Besøg på Quinta do Crasto – sommer i Porto og Douro 3

Efter at have boet nogle dage i den lille og meget stille by Foz do Sabor i Douro Superior gik turen mod Cima Corgo. Vi tog toget retur til Pinhão og efter en lille frokost på hovedgaden fandt vi vej til vores vanlige tilholdssted Chanceleiros – et skønt sted til afslapning i luksuriøse, men venlige og familiære omgivelser og samtidig et godt udgangspunkt for udflugter.

Da vi allerede havde besøgt to vingårde på ferieturen, havde vi kun aftalt et besøg her i Cima Corgo, så der også blev tid til afslapning og til at nyde swimmingpoolen. Vores besøg startede dog også med en svømmetur i den berømte ”infinity pool” på Quinta do Crasto, hvorfra udsigten ned over Douro og over mod Kopkes Quinta São Luiz samtidig kan nydes.

Quinta do Crasto er fra 1615, men anerne menes at gå helt tilbage til romertiden, da navnet regnes for at være en afledning af ”castrum”, som betyder fæstning. Og står man ude på spidsen af bakken, som vingården ligger på, er det tydeligt, at stedet var velvalgt til en forsvarsborg. Langt senere var vingården tilknyttet Constantino. Da dette brand blev solgt til Ferreira beholdt familien quintaen, som i 1981 blev overtaget af familien Roquette. Crasto var derefter blandt de første, som begyndte at udsende vin og portvin under eget navn, da lovgivningen blev ændret i 1986.

Efter afslapning havde Rita Camelo inviteret os til frokost, hvortil hun serverede en række af Crastos dejlige vine og portvine. Da jeg vanen tro ikke tager noter ved den slags smagninger kommer her kun listen med et par enkelte kommentarer tilknyttet. Er vinene angivet som Quinta do Crasto er der udelukkende tale om druer fra selve quintaen, hvorimod vine, der blot hedder Crasto er et blend af druer fra både Crasto og deres vingård Quinta da Cabreira i Douro Superior samt evt. andre druer.

Crasto Branco 2024: Et ganske friskt og ligefremt blend af Viosinho, Rabigato og Gouveio, især med citrusnoter.

Crasto Rosé 2024: Blend af 85 % Touriga Nacional og 15 % Tinta Roriz. Røde bær, lidt mineralitet og med fin fylde. Faktisk ganske glimrende.

Crasto Branco Superior 2019 og 2024: Begge blend af 60 % Viosinho og 40 % Verdelho fra Crastos marker på Quinta da Cabreira og med seks måneders fadlagring. Den ældre udgave viste, at hvidvinene fra Douro godt kan lagre nogle år, men friskheden var forsvundet, så det begyndte at knibe med balancen. Den unge havde til gengæld god balance mellem fylde og friskhed, hvilket jeg klart foretrak.

Crasto Altitude 430 2021: 430 henviser til, at der er tale om druer fra vinmarker i 430 meters højde, blend af 70 % Tinta Francisca og 30 % Touriga Nacional. En vin med dejlig friskhed og lethed og med vægten på de primære frugtaromaer. En type vin vi ser flere og flere af i Douro, som ellers har tradition for mere tyngde.

Crasto Reserva 2022 (magnum): Når Crasto ikke laver deres to prestigefyldte enkeltmarksvine, Vinha da Ponte og Vinha Maria Teresa, bruges druerne fra disse gamle vinmarker samme med druer fra andre gamle vinmarker til den fremragende og meget lagringspotentielle Reserva vin. En flot, intens og kompliceret vin.

Quinta do Crasto Touriga Nacional 2019: Da jeg for nogen tid siden testede portugisiske enkeltdruevine på Touriga Nacional for Din Vinguide, løb Crastos udgave med den højeste score (95 point). En skøn vin, som kombinerer elegance og floralt præg med tyngde og komplicitet – og med langt lagringspotentiale.

Quinta do Crasto Touriga Franca 2018: Foruden TN laver Crasto enkeltdruevin på Tinta Roriz og Touriga Franca. De er alle ganske fine, og selv om TN er og bliver min favorit fandt jeg også denne på Franca ganske udmærket.

Quinta do Crasto Vintage 2018: Quinta do Crastos LBV er i første division i kategorien, men deres Vintage er selvfølgelig et lille skridt op. Årgang 2018 er fin åben nu med frisk frugt og velintegrerede tanniner, men kan stadig lagre i mange år. Den blev i øvrigt serveret til osten.

Crasto 30 års Tawny: Crasto kom sent i gang med fadlagret portvin og lagde ud med en Colheita. I dag har de flere af slagsen samt hele serien af Tawny fra 10 til 50 år. 30 års var fint krydret og med god balance mellem syre og friskhed og de tungere fadnoter – såvel elegant som kompleks. Samtidig var den uden det kokospræg, som jeg husker, at jeg tidligere har fundet i deres fadlavede portvine.

Efter frokosten kiggede vi inden for i laboratoriet, hvor vi hilste på winemakerparret Manuel Lobo og Catia Barbeta, som var i gang med at prøvesmage en række fadprøver. Manuel tog os en tur gennem vineriet, som var ved at blive renoveret, samt lageret med de mange fade. Endelig så vi den forholdsvis nye reception og butik.

Når man som jeg har besøgt Quinta do Crasto en del gange gennem årene, er det tydeligt at se, at vinturismen spiller en større rolle i dag. Men samtidig synes jeg, at de har formået at bevare det mere autentiske præg, ligesom nye bygninger ikke har ødelagt det smukke ved stedet, men er fint integreret i landskabet. Og ja, vine og portvine er stadig af meget høj kvalitet. 

Hjemvendt til Chanceleiros fulgte alligevel en enkelt spontant arrangeret vinoplevelse samme aften. Lige nedenfor Chanceleiros ligger Quinta do Infantado, og João Roseira havde set, at jeg var i nabolaget, hvorfor han skrev, om vi skulle ses. Han kom derfor til middag på Chanceleiros om aftenen sammen med sin hustru, som jeg ikke havde mødt før. Og han havde selvfølgelig vanen tro medbragt et udvalg af sine vine. Her blev der heller ikke taget noter, så jeg vil lade et par billeder tale for sig selv.

 

Vil du vide mere om Quinta do Crastos historie, så læs min omtale af bogen ”Quinta do Crasto. A Story that began a long time ago” her.