Jeg har tidligere berørt terroir i Douro i et opslag i
forbindelse med en smagning af Single Quinta Vintage i The Vintage Port Club (læs her).
Man kan selvfølgelig med rette spørge, om det ikke er lige
meget, hvilken jordbund, hvor meget nedbør og hvilke temperatursvingninger, der
er rundt om i en vinregion, når bare vinen smager godt? Og efterfølgende hvilke
kemiske processer, der foregår, når vinen bliver til og siden lagrer på fad
eller flaske?
Set fra et forbrugersynspunkt, er det vigtigste helt
sikkert, at man finder ud, hvilke vintyper og producenter, man kan lide, og
hvilke man bryder sig mindre om. Men vil man også forstå hvorfor og hvordan det
går til, at vinen bliver, som den gør, må man lidt dybere ned. Så må man begynde
at interessere sig for begreber som terroir, vinifikation og oxidation samt de
komponenter, vinen består af, og de kemiske forbindelser, der foregår.
Nyligt faldt jeg over en ny artikel, ”The terroir of Port Wine: Two hundred and sixty years of history”,
som blev offentliggjort i tidsskriftet Food
Chemistry først på året. Artiklen er forfattet af Maria Prata-Sena, Bruno M.
Castro-Carvalho, Sandra Nunes og Paula Silva fra Institute of Biomedical
Science Abel Salazar i Porto samt Bento Amaral, der som bekendt er teknisk
direktør på portvinsinstituttet, IVDP.
Der er tale om en gennemgang og tværlæsning af den
litteratur, der findes om terroir mv. i Douro – og altså ikke ny forskning i
sig selv. Men artiklen giver et udmærket overblik og refererer flere
tankevækkende undersøgelser og konklusioner. Samtidig beskæftiger den sig ikke
kun med terroir forstået som jordbund, klimatiske forhold, druesorter og dyrkningsmetoder,
men også med den efterfølgende menneskeskabte proces, når vinen produceres og
siden lagres.
Lad mig komme med nogle små udvalgte eksempler:
Hvad angår temperaturer i Douro viser undersøgelser f.eks.,
at temperaturen om foråret har stor betydning for høstudbyttet rent kvantitativt.
I perioden 1932-2008 skulle forårstemperaturen således kunne forklare 35 % af
forskellene i mængden af vin.
Taler vi om kvalitet, peges der på tidlig modning som en
vigtig faktor herunder hvileperioden – altså perioden efter høst og frem til,
at de nye skud begynder at vise sig. Det samme gælder en længere periode fra
blomstring til veraison – tidspunktet,
hvor druerne skifter farve og begynder at modnes.
Begge dele kan altså tages som indikatorer på, hvordan årets
høst bliver henholdsvis kvantitativt og kvalitativt, men andre faktorer spiller
selvfølgelig også ind.
Foruden temperatur omtales emner som nedbør, vandstress og
jordbund. Hvad sidstnævnte angår, skriver forfatterne bl.a., at skifferjorden,
som er den mest udbredte i Douro, fremmer modningen af druerne, da skiffer er
mørkere og derfor absorberer sollyset. Smagsmæssigt menes skifferjorden at frembringe
kraftigere, pebrede og krydrede vine – smagsnuancer som genkendes fra f.eks.
ung vintage.
Artiklen går kun i dybden med få af de mere end 110 druesorter,
som dyrkes i regionen. For de rødes vedkommende gælder det ikke overraskende
Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional, mens de nævnte hvide er
Códega, Malvasia Fina og Moscatel. Om Tinta Roriz kan man bl.a. læse, at den
ved store udbytter giver dårligere kvalitet med ringere krop og farve i vinene,
hvorfor den faktisk i visse år udelades i blendet.
Et andet hovedafsnit i artiklen vedrører ”Human activity”,
hvilket omfatter såvel arbejdet i marken som i kælderen og under lagringen.
Mange ting bringes på banen, men lad mig her nøjes med at referere de forskellige
farveangivelser, der nævnes i forbindelse med de forskellige portvinstyper.
Dette emne bringes jævnligt på banen i forbindelse med indkøb af gamle flasker,
hvor der ofte er andre betegnelser på labelen end dem, vi kender i dag. Derfor
bringer jeg her alle betegnelserne fra artiklen med de engelske betegnelser i parentes.
Retinto (full red)
Tinto (red)
Tinto
alourado (medium tawny)
Alourado
(tawny)
Alourado
claro (light tawny)
Branco dourado
(gold)
Branco
palha (straw)
Citrino (citrus colour)
En anden ting, der diskuteres i portvinskredse er, om det er
et spil for galleriet, når man fodtræder druerne i de gamle lagares af granit?
Eller om det vitterligt giver en bedre kvalitet pga. føddernes nænsomhed
overfor kerner etc.? Her giver artiklen ikke noget klart svar, da den henviser
til to forskellige undersøgelser med hvert deres svar. Den første konkluderede,
at den gamle metode gav en langt bedre udtrækning af tanniner og farvestoffer,
hvilket alt andet lige giver bedre kvalitet. Den anden sagde modsat, at det
ikke gjorde forskel på kvaliteten, om man brugte fødder eller mekanik, granit
eller ståltank.
Alt i alt en fin gennemgang af research, undersøgelser og
litteratur på området – en oversigt, som man bliver klogere af at læse, selv om
der altså ikke er tale om ny viden. Har man lyst til at nørde lidt på portvinsområdet,
er den lille, men kompakte 10-siders artikel værd at investere i.
Artiklen findes i
sin helhed i “Food Chemistry, an Elsevier journal” via dette link.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar