På den ene side er portvin gamle velrenommerede huse og gode
traditioner. På den anden side sker der hele tiden nyt. Nye produkter kommer
til, nye producenter dukker op. Gamle familier og quintaer begynder at markere
sig under eget navn.
Ved den årlige store Portvinsfestival på Børsen benyttede
jeg lejligheden til at stifte bekendtskab med huset Martha´s, som jeg hidtil
kun havde smagt tilfældigt et par gange. Husets eller rettere familien Marta´s
(sjovt nok uden h i modsætning til portvinen) rødder går helt tilbage til 1700-tallet,
og der har været produceret vin gennem hele seks generationer. Første vine blev
lanceret under eget navn i 1920´erne, men mange druer blev også solgt til andre
producenter.
I 1990 blev firmaet relanceret og godkendt som
portvinsskipper. Tidligere blev portvinene solgt som Vinho Fino – en betegnelse,
der blev og stadig bliver brugt for portvin, som ikke er registreret hos
og godkendt af portvinsinstituttet og derfor sælges uden den velkendte banderole
(Selo de Garantia). Men sådan er det altså ikke længere hos Martha´s, og i 2011
kom der nyt design og nye labels. Familien ejer en række mindre ejendomme i
Baixo Corgo ved Regua herunder Fontão Velho, Quinta de Sao Pedro, Quinta de
Nossa senhora da Graca og Quinta da Vinha Nova.
Der produceres såvel bordvin, moscatel og portvin som
aguardente og brandy. På portvinsområdet gjaldt det tidligere mest gamle
colheitas, men nu omfatter porteføljen det meste og her i 2016 blev Vintage
føjet til rækken. Som en kuriositet kan nævnes, at Marthas også står bag de
officielle portvine, som udsendes i de to store fodboldklubber, F.C. Porto og
Benficas´ navn. Den sidstnævnte har jeg selv stående som et lille samleobjekt.
Nedenstående vine blev smagt i selskab med datteren Rita
Marta, som jeg også fik hilst på i september til Port Wine Day festlighederne i
Porto:
Hvid Port: Lys, strågul. Tør i næsen, næsten sherryagtig med
honning. Pæn fedme og sødme, fint med frugt og citrus samt en god cremet
struktur, men uden kompleksitet.
Moscatel do
Douro: Flot ravfarvet. Æble, frugt og blomster i næsen. Krydret. God
friskhed og syre til at balancere sødmen. Harmonisk og dejlig.
Pink Port: Lys pink. Frisk næse med duft af jordbær og frisk
frugt. Ikke en kraftig og markant vin.
Ruby: Lys rubin. Let stil, men med god frugt og røde bær og
lidt blomme, tør og med fin syre.
Tawny Reserve: Fin ravfarvet med rødlig kerne. Mandel og
tørrede frugter. Markant i munden med tørrede frugter, nødder og figner, en del
frugtsødme, men ok balanceret med syre.
10 års Tawny: Lys tawnybrun med lidt rødlig kerne og orange
kant. Mandel, tørrede frugter og lidt orange i næsen. Blød og cremet i munden
med nødder, let og elegant samt med fin syre, der balancerer sødmen.
20 års Tawny: Flot ravfarvet med fint skær. Nødder og
orangeskal i næsen. Tørrede frugter, figner og orange i munden, elegant stil
med god friskhed og syre. Et udmærket glas.
Colheita 2006: Tawnybrun med lys orange kant. Lidt lukket i
næsen, men åben i munden. Tørrede abrikoser, nødder, fin syre, elegant med lang
eftersmag med lidt bid.
Colheita 2005: Mørk orangebrun. Nødder og lidt orange i
næsen. Lidt fyldigere og federe med tørrede frugter og nødder samt fin
balancerende syre.
Vintage 2016: Mørk rubin til sort, uigennemsigtig, farver
glasset. Brombær, solbær og mørk frugt samt florale noter som violer. Tør stil,
fyldig med ung frugt og grønne noter samt lidt vel hårde tanniner. Lidt i
ubalance lige nu, men med fint potentiale for god udvikling.
Et fint, nyt bekendtskab, som nok umiddelbart har sin styrke
i Tawny-serien, der både fås i almindelige flasker og mere fancy decanters. Foruden
de smagte laver Martha´s også 30 og 40 års Tawny Dry White og en sød hvid Lágrima.
Marthas importeres af
Mac Y og fås bl.a. hos Nordjysk Vinimport
Ingen kommentarer:
Send en kommentar