Winemakers Dinner med Quinta da Romaneira

På tv-stationen DK4 kan man for tiden se den udmærkede udsendelsesrække ”Historien om portvin”. De tre programmer er lavet af de såkaldte portvinsbrødre, Jens-Peder Wenzel Pedersen og Troels Wenzel Østergaard, som står bag Vintageportvin.dk. Brødrene har interesseret sig for portvin i flere årtier, og begyndte så småt at sælge ud af de mange flasker, de har samlet. Siden er det vokset, og i dag har de agenturet for flere portvinshuse herunder Sandeman og Quinta da Romaneira.

Sidstnævnte var netop i fokus for en winemakers dinner, som vintageportvin.dk nyligt afholdt hos Gastronomisk Innovation og med winemaker Carlos Agrellos til at kommentere vinene.

Inden selve middagen fik jeg en snak med Carlos, som har været ansvarlig for vinproduktionen hos såvel Romaneira som Quinta do Noval siden 1. januar 2018. Inden da assisterede han sin onkel Antonio Agrellos begge steder. At de to store quintaer har samme winemaker skyldes, at Quinta do Romaneira siden 2004 har været ejet delvist af Christian Seeley, som er direktør for vinområdet hos det franske forsikringsselskab Axa Millésimes, der ejer Noval og adskillige andre vinslotte i Bordeaux mv. Seeley ejer Romaneira sammen med den brasilianske investor André Esteves. Med i købet fulgte gamle portvinsfade, som især bruges til husets 40 års tawny.

Quinta da Romaneira er en stor ejendom på 412 hektar land, som strækker sig ca. 3 kilometer langs nordsiden af Douro lidt øst for Pinhão. 85 hektar af tilplantet med vin, men 10 mere er på vej. 60 % af vinmarkerne er sydvendte – de resterende øst- og vestvendte i det bugtede terræn, hvor højdeforskellen er fra 80 til 550 meter over havet. Ca. halvdelen af markerne er nyplantede parceller, hvor kvaliteten vil stige i takt med, at de bliver ældre.

”Romaneira har et unikt terroir. Vi kan lave vine på Romaneira og Noval på akkurat samme måde og med de samme druer, men de smager forskelligt. Romaneira bærer præg af flere vilde bær og med mere præcis frugt,” fortæller Carlos Agrellos, som er uddannet i såvel Porto som Bordeaux.

”70 % af vores druer går til Douro vin og 30 % til portvin. Af de 30 % bruges 35 % til LBV og Vintage - resten til Tawny og Colheita. Vi fokuserer især på at forbedre vores vintage portvin til den højeste standard og dermed følger LBV også med,” forklarer han.

Ifølge det portugisiske vinblad Revista de Vinhos udgør produktionen 200.000 flasker Douro DOC, 50.000 flasker portvin og 10.000 flasker vin under Regional Duriense. 70 % eksporteres.

Romaneira har også øget fokus på hvidvin. Såvel kvaliteten som efterspørgslen efter hvidvine fra Douro DOC stiger.

”Vi har ikke nok grønne druer, hvorfor vi planter flere. De fordeler sig på sorter som Viosinho, Gouveio, Verdelho og Malvasia Fina. Vi planter grønne druer i højden og høster tidligere for at få god syre,” fortæller Carlos.

På rødvinssiden er druerne især traditionelle portugisiske sorter, men også enkelte internationale som Syrah og Petit Verdot, der udgør 6 % af arealet. Vin på disse druer kan dog på grund af det stramme reglement kun sælges som Regional Duriense og ikke som Douro DOC.

”Jeg håber reglementet blive revideret, så andre druesorter tillades. I dag er der mange sorter blandt de tilladte, som ikke giver god vin efter nutidens standard. Men en druesort som Tinto Cão vil nok få større betydning med sin tykke skal, da den bedre kan tåle varmen,” fortæller Carlos og henviser til klimaændringerne, som mærkes tydeligt og vil få stigende og afgørende betydning i fremtiden. F.eks. modnes Tinta Roriz tidligt, og med den tiltagende varme kan resultatet blive vel meget marmeladepræg.

En anden ting, der diskuteres meget i Douro for tiden, er de seneste deklareringer af vintage på portvinssiden. Årene 2015, 2016 og 2017 har alle været gode, men til manges overraskelse sagde de største producenter nej til 2015 for så at deklarere 2016, som derfor fik status af klassisk årgang. Flere huse har allerede sagt, at de helt sikkert vil deklarere 2017 (læs om Niepoort 2017 her), ligesom der går rygter om, at nogle af de britiske huse vil bryde traditionen og deklarere to år i træk. Men hvad mener Carlos Agrellos?

”Jeg tror, at mange vil fortryde, at de ikke deklarerede 2015. Det er en fremragende årgang fuld af karakter og med stor fylde og kraft. 2016 er fremragende, hvad angår balance, mere floral og med god syre, mens 2017 er enestående med flotte tanniner, et godt ”grip” og en flot struktur,”, siger han og tilføjer:

”Når vi kan have så gode år i træk, skyldes det selvfølgelig vejret, som har været meget tørt. Men også at vi er blevet langt bedre til at vinificere.”

Efter snakken ventede middagen, som bestod af en otte retters menu, 11 vine og syv portvine. Ses bort fra et lille portvinsintermezzo inden desserterne, hvor hvid portvin, LBV og 10 års blev serveret, blev alle vine serveret til de udsøgte retter med et fint match.

Smagningen omfattede følgende vine og portvine, serveret til de oplistede retter:

Snack: Brioche-vaffel med torskerogn og karse

Rosé 2017: Fin laksefarvet med flot skær. Duft af hindbær og blomster. Rimelig fyldig med god friskhed og syre og fin balance (85).

Forret: Kammusling, krabbe, citrus og kørvel

Gouveio 2017: Lys grøngul. Frisk næse med citrus og æbler. Sprød i munden med fin syre og friskhed, citrus og mineraler, lang hale med citrus. En dejlig frisk vin, som står knivskarpt og fungerer fint med forretten (90).

Branco Reserva 2017: Grøngul. Citrus og lidt smørnoter, men også floral og krydret. Fin fyldig, let cremet med god frugt og behersket med fadnoter (90).

Hovedret 1: Rå okse med asier og jordskok

Touriga Franca 2014: Mørk rubin med lys lilla kant. Brombær og krydderurter som rosmarin i næsen, let parfumeret. Mørke bær, fin krydret, bløde tanniner og god balance (89).

Touriga Franca Vinhas Velhas 2016: Mørk rubin med lilla kant. Trods sin alder med moden næse med mørke bær, krydderurter, kaffe og lidt mørk chokolade, ekspressiv. Flot fyldig og stor kompleksitet, god struktur og bløde tanniner og fin let krydret afslutning. Et flot glas, som fint kan drikkes nu, men også er holdbart på sigt (93).

Touriga Nacional 2014: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Brombær, violer og andre florale noter samt lidt kaffe i næsen. Lidt skarp, dejlig fyldig med mørke bør og blomster, fin balance, bløde tanniner. Stod fint til tataren (92).

Hovedret 2: Iberico presa (sortfodssvin), grillede løg og kartoffel

Reserva 2015: Mørk rubin med lilla kant, næsten uigennemsigtig. Brombær og andre mørke bær, violer lidt kaffe. God fylde med mørke bær, dejlig struktur og balance, bløde tanniner og en lang, lang hale. Fin madvin (92).

Reserva 2012: Mørk rubin, næste uigennemsigtig. Fin og ekspressiv i næsen med mørke bær og blomster. Blød og rund, men med stor præcision og kompleksitet, mørke bær og kaffenoter, flot balanceret. En fantastisk vin (94).

Hovedret 3: Lammekrokette med dehydreret rødbede og røget marv

Syrah Apontador 2016: Mørk rubin, lidt lilla kant. Brombær krydderurter i næsen. God frugt med mørke bær og blomster, fin balance og struktur, lang hale. Et dejligt glas (93).

Petit Verdot 2014: Mørk rubin. Mørke bær, virker lidt vel rå. Samme i munden, med mørke bær, krydret, kraftige og noget upolerede tanniner. Har brug for tid. Indrømmer blankt, at jeg ikke er en stor fad af Petit Verdot, hvilket spiller ind på min bedømmelse. Andre fandt den betydeligt bedre (89).

White Port: Lys, gullig. Duft af mandel, abrikos og honning. Et fint og behageligt glas med god friskhed, men uden de store dybder (85).

LBV 2012: Mørk rubin med rødlig kant. Hyldebær, brombær og lidt cassis i næsen. Godt med frugt, fin balance, stadig med bløde tanniner. Fint drikkelig nu, men kan også udvikles sig (89).

10 års Tawny: Flot rødbrun med lys kant. Hasselnødder, mandler og tørrede frugter. God syre til at balancere sødmen. Virker umiddelbart ældre (90).

Dessert 1: Havgus, morkel og hasselnødder 

Branco Reserva 2006: Gulgrøn, flot. En næse med smørnoter, oxideret, men på den gode måde. Ældet og moden med tertiære noter, god frugt, men lav på syre og friskhed. Vinen blev flyttet fra forret til dessert af samme grund, og her matchede den fint til den spændende kombination af saltet ost og svampe (89).

Dessert 2: Kirsebær og ymersorbet

Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant, farver glasset. Rig på frisk frugt, brombær og hyldebær samt lidt ungdommelig kærnemælk. Fin frugt, lidt urtede noter, god balance med fin syre, let krydret hale og bløde tanniner. Kan godt drikke nu i sin ungdommelighed, men har også godt udviklingspotentiale (93).

Vintage 2005: Rubin med lidt lys kant. Jordbær og andre rødlige bær i næsen, men også lidt kogt præg. Flot balanceret med fin frugt og syre samt bløde tanniner. Savner måske lidt power (92).

Dessert 3: Chokolade, saltet karamel, daddeliscreme og blommesnaps

40 års Tawny: Flot tawnybrun med orange kant. Mandel, nødder, figner og andre tørrede frugter i næsen. Dejlig blød i munden med god balance og flot syre som modvægt til sødmen og alderstegnene, en dejlig kompleks vin med dybe lag og lang hale (95).

Colheita 1988: Flot skær, tawnybrun med lidt mørkere kerne. Hasselnødder, marcipan og lidt appelsinskal i næsen. Mandel og lidt appelsinskal i munden, høj syre (92).

Tak til vintageportvin.dk for invitationen. Priser kan ses på deres hjemmeside. Vil du læse mere om Quinta da Romaneira, så se min tidligere omtale af huset her eller besøg quintaens hjemmeside.