Rias Baixas og nye vine fra Spanien

Årligt arrangerer repræsentanter for forskellige vinproducerende lande små festivaler primært med vinhuse, som ikke allerede er til stede på det danske marked. Målet er at præsentere de nye huse for restauranter, vinskribenter og ikke mindst importører.

Jeg deltager af og til i sådanne smagninger og finder det faktisk sjovt at møde entusiastiske repræsentanter fra især mindre producenter, som brænder for at vise deres vine frem. Ofte kan det være meget forskellige vine og af svingende kvalitet, men det er altid lærerigt og ind i mellem falder jeg over vinhuse, som jeg da gerne så på det danske marked.

New Wines From Spain hed et sådant arrangement, som blev afholdt på Børsen i København i sidste uge med deltagelse fra 34 forskellige producenter dækkende det meste af Spanien, men især de kendte vinregioner Ribeira Del Duero og Rioja. Da jeg faktisk havde en større portvinssmagning i vente senere på dagen – en test af mere end 50 forskellige vintage og LBV vine for vinbladet Din Vinguide – besøgte jeg kun enkelte stande, og jeg valgte hovedsageligt at koncentrere mig om hvidvine fra Rias Baixas. Derfor først et par ord om denne galiciske region i det nordvestlige hjørne af Spanien lige over Portugal.

Mad og vin følges ofte af. Det gør det også i Rias Baixas, hvor de sprøde og aromatiske hvidvine gør sig glimrende til skaldyr og fisk, som regionen er rig på. Såvel landskabsmæssigt som vinmæssigt er det frodige Rias Baixas lidt af et sidestykke til Minho og dermed Vinho Verde i det nordlige Portugal lige på den anden side af grænsen, som udgøres af floden Minho (eller Miño, som den hedder på spansk).

Druemæssigt er det da også den fremragende albariño (alvarinho i Portugal), der dominerer. Ja, faktisk udgør den efter sigende hele 95 % af produktionen suppleret af sorter som treixadura og loureira blanca samt en smule røde sorter heriblandt den interessante og fremstormende mencía. Albariño er aromatisk. mineralsk og med høj syre. Den har ofte duft og smag af citrus og grønne æbler, men også mere eksotiske frugter som melon, abrikos, fersken, ananas, kiwi eller passionsfrugt. Og så kan den faktisk udvikle sig ved lagring.

Jeg lagde ud med at besøge HGA Bodegas, hvor jeg smagte følgende vine:

Pazo de Villarei 2016: 100 % albariño, lagret 4 måneder på bærmen. Duft af grape, citrus og tropiske frugter. Frisk med høj syre. Ukompleks, men fint drikkelig.

Altos de Torona 2016: 100 % albariño, lagret 6 måneder på bærmen. Lidt dybere med fin, men ikke kraftig duft af citrus og tropiske frugter. God fylde i munden med fin frugt, men måske lidt lav på syre. Fin eftersmag.

Altos de Torona Rosal 2016: Blend af 75 % albariño, 15 % caiño blanco og 10 % loureiro, lagret 5 måneder på bærmen. Flot og elegant næse med pære og grape og lidt kiwifrugt. Floral og elegant stil med citrusfrugt i munden og god friskhed og syre.

Altos de Torona Godello 2016: 100 % godello, lagret 5 måneder på bærmen. Citrus og græs i næsen, fin friskhed, let tropisk.

Regina Viarum Mencia 2016: Lavet på 100 % mencía fra regionen Ribeira Sacra, som ligger lidt mere inde i landet, men stadig i Galicien. Fin ligefrem frugt i næsen med kirsebær og hindbær. God struktur og balance med frisk frugt og mineralitet.

Næste stop var hos Ferrer Family Wines, som er hjemhørende i Catalonien og faktisk er en del af den store Freixenet koncern, men også fremstiller vine fra andre steder i landet. Her smagte jeg:

La Fontana 2016: 100 5 albariño. Citrus og blomster i næsen, men uden tropiske noter. Frisk og ligefrem.

Nauto Xarello 2015: Hvidvin fra Catalonien, lavet på xarel-lo, som især anvendes til Cava. Let og frisk med høj syre.

Susana Sempre Blanc 2015: Hvidvin fra Mallorca på blend af prensal, chardonnay og viognier. Duft af græs og citrus. Fint med frugt og fyldig, men lidt lav på syre. En ok madvin.

Manuscrito er navnet på et spændende nyere projekt, som har specialiseret sig i karakteristiske spanske enkeltdruevine fra de forskellige regioner og med stor vægt på den rene frugt og minimal fadlagring. Målet er at vise druesorterne, som de er. Jeg smagte følgende vine:

Manuscrito Albariño 2014 (Rias Baixas): Frisk med grape og pære samt lidt tropiske noter, fin syre og friskhed.

Manuscrito Txakoli 2014 (Txakoli de Álava): Lys med lidt bærduft og mineralitet. Let i munden.

Manuscrito Mencía 2014 (Bierzo): Frisk duft af røde bær, friske druer og god saftighed. En ligefrem og frugtbaseret pleaser, men uden kompleksitet.

Endelig sluttede jeg af med en udmærket serie vine fra Bodegas Carchelo i Jumilla, som er mest kendt for sine røde vine på monastrell. Jeg smagte deres syrah-baserede Altico, Vedré og Canalizo som begge var et blend af monastrell, syrah og tempranillo, men med henholdsvis 14 og 18 måneder på fad samt Carchelo Selecto med samme sammensætning tilført 15 % cabernet sauvignon og 12 måneder på fad. En spændende serie fra en udmærket producent, som allerede er at finde på det danske marked. Håber at kunne smage dem lidt mere udførligt en anden gang.

Konklusioner?

For det første kan det konstateres, at Spanien også producerer udmærket hvidvin, som fortjener mere opmærksomhed. Det gælder over det meste af landet, men især i det nordvestlige hjørne og altså Rias Baixas. Da det er samme druesorter, der benyttes, og da der ikke er de store forskellige i terroir, er vinene fra Rias Baixas selvfølgelig sammenlignelige med portugisiske Vinho Verde. Generelt synes jeg dog at have mødt større grad af friskhed – og også højere kvalitet – i Portugal, men det skyldes sikkert blot, at mit kendskab er mindre.

For det andet er der flere mindre kendte vinregioner, som det er værd at holde øje med herhjemme, hvor vi oftest ender i Ribeira Del Duero eller Rioja. Foruden Rias Baixas kan jeg således anbefale vine fra Bierzo og Jumilla, som nye spændende bekendtskaber.