Omtalte vine er sponseret af producenten.
Quinta da Boeira – eller blot Boeira, som de også markedsfører sig under – er blandt de nye spillere i portvinsbranchen. Registreret som portvinsproducent så sent som i 2017, men med et længere tilløb, idet selskabet etablerede sig i 1999, hvor de købte selve Quintaen midt i Gaia.
Men rødderne er endnu ældre, ligesom Boeira også sender
gamle portvine på markedet. Porteføljen omfatter Vintage og LBV, hvid portvin, hele
rækken af Tawny med alder samt forskellige Colheitas og en Very Old Tawny, idet
de har opkøbt gamle fade rundt omkring på vingårdene i Douro.
Deres 40 års Tawny har hidtil ikke været sendt ud i
butikkerne herhjemme. Det bliver den nu, og i den forbindelse sendte Boeira en
flaske til test. Vinen blev smagt over to dage godt afkølet, men fik tid til at
temperere i glasset.
40 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesa,
Tinto Francesa, Tinto Cão, Tinta Roriz m.fl. Orangebrun med rødlige toner og flot
skær, klar. Hasselnødder, marcipan, karamel, valnød, lidt appelsinskal og
tørrede abrikoser. Let og blød i munden, forholdsvis elegant med ok
kompleksitet, nødder, honning, tørrede frugter og en smule balsamico, mindre
sød end andre vine fra huset og fint balanceret med syre og friskhed. Delikat
men ikke helt med typisk 40 års tyngde og intensitet i stilen, lang hale (92).
Foruden denne 40 års Tawny har jeg også prøvet en lille, men
glimrende gimmick fra Quinta da Boeira i form af mere end 100 års Colheita på
spray! Ja, du læste rigtigt. En lille flaske med 100 mm med label, hvor et
romersk C omkranser en tegning af quintaen, og med indbygget sprayfunktion, som
vi kender det fra parfumeafdelingen. Ikke til ansigtet eller under armene, men
direkte i munden. Et lille pift giver ikke meget. Der skal en del flere til. Men
heldigvis synker det kun langsomt i flasken, selv om man er flere, der prøver.
Og det sidste er faktisk pointen. For nej. Man smager ikke
vinen på samme måde, som hvis man får skænket et ordentligt glas. En normal
smagning kan jo inddeles i fire faser. Først synsindtryk, derefter duften, så
selve smagningen og endelig helhedskonklusionen. Flasken er gennemsigtig, så
det første kan opleves, men dog ikke som i et glas, hvor intensiteten er
tydeligere. Derefter springer man direkte til smagen, og selv om den største
del af det, man smager, faktisk hidrører fra lugtesansen, vil det aldrig være
det samme som at dyppe næsen langt ned i glasset. Og af samme grund kniber det
også med at kunne danne sig et ordentligt helhedsindtryk.
Men man får en klar fornemmelse af vinen, dens karakter og
stil og ikke mindst dens alder. Figner, balsamico, farin, tørrede frugter og
valnød. Ok syre. Samtidig muliggør sprayidéen som nævnt, at langt flere kan få
dette indtryk, hvis man delagtiggør venner og bekendte, som måske aldrig vil
komme i nærheden af en portvin fra 1917. Og som derved kan få øjnene op for
kvaliteten ved gammel portvin. Derfor vil den også være brugbar ved messer
eller smagninger, hvor priserne på gammel portvin gør det svært at skænke bredt
ud, men hvor en lille flaske med mange pift kan strække langt.
Så stor ros for idéen, andre producenter af Very Old Tawny
godt kunne lade sig inspirere af. Der er fremstillet 1.000 eksemplarer af sprayen,
men heldigvis har jeg smagt vinen et par gange på almindelig vis, så noter har
jeg i forvejen.
Vinen er i øvrigt baseret på et fad, som har tilhørt familien
Strecht Monteiro, men hvor de nødvendige papirer for at blive godkendt som
Colheita mangler. Men der skulle altså være tale om årgang 1917, og IVDP har da
også godkendt den som Very Old Tawny. The same old story som så mange andre i
genren.
Læs også om Quinta da Boeira Vintage 2018 og smagenoter på
ovennævnte Very Old Tawny i min artikel i Vinbladet
Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar