Har man lidt år på bagen, husker man tydeligt vhs
videobåndene. Den gang var der ikke Netflix, HBO Nordic eller andre
streamingtjenester. Der var moviebokse og vhs bånd, som kunne leje eller købes.
Et par kassetter af samme størrelse ankom med posten for
nogle uger siden, men de to små flotte bokse i træ var ikke videobånd. De
indeholdt portvin, når først man fandt ud af at åbne dem. Den ene var nem nok.
På boksen stod der Kopke og Colheitas at a glance og trak man i den lille
læderstrop, indeholdt den tre små reagensglas med henholdsvis White Colheita
2003, Colheita 1980 og Colheita 1960. Dejligt. Den anden boks var lidt sværere
og krævede fingerfærdigheder, men i hver side kunne man trække en lille træbeholder
ud – en i sort og en i hvid, som sluttede sammen i boksen ved hjælp af indbyggende
magneter. Fornemt, og indholdet var ikke mindre eksklusivt: White Colheita 1940
og Colheita 1940 ligeledes fra Kopke.
Anledningen var en online smagning med ca. 50 deltagere fra
en lang række lande i forbindelse med lanceringen af de to Colheitas fra 1940.
De andre vine var medtaget som kompetent opvarmning. I Portugal sad winemaker
Carlos Alves og João Belo fra Sogevinus assisteret af et par kolleger. Og rund
om sad så en række vinskribenter og portvinsentusiaster inklusiv kompetente
folk som Jancis Robinson, Jamie Goode, Luis Lopes (fra det portugisiske vinblad
Grandes Escolhas) og Axel Probst. Dertil kom den brasilianske Master of Wine,
Dirceu Vianna Junior, João Paulo Martins fra Grande Escolhas og Decanters
portvinsekspert Richard Mayson, som skulle præsentere de første tre vine inden
hovedretten.
Krigsåret 1940 var i modsætning til 1945 ikke et vintageår. Krigsårene
var præget af stor ustabilitet. En meget våd vinter blev afløst af tør og varm
sommer, så høsten blev lille, men af fin kvalitet, som blev sået til at kunne
holde sig i mange år. Resultatet blev lagret på fade og gemt væk i Kopkes
kælder, hvor de siden er blevet plejet af Carlos Alves og hans forgængere i
jobbet for nu at blive blended til Colheita. Det at lagre hvid portvin var
faktisk på det tidspunkt noget nyt og stadig usædvanligt, da man den gang
udelukkende så hvid portvin som entry level. Men Kopkes lager af hvid portvin
rækker tilbage til 1935 (læs mine noter her) og omfatter altså også året 1940,
hvorfor der nu kan sendes to Colheitas fra samme år på markedet.
”Vi synes det kunne være spændende at udgive to Colheitas
fra samme år, en hvid og en tawny, for at vise den store forskellighed. De første
år lader vi de hvide lagre på store fade for så derefter at flytte dem på
mindre pipas,” fortalte Carlos Alves, som også løftede lidt af sløret for
kunsten at blende Colheitas i forhold til Tawny med alder:
”Det kræver påpasselighed og præcision at blende Colheitas,
da det er mere komplekst end af blende Tawny. Vi har kun en årgang og derfor
ikke så mange valgmuligheder, men til gengæld kan vi udnytte forskellige
placeringer af vores mange fade i kælderen, niveauet de er fyldt og om de er
lagret i Gaia eller i Douro. Mit mål er altid, at resultatet skal udtrykke det
pågældende år,” forklarede han.
Derefter var det tiden at smage. Jeg smagte dem igennem
første dag under online-smagningen, men gemte en lille rest og gensmagte derfor
på andendagen. Her er min noter:
White Colheita 2003: Blend af 50 % viosinho, 15 % gouveio,
15 % rabigato og 20 % malvasia fina. Flot ravfarvet, gylden. Ekspressiv med
blomster, tørrede abrikoser, honning samt lidt mandarin og marcipan. Intens i
munden med blød tekstur, ristede mandler, blomster, honning, abrikos, flot høj
syre og friskhed som modspil til sødmen, fin kompleksitet. En velbalanceret og
elegant hvid Colheita (90).
Colheita 1980: Blend af 25 % touriga nacional, 25 % tinta
roriz, 25 % touriga franca og 25 % tinta barroca. Flot tawnyfarvet med lys
orange kant og mørkere kerne. Lidt diskret i næsen med figen, valnød, tørrede
abrikoser og lidt appelsinskal. Pæn fedme i munden med hasselnødder, tørrerede
frugter og lidt krydderier, syren følger i anden omgang og giver god balance,
lang hale. Ikke så bombastisk, men mere til den elegante side (91).
Colheita 1960: Blend af 25 % touriga nacional, 25 % tinta
roriz, 25 % touriga franca og 25 % tinta barroca. Lys tawnyfarvet med lys kant
og lidt grønt skær, fed tekstur. Frisk næse alderen taget i betragtning, men
også fyldig med nødder, valnød, figen, abrikos, lidt appelsinskal og en smule
balsamico. Silkeblød tekstur i munden med mandel og appelsin, men også mørkere
nuancer som toffee og balsamico, sød men med perfekt balancerende syre, elegant
og dejlig lang hale. Et dejlig glas (94).
White Colheita 1940: Blend af 50 % malvasia fina, 25 %
viosinho og 25 % códega. Fin tawnyfarve med mørk kerne, lys kant og lidt
grønligt skær. Intens næse med abrikos, tørrede figner, citrus, mandarin og
lidt vegetale noter. Kompleks og fyldig i munden med høj syre, mandel og
tørrede abrikoser, virker tør trods sødmen, elegant men også med kant og syresvirp
(94).
Colheita
1940: Blend af 25 % touriga nacional, 25 % tinta roriz, 25 % touriga franca og
25 % tinta barroca. Mørk tawnyfarvet, intens og med orange kant.
Ekspressiv og dyb næse med mandel, tørrede figner, valnød, appelsinskal og
abrikos. Cremet, fyldig og intens i munden med nødder, figner, valnød og
balsamico, syren følger i anden omgang og balancerer, stor kompleksitet og
koncentration, noter der spænder fra det elegante til det mere tunge. Et
dejligt og nuanceret glas (96).
Og så skylder jeg lige afslutningsvis at nævne, at der
bliver frigivet 300 eksemplarer af de to Colheitas fra 1940 i eksklusiv
indpakning.
Kopke importeres af ViniPortugal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar