Kopke Colheita og Vintage i fem årgange

 

Jeg kan ikke mindes, at jeg før har været til en smagning af både Vintage portvin og Colheita i fem forskellige årgange. Men det var jeg i Porto sidst i februar, hvor masterblender Carlos Alves fra Sogevinus afholdt masterclass i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinhos 10 års jubilæum.

Umiddelbart lyder det som at sammenligne pærer og æbler, da der er tale om to forskellige typer af portvin, selv om begge har årgangsbetegnelse. Den første er flasket efter 2-3 år, hvorefter den langsomt udvikler sig og modnes på flasken. Den anden er fadlagret i mindst syv år, men ofte meget længere med dertil hørende udvikling af sekundære noter på bekostning af den friske frugt.

Men det er alligevel en meget illustrativ øvelse, hvor man både kan følge udviklingen gennem tiden af de to typer hver for sig og sammenligne dem på tværs, hvilket samtidig fortæller noget om ens egne præferencer.

Det var Kopke, som var på programmet i årgangene 1987, 1999, 2004, 2012 og 2021. Vintage portvinene var to klassisk Vintage og tre Single Quinta Vintage fra Quinta de São Luiz – Kopkes hovedquinta, som ligger godt midtvejs på vejen fra Regua til Pinhão. Den yngste Colheita var selvfølgelig en fadprøve, at den qua sin unge alder endnu ikke er tappet og frigivet.

Her er mine noter til vinene:

São Luiz Vintage 2021: Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk næsten uigennemsigtig med lilla kant, der farver glasset. Frisk frugt i næsen med mørke kirsebær, jordbær, mørk chokolade og ungdommelig kærnemælk. Pebret og krydret i munden, fin balance, kraftige tanniner, fint potentiale (92).

Colheita 2021 (fadprøve): Rubinrød, ikke så tæt. Godt med primær frugt i næsen, men også lidt tørrede frugter, figner og nødder. Pebret og krydret med godt med frugt og stadig med markante tanniner. Et mellemstadie, som smagsmæssigt falder mellem to stole (88).

São Luiz Vintage 2012: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, kirsebær og andre mørke bær. Pebret og krydret i munden med fin frugt, ikke så kompleks, tørre tanniner i enden (89).

Colheita 2012: Tawnybrun med orange kant og lidt mørkere kerne. Tørrede frugter og nødder. Frisk med høj syre, let cremet, lidt mandel og appelsinskal. Et fint glas (90).

São Luiz Vintage 2004: Mørk rubin, let støvet skær. Røde bær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, der dominerer lidt vel over frugten, en vis elegance, stadig godt med tanniner (90).

Colheita 2004: Ravfarvet med orange kant og flot skær. Mandel, appelsinskal, figner og andre tørrede frugter. Flot syre og konsistens, let cremet, citrus, tørrede figner og mandel, lang hale. Lettere og elegant stil (92).

Vintage 1999: Rubinrød, lav intensitet. Jordbær og andre røde bær, let oxideret. Syrnede kirsebær, godt med syre, lidt lav på frugt. Fin moden nu (89).

Colheita 1999: Mørk tawnybrun. Flot næse med tørrede frugter og nødder. Dejlig struktur med fin balance, elegant og blød. Et dejlig glas (92).

Vintage 1987: Rødbrun. Røde bær, lidt kaffe, rødkål og en smule marmelade. Blød og rund i munden med fin syre, røde bær, syrnede kirsebær, fin balance (90).

Colheita 1987: Flot ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Dejlig balanceret i munden, let cremet struktur og høj syre, abrikos, appelsinskal og nødder, lang hale med fint lille syrebid, god kompleksitet (94).

 

Mit umiddelbare indtryk er, at Kopke de senere år har opprioriteret Vintage portvine – en antagelse, der også bygger på mine smagninger af husets Vintage efter frigivelsen de senere år. Men tawny og colheita er nu en gang, hvor deres store styrke ligger og især imponerer friskheden og balancen i de ældre colheitas i denne smagning.