For knap 14 dage siden blev der afholdt to vinfestivaler i
Porto på samme tid. Begge havde især fokus på portugisisk vin, men så holder
lighederne også op, for der er tale om to meget forskellige festivaler.
Den store festival Essência do Vinho blev afholdt for 15. år
og bød på en lang række udstillere og utallige smagsprøver. Dertil kom særlige
events og smagninger herunder kåringen af TOP 10 Portuguese Wines, hvor jeg
selv sad i smagepanelet (læs mere her).
Selve udstillingen fandt sted i såvel den store sal som alle
siderum i den gamle børsbygning, Palácio da Bolsa, i Porto. Da der under det
officielle program de første to dage kun var afsat lidt tid til at gå rundt,
valgte jeg også at besøge festivalen lørdag eftermiddag fra ved åbningstid kl.
15 og et par timer frem, til antallet af gæster blev for højt. Og det er lidt
af den skønne gamle bygnings problem. Det er charmerende og flotte rammer om en
vinfestival, men også et sted med mange små rum og passager i forhold til
antallet af deltagere - centralt beliggende, men trangt for ikke at sige overfyldt.
Jeg valgte dels af koncentrere mig om at smage Vinho Verde
og Dão og dels at hilse på producenter, som jeg kendte i forvejen. Listen af
steder, jeg gjorde stop, er lang. Ingen nævnt, ingen glemt.
Inden da – nemlig lørdag formiddag – besøgte jeg en anden vinfestival,
Simplesmente Vinho, som blev afholdt i et gammelt nedlagt pakhus lidt ude langs
Douro-floden. Initiativtager til festivalen, som blev afholdt for 6. gang, er
João Roseira fra Quinta do Infantado, som jeg har besøgt flere gange gennem
årene (læs f.eks. her). Og på samme måde som Infantado er anderledes, mere
rustikt og afslappet, end så mange andre quintaer i Douro, således var også
Simplesmente Vinho anderledes, alternativt og afslappet. Udstillerne er primært
mindre og/eller alternative producenter fra hele landet – og gerne producenter,
som vil noget bestemt med deres vin, hvad enten vi taler om økologi eller helt
særlige smagspræferencer.
Det er altså winemakere med attitude eller lysten til at
eksperimentere og lege, man kan møde i det gamle lagerlokale. Hver udstillinger
råder over en tønde, hvorfra de kan præsentere deres vine. Små spyttebakker er
erstattet af store plastikbeholdere.
Blandt de mange udstillere, jeg fik hilst på og prøvesmagt
flasker hos, var:
Vinho Verde producenten Quinta da Raza, som havde
enkeltdruevin med på azal, arinto, avesso og alvarinho samt et par blends. En
udmærket introduktion til druesorter og mere traditionel, frisk vinho verde
stil. Raza importeres i øvrigt til Danmark af VinoVenue.
Valados de Melgaço, en mindre
producent med en meget tør stil med afsæt i vinmarker ved Quinta de Golães.
Vale dos Ares fra Monção, hvor jeg nød deres alvarinho limited edition i
forskellige årgange.
Pequenos Rebentos, ligeledes Vinho Verde produceret af winemaker Márcio
Lopes, som tidligere har arbejdet sammen med Anselmo Mendes. Jeg smagte såvel
en 100 % loureiro som hans alvarinho i flere årgange. Frugtrige og friske vine
med stort lagringspotentiale. Foruden Vinho Verde producerer Márcio Lopes også
vin fra Douro.
Sem Igual fra producenten João Camizão Rocha fra
underregionen Amarante, som bød på blend af arinto og azal.
Fra Minho bevægede jeg mig derpå sydpå til Dão, hvor jeg
besøgte den spændende winemaker Antonio Madeira og Quinta da Pellada, hvis
Carroussel på 100 % touriga nacional altid er en fornøjelse. Jeg smagte årgang
2012 samt Quinta da Pellada Primus 2015 og Quinta da Pellada tinto 2014.
Jeg hilste også på Bairrada-producenten Filipa Pato og Douro
winemakeren Paulo Continho fra Quinta do Portal, som præsenterede en serie af
mere eksperimenterende vine under navnet Portal Unlocked. Det gjaldt bl.a. en
hvidvin lagret sur lie på en gammel øltønde. Det var tydeligt, at Paulo, som
jeg efterhånden har mødt mange gange, nød at have et lille eksperimenterede
hjørne.
Begge festivaler kan varmt anbefales, så måske vender jeg
tilbage næste år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar