To generationer Graham bag Churchill´s

Navne forpligtiger. Det fortælles om Winston Churchill, at han drak to flasker champagne om dagen og var specielt glad for Pol Roger, som siden opkaldte en af deres prestigevine efter ham. Men det var ikke kun champagne, der faldt i den engelske statsmands smag. Han skulle også have været glad for portvin, og ifølge Symington Family Estates var hans favorit portvin, Graham´s Six Grapes.

Churchill og Graham. To store navne, som forpligtiger – og det selv om der vel at mærke ingen familiære forbindelser er mellem Winston og Caroline Churchill, der har lagt efternavn til huset Churchill´s, som hendes mand Johnny Graham står bag.

Historien er fortalt før. Da familien Graham i 1970 solgte det traditionsrige portvinshus til Symingtons afskrev de sig også fra fremover at kunne bruge deres efternavn som brand. Da de tre brødre Johnny, Anthony og William i 1981 valgte at fortsætte traditionen som producenter af portvin, blev selskabet bag godt nok døbt Churchill Graham Lda., men selve portvinen blev lanceret under navnet Churchill´s.

De to brødre har siden trukket sig ud igen, så i dag bestyres huset alene af Johnny Graham, som dog nyligt har fået assistance af datteren Zoe, så familietraditionen kan fortsætte i en ny generation. Zoe voksede op i Portugal, men har siden studeret i England og bl.a. boet og arbejdet i Brasilien, inden hun vendte hjem for at være ansvarlig for salg og markedsføring hos Churchill´s.

I starten af november besøgte Johnny og Zoe Graham Danmark, og jeg var så heldig at møde dem til en god snak og en dejlig smagning.

Johnny Graham var ikke ny i portvinsbranchen, da han etablerede Churchill´s. Han var kun 18 år, da Graham´s blev solgt, men lærte siden faget hos Taylor´s og især Cockburn´s. I første omgang lejede Churchill´s sig ind hos netop Taylor´s, men i 1989 overtog de den nuværende lodge, som – måske lidt symbolsk – ligger et stykke ad vejen, der fører op til Graham´s.

De første år efter etableringen i 1981 blev der udelukkende indkøbt druer fra quintaer tilhørende Borges de Sousa. Men da denne døde i 1990, og næste generation ønskede at producere portvin under eget navn – især som Viera de Sousa, men for Quinta da Manoellas vedkommende hos Wine & Soul – måtte Churchill´s selv ud at investere. I 1999 erhvervede de derfor Quinta da Gricha, som siden har været centrum for deres aktiviteter i Douro.

”Jeg kendte Gricha fra min tid hos Cockburn´s, når vi modtog de nye vintages fra de forskellige quintaer. De andre quintaer, vi fik fra den gang, var alle på nordsiden af Douro og manglede den friske aromatiske stil, som jeg gerne ville have. Gricha på sydsiden kunne levere friskhed og naturligt syreniveau,” fortæller Johnny Graham.

Druemængden fra Gricha dækkede imidlertid ikke hele behovet, så i 2000 købte de også Quinta de Rio, som dog blev frasolgt igen fem år senere. Druerne fra Rio skulle levere koncentration som supplement til friskheden og syren fra Gricha, men Johnny Graham var ikke tilfreds med kvaliteten.

I stedet indkøbes der stadig supplerende druer fra andre quintaer og mindre vinavlere rundt op i Douro og også i Douro Superior, som netop med sine højere temperaturer kan levere den ønskede koncentration, der skal supplere friskheden fra Gricha.

”Ind til for tre år siden købte vi stadig fra Quinta da Água Alta og Quinta do Fojo, der tilhører Vieira de Sousa. Men i dag køber vi ikke længere fra dem, men fra andre vingårde i Cima Corgo og i Douro Superior,” fortæller Zoe Graham.

Fra det seneste Vintage år 2017 er det således kun 30 % af druerne i Churchills, som er fra Gricha, mens de i Quinta da Gricha Vintage, som blev deklareret samme år, selvfølgelig udgør det hele.

Pengene fra salget af Quinta de Rio blev samtidig brugt til nyinvestering på Gricha.

”Indkomsten brugte vi til at nyplante, så arealet med vinmarker på Gricha blev fordoblet fra 20 ha til 40 ha i 2007. Og vi har stadig planer om at udvide – bl.a. ved at nyplante en mark med blandede sorter med kloner fra den 70 år gamle mark, vi allerede har,” forklarer Johnny Graham.

Den gamle mark benyttes netop til fremstilling af Quinta da Gricha Vintage, som kun laves og flaskes i særlige år.

”Normalt flasker vi en lille mængde fra Quinta da Gricha og det selv i de år, hvor vi laver Churchill´s Vintage. Men vi sender den kun på markedet i nogle år. Som vores winemaker Ricardo Pinto Nunes udtrykker det, er det vigtigste, når vi beslutter os for, om vi skal deklarere en Gricha Vintage, om den udtrykker den kvalitet, identitet og det særlige terroir for sådan en special vinmark som vores old vines,” forklarer Zoe Graham og peger netop på 2017 som eksempel.

Churchill´s laver både bordvin og portvin med en fordeling på ca. 50 % til hver. Hvad portvin angår, har de valgt at koncentrere sig om specialkategorierne, hvilket vil sige fra Reserva og op. Dog lanceres deres hvide portvin som almindelig hvid, selv om den faktisk har ca. 10 års lagring på bagen. Foruden de to udgaver af deres Vintage laves Crusted Port, en udmærket LBV og Reserva Ruby samt 10, 20 og 30 års Tawny.

”Markedet bevæger sig mod mere kvalitetsportvin og mindre konsum portvin. Derfor producerer vi ikke entry level, men starter med Reserva. Vores Crusted Port er baseret på to årgange og lagrer efterfølgende seks måneder på fad. Det, at den oxiderer lidt, gør, at den hurtigere danner bundfald i modsætning til Vintage, som skal lagre længe. Vintage er topkvaliteten, men vinene til crusted tages fra samme niveau,” fortæller Johnny Graham og henviser til de tre niveauer, han opdeler sine vine i:

1. Vintage, Crusted, 20 og 30 års Tawny
2. LBV og 10 års Tawny
3. Reserva

Høsten på Gricha bruges både til bordvin og portvin, men kun sidstnævnte produceres på stedet, da bordvinen laves på andre faciliteter i baglandet. Johnny fortæller, at de i princippet behandler alt det indkomne druemateriale ens. 

”Når vi får vinen ind, ved vi ikke, hvad den skal bruges til. Derfor behandler vil det hele på samme måde. Al portvin fodtrædes i lagares og er kun baseret på druer fra a-marker. Vi bruger kun naturlige gærceller og har en lidt længere fermentering end mange andre. Derfor opnår vi lidt mere tørre vine med mere naturlig alkohol, da vi ikke behøver at tilsætte så meget aguardente,” forklarer han.

Husets stil er da også generelt til den tørre side og med god friskhed og frugt. Det gælder sådan set både Ruby-stilen og Tawny. Deres 10 års Tawny lagrer f.eks. de første fire år på store fade som LBV og kommer først derefter på de mindre pipas, hvilket giver en mere frugtfyldt stil og en mørkere vin.

”Hvad angår Tawny ønsker vi også her en frisk og tør stil med mere frugt. Rig på frugt som den traditionelle portugisiske stil, men langt mere tør,” slutter Johnny Graham.

Den efterfølgende smagning omfattede følgende vine:

White Port Aperitif (smagt på Portvinsfestival på Børsen): Har ca. 10 års fadlagring på bagen, selv om den ikke er kategoriseret som så. Lys gylden. Nærmest sherryagtig og oxideret duft med lidt blomster og honning. Tør, elegant og frisk med honning og blomster (89).

10 års Tawny: Rødbrun, mørk, orange kant. Frugtfyldt med kirsebær, ristede mandler og lidt tørrede frugter, frisk med fin syre, dejlig og balanceret (89).

20 års Tawny: Mørk tawnybrun med lidt rødlige toner og lys kant. Stadig lidt frugt i form af modne kirsebær, men ellers hasselnødder og figner. Intens i munden, dejlig cremet med hasselnødder, valnød, figner og lidt karamel, flot højt syreniveau og super balance. Et fint glas (92).

30 års Tawny: Ravfarvet med flot orange skær. Frisk næse med mandel, lidt marcipan, honning, appelsinskal og tørrede frugter. Lækker og kompleks i munden med orange, mandel og abrikos, elegant og velbalanceret med fin frisk syre, velbalanceret. Et meget lækkert glas (94).

Ruby Reserva: Mørk rubin. Frisk næse med solbær og lidt grønne noter som mynte samt en smule mørk chokolade. Blød, venlig og frisk med god frugt, især solbær, fin balance, tør, en smule bløde tanniner, pebret og krydret hale. Velsmagende, men ikke så kompleks (87).

LBV 2015: Mørk rubin med lidt lyslilla kant, meget tæt. Solbær, hyldebær, lidt kaffe og mørk chokolade. Blød i munden med mørke bær, solbær og cassis, elegant med fin struktur og balance, tør, dejlig eftersmag med god frugt (90).

Quinta da Gricha Vintage 2007: Mørk rubin, lyst rødlig kant. Jordbær, kirsebær, blomster og krydderurter i næsen. Indbydende i munden med fin syre og friskhed, pænt med integrerede tanniner, flot balance (92).

Churchills Vintage 2017: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Lidt lukket med mørke bær, brombær og cassis. Gemmer sig en smule i glasset, men med masser af frisk frugt, mørke bær, mørk chokolade, fin struktur og stort potentiale (94).

Gricha Vintage 2017 (noter hentet fra smagning af Vintage2017 i Porto): Mørk rubin. Frisk næse med grønne noter, mynte og solbær. Frisk og indbydende i munden, god frugt, elegant og med bløde tanniner. Meget lækker, men vil også kunne udvikle sig (92).

Jo, generelt er der tale om portvin med flot frugt og syre og i en tør stil. Hvor jeg tidligere mest har tænkt Churchill´s som et Ruby og Vintage hus (læs f.eks. min omtale af en vertikal smagning med Johnny Graham ved Portvinsfestivalen på Børsen i 2011), har smagningen af deres Tawny med alder så afgjort overbevist mig om, at de også laver udmærket fadlagret portvin.

Læs mere om Churchill´s på deres hjemmeside

Churchill´s importeres af Vinens Verden