Tradition og fornyelse i Bairrada

Bairrada er en vinregion i Portugal, som der er delte meninger om. Det skyldes især den foretrukne røde druesort, baga, som er helt sin egen og har sin trofaste tilhængere, men som nok ikke appellerer til den brede kreds af vindrikkere.

Bairrada ligger i midt i Portugal – vest for det mere bjergrige Dão og kun adskilt fra Atlanterhavet af en stribe pinjeskove. Jorden er kalkholdig eller med sand og forholdsvis flad, og der er varme somre, men også en del luftfugtighed fra havet og en del regn. Kystklimaet giver generelt højt syreindhold, hvorfor regionen er førende i Portugal, når det gælder Espumante – Portugals mousserende vine, fremstillet efter Méthode Traditionelle, ligesom der laves udmærkede hvidvine.

Frem til revolutionen i 1974 var regionen mest kendt for at lave bulkvin, solgt til Portugals afrikanske kolonier og produceret af forskellige kooperativer uden den store omhu, når det gælder såvel plukningstidspunkt som vinifikation. De mange små vinbønder blev afregnet pr. kilo, hvor der var større fokus på kvantitet og ikke kvalitet. Siden er der heldigvis kommet en række mindre producenter til, som har arbejdet ihærdigt på at højne kvaliteten i hele processen.

Baga er også plantet i andre regioner i det midterste Portugal herunder naboen Dão, men det er så afgjort Bairrada, som er dens hjemsted. Her menes den at indgå i omtrent halvdelen af vinproduktionen. Druen er lille, blåsort og med tyk skal, modnes sent og gror bedst i sandet jord eller kalkstensområder. Den giver højt syre- og tannin-niveau, hvorfor den kan sammenlignes med nebbiolo.

Foruden enkeltdruevine og diverse blends bruges baga også til fremstilling af Espumante og rosévin som den berømte Mateus, hvor skindkontakten jo er kortvarig, hvorfor de kraftige tanniner undgås. Den giver aromatiske vine med røde bær som kirsebær, men også mørkere bær, blomme og lidt tobakspræg. Som unge kan vinene ofte virke skarpe og umodne, men de ældes fint og vinder både kompleksitet og elegance.

Foruden baga dyrkes der lidt câmarate, alfrocheiro, jaen og touriga nacional samt en smule internationale sorter. Dertil kommer hvide druesorter som bical, maria gomes (også kendt som fernão pires), cercial og arinto – både med henblik på Espumante og hvidvin. 

Jeg har tidligere omtalt vine fra pioneren Luis Pato og hans datter Filipa Pato samt sammenslutningen Baga Friends, der arbejder for bevarelsen og udbredelsen af Baga og foruden Luis og Filipa bl.a. tæller Dirk Niepoort og Mário Sérgio Nuno fra Quinta das Bágeiras. 

Sidstnævnte er den ene af to producenter, som vinho.dk importerer. Den anden er Vinhos Vadio, som ønologen Luís Patrão står bag. I lørdags afholdt Torben Ryttersgaard en fin lille parallelsmagning med vine fra de to huse suppleret af et par portvine. Inden smagenoter lidt om de to huse.

Quinta das Bágeiras er den mest traditionelle af de to. Produktionen blev etableret i 1989, og målet er at lave vine, der smager som baga fra regionen forventes at smage – altså lidt mere rustikke vine med kraftige tanniner og høj syre, men selvfølgelig under hensyntagen til de forbedrede produktionsmetoder. Eller som Mário Sérgio Nuno selv har formuleret det: ”I wanted the production of our wines to be accomplished through traditional methods, without ignoring the constant developments observed in the fields of viticulture and oenology.” 

Luís Patrão er født i Bairrada, men har arbejdet i 13 år for den store producent Herdade do Esporão i Alentejo og er nu også winemaker for Herdade de Coelheiros. Hans tilgang er lidt mere modernistisk, og han stræber efter mere elegance og mindre tanninfyldte vine, som dog stadig har lagringspotentiale. Samtidig arbejder han økologisk uden dog at være certificeret, hvilket kræver en del papirarbejde – en forklaring som en del økologiske producenter i Portugal bruger, og sikkert med god grund, når de skal forklare det manglende certifikat.

Følgende vine blev smagt:

Quinta das Bageiras Espumante Brut Natural Branco 2016: Blend af maria gomes, bical og cercial. Lys grøngul, næste helt klar. Grønne æbler og lidt citrus i næsen. Diskret boblende, fin fyldig med god friskhed og lidt brødtoast, knas tør. Et fint køb til prisen.

Quinta das Bageiras Branco Reserva 2017: Blend af maria gomes og bical. Lys grøngul. Floral, men også med lidt tropisk frugt i næsen og citrus. Høj syre og friskhed og pæn frugtfylde, lidt frugtsødme i starten, men tør, fin lang eftersmag. Udmærket fin og frisk vin, men ikke med stor kompleksitet.

Quinta das Bageiras Pai Abél 2015: Blend af bical og maria gomes, gæret på eg med battonage, ufiltreret og dedikeret til Mário Sérgios far, Abel Nuno. Gylden og dyb i farven. Intens næse med frugt og smørnoter. Flot fyldig og kompleks med modne æbler og blomster, fint balanceret med syre til at komplementere fadpræget, som er tydeligt, men på ingen måde overdrevet. En flot hvidvin.

Quinta das Bageiras Reserva Tinto 2016: Blend af baga og touriga nacional, lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Mørke kirsebær, floral og let krydret. Kraftig i munden med godt med frugt og høj syre og godt med tanniner, fyldig, krydret og med en lang tør eftersmag. Et udmærket glas.

Quinta das Bageiras Tinto Garrafeira 2015: Topvin på baga fra mere end 90 år gamle stokke, 18 måneder på fad, laves kun i de bedste årgange. Mørk rubin, næste uigennemsigtigt, tæt, lilla kant. Mørke kirsebær og høj syre, kraftig og kompakt med kraftige, men fint integrerede tanniner, kantet og krydret og med god struktur. En rigtig fin madvin.

Vadia Solera Espumante Bruto: Blend af bical, baga og cercial, lavet efter solerametoden på en solera startet i 2007, lagret på bærmen i 6 måneder. Gulgrøn, let gylden. Dejligt boblende i munden med æbler og lidt nøddepræg, tør, god kompleksitet og fylde, let krydret, lang eftersmag med høj syre.

Vadia Branco 2017: Blend af bical og cercial, hvor førstnævnte har gæret på brugte fade og sidstnævnte på ståltank. Grøngul. Floral, lidt parfumeret med græs og æbler samt citrus. Høj syre og friskhed, men knap så meget krop. Let, dejlig, mineralsk, men ikke så kompleks, kort hale.

Vadia Tinto 2015: 100 % baga, lagret 24 måneder på brugte fade og derefter 12 måneder på flaske. Rubin, forholdsvis lys. Frisk næse med kirsebær og lidt florale noter. Let med ligefrem og ikke kompakt frugt, bløde tanniner, medium syre. En blød og drikkeklar pleaser, som også har lagringspotentiale. Atypisk elegant baga fra Bairrada.

Grande Vadia 2014: 100 % baga, lagret 24 måneder på 300 liters brugte fade og derefter 12 måneder på flaske. Mørk rubin, lilla kant. Mørke kirsebær og let krydret i næsen. Mørke kirsebær og lidt balsamico, god frugt og syre i fin balance, tør med kraftige, men ikke hårde tanniner. Er på den ene side poleret, men har også kant. Fint glas.

Derefter præsenterede Torben Ryttersgaard to portvinshuse og han afslørede, at han havde et nyt på vej. Vi smagte:

Quinta de Maroocos Colheita 2000 (tappet 2012): Orangebrun, duft af figner, nødder og lidt appelsinskal. Let cremet med høj syre, men ikke så fyldig, lidt skarp.

Pachega Vintage 2003: Mørk rubin med lidt lys kant. Ekspressiv med fin duft af hyldebær og brombær samt blomster og krydderurter. Kraftig, men også blød, bløde tanniner, let krydret, fin syre og balance, tør med fin hale. Faktisk fin drikkeklar og udviklet nu, men også med fin struktur til lagring.