Som alle andre vinlande er Portugal såvel mainstream som
innovation. Satsning på det sikre og afsøgning af hjørnerne. Det nye. Det
alternative. Det eksperimenterende.
Er man nysgerrig på, hvad der rører sig i underskoven, er
vinfestivalen Simplesmente Vinho, som finder sted i februar i Porto, et besøg
værd. Her deltager en lang række producenter – især portugisiske, men også fra
andre lande – som alle på en eller anden måde skiller sig lidt ud fra
hovedstrømmen. Det kan være naturvin og økologi, det kan være en anderledes
fermentering med f.eks. øget skindkontakt, brug af alternative druesorter eller
eksperimenter med fadlagring.
Jeg besøgte Simplesmente Vinho for et par år siden,
inviteret af den energiske og altid venlige initiativtager og arrangør, João
Roseira fra Quinta do Infantado i Douro, og igen her i februar måned før
Corona-virus satte en stopper for den slags aktiviteter.
Jeg smagte lidt af hvert, da jeg både ville stifte
bekendtskab med nogle producenter, jeg var blevet nysgerrig på, udforske mindre
kendte regioner, hilse på gode venner og researche lidt på Bairrada, som jeg
senere i år skal skrive en artikel om til bladet Din Vinguide. Mine noter er meget
kortfattede, men her er lidt stikord og nogle korte præsentationer af nogle af
udstillerne.
Adega do Vulcãno, Azorerne
Det er spændende for tiden at følge Azorerne – de små vulkanøer
langt ude i Atlanterhavet, ca. 1.500 km fra Lissabon. Hovedøen hedder São Miguel,
men det er især Pico, som er interessant vinmæssigt, hvor druesorter som
verdelho, terrantez do Pico og arinto dos Acores leverer sprøde, mineralske
hvidvine.
Jeg har tidligere præsenteret António Macanitas Azores WineCompany, og på Simplesmente Vinho stiftede jeg bekendtskab med Adega do Vulcãno
– et ny producent fra 2015, som har vinmarker både på Pico og den lille naboø
Faial
Jeg smagte en dejlig frisk, tør og mineralsk Ameixâmbar 2018
på arinto dos Açores og Rola Pipa do Pico 2017, ligeledes mineralsk og med god
tekstur og dybde bag friskheden.
Quinta Várzea da Peda, Lisboa
Mindre quinta ved Bombarral i underregionen Óbidos i Lisboa.
Ved smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved den store
vinfestival Essencia do Vinho havde jeg allerede smagt deres Arinto Reserva,
som blev præsenteret af Tomás Emídio, der driver familiequintaen, Quinta Várzea da Peda, sammen med sin
bror Alberto.
Tomás var også til stede på Simplesmente Vinho, og jeg smagte
deres Òbidos Branco lavet på fernão pires og arinto fra samme mark, men i
forskellige højder. En spændende vin, som også fandtes i en fadlagret udgave,
Branco Macerado, som var meget aromatisk, strågul, fyldig og med balancerende
friskhed. Endelig smagte jeg en rødvin, Tinto Reserva 2015 på syrah og touriga
nacional. En frisk vin med god frugt.
Brødrene arbejder med mindst mulig indgriben i såvel mark
som kælder.
Courelas da Torre, Alentejo
Bag Courelas da Torre står Agrovinaz, der ejes af familien
Falé og er hjemhørende i Redondo i Alentejo. De 17 hektar vinmarker drives
økologisk.
Jeg smagte to hvide og en rosé. Courelas da Torre Branco
2019 var frisk med udpræget citrus karakter. Luminoso Natural er en orangevin
lavet med skindkontakt på et blend af arinto, fernão pires og antão vaz, god
duft og smag af fersken og god tekstur. Endelig smagte jeg også deres Rosé
2019. Et godt bevis på, at Alentejo ikke kun er store producenter, men også små
alternative.
Adega Viúva Gomes, Colares
Adega Viúva Gomes drives af far og søn, José og Diogo Baeta, som er 4. og 5.
generation i den familieejede virksomhed, der rækker tilbage til 1808,
hjemhørende i Colares – den lille unikke region for foden af Sintra-bjergene og
ud mod Atlanterhavet, hvor vinstokke vokser i den sandede jord (læs mere om
Colares her). Colares, som ellers har været lidt glemt og truet af udryddelse,
synes at have fået ny opmærksomhed både med deres friske vine og vine på de for
området traditionelle sorter malvasia de Colares og ramisco.
Jeg smagte deres mere moderne vine, kaldet Pirata, i både
hvid og rød udgave, den første på malvasia og med stor friskhed, den anden på
castelão med frisk næse og frisk frugt med røde bær. Endelig smagte jeg også de
to udmærkede og mere traditionelle Colares-vine; en spændende og dejlig Genuino
Branco på malvasia og tilsvarende rød på ramisco, begge dejlige og spændende og
med de særlige karaktertræk fra Colares.
Casas do Côro,
Beira Interior
Det højt beliggende Beira Interior er en af de mere
upåagtede vinregioner i Portugal, men i en positiv udviklingsfase. Granitjord
og marker i 600 meter højde giver friske og mineralske vine, men også vine med
god kompleksitet.
Jeg smagte bl.a. Entrada Branco 2018 den dejlige og
aromatiske Reserva Branco 2018 samt en meget speciel, men ganske lækker hvid
Reserva, Casas do Côro Jura Flor Nobre. Selveste Dirk Niepoort har i øvrigt
være involveret i projektet.
Conceito Vinhos, Douro
Conceito fra Douro har jeg smagt før, både hvad angår
almindelig vin og portvin. Jeg smagte en ung, dejlig aromatisk og mineralsk
rødvin, som havde brug for mere tid samt en lys rubin, frisk og aromatisk, men
også fyldig og tanninfuld Bastardo 2019 samt Ontem Tinto 2017 baseret på druer
(bl.a. rufete, touriga franca og tinta roriz) fra en gammel vinmark mellem
Douro og Dâo. Frisk i munden og med god kompleksitet.
Winemaker Rita Marques er helt sikkert værd at stifte
bekendtskab med, og faktisk er Conceito allerede på det danske marked, da huset
importeres af vinho.dk
Viera de Sousa, Douro
Efterfølgende smagte jeg endnu en rødvin på Rufete, denne
gang en enkeltdruevin fra Viera de Sousa, som vanen tro var repræsenteret af
søstrene Luisa og Maria med førstnævnte som den meget talentfulde winemaker.
Foruden den spændende, men lidt rustikke Rufete 2018 smagte
jeg også deres Reserva Tinto. Fik ikke taget noter, men Viera de Sousa leverer
helt sikkert også god kvalitet, når det gælder Douro-vine – akkurat som det
gælder for portvin. Huset er i import hos Drik Portvin.
Quinta das Bágeiras, Bairrada
Jeg har tidligere prøvesmagt et udvalg af vine fra Quintadas Bágeiras i Bairrada (læs omtalen her), hvis winemaker Mário Sérgio Alves Nuno var blandt
initiativtagerne til Baga Friends – den gruppe af vinfolk, der siden 2010 har
arbejdet for bevarelse og udbredelse af regionens vigtigste druesort Baga.
Foruden Mário Sérgio Nuno tæller gruppen bl.a. Luis og Filipa Pato samt Dirk Niepoort.
Denne gang smagte jeg deres Garrafeira Branco 2017, en
ufiltreret hvidvin med flot tekstur. Quinta das Bágeiras importeres i øvrigt af
vinho.dk
Luís Pato, Bairrada
Apropos Baga Friends var næste stop netop Luís Pato, hvor
datteren (og dermed søster til Filipa) Maria João Pato skænkede ud.
Jeg smagte en dejlig kompleks Espumante Branco 1998 og en
delikat rosé lavet på Baga. Derefter fulgte Baga Vinhas Velhas fra såvel 2017
som 2007, hvilket fint illustrerede potentialet og udvikling fra en mere rå og
tannifyldt vin til en blød og afrundet udgave, som dog stadig var med bløde
tanniner og flere år foran sig. Spændende vine fra regionens grand old man.
Quinta da Vacariça, Bairrada
En tredje producent i Bairrada, som fik et kort besøg (dog
uden noteskrivning) var Quinta da Vacariça – en forholdsvis ny producent
etableret i 2008.
Her smagte jeg deres Garrafeira i flere årgange – igen et
bevis på de gode udviklingsmuligheder vinene fra Bairrada har.
Serra Oca, Quinta do Olival da Murta, Lisboa
Winemaker Joana Vivas var jeg ligeledes stødt på ved
smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved Essencia do Vinho. Med
afsæt i familieejede Quinta do Olival da Murta i Lisboa-regionen, laver hun
vine på portugisiske druesorter og med mindst mulig intervention under navnet
Serra Oca og baseret på forskellige druer.
Jeg smagte bl.a. et blend på fernão pires, arinto og moscatel
samt en rødvin fra 2015 baseret på et blend af aragonez, touriga nacional og castelão.
Quinta do Infantado, Douro
Sidste stop blev hos værten – eller rettere sagt hans søn
Alvaro Roseira, der arbejder sammen med João som winemaker hos familieforetagenet Quinta do Infantado.
Jeg smagte først en endnu ikke udgivet, men meget lovende
hvidvin fra 2019, som Alvaro kaldte for en ”grøn hybrid”. Derefter fulgte den
økologiske rødvin fra 2015 og endelig sluttede jeg med to glimrende Vintage
portvine: Vintage 2016 og en knastør og fyldig Vintage 2017 med godt med tørre
tanniner i enden.
Endelig skal det da lige nævnes, at jeg bl.a. også fik hilst
på gode producenter som Dirk Niepoort, Quinta do Pôpa, Sem Igual, Filipa Pato,
Quinta de Santiago og altid charmerende Joana Santiago. Som nævnt kan vinfestvalen
varmt anbefales, hvis man – hvad enten man er importør eller bare vinelsker – ønsker
at se og smage, hvad der sker i Portugal netop nu. Det gælder såvel de store
vinregioner, som hele tiden udvikler sig, og de mindre og ikke så kendte som Azorerne
og Colares.
Simplesmente Vinho bliver afholdt samtidig med en store
vinmesse, Essência do Vinho, i Palácio da Bolsa, hvor en international jury
kårer Portugals 10 bedste vine. Læs min artikel herom i Vinbladet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar