Portvin på Børsen

Den første mandag i november har jeg for vane at deltage i den årlige Portvinsfestival på Børsen i København. Det er forfatteren bag værket ”Portvin”, Henrik Oldenburg, der arrangerer festivalen, og det har han gjort siden 1988 – dog ikke alle årene på Børsen. Siden er landet blevet beriget med andre festivaler, hvilket vidner om portvins øgede popularitet.

Portvinsfestivalen er delt i en åben og en mere lukket afdeling. Den åbne består af to seancer af to timer, hvortil alle kan købe billet og dermed adgang til frit at smage løs ved samtlige stande. En del steder kræver det dog ekstra betaling pr. glas, hvis man vil nyde nogle af de ældre og mere sjældne dråber. Den lukkede afdeling består af en såkaldt professionel smagning for restauratører mv., som kræver særlig invitation, samt en pressesmagning med et enkelt hus og gerne omkring et specielt tema. Sidstnævnte er kun for vinskribenter og repræsentanter for portvinsklubber.

Jeg har deltaget i pressesmagningen i adskillige år efterhånden og derfor fået mange gode oplevelser. Niveauet veksler, ligesom det er forskelligt, om smagningen kun omhandler portvin eller også bordvine, da de fleste producenter jo har begge dele i deres portefølje i dag. Pressesmagningen i år var med Dirk Niepoort, som havde udvalgt såvel bordvine som portvine fra huset under temaet tradition og fornyelse. Læs mere herom snarligt i en anden post.

Derudover blev det til smagning ved de forskellige stande inden og efter pressesmagningen. Jeg lagde ud med at besøge Vino Gaudium, som var med på festivalen for første gang. Vino Gaudium har mest gjort det i bordvin og importerer f.eks. vine fra den fremragende Alentejo-producent Mouchão, som jeg besøgte i foråret (læs mere her) og nyligt gav god omtale i en artikel om Alentejo i vinbladet Din Vinguide. Men der er også portvin på programmet, og jeg valgte at smage hele serien fra Quinta da Sequeira – et hus, jeg ikke har smagt før (jo, de findes, da der hele tiden kommer nye til).

Quinta da Sequeira er en familieejet quinta, som ligger ved Vila Nova de Foz Cõa tæt ved en spanske grænse i et område, hvor f.eks. Ramos Pinto også har deres Quinta de Ervamoira. Huset blev grundlagt i 1899 og ejes i dag af efterkommere til grundlæggeren. Der produceres såvel bordvin som portvin med afsæt i de 15 hektar vinmarker tilplantet med traditionelle druesorter fra Douro.

Noterne er lidt kortfattede, men følgende vine blev smagt:

Ruby: Fin afrundet med god frugt og syre. Et ok glas almindelig og ligefrem ruby, når det nydes afkølet.

Special Reserva: Mørk rubin. Hyldebær og mørke bær i næsen, god frugtfylde, kraftig og pænt med tanniner. Ruby Reserva er en lidt overset kategori, som faktisk byder på flere gode oplevelser, hvilket også gjorde sig gældende her.

LBV 2012: Mere frugtfylde og lidt kraftigere med integrerede tanniner. Mørke bær, let krydret.

10 års Tawny: Mandel i næse og mund. Tørrede frugter og mandler, elegant og tør stil med fin balance mellem frugt og syre.

20 års Tawny: Ekspressiv og med mere fyldig stil og god struktur, tørrede frugter og mandler. Dejlig i munden.

Efter Niepoort smagningen blev det til en del samtaler samt lidt lystsmagning uden noteskriveri. Her besøgte jeg bl.a. Miguel Braga og Peter Skov hos Pass the Port, hvor jeg smagte 10 og 20 års Tawny fra Bragas Rio Bom (alias Quinta do Mourão) – glimrende glas i den kraftige og lidt rustikke ende af skalaen.

Jeg fik også prøvet orange portvin fra Quinta da Prelada hos Torben Mandrups Drik Portvin. En anderledes nyskabelse, som fint kan nydes afkølet. Vinene er lavet på hvide druer, men farven skyldes dog ikke lang skindkontakt som i anden orange vin, men at vinen efterfølgende lagrede i et fad, der tidligere har været brugt til LBV eller Vintage, hvilket så har givet lidt afsmitning. 

Hos Andresen nød jeg en 40 års hvid portvin i selskab med Carlos Flores. Andresen importeres nu hos nystartede Vinimondo, som de to garvede fyre Henrik Marcussen og Marco Andreis står bag. Foruden Andresen præsenterede Vinomondo også det nye brand Palmer fra Van Zeller og Barão de Vilar. Da jeg venligt fik en lille prøvepakke med hjem, valgte jeg at springe dem over på Børsen, men vender tilbage senere, når jeg har haft tid til at smage.

Hos H.J. Hansen og Grahams fik jeg en god snak med min gamle bekendte og fælles Benfica-fan Gustavo Devesas, og jeg prøvede deres udmærkede Crusted Port og 20 års Tawny. Hos Philipson og Burmester fik jeg hilst på den nye eksportansvarlige for det danske marked, Stefano Marello, som venligt skænkede en Colheita 1957.

Endelig sluttede jeg traditionen tro med en 20 års Tawny fra Ramos Pinto, hvor jeg også fik en god lang snak med Jorge Rosas om Confraria og den lidt omdiskuterede Vintage 2015.

Der blev altså brugt en del tid på samtaler med såvel importører som producenter, men det er jo netop det spændende ved sådan en festival. Mange stande og huse blev ikke besøgt. Men om et år er der jo en ny udgave – og inden da festivaler i Aarhus, Roskilde og Odense.