Besøg hos Sandeman – sommer i Porto og Douro 4

 

Jeg har efterhånden besøgt alle portvinshuse i Vila Nova de Gaia – og mange af dem adskillige gange gennem årene. Det gælder både i rent arbejdsmæssigt øjemed som vinskribent og med forskellige grupper, som jeg fungerer som ”turleder” for. Men husene er nu altid et genbesøg værd.

Det gjaldt også Sandemans kælder, som vi havde valgt at gæste under vores ferietur til Douro og Porto. Vores tur sluttede med lidt dage i Porto, hvor der bl.a. blev tid til en sejltur på floden under de seks broer, en tur op i toppen af Clérigostårnet for at nyde udsigten samt en lækker skaldyrsmiddag på restaurant O Gaveto i Matosinhos.

Kajen i Gaia blev selvfølgelig også travet tynd, og undervejs mødte vi flere at mine gode bekendte fra portvinshusene. Men det blev altså kun til et enkelt besøg denne gang.

Hos Sandeman fik vi først en rundvisning, da mine medrejsende ikke havde besøgt stedet før, efterfulgt af en smagning. Såvel deres imponerende samling af gamle flasker som plakater og andre reklameartikler er altid et gensyn værd, ligesom jeg aldrig bliver træt af den karakteristiske duft, der kendetegner portvinskældrene.

Huset har skotske aner og blev stiftet i 1790 af den første af flere udgaver af George Sandeman. Den sidste i rækken stod i spidsen for huset fra 1990 og frem til 2002, hvor den daværende ejer Seagram solgte Sandeman til Sogrape, hvorefter han fortsatte som såvel bestyrelsesmedlem som i en repræsentativ rolle, inden han trak sig tilbage for nogle år siden. Sandeman har herhjemme ufortjent haft et ry som et mindre seriøst mærke. Dette skyldes givet to ting. For det første, at det blev solgt flittigt i supermarkeder, og for det andet fordi der vitterligt var en periode i 1980´erne, hvor Seagram satsede mere på kvantitet end kvalitet. Men Sandemans ældre og deres yngre Vintage er faktisk udmærkede, ligesom deres Tawny-serie er af høj kvalitet, hvilket adskillige smagninger gennem årene har overbevist mig om.

Efter rundturen smagte vi deres Tawny-serie dog fraregnet de yngste og ældste:

10 års Tawny: Rødbrun med lys kant. En lidt sprittet næse med lidt kirsebær, nødder og figner. Ditto i munden, men også karamel og lidt vanilje og mælkechokolade, fin balance og ok komplicitet alderen taget i betragtning.

20 års Tawny: Tawnybrun med orange kant. Fin elegant næse med mandler og tørrede frugter. Tørrede frugter, hasselnødder og toffee, god kompleksitet. En dejlig elegant 20 års.

30 års Tawny: Orangerød med lys kant. Let røget i næsen med muskatnød, tørrede figner og ristede hasselnødder samt lidt abrikos. Høj syre, som giver god balance og friskhed til de tungere noter og kompleksiteten.

40 års Tawny: Tawnyfarvet med lys, lidt grønlig kant. Ekspressiv med hasselnødder og lidt appelsinskal. Flot balanceret med tørrede frugter og lidt balsamico, fin syre. Et flot og komplekst glas.

 

Se mine noter for Sandemans 50 års Tawny her og læs om en tidligere vertikal smagning af deres Vintage her.