da det er for dyrt at lave vin der på grund af klimaændringer. I stedet har man først satset på Chardonnay og nu også hybriddruer.

I det tredje og mest dystre scenarie er de fleste vinmarker forladt på grund af klimaændringerne. Det gælder dog ikke den sydlige del af regionen, hvor det blev tilladt at kunstvande. Letheden og friskheden, der tidligere karakteriserede vinene på Gamay er nu væk, og alkoholprocenten ligger på 15 i snit.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad såvel forfatteren som jeg selv ønsker bliver virkelighed.

 

Natasha Hughes MW: The Wines of Beaujolais. Academie du Vin Library 2025, 270 sider. Læs også min omtale af fire nye vinrejsebøger fra forlaget her.