På tv-stationen DK4 kan man for tiden se den udmærkede
udsendelsesrække ”Historien om portvin”. De tre programmer er lavet af de
såkaldte portvinsbrødre, Jens-Peder Wenzel Pedersen og Troels Wenzel Østergaard,
som står bag Vintageportvin.dk. Brødrene har interesseret sig for portvin i
flere årtier, og begyndte så småt at sælge ud af de mange flasker, de har
samlet. Siden er det vokset, og i dag har de agenturet for flere portvinshuse
herunder Sandeman og Quinta da Romaneira.
Sidstnævnte var netop i fokus for en winemakers dinner, som
vintageportvin.dk nyligt afholdt hos Gastronomisk Innovation og med winemaker
Carlos Agrellos til at kommentere vinene.
Inden selve middagen fik jeg en snak med Carlos, som har
været ansvarlig for vinproduktionen hos såvel Romaneira som Quinta do Noval
siden 1. januar 2018. Inden da assisterede han sin onkel Antonio Agrellos begge
steder. At de to store quintaer har samme winemaker skyldes, at Quinta do
Romaneira siden 2004 har været ejet delvist af Christian Seeley, som er direktør
for vinområdet hos det franske forsikringsselskab Axa Millésimes, der ejer
Noval og adskillige andre vinslotte i Bordeaux mv. Seeley ejer Romaneira sammen
med den brasilianske investor André Esteves. Med i købet fulgte gamle
portvinsfade, som især bruges til husets 40 års tawny.
Quinta da Romaneira er en stor ejendom på 412 hektar land,
som strækker sig ca. 3 kilometer langs nordsiden af Douro lidt øst for Pinhão.
85 hektar af tilplantet med vin, men 10 mere er på vej. 60 % af vinmarkerne er
sydvendte – de resterende øst- og vestvendte i det bugtede terræn, hvor højdeforskellen
er fra 80 til 550 meter over havet. Ca. halvdelen af markerne er nyplantede
parceller, hvor kvaliteten vil stige i takt med, at de bliver ældre.
”Romaneira har et
unikt terroir. Vi kan lave vine på Romaneira og Noval på akkurat samme måde og
med de samme druer, men de smager forskelligt. Romaneira bærer præg af flere
vilde bær og med mere præcis frugt,” fortæller Carlos Agrellos, som er uddannet
i såvel Porto som Bordeaux.
”70 % af vores druer
går til Douro vin og 30 % til portvin. Af de 30 % bruges 35 % til LBV og
Vintage - resten til Tawny og Colheita. Vi fokuserer især på at forbedre vores
vintage portvin til den højeste standard og dermed følger LBV også med,”
forklarer han.
Ifølge det portugisiske vinblad Revista de Vinhos udgør
produktionen 200.000 flasker Douro DOC, 50.000 flasker portvin og 10.000 flasker
vin under Regional Duriense. 70 % eksporteres.
Romaneira har også øget fokus på hvidvin.
Såvel kvaliteten som efterspørgslen efter hvidvine fra Douro DOC stiger.
”Vi har ikke nok
grønne druer, hvorfor vi planter flere. De fordeler sig på sorter som Viosinho,
Gouveio, Verdelho og Malvasia Fina. Vi planter grønne druer i højden og høster
tidligere for at få god syre,” fortæller Carlos.
På rødvinssiden er druerne især traditionelle portugisiske
sorter, men også enkelte internationale som Syrah og Petit Verdot, der udgør 6
% af arealet. Vin på disse druer kan dog på grund af det stramme reglement kun
sælges som Regional Duriense og ikke som Douro DOC.
”Jeg håber reglementet
blive revideret, så andre druesorter tillades. I dag er der mange sorter blandt
de tilladte, som ikke giver god vin efter nutidens standard. Men en druesort
som Tinto Cão vil nok få større betydning med sin tykke skal, da den bedre kan tåle
varmen,” fortæller Carlos og henviser til klimaændringerne, som mærkes
tydeligt og vil få stigende og afgørende betydning i fremtiden. F.eks. modnes
Tinta Roriz tidligt, og med den tiltagende varme kan resultatet blive vel meget
marmeladepræg.
En anden ting, der diskuteres meget i Douro for tiden, er de
seneste deklareringer af vintage på portvinssiden. Årene 2015, 2016 og 2017 har
alle været gode, men til manges overraskelse sagde de største producenter nej
til 2015 for så at deklarere 2016, som derfor fik status af klassisk årgang.
Flere huse har allerede sagt, at de helt sikkert vil deklarere 2017 (læs om
Niepoort 2017 her), ligesom der går rygter om, at nogle af de britiske huse vil
bryde traditionen og deklarere to år i træk. Men hvad mener Carlos Agrellos?
”Jeg tror, at mange
vil fortryde, at de ikke deklarerede 2015. Det er en fremragende årgang fuld af
karakter og med stor fylde og kraft. 2016 er fremragende, hvad angår balance,
mere floral og med god syre, mens 2017 er enestående med flotte tanniner, et
godt ”grip” og en flot struktur,”, siger han og tilføjer:
”Når vi kan have så
gode år i træk, skyldes det selvfølgelig vejret, som har været meget tørt. Men
også at vi er blevet langt bedre til at vinificere.”
Efter snakken ventede middagen, som bestod af en otte
retters menu, 11 vine og syv portvine. Ses bort fra et lille portvinsintermezzo
inden desserterne, hvor hvid portvin, LBV og 10 års blev serveret, blev alle
vine serveret til de udsøgte retter med et fint match.
Smagningen omfattede følgende vine og portvine, serveret til
de oplistede retter:
Snack: Brioche-vaffel med torskerogn og karse
Rosé 2017: Fin
laksefarvet med flot skær. Duft af hindbær og blomster. Rimelig fyldig med god
friskhed og syre og fin balance (85).
Forret: Kammusling, krabbe, citrus og kørvel
Gouveio 2017:
Lys grøngul. Frisk næse med citrus og æbler. Sprød i munden med fin syre og
friskhed, citrus og mineraler, lang hale med citrus. En dejlig frisk vin, som
står knivskarpt og fungerer fint med forretten (90).
Branco Reserva
2017: Grøngul. Citrus og lidt smørnoter, men også floral og krydret. Fin
fyldig, let cremet med god frugt og behersket med fadnoter (90).
Hovedret 1: Rå okse med asier og
jordskok
Touriga
Franca 2014: Mørk rubin med lys lilla kant. Brombær og krydderurter som
rosmarin i næsen, let parfumeret. Mørke bær, fin krydret, bløde tanniner og god
balance (89).
Touriga Franca Vinhas Velhas 2016: Mørk rubin med lilla
kant. Trods sin alder med moden næse med mørke bær, krydderurter, kaffe og lidt
mørk chokolade, ekspressiv. Flot fyldig og stor kompleksitet, god struktur og
bløde tanniner og fin let krydret afslutning. Et flot glas, som fint kan
drikkes nu, men også er holdbart på sigt (93).
Touriga Nacional 2014: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig.
Brombær, violer og andre florale noter samt lidt kaffe i næsen. Lidt skarp,
dejlig fyldig med mørke bør og blomster, fin balance, bløde tanniner. Stod fint
til tataren (92).
Hovedret 2: Iberico presa (sortfodssvin), grillede
løg og kartoffel
Reserva 2015: Mørk rubin med lilla kant, næsten
uigennemsigtig. Brombær og andre mørke bær, violer lidt kaffe. God fylde med
mørke bær, dejlig struktur og balance, bløde tanniner og en lang, lang hale.
Fin madvin (92).
Reserva 2012: Mørk rubin, næste uigennemsigtig. Fin og
ekspressiv i næsen med mørke bær og blomster. Blød og rund, men med stor
præcision og kompleksitet, mørke bær og kaffenoter, flot balanceret. En
fantastisk vin (94).
Hovedret 3: Lammekrokette med dehydreret rødbede og
røget marv
Syrah Apontador 2016: Mørk rubin, lidt lilla kant. Brombær
krydderurter i næsen. God frugt med mørke bær og blomster, fin balance og
struktur, lang hale. Et dejligt glas (93).
Petit Verdot 2014: Mørk rubin. Mørke bær, virker lidt vel
rå. Samme i munden, med mørke bær, krydret, kraftige og noget upolerede
tanniner. Har brug for tid. Indrømmer blankt, at jeg ikke er en stor fad af
Petit Verdot, hvilket spiller ind på min bedømmelse. Andre fandt den betydeligt
bedre (89).
White Port:
Lys, gullig. Duft af mandel, abrikos og honning. Et fint og behageligt
glas med god friskhed, men uden de store dybder (85).
LBV 2012: Mørk rubin med rødlig kant. Hyldebær, brombær og
lidt cassis i næsen. Godt med frugt, fin balance, stadig med bløde tanniner.
Fint drikkelig nu, men kan også udvikles sig (89).
10 års Tawny: Flot rødbrun med lys kant. Hasselnødder,
mandler og tørrede frugter. God syre til at balancere sødmen. Virker
umiddelbart ældre (90).
Dessert 1: Havgus,
morkel og hasselnødder
Branco Reserva 2006: Gulgrøn, flot. En næse med smørnoter,
oxideret, men på den gode måde. Ældet og moden med tertiære noter, god frugt,
men lav på syre og friskhed. Vinen blev flyttet fra forret til dessert af samme
grund, og her matchede den fint til den spændende kombination af saltet ost og
svampe (89).
Dessert 2: Kirsebær og ymersorbet
Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant, farver glasset. Rig
på frisk frugt, brombær og hyldebær samt lidt ungdommelig kærnemælk. Fin frugt,
lidt urtede noter, god balance med fin syre, let krydret hale og bløde tanniner.
Kan godt drikke nu i sin ungdommelighed, men har også godt udviklingspotentiale
(93).
Vintage 2005: Rubin med lidt lys kant. Jordbær og andre
rødlige bær i næsen, men også lidt kogt præg. Flot balanceret med fin frugt og
syre samt bløde tanniner. Savner måske lidt power (92).
Dessert 3: Chokolade,
saltet karamel, daddeliscreme og blommesnaps
40 års Tawny: Flot tawnybrun med orange kant. Mandel,
nødder, figner og andre tørrede frugter i næsen. Dejlig blød i munden med god
balance og flot syre som modvægt til sødmen og alderstegnene, en dejlig
kompleks vin med dybe lag og lang hale (95).
Colheita 1988: Flot skær, tawnybrun med lidt mørkere kerne.
Hasselnødder, marcipan og lidt appelsinskal i næsen. Mandel og lidt
appelsinskal i munden, høj syre (92).
Tak til
vintageportvin.dk for invitationen. Priser kan ses på deres hjemmeside. Vil du
læse mere om Quinta da Romaneira, så se min tidligere omtale af huset her eller
besøg quintaens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar