Smith Woodhouse – et lidt overset brand

Der er navne, som altid fremhæves, når vi taler om god Vintage portvin. Og så er der andre, der er mindre synlige, men sjældent skuffer, hverken hvad pris eller kvalitet angår. Et sådant hus er Smith Woodhouse, der sammen med Quarles Harris og Gould Campbell tilhører de mindre kendte og måske lidt oversete brands, som Symington Family Estates ejer. Rimelig kvalitet og derfor også overraskende gode placeringer ved blindsmagninger, men selvfølgelig i skyggen af Graham´s, Dow´s, Warre og Cockburn.

Smith Woodhouse blev grundlagt i 1784 af Christopher Smith, som åbnede et kontor i Porto med henblik på afskibning af portvin til England. Smith-familien blev siden suppleret af brødrene William og James Woodhouse, og navnet skiftede i 1928 til det nuværende. Senere igen blev huset overtaget af Graham´s, hvorfor det fulgte med, da Graham´s blev købt af Symington-familien i 1970.

Heldigvis ser det ud til, at Smith Woodhouse ikke er på vej til at blive udfaset – en risiko mindre brands i store selskaber ellers kan løbe. I 2016, den seneste store Vintage-årgang, var Smith Woodhouse således at finde blandt de mange deklareringer.

I The Vintage Port Club har Smith Woodhouse jævnligt være medtaget på smagninger, men i sidste uge var første gang, hvor vi havde en egentlig vertikalsmagning af huset med 10 Vintage fra perioden 1970 til 2011, hvoraf en enkelt var Single Quinta fra Quinta da Madelena ved Rio Torto, samt en crusted port og en LBV.

Følgende vine blev smagt:

Crusted Port (flasket i 2013): Meget mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Frisk næse med masser af frugt, brombær, solbær og lidt kærnemælkspræg. Mørke bør og mærk chokolade, let krydret med pænt tanninbid, potent og med lidt grovkornet tekstur (88).

LBV 2004: Mørk rubin med lidt lys kant. Mørke bær, brombær, solbær og lidt kaffe. Let cremet i munden, fyldig med god syre og fin balance. Ikke så kompleks, men med fin struktur, dejlig drikkelig (85).

Vintage 2011: Mørk rubin med lilla kant og skær, flot. Mørke bær, solbær, te, lidt kærnemælk og lidt grønne noter. Forholdsvis åben og tilgængelig trods sin unge alder, godt med frisk frugt, pænt bid og godt med tanniner, pænt balanceret. Har mange år foran sig og vil udvikle sig flot (91).

Vintage 2003: Mørk rubin, ikke så tæt. Ikke så kraftig i næsen med ung frugt, hyldebær, solbær og mørk chokolade. Dejlig i munden, krydret og med mørke bær, flot syre og god balance, lidt bid samt lidt pebret og skarp eftersmag (90).

Vintage 2000: Mørk rubin, rødlig kant. Lidt lukket i næsen, blåbær og boysenbær samt lidt grønne noter. Lidt skarp med kraftig syre, som overdøver frugten lidt, pænt med tanniner, lidt i ubalance lige nu, men tror den vil blive bedre (89).

Vintage 1997: Brunrød, mørk tawnyfarvet. I første omgang med farin og kaffe samt lidt laktose i næsen, let oxideret præg. Ligeledes lidt laktosesmag i munden, ikke så meget frugt. Den haltede, men blev faktisk bedre ud på aftenen, hvor den egentlig skulle have haft højere karakterer, end den fik (83).

Madalena Vintage 1996: Mørk rubin. Ung frisk frugt, hyldebær og solbær. Blød i munden, ikke så kompleks, hør syre, savner lidt frugt og skarpere struktur, lidt vel rustik (87).

Vintage 1994: Rubin med lys kant. Fin frugt i næsen med hyldebær og lidt mørk chokolade. Høj syre og bløde afdæmpede tanniner, savner igen lidt frugtfylde. Rimeligt udviklet og trods alt nogenlunde balanceret (90).

Vintage 1985: Lys rubinrød med lys kant. Duft af røde bær og lidt jordbær. Dejlig i munden, let krydret med røde bær og ok syre. Vil nok ikke holde i mange år, da den var lidt lav på frugt, men dejlig moden og drikkelig nu (91).

Vintage 1983: Mørk rubin. Fin duft med mørke bær og hyld. Dejlig i munden med god frugtfylde, fin syre og balance samt en god struktur. Et dejligt glas. Har stadig år foran sig (92).

Vintage 1980: Rubin til rødbrun, medium intens. Mørke bær og lidt cassis, men også lidt laktosepræg. Meget fyldig og tæt, krydret og med lidt mørke og røgede toner, mangler finesse (88).

Vintage 1970: Lys rødbrun med orange kant. Afdæmpet næse med jordbær og andre røde bær. Pænt syreniveau, tynd på frugt, men ok smag. Meget moden, på vej til at blive træt og skal nok drikkes nu (89).

Generelt holdt de fleste vine et pænt niveau, og især Vintage fra 1980´erne og efter årtusindeskiftet må siges at være udmærkede køb. Fordelen ved et portvinsmærke, som står lidt i skyggen af de helt store, er jo også, at de oftest holder et rimeligt prisniveau.

Efter smagningen afgav deltagerne point, hvilket gav følgende Top 5:

1. Vintage 1970
2. Vintage 1985
3. Vintage 1980
4. Vintage 2011
5. Vintage 1983

Det fulde resultat kan ses på klubbens hjemmeside.