Portvinsfestival Det Ny Teater 2025

Første mandag i november var traditionen tro dagen for årets store portvinsfestival i København. Men vel at mærke på Det Ny Teater og ikke på Børsen som i gamle dage. Det kan man begræde, men sådan må det desværre værre, og så må vi leve med at lokalerne i teatret ikke er helt ideelle, da festivalen er spredt ud i gange og mindre lokaler med lidt plads til at trække sig tilbage i ro og mag.

Når det er sagt, var det vanen tro et flot udbud af producenter, vine og portugisiske gæster, Henrik Oldenburg havde fået samlet. Jeg fik smagt en del, men da der ikke som i gamle dage er en egentlig pressesmagning, er noterne få. Derfor blot lidt opremsning.

Jeg valgte at bruge en del af tiden på at smage hvid portvin, derefter lidt tawny og endelig Vintage portvin.

Hos Niepoort og Stefano Marello smagte jeg først en dejlig tør, sprød og spicy White Colheita 2012 samt deres Colheita 2013. Begge ganske fine glas.

Rozès 10 års hvid skænket af Karsten Søndergaard, som selvfølgelig også havde sin egen Quinta do Pégo med, var en noget anden stilart og mere til den søde side. Ganske vellavet, selv om jeg klart foretrækker de mere tørre udgaver. Det samme gjaldt hos Butler Nephew, hvor jeg smagte såvel 10 års som 20 års hvid.

Med Dalva var vi tilbage i den mere tørre stil med højt syreniveau. Jeg smagte først en dejlig frisk White Colheita 2007 og dernæst White Colheita 2015 –  en helt ny aftapning, som dog manglede lidt tid til at samle sig. Syren var lidt vel markant, men en ganske lovende vin. Endelig smagte jeg også deres Dry white Reserve, som dog ikke var helt tør og bød på lidt bitterhed.

Hos Bibi og Torben fra Vinho smagte jeg en ny aftapning af Furadas White Family Port, byggende på en række gamle fade, som er gået i arv i familien. En noget anderledes stil, og en vin jeg tidligere har smagt sammen med andre vine fra den lille producent Quinta da Furada (læs min præsentation her). Samme sted blev der også budt på Quinta da Devesas fine og fyldige White Colheita 2000.

Alexandre Botelho var mødt frem hos The Wine Company. Her smagte jeg Dos Santos 10 og 20 års hvid – begge udmærkede, men især sidstnævnte var et skønt glas med god kompleksitet og lidt skarp syre i enden (læs min præsentation af Dos Santos her).

Hos Det Portugisiske Hus havde Anita allieret sig med Helena Gomes fra Coimbra de Mattos og dermed Valriz, hvor jeg smagte sidstnævntes række af Tawny – lige fra 10 års til 50 års. Et spændende bekendtskab, hvor især 30 års og 40 års Tawny imponerede med rigtig fin balance og stor kompleksitet, hvorimod 20 års havde lidt vel skarp syre.

Hos Torben Mandrups Drik Portvin blev Colheita 2012 fra Viera de Sousa prøvet. En noget atypisk Colheita, da winemaker og blender Luisa Borges bevidst havde valgt at bevare en del primær frugt, så stilen fra mørkere og ikke så oxideret.

Jeg kiggede også forbi Taylor´s, som jo altid er et besøg værd. Her lagde jeg ud med deres Late Harvest 1975, som var et ganske skønt glas. Derefter skiftede jeg til Vintage, idet jeg smagte både Vintage 2000 og Vintage 1997 i magnum. Især 2000 var faktisk fin drikkelig nu. Mine erfaringer er da også, at Vintage 2000 generelt modner tidligere end de omkringliggende klassiske årgange 1997 og 2003. Men jeg vil nu stadig sige, at kvaliteten er i orden, og at der ikke kun er tale om en millennium-deklarering.

Jeg fortsatte med lidt andre Vintage i form af Croft Roeda Vintage 2018 med ungdommelig frugt og godt med tanniner hos Vinens Verden med, Barros Vintage 2005 og Blackett Vintage 2013.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at festivalen gav mulighed for at få hilst på såvel gamle som nye bekendt fra Portugal. Foruden de allerede nævnte, gjaldt det også Pedro Braga, João Belo og Marling Espejo fra Kopke Group, James Graham hos Churchill´s, Gustavo Devesas og Harry Symington fra Symington Family Estates, Mafalda Seixas fra Menin, Nuno da Sousa hos Quinta da Boeira, Nuno Sampaio Maia hos Ramos Pinto m.fl.

Dagen sluttede med en ældre portvin i form af Kopkes skønne Colheita 1965 skænket af Kim fr ViniPortugal – en perfekt afslutning på en lang dag med mange gode vine.