Blandy – Madeira Wine Company

De smagte vine var sponseret af producenten

 

I sensommeren besøgte jeg Madeira, og jeg må faktisk indrømme, at det var mit første besøg på den kendte ferieø. Anledningen var, at jeg skulle skrive en artikel til vinmagasinet Din Vinguide om hedvinen madeira (læs artiklen i Din Vinguide #30 fra november 2021).

Turen omfattede besøg hos fire madeira-producenter: Blandy, Barbeito, H.M. Borges og Justino´s. Nu hvor bladet er udkommet vil jeg her på min blog de kommende uger publicere særskilte omtaler af alle fire huse inklusive noter på samtlige vine, der blev smagt, da der i bladet desværre kun var plads til enkelte udvalgte noter.

Første besøg gjaldt Blandy og Madeira Wine Company midt i Funchal. Men den centrale beliggenhed og den flot restaurerede lodge med det fine besøgscenter er der ikke noget at sige til, at Blandy tiltrækker mange besøgende – og det såvel vinelskere som turister.

Jeg fik først en rundtur i hele bygningen inklusive lofterne, hvor mere end 650 fade med Madeira er stablet. Alt efter beliggenhed er varmen forskellig, hvilket er en fordel, da lofterne benyttes til den såkaldte Canteiro-metode – en af to måder, hvor vinen opvarmes og opnår den særlige lidt ”bagte” karakter, der sammen med fadlagringen udgør særkendet for Madeira. Men de forskellige temperaturer kan man accelerere eller sænke processen alt efter behov. Efter rundvisningen fulgte en fin lille smagning, men inden mine noter først lidt om husets historie.

Blandy blev grundlagt i 1811 af John Blandy, der ankom til øen få år tidligere. I 1840 blev The Blandy Wine Lodge i Funchal erhvervet. I 1925 tilsluttede Blandy sig Madeira Wine Association, der senere skiftede navn til Madeira Wine Company, som Blandy i dag ejer majoriteten af. Firmaet ledes i dag af Chris Blandy fra syvende generation af familien.

Blandy ejer flere vinmarker herunder Quinta Santa Luzia midt i Funchal, hvor der er plantet sorterne Terrantez, Verdelho, Bual og Sercial. Vinmarkerne udgør dog kun beskedne seks hektar, mens resten af druerne indkøbes hos ca. 400 små lokale vinbønder.

”Vi vil ikke nødvendigvis købe flere marker, men lease og opretholde, så vi er garanteret levering af mindst 50 % af vores behov for hvide druesorter. Samtidig understøtter vi også vinbønderne i at dyrke Terrantez,” fortæller winemaker Francisco Albuquerque fra Blandy.

Hvor madeira og portvin en gang var nærmest ligestillede herhjemme – tænker f.eks. på min barndoms konfirmationer og andre familiefester, hvor valget af dessertvin gerne stod mellem de to portugisiske hedvine – er madeira i dag helt overskygget af portvin, som de seneste årtier har oplevet en kæmpe interesse. Da jeg selv gennem mine skriverier og gennem mit virke i The Vintage Port Club har været med til fremme interessen for portvin, skal jeg selvfølgelig ikke beklage den store hype og interesse herfor. Men til gengæld vil jeg begræde, at interessen for madeira og for den sags skyld også sherry ikke er større herhjemme.

På Madeira har producenterne også mærket, at interessen ikke er den samme, som den var en gang. Dertil kommer vanskelige produktionsforhold, da arbejdet i markerne er besværligt. Derfor gøres der meget for at udbrede kendskabet og komme i kontakt med nye forbruger. Det gælder også hos Blandy, som prøver at markedsføre deres vine overfor yngre segmenter både gennem afholdelse af smagninger for unge og ved at promovere brugen af madeira i cocktails og drinks.

Som et nyt initiativ har Blandy også sendt en fem års Reserva på gaden som et blend af de to druesorter Malvasia og Bual – usædvanligt da sorterne traditionelt har været benyttet hver for sig, hvilket også lovgivningen har understøttet. Der skulle da også en særlig godkendelse til fra øens vininstitut, IVBAM. Men hvorfor egentlig gøre det?

”Bual giver vaniljenoter og er meget balanceret i munden, som så kombineret med Malvasia giver en anderledes vin. Målet er at lave en vin med stor bouquet, men med noter, som nybegyndere inden for Madeira vil genkende så som egetræ og vanilje,” forklarer winemaker Francisco Albuquerque.

Et andet nyere fokusområde er sammensætning af madeira og mad – og vel at mærke ikke kun som dessertvin. Rita Azevedo, som viste mig rundt, nævnte f.eks., at Sercial er glimrende til fisk, salat og sushi, Verdelho til skaldyr og østers, mens de sødere typer som Bual og Malvasia selvfølgelig stadig bedst matcher desserter som blåskimmelost, chokolademousse og julekage. Selv kan jeg tilføje, at de mere tørre typer som Sercial og Verdelho også gør sig glimrende som aperitif eller til petiscos – de portugisiske tapas.

Følgende vine fra Blandy blev smagt:

Rainwater: Lavet på Tinta Negra med estufa-metoden (maskinel opvarmning i modsætning til Canteiro), lagret 3 år. Lys, orange. Duft af abrikos, lidt mandel, citron. Flot syre med lidt citrus, elegant, fint balanceret og læskende, ligefrem og uden kompleksitet, medium tør og med lidt syre i eftersmagen (88).

Duke of Clarence: Lavet på Tinta Negra med estufa-metoden, lagret 3 år. Tawnybrun med grønlig kant. Lidt nødder, blomster, honning, lidt orangepræg, tørrede frugter. Fyldig i munden med god syre (87).

5 års Reserva: Blend af Bual og Malvasia, lagret 5 år på Canteiro-måden. Tawny brun med lys kant. Nødder og tørrede frugter, lidt vanilje, pænt krydret, lang hale med honning og fint syrebid. En fin tilgængelig vin med nogen karakter (89).

5 års Verdelho: Lagret 5 år på Canteiro-måden. Orangebrun, lys gylden kant. Diskret, men frisk næse med blomster og lidt tørrede frugter. Mandel, blomster, tørrede frugter som abrikos, muskatnød og tør lang hale med fint syrebid (90).

5 års Bual: Lagret 5 år på Canteiro-måden. Mørk ravfarvet, lidt grøn kant. Tørrede frugter, nødder og vanilje. Fin balance mellem sødme og syre, tørrede frugter og lidt karamel, lang hale (89)

Colheita 2014 Malvasia: Orangebrun, lys i kanten med lidt grønt skær. Intens i næsen med honning og tørrede frugter. Tørrede frugter og fint krydret med lidt vanilje, fint balanceret, god hale med honning og fadnoter (91).

 

Blandy importeres af H.J. Hansen

 

Læs også min tidligere omtale af produktionen af bordvin på Madeira og reportagerne fra mine besøg på Quinta do Barbusano og Terras do Avõ.