Madeira og Moscatel på Essencia do Vinho

Portugal tilbyder en stor rigdom og mangfoldighed, hvad angår hedvine. Foruden de tre store; portvin, madeira og moscatel, findes der en række mindre kendte hedvine som f.eks. Carcavelos fra Lissabon-området og dem fra Pico på Azorerne.

Ved vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg deltog som medlem af den internationale Top 10 jury (læs her), blev jeg inviteret med til tre masterclasses i hedvine – en med hver af de tre store typer. I et kommende indlæg vil jeg berette nærmere om smagningen med masterblender Carlos Alves, hvor vi smagte Vintage og Colheita fra Kopke i fem årgange. Her skal det handle om de to smagninger med fokus på madeira og moscatel, for selv om jeg ikke tog smagenoter, er de alligevel værd at fortælle om.

 

Madeira

Ønolog Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company stod for den første masterclass. Madeira Wine Company er en sammenslutning af brands, som bl.a. tæller Blandy´s, Leacock, Miles og Cossart Gordon. Læs om mit besøg hos den i Funchal her.

Francisco præsentere både nogle af de forskellige brands og de forskellige druesorter og typer – ligesom der var såvel unge som gamle madeiravine på programmet. Som allerede nævnt blev der ikke taget noter, men smagningen omfattede følgende vine:

Miles Tinta Negra 1999

Cossart Gordon Malvasia 1995

Blandy´s Sercial 1990

Blandy´s Verdelho 1982

Blandy´s Terrantez 1976

Blandy´s Bual 1920

Når druesorterne angives på etiketterne siger reglerne, at 85 % af druerne skal være af den pågældende sort. Men navnene udtrykker også en stil med forskellige sødmegrader. Sercial er således tør eller ekstra tør, Verdelho er halvtør, Bual er halvsød og Malvasia er sød, hvorimod Terrantez og Tinta Negra kan variere alt efter vinificeringen.

Blandt ovennævnte vil jeg især fremhæve Sercial, Verdelho og Terrantez samt ikke mindst den gamle Bual, som virkelige spændende oplevelser. Mellem de smagte vine ved Top 10 smagningen var der i øvrigt også flere fremragende madeiravine: Blandy´s Bual 1976, Justino´s Terrantez 1978, Barbeito Tres Amigos 50 års samt vinen, der blev kåret som smagningen bedste hedvin, Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års.

 

 

 

Moscatel

Portugal har faktisk to regioner, hvor der laves moscatel vine, som ikke skal forveksles med de ligeledes søde moscato vine, der ikke tilsættes sprit og derfor ikke er hedvine. De to regioner er Moscatel do Douro og Moscatel de Setúbal. Ved masterclassen om moscatel var det sidstnævnte, det gjaldt, idet smagningen blev ledet af Domingos Soares Franco fra den store Setúbal-producent José Maria da Fonseca.

Domingos præsenterede os bl.a. for to spændende tiltag, han har gjort gennem sin karriere, som nærmer sig afslutningen, idet han officielt er gået på pension. Han er dog stadig aktiv i såvel kælderen som ved smagninger som denne.

Det første er det forsøg, han har gjort, med at bruge cognac og armagnac som tilsætning i stedet for ren druesprit – en idé han fortalte, at han havde fået fra João Nicolau de Almeida, der er tidligere masterblender og direktør for portvinshuset Ramos Pinto og nu sammen med sin familie laver vin og portvin i eget navn fra sin vingård i Douro. Resultatet af at bruge cognac og armagnac er efter min mening glimrende, da det giver en ekstra dimension til moscatelvinene (læs mere her). Vi smagte Armagnac 1998 og Cognac 1998 samt en udgave med begge – den såkaldte NacNac fra 1999.

Efterfølgende smagte vi deres 20 års Moscatel Roxo for at vise, hvad denne anden druesort giver af resultat.

Det næste eksperiment, vi blev præsenteret for, var en genoptagelse af en gammel tradition med at sende moscatelvine med sejlskibe tværs over Atlanten til Brasilien og retur – såkaldt Torna Viagem. Domingos sendte af flere omgange fade med forskellige årgange moscatel ud på sejlturen og beholdt samtidig et fad hjemme i kælderen som reference.

Vi fik den glæde at smage to årgange, nemlig 2016 og 1911, op mod de tilsvarende referencevine, så vi kunne se, om sejlturen havde ændret vinens karakter. Og lad det være sagt med det samme. Det havde den. De, der havde været undervejs, havde en helt anden modnet karakter, større dybde og kompleksitet. Selv mente Domingos, at turen med skibet, lægger 15 år til vinens modning.

Den sidste sejltur foregik i 2017 med skibet Sagres, som sejlede fra Lissabon den 27. april og – efter et par stop ved Afrikas kyst – ankom til Rio de Janeiro. I lasten var et fad med Mosctatel 1911, to fade med Moscatel 2016 samt et fad med Bastardinho 2011. Tidligere tilsvarende ture fandt sted i årene 2000, 2007, 2010 hvor turen gik hele verden rundt samt i 2015.

Der kan peges på flere årsager til, at vinen ændrer karakter. Skibets vuggen på bølgerne, temperaturforskelle og krydsning af ækvator er blandt dem, der nævnes. Det er lidt i tråd med den trend, vi ser flere steder, men at nedsænke vinflasker i havet, hvor tryk, temperatur, lysforhold og bevægelser skaber andre betingelser for vinenes modning, som accelereret samtidig med at syre og friskhed bevares. Læs fx om portugisiske Van Zellers forsøg med Vintage portvin her.

Nogle vil måske mene, at den slags tiltag er ren hokuspokus og udelukkende har markedsføringsværdi. Men efter at have smagt de to udgaver af Torna Viagem moscatel op mod referencevinene, er jeg overbevist om, resultaterne også er reelle. At der så samtidig er god storytelling i det, skal vel ikke trække fra.

I al fald var det en fornøjelse at høre Domingos fortælle om vinene og de eksperimenter, han har foretaget. Og så var det ikke mindst en unik fornøjelse at smage de helt unikke vine fra sejlturen, da de ikke er i almindelig handel.

Som det gjaldt for madeira-vinene var der i øvrigt også moscatels med i Top 10 smagningen, først Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões og derefter Secret Spot Moscatel do Douro King fra GR Consultores.