Bliver jeg bedt om at anbefale litteratur om portvin, er der
altid tre bøger, som jeg nævner først. De har hver deres styrker og kan både
læses fra ende til anden og bruges som generelle opslagsværker om emner som dyrkningsmetoder,
terroir, portvinshuse, historisk udvikling, årgange, typer og lovgivning etc.
På dansk har vi Henrik Oldenburgs digre værk ”Portvin”, som
i 2016 kom i sin fjerde udgave. På tysk udsendte Axel Probst i 2017 bogen
”Portwein” – en bog, som det er svært at finde mangler i. Og så er der endelig
den engelske portvins- og madeiraekspert Richard Maysons ”Port and the Douro”,
som netop er udkommet i en ny udgave i den glimrende serie med vinbøger, The
Infinite Ideas Classic Wine Library.
”Port and the Douro” udkom første gang i 1999 og er siden
kommet i nye udgaver i 2004 og 2013. Der er altså gået seks år siden sidste
udgave, men udviklingen går stærkt på portvinsområdet, hvor nye producenter og
tiltag hele tiden kommer til. Men en opdatering af årgange og huse, er nu ikke
det eneste nye, fortæller Richard Mayson:
“Foruden at have
forlænget listen over årgange og tilføjet flere producenter er der indsat en
masse nye detaljer rundt om i hele bogen. Den nye udgave tager højde for de
seneste ændringer i lovgivningen, og jeg har tilføjet nye anbefalinger af
portvin dér, hvor vine har gjort indtryk på mig ved blindsmagninger. Kapitlet ”The
Future for Port and the Douro” er blevet opdateret og revideret. Men der er
færre producenter af Douro-vin i bogen på grund af pladsmangel. De vil i stedet
komme med i min bog, ”The Wines of Portugal”, som vil blive udgivet i den samme
serie senere på året.”
Bogen er opbygget på stort set samme måde som de tidligere
udgaver (jeg har dog ikke læst førsteudgaven). Først en grundig gennemgang af portvinens
historie, derefter et kapitel om vinmarker, druesorter og quintaer og et om
selve produktionen. Det er netop, hvad angår selve dyrkning og fremstilling af
vin, at bogen har sin helt store force, men Mayson har da også selv
førstehåndskendskab med den slags, da han indtil for nyligt selv ejede en
vingård i Alentejo. I disse afsnit er bogen uhyre grundig og detaljeret, f.eks.
nævnes hybrider af forskellige druesorter og rodstokke.
Derefter følger en glimrende gennemgang af portvinstyper, et
særligt grundigt afsnit om Vintage Port med beskrivelser af alle årgange fra
1960 og frem samt de væsentligste længere tilbage i tiden til 1844 og en
oversigt over de væsentligste producenter. Endelig følger som nævnt et lille afsnit
om Douro vin og et lille kapitel med informationer om restauranter, hoteller
mv. samt slutteligt appendix med nyttig viden om størrelsen af beneficio og
oversigt over alle druesorter.
Netop beneficio-systemet – altså det gamle omstændige
system, der regulerer den årlige produktion af portvin og de enkelte huses
kvoter – beskrives omhyggeligt og får nogle kritiske ord med på vejen i bogens
efterord. Men hvis systemet skal ændres, som mange producenter gerne ser,
hvordan skal det så ske?
”Det er et godt
spørgsmål, som fortjener et ordentligt svar. Mange producenter af portvin
ønsker systemet afskaffet og erstattet af det frie marked. Men beneficioen har
tjent portvinsbranchen godt gennem mere end 70 år og forhindret det ”boom and
bust”, som f.eks. destabiliserede sherryindustrien. Det korte svar er, at der
er brug for en reform af beneficioen, der tager højde for den voksende
betydning af Douro-vine, som handles bagom det kontrollerede og kunstigt
oppustede marked for druer til portvin. Omkostningerne stiger og
underprissætningen af Douro vine er en trussel mod hele regionen på lang sigt.”,
svarer Richard Mayson
En anden ting, der har ændret sig gennem årerne, er
turismen. Det vrimler med turister og vinturister i Porto og efterhånden også i
Douro-dalen, og begge steder skyder nye hoteller og besøgscentre op. Hvad mener
Richard Mayson om udviklingen?
”Da jeg første gang
kom til Douro sidst i 1970´erne var det udpræget et sted for rejsende og ikke
for turister. Der var ingen komfortable steder at bo med mindre du blev
inviteret til at bo på en quinta af en fra branchen. Nu har Douro
luksushoteller, flodcruises og nogle fremragende restauranter, men samtidig kan
jeg ikke lade være med at føle et tab af autenticitet. Det samme gælder Porto, som
er en rigere og mere velstående og kosmopolitisk by, end den var i 70´erne og
80´erne.”
Richard Mayson bog er glimrende læsning fyldt af viden og
små anekdoter og biografier i form af små indsatte bokse om ”Men who shaped the
Douro”. Den er skrevet godt og medrivende og med stor indsigt. Enkelte anker
kan man altid have, f.eks. kan det undre mig, at portvinshuset Andresen ikke
nævnes blandt de anbefalede producenter i afsnittet om ”White Port with an
indication of age”, ligesom Quevedo overhovedet ikke er nævnt. Her kan
forskelle på synlighed på det danske og det engelske marked dog være en
forklaring.
Værre er et par deciderede sjuskefejl. I første afsnit kan
man f.eks. læse, at Quinta dos Frades er at se på forsidebilledet. Det var den
også på tredje udgave. Denne gang er det et foto fra Gaia og Porto, der
forskønner forsiden, hvorfor teksten selvfølgelig burde være rettet.
Tilsvarende med de kort, der er med i bogen. På kortet over Douro er quintaerne
angivet med numre, men listen over hvilke quintaer, der gemmer sig bag numrene,
er ikke kommet med i den nye udgave, hvilket faktisk gør kortet ubrugeligt.
Ærgerlige skønhedspletter, som dog på ingen måde overskygger min samlede positive
vurdering og anbefaling af bogen, som bør stå på reolen hos alle
portvinsentusiaster ved siden af Oldenburgs ”Bibel”.
Som Richard Mayson allerede selv har nævnt, arbejder han nu
på en revideret udgave af den ligeledes glimrende bog ”The Wines of Portugal”
med fokus på bordvin. Jeg spurgte derfor, hvordan han ser udviklingen på vinområdet
de senere år?
“Meget har forandret
sig, siden den sidste udgave fra 2003. Der er mange flere kendte
druesorter, især hvad angår grønne sorter, og derfor mere at fortælle. Portugal
viser, at landet formår at lave nogle fortræffelige hvidvine. Der er mange
flere producenter, så det bliver svært at vælge, hvilke der skal med i bogen og
hvilke, der ikke skal. Kort sagt har Portugal opdaget sit terroir over de
sidste 20 år, og jeg føler, at vi stadig har det bedste til gode. Douro, Dão og
Alto Alentejo omkring Portalegre, kystregionen nord for Lissabon og ved
Alentejo Litoral viser alle, at de kan producere vin i verdensklasse og såvel
rødvin som hvidvin.”
Richard Mayson: Port and the Douro. The
Infinite Ideas Classic Wine Library 2019, 402 sider.
Læs om Richard Mayson på hans egen hjemmeside og blog
Se bøgerne i serien med vinbøger her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar