Niepoort er et portvinshus, som der er meget hype om
herhjemme. For det første laver de god portvin i stort set alle genrer i
modsætning til mange huse, som er gode til enten Vintage eller fadlagret
portvin. Ja, de laver faktisk også god portvin i deres egen genre i form af
garrafeiras, som først lagrer på fad, derefter på såkaldte demijohns og så
endelig på flaske (læs mere her). For det andet er frontfiguren Dirk Niepoort
en lidt kontroversiel figur, som ofte går sin egne vegne og nogle gange imod
strømmen, ligesom han elsker at eksperimentere – både når det gælder bordvine
og portvinstyper. Basen er Douro, men Dirks nysgerrighed har gjort, at han også
har fundet vej til Dão og Bairrada samt andre regioner i Portugal og i
udlandet.
Når det er sagt, har Niepoort også skuffet jævnligt ved
smagninger – f.eks. når vi taler om Vintage fra 1997, hvor risikoen for fejl er
stor. Ja, til tider har jeg fundet dem lidt overvurderet.
I fredags skulle Niepoort derfor stå sin prøve, da The
Vintage Port Club havde inviteret Dirk Niepoort til smagning i forbindelse med
den årlige Winemakers Dinner.
Dirk Niepoort stil – både hvad angår bordvin og portvin – er
vine karakteriseret med megen friskhed og god syrebalance, hvorimod han ikke
bryder sig om for mange fadnoter og for meget moden frugt eller ligefrem
overmoden frugt, som han udtrykte det. Den sidste bemærkning var rettet kritisk
mod årgang 2016, hvor Niepoort sammen med bl.a. Ramos Pinto netop valgte ikke
at deklarere, ses bort fra en udgave af deres biovin, Bioma, hvor druerne især
hentes fra enkeltmarken Pisca. I stedet deklarerede de i 2015 og er klar til at
gøre det igen i 2017. Ja, faktisk havde Dirk medbragt fadprøver på Vintage 2017,
som netop har blevet godkendt af IVDP.
Der var tale om en meget bred smagning fordelt på flere
flight, hvor sammensætningen umiddelbart kunne virke underligt, men faktisk
fungerede fint. Og så var det da i øvrigt et friskt initiativ at placere en
almindelig ruby midt mellem alle de andre vine for at minde om, at basisport
også bør have husets stil.
Følgende vine blev smagt åbent og i samme rækkefølge:
10 års hvid Tawny: Gylden, ravgul og klar. Dejlig frisk duft
md abrikos, mandel, honning, appelsinskal og florale noter. Dejlig i munden med
fin fylde og stor friskhed, abrikos, honning, let cremet og fin syre samt god
hale (89).
Hvid Colheita 1917 (flaskeprøve): Egentlig en 10 års hvid,
da den blev tappet på flaske i 1927. Derefter flakselagret. Orangebrun, lys og
meget uklar. Lidt parfumeret i næsen og med lidt apotekernoter, men også
tørrede frugter og abrikos. Dejlig i munden med god friskhed og stadig med
syre, krydret og med let sprittet hale. Ikke helt oppe at ringe, men et
spændende glas (90).
Ruby: Mørk rubin med lys rødlilla kant. Ekspressiv næse med
frisk bærpræg, solbær og lidt marmelade præg. Fin friskhed med god syre og
frugt balance, bløde diskrete tanniner. En fint glas i kategorien, men skal
serveres afkølet (82).
Garrafeira 1948: Flot tawnybrun og klar. Stadig præg af bær,
men også fadnoter, jordbær og røget bacon. Dejlig struktur i munden med frugt
og røde bær, god syre og fin balance samt en let røget karakter. Fin
kombination af fad og frugt og med såvel ælde som friskhed (95).
Vintage 1970: Rødbrun med lys kant. Udmærket duft med frugt,
lidt frugtgrød, røgede toner, lidt oxideret, men på den behagelige måde. Stadig
røde bær, let krydret, røget bacon, fin syrebalance og lidt pebret hale. Et
dejligt glas (94).
LBV 1989: Ruby med brune nuancer og lys kant. Lidt sprittet
næse, ret diskret. Blød og meget tilgængelig, fin balance med god syre, en lidt
sprittet eftersmag. Ældet men stadig med fin struktur og friskhed (88).
Colheita 1989: Lys brunrød med lys orange kant. Mandel,
tørrede frugter lidt appelsinskal og blomster i næsen. Fin balance, stadig med
lidt frugtpræg og lidt røde bær, men ellers figner og tørrede frugter, bløde og
let cremet struktur (90).
Vintage 1987: Flot rubinrød med lidt mørk kerne og lys kant.
Jordbær og andre røde bær, lidt vel parfumeret. Jordbær og lidt røgede toner,
krydret med høj syre og god friskhed, savner måske lidt frugt til at balancere
(90).
Pisca Vintage 2007: Nærmest sort og uigennemsigtig, lilla
kant. Friske bær og kærnemælk, solbær og lidt mørk chokolade og kaffe. Tør med
god frugtfylde, mørke bær, godt med bløde og integrerede tanniner, lidt bid i
enden. Har brug for tid (90).
Bioma Vintage 2008: Mørk rubin, næste uigennemsigtig, farver
glasset. Frisk frugt, solbær, hyldebær, ristet kaffe og lidt kærnemælks præg.
Til at starte med en del friske, grønne noter som eukalyptus og fyrrenåle,
mørke bær, blød i munden og godt balanceret, pænt med bløde tanniner, lidt
brændende hale, men med stort potentiale (91).
30 års Tawny: Orangebrun, lys. Første lidt tør sherrynæse,
mandler, appelsinskal. Blød og rund, men også meget elegant med nødder og
tørrede frugter samt fin friskhed og balance, har flere lag at byde på (94).
Colheita 1957: Lys tawny farvet med lys kant. Sherrynæse i
starten, men aftagende som temperaturen steg, mandel, nødder og lidt figen. Let
sprittet i munden med god syre, abrikos og nødder, let cremet samt en lang flot
hale med nøddepræg (93).
Vintage 2017 (fadprøve): Denne fadprøve på netop godkendt
Vintage lover godt for årgangen. Sort og uigennemsigtig, farver glasset helt
lilla. Masser af friske bær, hyldebær og kærnemælk i næsen. Ungdommelig kraft
og saft med rå frugt, dejlig friskhed og kraftige, men ikke voldsomt rå
tanniner og flot potentiale for at finde sig selv og blive rigtig god (93).
Konkluderende er der vel bare at sige, at ingen vine
skuffede – alle var værd at drikke. Stilen var også tydelig på tværs af typer,
hvorfor ord som syre, friskhed og balance går igen i ovennævnte noter. Så ja.
Niepoort er et hus, som det så afgjort er værd at have fokus på. Og Dirk
Niepoort er en kreativ personlighed, som tør eksperimentere og gå sine egne
vegne. Respekt for det.
Efter smagningen fulgte som middagen kreeret af restauranten
i Odd Fellow Palæet i Odense:
- Blinis med stenbiderrogn, røget helleflynder, citron, fennikel, rødløg, radiser og sour cream. Hertil Niepoort Concisco Branco 2016 (Dão).
- Braiseret oksefilet med lyserød peber, hvidløg, Pommes Duchess, rygeost og grillede grøntsager, rosenkål og sauce. Hertil Niepoort Poeirinho Garrafeira 2012 (Bairrada) og Niepoort Redoma 2015 (Douro) i magnum.
- Ostetallerken med chutney. Hertil Niepoort Vintage 2005.
- Tærte med hvid chokoladeganache, marinerede bær, passionsfrugt og sprød lakrids. Hertil Niepoort Colheita 1997.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar