onsdag den 4. marts 2020

Noble & Murat og meget mere portvin i Roskilde


Det kan være svært at rangordne de efterhånden mange forskellige portvinsfestivaler i Danmark. Det er de for forskellige til, og alle har hver deres styrker. Men jeg vil alligevel gerne fremhæve Portvinsmessen i Roskilde som værende en fremragende festival.
For det første bydes der på et imponerende fremmøde af portugisere, hvilket vidner om gode kontakter og et godt renommé. Det er altid en fornøjelse at få mulighed for en lille snak med producenterne selv, og de møder kun op flere år i træk, hvis de synes, at det er rejsen værd. Den nyligt afholdte Portvinsmesse blev f.eks. beskrevet både som et ”ekstraordinært event” og som ”eksemplarisk organiseret” i et Facebook-opslag fra en af debutanterne, Filipa Correira fra Vasques de Carvalho, som også konstaterede, at gæsterne ”smagte, men ikke drak for meget”.
For det andet er der et meget højt niveau, hvad angår udskænkningen. Nuvel, skulle man smage det helt gamle og eksklusive, skulle det naturligvis tilkøbes, men antallet af vine inkluderet i billetten og kvaliteten af disse var imponerende.


Når det er sagt, skal jeg også straks indrømme, at jeg faktisk ikke fik smagt særligt meget, ligesom jeg gik glip af flere nyheder, der blev lanceret på festivalen så som Quinta do Javali´s 40 års ”Special Edition for Denmark”. Jeg var i selskab med Portugals ambassadør Rita Laranjinha og handelsattaché Helga Moreira David, hvorfor megen tid gik med snak. Derfor blev der smagt mindre, ligesom det var sparsomt, hvad der blev taget af noter.
Men lidt blev det da til, og jeg valgte denne gang at besøge det forholdsvis nye hus Noble & Murat hos The Wine Company, ligesom jeg gjorde lidt nedslag i Vintage 2017 og smagte lidt ældre hvid port og Tawny, som der dog ikke blev taget noter på.

Noble & Murat

Selv om vi herhjemme løbende opdager nye små producenter, er det ikke hverdagskost, at et nyt portvinshus grundlægges, hvilket bl.a. skyldes de skrappe krav til lagerbeholdning, før man kan godkendes som ”portshipper”. Mængden blev godt nok halveret i 2018, hvor kravet blev nedsat fra 150.000 liter til 75.000 liter, men det er trods alt stadig ikke alle og enhver, der lige har det liggende i kælderen.
Noble & Murat er en af de senest tilkomne. Firmaet blev grundlagt i 2012 – eller måske retter sagt reetableret, da selve navnet kan spores tilbage til 1831 og især var meget aktivt i sidste del af 1800-tallet. Ja, faktisk kan anerne spores helt tilbage til starten af 1700-tallet, hvor navnet blot var et andet.
Bag det nye selskab står Alexandre Antas Botelho og de to brødre António og Gastão Taveira, som samtidig er i familie med Alexandre. Familien ejer gamle marker rundt om i Cima Corgo – bl.a. i Vale de Mendiz og Vale do Tedo – og leverede tidligere til nogle af de store aktører. Portvinen vinificeres på deres ejendom ved Celeirós, hvor druerne fodtrædes i lagares.


Noble & Murat satser på portvin i de specielle kategorier, og porteføljen omfatter foreløbig 10 års hvid, 10 års Tawny samt LBV og Vintage, mens fremtidsplanerne omfatter såvel Ruby Reserve som 20 års Tawny. Hvad LBV angår, var huset faktisk en af pionererne, idet Joseph Murat Tait tilbage i 1925 skrev bogen ”Practical Handbook on Port Wine”, hvori han give en slags definition på LBV, som godt nok ikke svarer til vore dages lovgivningsmæssige krav til LBV, men alligevel er værd at citere:
”Is a type of wine that is little known, but which probably combines the best qualities of both Vintage and Tawny is what is known as a Late Bottled Vintage Port. These wines are produced by keeping a fine vintage in cask for a period varying from 8 to 15 years, according to whether it matures quickly or not, and then bottling it and keeping it for a further period”.
Med denne historiske reference kan det vel ikke undre, at Noble & Murat prioriterer deres LBV, som er baseret på de bedste druer – altså druer af Vintage kvalitet. LBV´en var da også blandt de tre vine, jeg smagte i Roskilde, skænket af netop Alexandre Antas Botelho. Deres første LBV var årgang 2012, mens den første Vintage blev lavet i 2015, som så er blevet efterfulgt af to mere i 2016 og 2017. Men andre ord, vil det altså være muligt her at sammenligne de tre år, som er blevet diskuteret en del med hensyn til bred deklarering eller ej. I det portugisiske vinblad Grandes Escolhas i september 2019 blev alle tre årgange således prøvesmagt, og her scorede 2017 højest. Jeg spurgte Alexandre, hvad hans syn på de tre årgange var, og han var enig i, at 2017 må anses som bedst.


Nok om det. Her er mine noter:
10 års Dry White: Fremstillet på opfordring af den danske importør, The Wine Company. Lys ravfarvet. Fin, men ikke kraftig duft med mandel og abrikos. Tør, lidt sherryagtig med citrus og tørrede frugter samt lidt honning, høj syre. Frisk, men måske ikke helt så fyldig som andre i samme kategori.
LBV 2014: Mørk rubin. Ekspressiv og intens med masser af frugt, solbær samt fint krydret. Flot struktur og balance med solbær, brombær, flotte integrerede tanniner og lang hale. Faktisk en udmærket LBV med flot potentiale for at kunne lagre.
Vintage 2017: Mørk rubin, uigennemsigtig. Flot næse med solbær, brombær, lidt lakrids og en del grønne noter. Fyldig i munden med frisk frugt og mørke bær samt kraftige tanniner. Lidt lukket lige nu og har brug for tid for at finde sig selv, men fint potentiale.

Vintage 2017 mv.

Den øvrige tid blev som nævnt brugt til lidt spredt, men udmærket smagning. Nævnes skal kort et besøg hos portvinsbrødrene med deres gode udvalg af Sandeman, en 30 års hvid fra Quinta das Lamelas hos Maria Tita, 30 års Tawny fra Vasques de Carvalho og en fin Palmer Colheita 1970 serveret af altid gavmilde Alvaro van Zeller.


Vi fik også en snak med Oscar Quevedo (billedet øverst), der skænkede sin udmærkede Crusted Port, tappet i 2016. Jeg har tidligere smagt Crusted Port fra Quevedo og synes faktisk, at de gør det udmærket i den kategori. Bagefter smagte jeg deres seneste vintage og her blev der taget lidt noter:
Quevedo Vintage 2017: Uigennemsigtig, sort med lilla kant. Solbær og lidt mynte i næsen. Frisk med ren frugt, mørke bær, især solbær samt lidt kaffenoter, kraftige tanniner, godt med tørre tanniner i enden.


Hos Carlos Flores dos Santos gensmagte jeg Andresen Vintage 2017, som var meget indbydende og faktisk ganske fin at drikke her og nu, men også med stort potentiale. Efter min mening den bedste, som har huset har leveret. Læs min uddybende bedømmelse her.
Slutteligt en tak til arrangørerne for et flot arrangement. Satser på at vende tilbage næste år

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar