Miguel Bragas hvide portvine med alder

De smagte vine var sponseret af producent og importør 

Vintage eller Tawny? Det er et klassisk spørgsmål blandt portvinsnydere. Hvilken type foretrækker du? De rubinrøde og frugtfyldte Vintage og LBV-vine, som langsomt modnes i kælderen? Eller de fadlagrede Tawny eller Colheitas. Nogle foretrækker så afgjort den ene type frem for den anden. Selv er jeg til begge dele – alt efter omstændigheder, tidspunkt eller evt. madledsagelse.

På samme vis skelner man også traditionelt mellem vintage-huse eller tawny-huse. For årtier siden var det tydeligt, at de portugisiske huse især prioriterede de fadlagrede portvine, mens de engelske historisk set var mere til Vintage. Sådan er det stadig lidt, men de fleste producenter har bevæget sig. Store Vintage-huse som Graham´s og Taylor´s står bag udmærkede tawnyserier og udsender Colheitas – eller Single Harvest, som de kalder dem. Og modsat har flere af de traditionelle tawny-huse opprioriteret ruby- og Vintagesiden de senere år. Det gælder fx Kopke. Samtidig har især de mere traditionelle tawny-huse også taget hvid portvin med alder til sig.

Der er stadig producenter for hvem fadlagret portvin klart er førsteprioritet. Det gælder Miguel Braga og Quinta do Mourão. Jo, der laves ruby og Vintage. Men det er med deres Tawny med alder og fadlagret hvid portvin, at huset har sin store styrke.

Årets portvinsfestival på Børsen, som traditionen tro fandt sted første mandag i november, havde netop Miguel Braga som særlig gæst ved pressesmagningen, ligesom han selvfølgelig var til stede ved de åbne smagninger sammen med importøren Peter Skov fra Pass the Port.

Miguel Braga er anden generation i det familieejede foretagende. Hans far, Mário Braga, købte i 1972 selve Quinta do Mourão samt fire andre ejendomme i området. Efter faderens død overtog Miguel roret og begyndte efter 1999 at udsende portvine under eget navn frem for at levere til andre. Og da der var mange fade på lager, omfattede porteføljen snart hele spektret. Vinene markedsføres dog under forskellige navne som S. Leonardo og Rio Bom.

Selv stødte jeg første gang på Miguel Braga ved et Wines of Portugal fremstød på Hotel d´Angleterre i 2011 og kaldte dengang hans tawnies for ”eftermiddagens største overraskelse”, hvorfor det også glædede mig, at de fandt vej til det danske marked. Siden er også hele serien af hvid portvin med alder kommet til, og som allerede nævnt er der ingen tvivl om, at det især er fadlagret portvin fra hans såkaldte Port Knox, der har Miguels interesse.

Det fremgik da også af programmet for smagningen på Børsen, hvor hovedvægten var lagt på de hvide med hans nylancerede 50 års Tawny som ekstranummer. Nedenstående vine blev præsenteret og smagt. Tappeåret står i parentes, hvor jeg fik det noteret.

10 års hvid (21): Motherwine fra 2007. Lys ravfarvet med lys orange kant. Abrikos og blomster. Fyldig i munden med abrikos og mandel samt lidt appelsinskal, lidt til den søde side, let krydret hale (89).

20 års hvid (22): Motherwine fra 1994. Mørk ravfarvet til tawnybrun. Mørk og lidt tung næse med figner, kirsebærsten og kokos, lidt sprittet. Fed struktur, fyldig med god syrebalance, tydelige noter fra fadet herunder kokos (90).

30 års hvid (22): Motherwine fra 1975. Mørk ravfarvet. Intens og koncentreret næse med tørrede figner og abrikoser samt lidt farin og balsamico. Meget koncentreret og fyldig i munden med tørrede figner, godt krydret, lang hale (92).

40 års hvid (19): Motherwine fra 1957. Ravfarvet med gyldent flot skær. Frisk næse med valnød, figen, cigarkasse, citrus og kokos samt en smule balsamico og apotekernoter. Frisk med høj syre, tørrede figner, honning, krydret, dejlig balanceret (93/94).

50 års hvid (22): Mørk tawnybrun, grøn og orange lys kant. Lidt apotekernoter, tørrede figner, balsamico. Frisk i munden med god fedme, tørrede figner, lidt appelsinskal, lang krydret hale (94).

”60” års hvid: Ravfarvet med lys kant. Dufter som en rom med tørrede figner og kokosnød. Mørk, dyb og koncentreret i munden med tydelige noter fra det brugte amerikanske egefad så som vanilje og kokos, lang intens og let krydret hale. Flydende slik (94).

90 års hvid: Motherwine fra 1927. Mørk ravfarvet, grønlig kant. Lidt sprittet næse i første omgang, men det aftog dog, figner og balsamico. Blød, tyk og cremet i munden, stor intensitet med tørrede frugter og cigarkasse, syrebid i anden omgang, lang hale (95).

50 års Tawny: Motherwine fra 1958. Mørk tawnybrun, lysere kant. Krydret næse med valnød, nødder, balsamico og appelsinskal samt lidt muskatnød. Intens og fyldig i munden med valnød, rosiner og svesker, dyb og koncentrereret og med lang hale (94/95).

Generelt kan det siges, at der er tale om meget udviklede og oxiderede vine, hvoraf flere par præg af, at der har været brugt nyere og/eller amerikanske fade. Om det er godt eller skidt er en smagssag. Selv mener jeg, at fadet skal være meget diskret til stede og derfor var lidt for dominerende ved et par af vinene. I øvrigt fortalte Miguel Braga, at han i modsætning til de fleste andre producenter ikke tilstræber at lave det samme blend hver gang. Der kan altså være stor stilmæssig forskel på de forskellige aftapninger.

Før og efter pressesmagningen blev der også tid til lidt smagning rundt om ved standene dog uden notetagning. Her skal derfor kort nævnes, at jeg bl.a. smagte en dejlig Bulas 30 års hvid, Martha´s 10 års Tawny, Niepoort Garrafeira 1983, en dejlig frisk Maynard´s Organic Crusted og en tør hvid 10 års fra Messias samt en lækker Colheita 1977 fra samme hus.

Alt i alt som altid en dejlig dag

 

Quinta do Mourão importeres af Pass the Port