Kopke i hvid og Tawny

Når hvid portvin lagres på fad, bliver farven mørkere, som årene går. Det modsatte sker gerne med rød portvin, som bliver lysere og brunlig. Det er det første, man lægger mærke til, når man sammenligner de to typer i forskellige aldre, men farven er selvfølgelig ikke det eneste, der ændrer sig ved fadlagringen. Oxidation og påvirkning fra træet forandrer også duft og smag.

Jeg er inviteret til vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon – nærmere bestemt i messehallerne i det gamle Expo-område. Her skænkes der smagsprøver fra en lang række af producenter og afholdes forskellige masterclasses. En af dem var med winemaker Carlos Alves fra Sogevinus og havde fokus på Kopke. Kopke er det ældste eksisterende portvinshus og blev grundlagt helt tilbage i 1638. Husets force er især fadlagret portvin – såvel netop hvid og tawny med alder som Colheitas.

Ved smagningen blev netop hvide og tawnies smagt op mod hinanden, så vi kunne se forskelle og ligheder. Samtidig fortalte Carlos Alves om huset, om Quinta São Luiz, hvor druerne kommer fra og om produktionen af hvid og rød portvin, tawny og Colheita. Det hele foregik på portugisisk, og selv om jeg da var nogenlunde med på, hvor vi var henne i teksten, var det selvfølgelig ikke alle pointer, jeg fik med.

Følgende vine blev smagt:

Kopke 10 års hvid: Lys, orangegul med lys kant. Mandel, appelsinskal, abrikos og andre tørrede frugter i næsen. Frisk med høj syre og lidt bid, tørrede frugter.

Kopke 10 års Tawny: Rødbrun med rød kerne og orange kant. Ikke så intens i næsen, men med tørrede frugter, vanilje og marcipan. Blød, rund og cremet i munden i forhold til den hvide, virker sødere selv om den ikke er det, tørrede frugter, pænt med syre og krydret finale.

Kopke 20 års hvid: Flot gylden og med fint skær. Mandel og lidt orangeskal i næsen. Dejlig i munden med god syre og lang hale, fin balance mellem friskhed, fylde og mere komplekse fadnoter. Et dejligt glas.

Kopke 20 års Tawny: Rødbrun, tawnyfarvet med orange kant og rødlig kerne. Mørkere toner i næsen med tørrede frugter, figner og lidt tobak. Fyldig i munden, flot balance, god høj syre og fin hale.

Kopke 30 års hvid: Gylden ravfarvet, en anelse mørkere end 20 års hvid. Meget aromatisk med mandel og lidt figner. Virker tør, høj syre og let cremet i munden.

Kopke 30 års Tawny: Tawnybrun med orange kant og flot skær. Tørrede frugter og tobak, lidt røget. Lettere i stilen og lidt mere sød, men fint harmonisk.

Kopke 40 års hvid: Orangebrun, flot skær, klar. Mandel, tørrede figner og lidt citrus i næsen. Dejlig fyldig i munden med mandel og tørrede frugter samt lidt citrus, god syre. Et dejligt glas.

Kopke 40 års Tawny: Orangebrun, men dog lidt mørkere, led rødlig kerne. Godt med fadnoter med nødder og tørrede figner. Fyldig i munden med høj syre, der balancerer sødmen.

Kopke hvid Colheita 2008: Lys ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Fin i munden med god balance, men savner måske lidt dybde og kompleksitet, bidder lidt.

Kopke Colheita 1978: Rødbrun med orange kant. Tørrede frugter, figner og lidt farin i næsen. Dejlig i munden, fyldig med god friskhed og kompleksitet, en smule orange og tørrede frugter. Dejlig vin, der varer ved i munden.

Som det fremgår nærmere farverne sig hinanden for de ældstes vedkommende, ligesom de hvide får flere typiske tawnynoter med alderen i modsætningen til ungdommens friske appelsinskal mv. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg flere gange faktisk foretrak den hvide.

Og så - ikke forglemme - var det rart med en gensyn og en snak med Carlos Alves, som i øvrigt gæster The Vintage Port Club i november måned.