30 års jubilæumssmagning

The Vintage Port Clubs 30 års jubilæum er blevet fejret med manér. Først klubtur til Porto og Douro og smagning af portvine, som har sat sine aftryk gennem de 30 år. Dernæst besøg af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, og stor festmiddag. Og endelig sidst i november fulgte så smagning af 30 års gammel Tawny og Colheita, som samtidig også var et lille battle mellem gamle og yngre huse – i alt 14 vine.

Det var en svær øvelse. Selv om der selvfølgelig er stor forskel stilmæssigt, f.eks. hvad angår graden af sødme og intensitet, er det alligevel ret ens vine, hvor smagsnuancer, dufte og ikke mindst farve kun varierer inden for et begrænset område. Samtidig var det også spændende. Ville ens forhåndsfavoritter levere den forventede kvalitet? Ville der dukke positive overraskelser op?

Selv om jeg umiddelbart mener, jeg har smagt alle vinene før, kan de godt give et andet indtryk sådan en aften, hvor de holdes op imod hinanden, og hvor forskellige faktorer som temperatur og rækkefølge også har stor betydning.

Smagningen var semiblind. De forskellige flasker var altså kendt, men ikke rækkefølgen de blev serveret i. Nedenfor følger mine noter og min bedømmelse i samme orden, som vinene blev serveret. To af vinene har ikke fået tildelt point, da jeg fandt dem delvist fejlbehæftede:

DR 30 års Tawny: Ravfarvet med orange kant og skær. Ekspressiv med tørrede frugter, lidt farin, kokos, appelsinskal og en smule apotekerduft. Lidt vel til den søde side, men også med balancerende syre, orange, lidt kokos og lang hale med fin syre (91).

Bulas 30 års Tawny: Orangegylden. Figen, marcipan, lidt kokos og lidt tobak. Nødder, orange, figner og kanel, sødme men balanceret fint med syre, så den samlet fremstår med friskhed og kompleksitet (93).

Niepoort 30 års Tawny: Lys ravfarvet. Nødder, honning, appelsinskal, lidt sprittet og apotekerduft, som tiltog med tiden og til sidst desværre var meget dominerende. I munden med høj syre og tørrede frugter.

Ramos Pinto 30 års Tawny: Rødbrun med orange kant. Fin duft af figen, nødder og tørrede frugter, lidt sprittet i starten, men det aftog hurtigt. God fylde, fin friskhed og fin syre, flot balanceret (92).

São Leonardo 30 års Tawny: Lys orangebrun. Lidt diskret i næsen, honning, mandel og tørrede frugter. Blomster og honning, lidt skuffende og ”tavs” (89).

Blackett 30 års Tawny: Tawnybrun med lys orange kant og mørkere kerne. Nødder, mandel, kakao og en smule bær i næsen. Blød og rund, lidt vel sød, lidt kakao, fin syre (90).

Quinta das Lamelas 30 års Tawny: Mørk tawnybrun. Rosiner og nødder, men også tiltagende kemisk præg, som ved anden gennemsmagning satte sig helt igennem. Elegant i første omgang, men derefter tiltagende apotekerpræg.

Andresen 30 ås Jubilæums Port: Ravfarvet med orange kant. Mandel og appelsinskal, tørrede frugter. God friskhed og imponerende høj syre, tørrede frugter, delikat, bider lige lidt i enden (90).

Kopke Colheita 1989: Flot rødbrun med orange kant. Lidt anonym i næsen til at begynde med, mandel og figner. Fin fyldig i munden, let cremet, tørrede figner, god friskhed og balance. Udmærket glas (92).

Maynards hvid Colheita 1989: Lys orangebrun. Lidt diskret i næsen med mandel, blomster og orangepræg. Lettere i stilen, men fin delikat (89).

Taylors 30 års Tawny: Orangebrun med rødlig kerne. Valnød, marcipan og honning i næsen. Delikat og elegant med fin fylde og flot balance. Fint glas (93).

Grahams 30 års Tawny: Ravfarvet, orange kant. Mandel og marcipan. Blød i munden med fin balance og fin syre (91).

Kopke 30 års Tawny: Tawnybrun med flot skær og orange kant. Ekspressiv med svesker, nødder og lidt kokos. Dejlig i munden med god fylde og høj syre, nødder og tørrede frugter, fint balanceret (93).

Palmer 30 års Tawny: Orangebrun med lys kant. Lidt afdæmpet i næsen med mandel og tørrede frugter. Ok i munden og fin balance, men savner måske lidt mere kompleksitet (90).

Det skal bemærkes, at såvel den hvide Colheita fra 1989 som Quinta das Lamelas var aftappet i 2014, hvorimod resten var af nyere dato (fra 2017 og frem). Dette kan have været årsag til bedømmelsen af Lamelas. Med hensyn til Niepoort smagte jeg den senest ved Winemakers Dinner i foråret, hvor den præsterede langt bedre.

Apropos den hvide Colheita er det jo en kendsgerning, at hvide og røde Colheitas nærmer sig hinanden efter en del års fadlagring. Men her havde jeg dog ingen problemer med at identificere den blandt vinene.

Og så tilbage til de indledende spørgsmål. Nej ikke alle præsterede som forventet, mens andre overraskede positivt. Det kan jo skyldes smagerens fordomme, men også som allerede nævnt en række andre faktorer. Men jeg vil da helt sikker være mere opmærksom på Bulas og Taylor´s, som denne gang overraskede positivt. Hvad Bulas angår, har jeg lidt forbehold overfor sødmen, men her fremstod den fint balanceret og glimrende. Hvad angår Taylor´s ser jeg dem først og fremmest som et Vintage hus, men det ene behøver jo ikke at udelukke det andet, ligesom Fladgates overtagelse af Krohn jo har medført en opprioritering på tawnyområdet.

Efter smagningen blev der som vanligt afgivet point af deltagerne. Det samlede resultat kan ses på klubbens hjemmeside, men her er Top 5:

1. Grahams 30 års (91,19)
2. Blackett 30 års (90,66)
3. Bulas 30 års (90,60)
4. Taylor´s 30 års (90,47)
5. Palmer (90,41)

Bulas og Taylor´s er altså gengangere i forhold til min Top 5, hvor de så suppleres af Ramos Pinto, Kopke og Kopke Colheita 1989.

Apropos 30 års Tawny så læs min artikel om kunsten af blende en 30 års Ramos Pinto. Den finder du her.