Vintage 1977

Generelt pænt niveau, enkelte skuffelser, men også nogle positive overraskelser. Det var, hvad der blev budt på forleden i The Vintage Port Club i Odense, som havde sat Vintage fra 1977 på programmet.

40 år der gået, siden Vintage 1977 blev høstet. Det er lang tid, men for store portvinsårgange skulle det ikke være noget problem, idet det tager tid at modnes. Tænk bare på Vintage 1966, som først nu folder sig fuldt ud.

Om årgang 1977 skriver Henrik Oldenburg i sin bog ”Portvin” bl.a.: ”Årgangens bedste vine er velbalancerede, fordi vejret var så omskifteligt. Saftige, potente vine med stor holdbarhed. Lille høst, høj kvalitet”. Ifølge Richard Mayson er der tale om koncentrerede vine, hvoraf nogle udviklede sig hurtigere end forventet. Og endelig kan nævnes, at tyske Axel Probst om årgangen skriver, at vinene er meget gode og flot strukturerede, men at der også en tale om en lidt varieret årgang, da der er stor forskel på modningstempoet. 

Vi smagte et udvalg af de højest ratede vine i årgangen, og der var tale om vine, som af Wine Spectator har fået mellem 85 og 100 point, så forventningerne var store. Endvidere kan fortælles, at der faktisk var to gange Dow´s på programmet – både deres almindelige deklarerede og Single Quinta Vintage fra Quinta do Bomfim. Sidstnævnt er lidt speciel, da den ikke figurerer i de officielle optegnelser, hvilket skyldes, at den kun blev fremstillet i et mindre parti for det danske marked, hvor importøren ønskede en vintage fra året til sine trofaste kunder. Ifølge Dominic Symington foregik det tidligere af og til sådan, men han gør dog opmærksom på, at vinen selvfølgelig har den fornødne kvalitet og er godkendt af IVDP efter alle forskrifter.

Vinene var dekanteret 2-3 timer inden smagningen. Alle vine blev serveret semiblindt (vi kendte husene, men ikke rækkefølgen) på samme tid, så der var mulighed for, at de kunne udvikle sig i glasset, hvilket nogle af vinene havde god gavn af.

Her er min noter og point fra smagningen, listet i den rækkefølge de var linet op:

Delaforce 1977: Tawnybrun med rødlig kerne, lys og lidt uklar. Let apotekernæse, som dog forsvandt efter nogen tid. Ekspressiv med røde bær. God fylde i munden, moden, men stadig med fin frugt. Ikke så kompleks, men god lang hale (91).

Dow´s Quinta do Bomfim 1977: Flot rødbrun og mahognifarvet, klar med fint orange skær. Lidt tilbageholdende i næsen til at begynde med, men åbnede siden op med noter af ribs og kirsebær. Kraftig og fyldig i munden, tør, let krydret og med lang hale. Harmonisk og med fin syrebalance. Dejlig moden, men nok på toppen nu (95).

Dow´s 1977: Tawnybrun og lidt uklar. Fæl duft at kamfer og eddike (volatil syre), som ikke aftog og også prægede smagen. Dette gjaldt vist i forskellige grad alle tre flasker, men der var delte meninger om graden.

Ferreira 1977: Lys rødbrun, flot klarhed. Fin dugt af syrnede kirsebær, men også en anelse apotekerpræg. Elegant og behagelig i munden, fin syre og let sprittet, men måske savnes lidt frugtfylde (90).

Graham´s 1977: Rødbrun, lys og flot klar. Røde bær og lidt grønne noter, måske mynte. Lidt tynd på frugt, men med fin syre og kort hale. Måske lidt lukket lige nu, men er dog i tvivl om potentialet på sigt (89).

Quarles Harris 1977: Rødbrun med lys kant. Duft at syrnede kirsebær og en snert acetone. Fin og fyldig i munden, tør, krydret og elegant (89).

Smith Woodhouse 1977: Skelnede sig ud med sin mørke rubine farve, medium intens. Solbær og andre mørke bær i næsen. God frugt og fin balance, men savner lidt dybde og potens i første omgang, fin eftersmag. Lovede mere, end den kunne holde (91).

Taylor´s 1977: Tawnybrun, let med rød kerne. God næse, men skal dog hives lidt op af glasset, noter af solbær og andre mørke bær. Røde bær og fin elegance i munden, tør. Lukket i starten, men vandt frem i løbet af aftenen og endte som et udmærket glas (93).

Warre 1977: Flot lys rubinfarvet med lys let brunlig kant, klar. Nogen kamfer og volatil syre i næsen, som desværre overskygger lidt. Ok i munden med røde bær, men ikke harmonisk (87).

Fonseca 1977: Rød rubin med lys kant og fint skær. Dejlig bærduft med kirsebær. Jordbær og andre røde bær i munden, god frugt, flot syre og fint balanceret. Et udmærket glas (94).

Niepoort 1977: Rødbrun, mahogni. Ekspressiv i næsen med røde bær og let krydret God fylde i munden og fint balanceret. Kraftig og saftig og har stadig potentiale til at udvikle sig videre. Et flot glas (94).

Offleys Boa Vista 1977: Lys tawnybrun, let uklar. Diskret i næsen med lidt frugt og tawnynoter, men også let sprittet. Overrasker dog positivt i munden med flot modnet stil. Afdæmpet og elegant med fin balance mellem frugt og syre. Er nok på sit højeste nu (94).

Samlet set en smagning med generel god kvalitet, som dog også viste årgangens ujævnhed. Nogle af vinene var fuldt modnet og nok ved at nærme sig tiden, hvor de vil være på retur. Andre havde stadig potentiale til at udvikle sig. Og så var der desværre enkelte som ikke præsterede efter forventningerne – i al fald ikke denne aften.

Efter smagningen blev der afgivet point, og her kårede forsamlingen Fonseca som aftenens bedste vin skarpt forfulgt af Niepoort og med Smith Woodhouse, Grahams og Warre på de efterfølgende pladser. Min egen favorit, Quinta do Bomfim, faldt derimod ikke i alles smag og endte på 10. pladsen. Det samlede resultat af afstemningen kan ses på klubbens hjemmeside.