Det kan være svært at rangordne de efterhånden mange
forskellige portvinsfestivaler i Danmark. Det er de for forskellige til, og
alle har hver deres styrker. Men jeg vil alligevel gerne fremhæve
Portvinsmessen i Roskilde som værende en fremragende festival.
For det første bydes der på et imponerende fremmøde af portugisere,
hvilket vidner om gode kontakter og et godt renommé. Det er altid en fornøjelse
at få mulighed for en lille snak med producenterne selv, og de møder kun op
flere år i træk, hvis de synes, at det er rejsen værd. Den nyligt afholdte Portvinsmesse
blev f.eks. beskrevet både som et ”ekstraordinært event” og som ”eksemplarisk
organiseret” i et Facebook-opslag fra en af debutanterne, Filipa Correira fra
Vasques de Carvalho, som også konstaterede, at gæsterne ”smagte, men ikke drak
for meget”.
For det andet er der et meget højt niveau, hvad angår
udskænkningen. Nuvel, skulle man smage det helt gamle og eksklusive, skulle det
naturligvis tilkøbes, men antallet af vine inkluderet i billetten og kvaliteten
af disse var imponerende.
Når det er sagt, skal jeg også straks indrømme, at jeg
faktisk ikke fik smagt særligt meget, ligesom jeg gik glip af flere nyheder, der
blev lanceret på festivalen så som Quinta do Javali´s 40 års ”Special Edition
for Denmark”. Jeg var i selskab med Portugals ambassadør Rita Laranjinha og
handelsattaché Helga Moreira David, hvorfor megen tid gik med snak. Derfor blev
der smagt mindre, ligesom det var sparsomt, hvad der blev taget af noter.
Men lidt blev det da til, og jeg valgte denne gang at besøge
det forholdsvis nye hus Noble & Murat hos The Wine Company, ligesom jeg
gjorde lidt nedslag i Vintage 2017 og smagte lidt ældre hvid port og Tawny, som
der dog ikke blev taget noter på.
Noble & Murat
Selv om vi herhjemme løbende opdager nye små producenter, er
det ikke hverdagskost, at et nyt portvinshus grundlægges, hvilket bl.a. skyldes
de skrappe krav til lagerbeholdning, før man kan godkendes som ”portshipper”.
Mængden blev godt nok halveret i 2018, hvor kravet blev nedsat fra 150.000
liter til 75.000 liter, men det er trods alt stadig ikke alle og enhver, der
lige har det liggende i kælderen.
Noble & Murat er en af de
senest tilkomne. Firmaet blev grundlagt i 2012 – eller måske retter sagt
reetableret, da selve navnet kan spores tilbage til 1831 og især var meget
aktivt i sidste del af 1800-tallet. Ja, faktisk kan anerne spores helt tilbage til
starten af 1700-tallet, hvor navnet blot var et andet.
Bag det nye selskab står Alexandre Antas Botelho og de to
brødre António og Gastão Taveira, som samtidig er i familie med Alexandre. Familien
ejer gamle marker rundt om i Cima Corgo – bl.a. i Vale de Mendiz og Vale do
Tedo – og leverede tidligere til nogle af de store aktører. Portvinen
vinificeres på deres ejendom ved Celeirós, hvor druerne fodtrædes i lagares.
Noble & Murat satser på portvin i de specielle
kategorier, og porteføljen omfatter foreløbig 10 års hvid, 10 års Tawny samt
LBV og Vintage, mens fremtidsplanerne omfatter såvel Ruby Reserve som 20 års
Tawny. Hvad LBV angår, var huset faktisk en af pionererne, idet Joseph Murat Tait
tilbage i 1925 skrev bogen ”Practical Handbook on Port Wine”, hvori han give en
slags definition på LBV, som godt nok ikke svarer til vore dages
lovgivningsmæssige krav til LBV, men alligevel er værd at citere:
”Is a
type of wine that is little known, but which probably combines the best
qualities of both Vintage and Tawny is what is known as a Late Bottled Vintage
Port. These wines are produced by keeping a fine vintage in cask for a period
varying from 8 to 15 years, according to whether it matures quickly or not, and
then bottling it and keeping it for a further period”.
Med denne historiske reference kan det vel ikke undre, at
Noble & Murat prioriterer deres LBV, som er baseret på de bedste druer –
altså druer af Vintage kvalitet. LBV´en var da også blandt de tre vine, jeg
smagte i Roskilde, skænket af netop Alexandre Antas Botelho. Deres første LBV
var årgang 2012, mens den første Vintage blev lavet i 2015, som så er blevet
efterfulgt af to mere i 2016 og 2017. Men andre ord, vil det altså være muligt
her at sammenligne de tre år, som er blevet diskuteret en del med hensyn til
bred deklarering eller ej. I det portugisiske vinblad Grandes Escolhas i
september 2019 blev alle tre årgange således prøvesmagt, og her scorede 2017
højest. Jeg spurgte Alexandre, hvad hans syn på de tre årgange var, og han var
enig i, at 2017 må anses som bedst.
Nok om det. Her er mine noter:
10 års Dry White: Fremstillet på opfordring af den danske
importør, The Wine Company. Lys ravfarvet. Fin, men ikke kraftig duft med
mandel og abrikos. Tør, lidt sherryagtig med citrus og tørrede frugter samt
lidt honning, høj syre. Frisk, men måske ikke helt så fyldig som andre i samme
kategori.
LBV 2014: Mørk rubin. Ekspressiv og intens med masser af
frugt, solbær samt fint krydret. Flot struktur og balance med solbær, brombær,
flotte integrerede tanniner og lang hale. Faktisk en udmærket LBV med flot
potentiale for at kunne lagre.
Vintage 2017: Mørk rubin, uigennemsigtig. Flot næse med
solbær, brombær, lidt lakrids og en del grønne noter. Fyldig i munden med frisk
frugt og mørke bær samt kraftige tanniner. Lidt lukket lige nu og har brug for
tid for at finde sig selv, men fint potentiale.
Vintage 2017 mv.
Den øvrige tid blev som nævnt brugt til lidt spredt, men
udmærket smagning. Nævnes skal kort et besøg hos portvinsbrødrene med deres
gode udvalg af Sandeman, en 30 års hvid fra Quinta das Lamelas hos Maria Tita, 30
års Tawny fra Vasques de Carvalho og en fin Palmer Colheita 1970 serveret af
altid gavmilde Alvaro van Zeller.
Vi fik også en snak med Oscar Quevedo (billedet øverst), der
skænkede sin udmærkede Crusted Port, tappet i 2016. Jeg har tidligere smagt
Crusted Port fra Quevedo og synes faktisk, at de gør det udmærket i den kategori.
Bagefter smagte jeg deres seneste vintage og her blev der taget lidt noter:
Quevedo Vintage 2017: Uigennemsigtig, sort med lilla kant. Solbær
og lidt mynte i næsen. Frisk med ren frugt, mørke bær, især solbær samt lidt
kaffenoter, kraftige tanniner, godt med tørre tanniner i enden.
Hos Carlos Flores dos Santos gensmagte jeg Andresen Vintage
2017, som var meget indbydende og faktisk ganske fin at drikke her og nu, men
også med stort potentiale. Efter min mening den bedste, som har huset har leveret.
Læs min uddybende bedømmelse her.
Slutteligt en tak til arrangørerne for et flot arrangement. Satser
på at vende tilbage næste år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar