Det er som om, at hvert besøg på en af landets
portvinsfestivaler byder på et nyt mærke, som især gør sig i tawny. Ved
festivalen på Børsen i november blev van Zeller brødrenes nye brand Palmer
lanceret. Og på samme vis har de senere år budt på nye bekendtskaber som Blackett,
Quinta da Devesa, DR, Bulas og mange andre.
Baggrunden er, at en del quintaer eller nyere firmaer
efterhånden har opbygget eller opkøbt tilstrækkeligt med gamle fade, så de kan
begynde at sende tawny med alder eller colheitas på markedet under eget navn.
Det har sådan set været muligt siden lovændringen i 1986, hvilket en del
producenter hurtigt udnyttede, mens andre har været længere tid om at komme på
banen eller er helt nye i branchen.
For at samle lidt op på nye og mindre huse havde The Vintage
Port Club først på ugen inviteret til smagning af 20 og 30 års tawny fra otte
forskellige huse. Dog havde en enkelt 40 års sneget sig ind, ligesom en enkelt
hemmelig vin blev serveret midtvejs. Vinene blev serveret semiblindt i to
flights, først 20 års, derefter 30 års. Her følger først en kort præsentation
af de otte huse fulgt af lidt smagenoter.
Quinta Santa Eufemia
Den 45 hektar store familieejede ejendom har rødder tilbage
til 1864. Der har været fremstillet portvin siden 1894, hvilket siden er
suppleret med bordvin. Portvinen blev tidligere solgt til især Andresen. Quinta
Santa Eufemia drives i dag af 4. generation, Bernardo Rodrigues de Carvalho og
hans søster Alzira, som er ønolog. Der fremstilles både vintage og fadlagret
portvin, men huset er især kendt for sin tawny-serie og sine hvide portvin med
alder.
20 års tawny: Rød med lys orangebrun kant. Røde bær og lidt
mentolpræg i næsen. Fyldig med tørrede frugter, mandel og figner samt lidt røde
bær, godt krydret og pebret hale (87).
30 års tawny: Rødbrun. Lidt anonym og let sprittet i næsen
til at starte med, men udviklede ok noter med tørrede frugter. Fyldig med
tørrede frugter, abrikos og flot syre. Krydret og ganske delikat (92).
Quinta das Lamelas
Grundlagt af David Guedes I 1836. Foruden selve Lamelas, som
ligger tæt på Peso da Regua, leveres druerne også for to mindre ejendomme,
Quinta Laranjeres og Quinta dos Marecos. Ejes i dag af José Antonio Guedes, som
overtog driften i 1997. Der fremstilles såvel vintage port som tawny med alder
herunder hvid portvin med alder.
20 års tawny: Orangebrun. Ikke så ekspressiv i næsen, men
med orange og mandel. Ditto i munden samt pæn friskhed (89).
30 års tawny: Rødbrun. Røde bær og lidt præg af karklud,
lidt vel sprittet. Nødder, rosiner, lidt parfumeret. Skulle måske have haft
mere tid (84).
Blackett
Engelskfødte George Blackett slog sig allerede i 1800-tallet
ned som vinhandler i Porto – og det med pæn succes, men siden blev der stille
om firmaet. I 2014 blev Blackett relanceret med Alchemy Wines Port Wine &
Vineyards som ejer. Druer og gamle fade hentes især på Quinta de Brunheda, som tidligere har leveret til store portvinshuse,
og som har mange gamle fade på lager, hvorfor huset især glimrer med deres
serie af tawny.
20 års tawny: Gylden, rødbrun. Læder, vanilje og lidt grønne
noter i næsen. Stadig lidt modnet frugt, nødder, orange og marcipan. Ok med
syre, men virkede ikke helt harmonisk, hvilket trak lidt ned. Måske havde den
bare brug for lidt tid (89).
30 års tawny: Flot rødbrun med let orange skær. Mandel,
orangeskal og brun farin i næsen. Fin fyldig med nødder og rosiner, flot
balanceret og god tekstur. Et dejligt harmonisk glas (92).
Bulas
Familiejet selskab, som blev grundlagt i 1951. Bulas ejer to
quintaer, Quinta da Costa de Baixo og Quinta da Fozceira. Efter lovændringen i
1986 begyndte de at udsende portvin under eget navn, men det var først efter en
relancering i 2010, at de for alvor gjorde sig bemærket. Selv om der også laves
vintage er det især serien af tawny med alder, som har vundet popularitet.
20 års tawny: Orangebrun. Duft af vanilje og orangeskal,
lidt vel parfumeret. Fyldig med ok syre. Rosiner og orange samt tydeligt
fadpræg, lidt sprittet og vel sød (89).
30 års tawny: Rødbrun. Kraftig kokos og vaniljeduft. Røde
bær, mandel og lidt mentol i munden, vel sød, men med ok syresvip til sidst
(88).
DR
Firmaet bag, Agri-Roncão Vinicola Lda., blev grundlagt i
2001 og ejes af Domingos Ribeiro, som har lagt initialer til brandnavnet, DR.
Selskabet ejer flere quintaer herunder Quinta da Levandeira do Roncão bag
Pinhão. Der produceres 150.000 flasker årligt og det såvel vintage som tawny,
hvor især sidstnævnte har gjort sig bemærket.
20 års tawny: Orangebrun med flot skær. Let sprittet til at
starte med, men ellers med mandel og lidt orangeskal. Ligeledes mandel og
orangeskal i munden samt tørrede frugter, let cremet og med flot syre. Udmærket
glas (92).
30 års tawny: Brun med orange skær. Fin duft af orangeskal,
mandel og lidt pinje. Høj syre og fint balanceret, men lidt vel vaniljesød
(88).
Quinta da Devesa
Quintaen er grundlagt i 1941 og placeret i Cima Corgo nær
Regua. Der er 34 hektar vinmarker, som bruges til både bordvine og portvine.
Ejes i dag af familien Fortunado, som fra starten lagde fade med portvin til
side, så der i dag er god basis for colheita og tawny.
20 års tawny: Mahognifarvet med orange kant og rød kerne.
Bær, frugt og orange samt lidt apotek i næsen. Sød med bærsmag og nødder samt
alkoholpræg (85).
30 års tawny: Lys rødbrun med rødlig kerne. Mandel, farin og
alkohol i næsen. Let brændt karakter, men med høj syre og pebret hale. Ikke
helt harmonisk (88).
Butler Nephew & Co.
Et hus med aner helt tilbage til 1730. Fik sit nuværende
navn i 1829, da James Butlers nevø Robert kom med som partner. I dag ejes
brandet af Christie´s Wines, som overtog i 1979 og også ejer Vansconcellos. Den
familieejede Quinta Dona Mafalda leverer druer til produktionen, men der købes
også ind hos små farmere.
20 års tawny: Mahognibrun, lidt uklar. Ikke så intens næsen,
lidt sprittet og stadig med nogen bærpræg. Jordbær og hasselnød. Lidt anonym og
uden kant (88).
30 års tawny: Orangebrun, klar. Lidt diskret i næsen med
orange og mandel. Behagelig og harmonisk nok, men mangler alligevel lidt fylde
og dybde, pebret hale (89).
Viera de Sousa
Grundlagt i 1925 af Alcino Vieira de Souza og ejes i dag
stadig af familien Vieira de Souza Borges med ønolog Luisa Borges i spidsen,
Der produceres hele spektret fra LBV og vintage over tawny med alder til hvid
portvin med alder, ligesom der fremstilles bordvine.
20 års tawny: Lys orangebrun med flot skær. Mandarin, mandel
og grønne noter i næsen. Ikke så fyldig i munden med mandel, krydret og lidt
sprittet samt med fin hale (89).
40 års tawny: Lys orangebrun. Ubehagelig lugt af prut og
vådt håndklæde. Var nok reduktiv, men kom sig ikke ved at stå i glasset. Mandel
og vanilje, godt sprittet. Da den dårlige lugt overskyggede helt, vælger jeg at
sige, at den var med fejl, selv om det vist gjaldt begge flasker.
Mine topscorere var altså 20 års fra DR, 30 års fra Blackett
og 30 års fra Santa Eufemina, mens andre huse, som jeg ellers har været mere
positiv overfor ved tidligere lejligheder, skuffede lidt.
Det var som om, at en del af vinene ikke rigtigt præsterede denne
aften, hvilket især gjaldt for 30 års. For flere huses vedkommende bedømte jeg
faktisk deres 20 års højere end deres 30 års. Det er ikke sikkert, jeg vil gøre
det næste gang, selv om jeg da indrømmer at have en god kærlighed til netop 20
års, som efter min mening rammer en perfekt balance mellem fadnoter og frugtpræg.
Ud fra denne smagning vil jeg dog generelt sige, at 20 års tawny er bedre køb
end 30 års.
Nogle af vinenes identitet blev gættet undervejs på grund af
deres stil.
I øvrigt blev den lille overraskelse midtvejs serveret blindt
og indgik som quizspørgsmål i klubbens ”Traditional & Extended Very Nasty
Before Christimas Quiz” – en quiz, vi har hvert år, og som byder på ret nørdede
spørgsmål. Spørgsmålet var kort og godt, hvilken tawny, der gemte sig i det
hemmelige glas?
Jeg havde ikke problemer med at spotte, at der var tale om
en australsk wanna-be tawny (sødme som i en PX-sherry og mangel på syre) og
forsøgte mig med Buller. Australsk var den, men der var tale om Francesco Grand
Tawny, som er blended af mellem 3 og 16 år gamle fade. Mange er vilde med den
slags, men ikke jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar