Portvine fra Sequeirinha

Gold Drink, Sequeirinha og Quinta de Maroccos. Tre navne, der hører sammen, og som med to energiske søstre i spidsen for tiden markedsfører sig i Danmark ved festivaler og smagninger. Lige inden jul gjaldt det en smagning hos vinbaren Salute i Odense, hvor begge søstre fortalte om sig selv og deres portvin, og hvor vi smagte otte forskellige vine. Men inden noterne først en nærmere præsentation af søstrene og de tre navne, der indledte denne artikel.

Kører man fra Régua langs Douro mod Pinhão er Quinta de Maroccos en af de første vingårde man passerer, ca. midtvejs mellem motorvejsbroen og Régua-dæmningen. På stedet lå der tidligere et kloster og efter sigende skulle den gamle vingårds navn hidrøre fra, at Franciskanermunkene udvandrede til Marokko.

Gennem flere generationer har quintaen tilhørt familien Correia de Sequeira. Der er dyrket druer og lavet portvin på stedet længe, men tidligere blev det solgt som bulk til store firmaer som Ramos Pinto og Cockburn. Som det gælder for så mange andre familieejede quintaer kom beslutningen om selv at lægge navn til portvinen efter lovændringen i 1986, hvor det efter Portugals optagelse i EU blev tilladt at eksportere portvin direkte fra Douro og uden om de store selskaber i Vila Nova de Gaia. César Augusto Sequeira Correia besluttede sig et par år efter at stå på egne ben, men startede stille og roligt med producere lidt portvin, lægge fade til side i kælderen og sideløbende stadig afsætte til andre. Midt i 90´erne kom produktionen for alvor i gang, og samtidig blev der igangsat et større restaureringsarbejde, hvor der bl.a. blev satset på vinturisme.

Med tiden blev de to døtre, Rita og Catarina, også involveret i driften – Rita i 2001 som winemaker og ønolog og senere fulgte Catarina som økonom med ansvar for salg og markedsføring. For at markere ”tronskiftet” valgt søstrene i 2009 at danne selskabet Golddrink og lancere det nye brand Sequeirinha, hvor diminutiven ”inha” efter familienavnet henviser til, at det er de unge, der står bag. Druematerialet til Sequeirinha kommer fra såvel Quinta de Marrocos som familiens anden quinta Quinta de Vale de Sapos, som ligger tæt ved, i retning mod Lamego. I alt rådes der over 41 hektar vinmarker, og druerne fodpresses i granitlagares. Rita fungerer stadig som winemaker assisteret af Joana Duarte, som tidligere var ansat hos Bulas.

Der laves i dag portvin under forskellige brands, hvortil kommer en mindre produktion af bordvin samt druemarmelade og olivenolie. Hvad portvinen angår omfatter porteføljen hvide portvine, rosé, Ruby Reserva, LBV og Vintage samt Colheitas og Tawny med alder. Søstrene oplyste, at de regner med at frigive en 50 års Tawny i marts måned.

Søstrene fortalte endvidere, at de bruger en del Sousão i deres portvin og især i LBV og Vintage, ja faktisk udgør druesorten hele 70 % af Vintage 2020. Sousão bibringer farve, men også højt syreniveau. Sousão var tidligere især plantet i gamle blandede vinmarker (Vinhas Velhas), hvilket fx gælder Noval National, men de senere år har den fået lidt af en renæssance, og bliver nyplantet rundt om.

Her følger mine noter på de otte smagte vine fra Sequeirinha.

Port Rosé: Mørk laksefarvet. Røde bær, hindbær og lidt tuttifrutti. God mundfylde med røde bær og let krydret bund, høj balancerende syre, kort men ok hale. Faktisk en fin og fyldig rosé (88).

White Colheita 2010: Lys ravfarvet, orange. Citrus, mandel, abrikos, blomster. Mandel, honning og abrikos, til den tørre side og i fin balance, mellemlang hale (89).

LBV 2018: Mørk rubin, lys lilla kant. Solbær, brombær, mynte, lavendel og mørk chokolade. Mørke bær, mynte og friske urter, fin syre, pænt med bløde tanniner (89).

Vintage 2020: Blend af Touriga National, Touriga Franca, Tinta Roriz og efter sigende intet mindre end 70 % Sousão. Mørk rubin, nærmest sort og med lilla kant, uigennemsigtig. Krydret næse med grønne urter, solbær og lidt røgede noter. Kraftig og tæt med mørke bær, urter og mørk chokolade, lidt rustik, godt med syrebid, pænt med tanniner, medium hale med tørre tannier i enden. Savner lidt mere frugt og elegance (90).

10 års Tawny: Mørk tawnybrun, orange kant og lidt rubinrøde noter. Stadig med en smule primær frugt, men også ret udviklede fadnoter i form af hasselnødder, rosiner, valnød og lidt figen (89).

20 års Tawny: Lysere end 10 års, ravfarvet til tawnybrun. Diskret i første omgang, men mere ekspressiv, som temperaturen steg, nødder, mandel og lidt orangeskal. Frisk i starten, derefter lidt mere kompleks, blød og let cremet, let og elegant stil (90).

Colheita 2003: Tawnybrun med rødorange skær. Mandel, nødder og lidt læder og cigarkasse. Lidt skarp med høj syre, ikke så fyldig og kompleks, elegant og velbalanceret, medium hale. Ganske delikat (91).

40 års Tawny: Tawnybrun, lys med orange skær og grønlig kant. Blød og cremet med figen, hasselnødder, valnød, orangeskal og cigarkasse, flot syre og friskhed, fin balance, lang hale. Elegant og fin (93).

 

Jeg har tidligere prøvesmagt lidt vin og portvin fra Quinta de Marrocos. Læs min omtale her. Læs mere om Goldrink og deres brands her.