Dow´s magnum vs. almindelig flaske

Der var både store årgange og store flasker på programmet ved en smagning af huset Dow´s i The Vintage Port Club for nyligt. Vi smagte seks årgange – 1963, 1970, 1980, 1985, 1994 og 2003 – som alle blev bredt deklareret, og hvoraf de fleste hører til de absolutte topårgange. Dertil kom, at vi smagte hver årgang i både almindelig flaskestørrelse og magnum for at vurdere og sammenligne udviklingen.

Der var altså tale om et tidsspand på hele 40 år – fra fuldt udviklede vine til vine, som måske først nu er ved at være ude af deres mere genstridige barndom. 40 års flaskelagring gør en stor forskel. Spørgsmålet var og er, hvor stor en forskel flaskestørrelsen gør?

Derfor først lige lidt ord om, hvad der egentlig foregår, når vin og her portvin, udvikler sig ved flaskelagring. Kort fortalt sker der to ting. For det første ændrer vinen farve, hvilket for Vintage portvins vedkommende vil sige, at den mørke rubinrøde og nærmest uigennemsigtige farve bevæger sig over lysere rubin mod teglrøde og måske brunlige eller orange nuancer. Årsagen er, at de såkaldte anthocyaniner, der giver vinen farve, med tiden polymiserer og bliver til bundfald.

For det andet ændrer duft og smag sig, hvor de primære frugtnoter aftager med årene og afløses eller suppleres af tertiære noter som diverse krydderier, tørrede frugter, træ, læder, tobak, svampe, animalske noter mv. Samtidig blødgøres og aftager tanninerne ligeledes.

Denne proces er langsommelig sammenlignet med tilsvarende udvikling på træfade, hvor oxidationen er meget større. Men alligevel er det ilt, der får udviklingen til at ske. For det første er der lidt luft i flaskehalsen. For det andet indeholder en korkprop op mod 800 millioner små luftfyldte celler, hvilket også medfører en lille udveksling af ilt.

Flaskestørrelsen spiller ind på iltens påvirkning, da forholdet mellem vin og ilt ændrer sig, jo større flasken er – akkurat på samme måde, som oxideringsprocessen foregår hurtigere på små fade end store balseiros. Det siges, at ældningsprocessen tager 1½ gang længere tid i en magnumflaske end i en almindelig 75 cl flaske. Tages det for pålydende, kan et simpelt regnestykke give et fingerpeg om forskellen. Tager vi fx vintage 1970, som sandsynligvis er flasket i 1972, har den altså ligget 50 år på flaske. Siger vi så, at der er sket 50 års udvikling for den almindelige flaske, vil det svare til kun godt 33 år i magnumflasken, hvilket faktisk er en betydelig forskel.

Der skal selvfølgelig tages en række forbehold ved en sådan matematisk udregning. De smagte vine har f.eks. givet ikke lagret under helt samme betingelser, hvad angår lys, temperatur og temperatursvingninger, hvilket kan påvirke udviklingen. Vinene udvikler sig f.eks. lidt hurtigere ved højere temperaturer.

Slutteligt lige et par ord om husets Dow´s historie. Navnet bag Dow´s er i virkeligheden Silva & Cosens og blev faktisk oprindeligt grundlagt af en portugiser, Bruno da Silva, i 1798. I 1862 blev Frederick William Cosens partner og deraf navnet. Langt senere blev der indgået et delvist ejerbytte med Warre & Co ved hjælp af en vis Andrew James Symington. Derved er vi ved at være fremme ved nutiden, idet Symington Family Estates blev eneejere af Dow´s i 1961.

Nok om det. Nu til smagenoterne. Vinene var efter sigende dekanteret godt 2½ time før smagningen. De blev smagt årgang for årgang med de ældste først, men dog således, at vi ikke kendte identiteten af de to forskellige flaskestørrelser. Jeg smagte mig igennem de 12 vine to gange, hvilket havde betydning for enkelte af vinene, hvor der klart var sket en udvikling.

Vintage 1963: Lys ravfarvet, med lys teglrød kerne og helt lys kant. Dejlig ekspressiv duft af røde bær, hindbær, florale noter, cigarkasse, let røget og krydret undertone. Markant, måske lidt skarp syre, men fin balance, da frugten stadig er til stede, jordbær, let krydret. Delikat og elegant med lang hale (94).

Vintage 1963 M: Lys teglrød til ravfarvet, transparent kant. Fin, floral med røde bær, meget ekspressiv. Elegant og floral med god balance mellem syre og frugt, jordbær og krydret undertone. Stadig med nogle år for sig (94).

Vintage 1970: Meget lys, ravfarvet til orangebrun, lidt uklar. Duft af lidt røde bær, men ellers udprægede tawnynoter eller noter af ældet hvid portvin, marcipan, honning og appelsinskal. Sød med tertiær frugt og  en smule røde bær, marcipan og lang hale. Smager sådan set god, men ikke som vintage (90).

Vintage 1970 M: Flot teglrød til lys rubin, lys kant. Røde bær, lidt urter og lidt – ikke ubehagelige apotekernoter. Meget balanceret og dejlig i munden med fin frugt og syre, lidt skarpt syrebid i halen og bløde tanniner. Elegant og harmonisk (93).

Vintage 1980 M: Mørk rubinrød, næste uigennemsigtig. Skæv næse med prop. Ok med frugt, men skæv og derfor ikke bedømt.

Vintage 1980: Rubinrød med mørk kerne. Dejlig, men diskret duft med røde bær. Fin frugt og syre, medium fyldig, let krydret. Fin, men savner lidt mere struktur (90).

Vintage 1985 M: Lys teglrød med lys kant. Meget diskret med røde bær, ribs og tyttebær. Blød i munden i første omgang med røde bær og florale noter, derefter lidt mere kantet med markant skarp syre og pebret bund (91).

Vintage 1985: Mørk og tæt rubinrød, uigennemsigtig. Rimelig ekspressiv med lidt solbær og blomme. Fyldig i munden med godt med frugt, mørke bær og bløde tanniner, let brændende. Fin med fint potentiale (93).

Vintage 1994: Mørk rubinrød. Frisk næse med mørke bær, mørk chokolade. Let cremet i munden med mørke bær, chokolade og lidt urter samt pænt med tanniner. Fint glas (91).

Vintage 1994 M: Rubinrød, lys kan, lidt uklar. Floral, men også med en smule sæbespåner. God frugt og syre, men virker alligevel ikke harmonisk og balanceret, medium hale (88).

Vintage 2003: Mørk rubin, uigennemsigtig. Stadig frisk frugt, solbær, mynte og andre urter. Godt med frugt i munden også, kraftige tanniner. Virker lidt lukket og har nok brug for lidt tid (89/90).

Vintage 2003 M: Mørk rubin, uigennemsigtig, men dog lys kant. Diskret og lidt lukket næse med mørke bær, åbnede lidt mere og med tiden. Masser af frugt, mørke bær, god syre, pænt med tanniner, lang krydret hale. Flot, men har brug for tid (92).

Undervejs gættede jeg på, hvilke vine, der var magnum, og her havde jeg de tre ældste og den yngste rigtigt, men altså ikke 1985 og 1994. Det var især farven, som var markør for forskellen mellem de to flaskestørrelser, og som det fremgår ovenfor var den almindelige 1985 faktisk langt mørkere og mindre udviklet end magnum-flasken. Dette kan have noget med de pågældende flaskers opbevaring at gøre jævnfør ovennævnte forbehold. Tilsvarende fandt jeg en smule mislyde på magnum 1994, hvorfor jeg skød den til den almindelige.

Endelig vil jeg tilføje, at 1963 generelt er en årgang, som nærmer sig at have set sine bedste dage. Men begge flasker og overraskende nok altså også den almindelige præsenterede sig ganske flot for Dow´s vedkommende i dette tilfælde. Og i den anden ende af skalaen har 2003 stadig fint potentiale for udvikling.

Afslutningsvis afgav deltagerne point til vinene. Resultatet fremgår nedenfor med angivelse af gennemsnitspoint og er generelt ikke langt fra min bedømmelse. Største afvigelser er min hårdere bedømmelse af magnumudgaven af Vintage 1994 og mine højere point for magnum 1963 og den almindelige Vintage 1970.

Resultat af afstemning:

1.      1970M 92,0p

2.      1963A 91,5p

3.      2003M 91,2p

4.      1980A 91,0p

5.      2003A 90,4p

6.      1985A 90,3p

7.      1985M 90,3p

8.      1963M 90,2p

9.      1994M 90,2p

10.  1994A 88,5p

11.  1970A 86,4p

12.  1980M 79,1p