onsdag den 22. april 2020

Blackett – historien om en genfødsel

Omtalte vine er sponseret af importøren

De nyere portvinsmærker, som de senere år har erobret de danske portvinsentusiasters hjerter og ganer, kan kategoriseres på flere måder. Nogle er gamle familieejede quintaer, som tidligere har leveret druer og most til de store etablerede producenter, men som nu står på egne ben. Andre er helt nye brands, hvor en investor f.eks. har købt og restaureret en gammel quinta eller opkøber druer fra mindre vinbønder. Og endelig er der de brands, som så at sige er genopstået – enten ved at blive relanceret af ejerne eller ved at nye investorer har opkøbt navnet.


Blandt de sidste hører Blackett – et mærke, som blev relanceret af selskabet Alchemy Wines i 2014, men har gamle aner. Som mange andre blev jeg selv introduceret for Blackett ved Portvinsmessen i Roskilde i 2017, hvor de debuterede i Danmark. Den gang var jeg ganske positiv over for deres Tawny-serie og skrev f.eks., at deres Tawny Reserve var ”ganske karakterfuld af en Reserve at være”, men fandt også at stilen var lidt vel til den søde side (læs omtalen her). Siden da har manager for Alchemy Wine, Pedro Carneiro, været flittig gæst ved portvinsfestivaler rundt om i landet, ligesom jeg har mødt ham en del gang under besøg i Portugal.   


”Når Alchemy Wines valgte at lade Blackett-navnet genopstå, var det for at markere tidens betydning. Portvin har overlevet og udviklet sig med tiden til glæde for de efterfølgende generationer. Blackett var et glemt navn fundet i portvinens historie, men også et eksempel på autenticitet,” fortæller Pedro Carneiro, som er økonomiuddannet og tidligere har arbejdet for Niepoort.
”Jeg er født i Angola, men kom til Portugal med mine forældre efter revolutionen i 1974. De besluttede sig for at bosætte sig midt i Vila Nova de Gaia, og her opdagede jeg duften fra portvinskældrene. Den genfandt jeg så i 2001, da jeg startede med at arbejde i økonomiafdelingen hos Niepoort”, erindrer Pedro.
Historien om Blackett går tilbage til 1800-tallet, hvor George Blackett fra Leeds slår sig ned i Porto som vinhandler. Det har han efter sigende så stor succes med, at firmaet på et tidspunkt er i Top 5, hvad angår størrelse.
Sådan lyder de sparsomme oplysninger fra Alchemy Wines, og søger man på internettet eller i diverse opslagsværker, er der ikke meget mere at tilføje. Et selskab med navnet Blackett & C. etableres i 1912 og registreres som portshipper i 1923, men indstillede aktiviteterne i 1941. Så selv om der er tale om en relancering af et historisk navn, kan man ikke beskylde ejerne for at snylte på et gyldent brand, da navnet inden overtagelsen så at sige var helt ukendt for de fleste.


I dag ejes Blackett altså af Alchemy Wines med Pedro Carneiro som partner. Ejerkredsen tæller også familien Sequeira Mesquita, der ejer Quinta de Brunheda og Quinta da Mata de Cima – de to quintaer, som forsyner selskabet med druer.
Familieejerskabet af Quinta de Brunheda kan spores helt tilbage til 1714. Den mere end 200 hektar store ejendom ligger ved landsbyen af sammen navn ved Tua-floden i baglandet bag Douro. Her er den placeret i dejlige naturomgivelser i Vale do Tua Regional Natural Park. Vinmarkerne udgør ca. 160 hektar og er klassificeret som A eller B. Der dyrkes traditionelle Douro-sorter fordelt på ca. 65 % røde druer og 35 % hvide.


Den 22 hektar store Quinta da Mata de Cima, som har været i familiens eje siden 1982, er placeret på sydsiden af Douro tæt ved den store Régua-dæmning og med Symington Family Estates Quinta do Sol og Quinta de Santa Eufémia som naboer.
Foruden dyrkning af vin og oliventræer tilbydes der også forskellige turismeaktiviteter med afsæt i quintaerne. Der produceres ikke kun portvin, men også bordvin under navne som Vale da Corça, Brunheda og Encostas do Tua.
Hvad portvin angår har Alchemy Wine valgt ikke at fokusere på ”entry level” portvin.
”Idéen har fra starten været at fokusere på special kategorierne baseret på et større lager af gamle portvinsfade – en investering som kan udvikles og tjene sig selv hjem med tiden,” fortæller Pedro Carneiro.
Porteføljen omfatter lige nu Extra Dry White og 10 års hvid port, Tawny Reserve, 10 års, 20 års og 30 års Tawny samt en såkaldt Very Old Tawny, der blev lanceret sidste år og endelig Vintage. Første Vintage blev lavet i debutåret 2013, siden er fulgt de to back-to-back deklareringer i 2016 og 2017.
”Vi har planer om også at lave 20 og 30 års hvid portvin. Samtidig har vi Colheitas liggende, som vi vil frigive, når vi finder, at tiden er inde. Endelig har vi mulighed for at lave andre helt gamle portvine i begrænsede mængder,” oplyser Pedro Carneiro.
Der er ikke lovmæssige krav til et bestemt gennemsnit, når der blendes fra forskellige årgange, men udelukkende et påbud om, at vinens karakter skal svare til aldersangivelsen. For at blive blåstemplet af portvinsinstituttet, IVDP, skal vinen dog gennemgå såvel tekniske og kemiske analyser som godkendes af et smagepanel. Viser analyserne eller konkluderer smagepanelet, at en 10 års ikke svarer til en 10 års, men er signifikant yngre vil den blive afvist.
Ældre må den derimod godt være – og det er netop, hvad vinene fra Blackett virker med deres noter af karamel og balsamico og meget koncentrerede konsistens, ligesom der ikke er megen frisk frugt at spore selv i deres Tawny Reserve – en kategori, der sammen med 10 års Tawny kan variere en del, hvad angår transformationen fra primær frugt til sekundære Tawny-noter.
”Blackett ønsker at fremstå som et top brand inden for Tawny med alder og vise forbrugerne, at ikke al Tawny smager ens. På grund af vores vinmarkers placering har vi mere friskhed og citrus aromaer, hvilket giver vinene en personlig stil. Og ja, det er korrekt, at gennemsnitsalderen er langt ældre end loven kræver,” forklarer Pedro Carneiro.
Og, ja. Deres gamle Tawny med alder har vakt rimelig begejstring rundt om. Blacketts 30 års Tawny fik f.eks. en flot andenplads ved The Vintage Port Clubs 30 års jubilæumssmagning sidste år og har tidligere fået førstepladsen ved en smagning af 20 og 30 års Tawny, hvor også den 10 år yngre udgave fik en flot placering. 

Min smagning af det meste af Blacketts portefølje, fandt sted over to dage for at give tid til evt. udvikling efter åbning. Her er mine noter.
Blackett Extra Dry White: Meget lys, ravfarvet. Sherry-agtig næse med blomster, honning, abrikos og marcipan. Frisk og meget tør med høj syre, abrikos og blomster, krydret, brænder en smule i munden. Fin som aperitif, til tapas eller i porttonic (87).
Blackett 10 års White: Orange, ravfarvet med lysere kant og flot skær. Fin bouquet, men ikke voldsom ekspressiv med lynghonning, abrikos og mandel. Dejlig og fyldig i munden, let cremet med mandel og abrikos, blød, en del sødme men balanceret med høj syre, god lang hale. En fin repræsentant for genren (90).


Blackett Tawny Reserve: Rødbrun, lys med rødlig kerne. Stadig med frugt i næsen, ribs, lidt syltede kirsebær, abrikos og lidt mandel. Pæn fyldig med godt med syre, abrikos og lidt røde bær og en smule citrus, lidt skarp og brændende hale (87).
Blackett 10 års Tawny: Flot orangebrun, lidt rødt skær ved kernen. Nødder, marcipan og lidt valnød og orangeskal. God syre og friskhed, elegant og med en solid bund af marcipan og nødder samt en smule frugtrest, lidt kokossødme, fint balanceret, lidt kort hale (89).
Blackett 20 års Tawny: Fin tawnybrun. Ekspressiv med valnød, mandel, figen, appelsinskal og en smule balsamico. Dejlig cremet og elegant med nødder, appelsinskal og måske lidt kokos, fyldig og delikat med fin balancerende syre. Et harmonisk og dejligt glas (93).
Blackett 30 års Tawny: Tawnybrun med orange kant og skær, måske lidt lysere end 20 års. Appelsinskal, vanilje, valnød og rosiner i næsen. Intens i munden med nødder, tørrede frugter, abrikos, akaciehonning, appelsinskal, karamel og syrlig balsamico, sød, men med høj syre. Velsmagende og kompleks, men også meget kompakt og måske lidt svulstig (94).


Blackett Very Old Port: Blend af tinta roriz, tinta amarela, touriga nacional m.fl. Mørk tawnybrun med grønligt skær i kanten. Intens næse med brun farin, balsamico, brændte svesker og appelsinskal. Kraftig, koncentreret og intens med høj syre der matcher sødmen, kompleks med tørrede frugter, svesker, valnød, farin og balsamico, spændende og med lang flot eftersmag. Ren slik, dyb og dejlig, men også ”mættende” i næse og mund (95).


Blackett Vintage 2013: Blend af touriga nacional, tinta roriz, tinta barroca og touriga franca. Mørk rubin, uigennemsigtig og med lilla kant. Masser af solbær, brombær, eukalyptus og lidt kaffenoter. I munden kommer den i to tempi. Først ganske fin og elegant med mørke bær som solbær, brombær, lidt frisk krydderurt og pænt krydret, derefter med peber samt kraftige og lidt rå tanniner som overdøver, slutter med tør, lang hale. Har brug for tid (90).


I anden forbindelse har jeg smagt Vintage 2016 og 2017, som fik følgende kortfattede noter med på vejen:
Blackett Vintage 2016: Mørk, næsten uigennemsigtig med lilla kant. Hyldebær og cassis i næsen, masser af frisk frugt, noget rå tanniner som bider. Brug for tid (smagt ved Port Wine Day den 7. september 2018 i Porto).
Blackett Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Kraftig duft af frisk frugt og solbær, men også grønne og mere friske noter som mynte. Masser af frugt, solbær, hyldebær og brombær, fyldig krop, pebret samt kraftige, men ikke skarpe tanniner. Fint potentiale og en værdig repræsentant for den gode årgang (92) (smagt ved Port Wine Day i Porto den 10. september 2019 og igen ved IVDP Master Class i Odense den 1. november 2019).



Blackett importeres af Selmer Vin, som venligst havde fremsendt vinene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar