Odense Portvinsmesse fandt i lørdags sted for anden gang.
Det vil sige, første år var såvel navn som sted et andet. Men for at
tydeliggøre, at Odense nu har tradition for hele to festivaler for portvin,
blev navnet ændret til det nuværende, da den anden i september i
Vintapperstræde bærer navnet Portvinsfestival. Samtidig var der flyttedag til
DOK5000, som godt nok ligger lidt længere væk fra banegård og centrum end
sidste års Odeon, men helt klar tilbyder bedre rammer. Det flotte rustikke rum
klæder messen, ligesom pladsen muliggør borde i midten, så man kan trække sig lidt
væk fra de forskellige stande og nyde portvinen i ro eller samtale med andre.
Men var der så noget godt at smage? Ja, det var der så
afgjort. Knap er jeg trådt inden for døren, før jeg tilbydes et spændende glas
portvin, da jeg løber ind i winemaker David Guimaraens fra Fladgate Partnership.
David gæster Odense sammen med en god delegation fra portvinsbroderskabet,
Confraria do Vinho do Porto, og portvinsinstituttet, da der dagen før blev afholdt
ceremoni i broderskabet på Odense Rådhus og gallamiddag i forbindelse med The
Vintage Port Clubs 30 års jubilæum (læs artiklen herom i Vinbladet).
David pakker en halvflaske ud af plastikbeskyttelse. Det er
en flaske Taylor´s LBV, men han forsikrer os hurtigt om, at indholdet er noget
andet. Der er nemlig tale om en uofficiel aftapning af hans eget kælderblend,
som han selv kalder det. En portvin baseret på en Colheita fra 1880 iblandet
bl.a. 20 års Tawny og lidt Ruby for at give lidt mere friskhed og frugt. Et
dejligt glas at starte dagen på.
Så heldige kan man selvfølgelig ikke være hver gang, ligesom
Odense Portvinsmesse nok heller ikke kan forvente så prominente besøgende hvert
år. Men besøg fra Portugal skal de nok få i form af winemakere eller salgsfolk,
som gerne tager turen til Danmark for at udskænke og fortælle ved de danske
portvinsfestivaler. Tak for det. Og god portvin var ikke reserveret de få
heldige eller specielle flasker fra inderlommen. Det generelle niveau, der blev
udskænket, var fint, hvortil kom særlige gamle eller eksklusive vine, som kunne
tilkøbes til fair priser ved nogle af standene.
De fremmødte importører og producenter var en blanding af
større og mindre, og selv om der var huse, man kunne savne, var de fleste
alligevel til stede, idet nogle af standene som f.eks. Portvinsbrugsen i Give
og Vintageportvin.dk havde lidt af hvert med.
Messias
Som vanlig havde jeg på forhånd valgt et hus ud, som jeg
først koncentrerede mig om. Det blev denne gang Porto Messias, som jeg har
smagt hist og her, men aldrig grundigt. En væsentlig årsag til, at jeg nu gerne
ville lære dem lidt bedre at kende, var, at deres nye Vintage 2017 overraskede
mig positiv ved den store smagning af superårgangen i Porto i september (læs
mine noter her). Deres portvin har jævnligt være at finde i supermarkeder mv,
men er måske også lidt overset. Selv om huset har mange år på bagen, er det
f.eks. kun at finde i supplement-delen i Henrik Oldenburgs oversigt over
producenter i den seneste udgave af hans bog ”Portvin”.
Messias blev grundlagt i 1926. Selv om navnet i vores ører
måske kan lyde lidt vel religiøst, er der nu blot tale om, at grundlæggeren hed
Messias Baptista – et fornavn som ikke er ualmindeligt i Portugal og andre
latinske lande. Fokus har især været på bordvin, og hovedkvarteret er da også
placeret i vinregionen Bairrada, men derudover produceres der vin fra Douro,
Dão, Vinho Verde og Beiras – ligesom der laves mousserende vin (Espumante),
brandy og altså portvin, som blevet føjet til porteføljen i 1934.
De har vingårde i Bairrada og i Dão samt i Douro i form af Quinta
do Cachão, der blev købt i 1958, ligesom de et par år efter købte
naboejendommen Quinta do Rei fra Gonzalez Byass. Der er 200 hektar med
vinmarker, og Cachão lægger også navn til husets Single Quinta Vintage. Endvidere
har firmaet lager og produktionsfaciliteter i Vila Nova de Gaia.
Messias producerer portvin i alle kategorier – og mange
forskellige. Hvad angår hvid portvin har de f.eks. fire forskellige udgaver af
deres standartport: Extra Dry, Dry, Sweet og Lágrima. Så er der da noget at
vælge imellem! Dertil kommer en 10 års hvid, Reserva, hele Tawny-rækken, en del
Colheitas samt LBV og Vintage. Portvinene sælges først og fremmest under navnet
Porto Messias, men også gennem underbrands som Burton og Primes.
Generelt kan siges, at stilen er typisk portugisisk, hvilket
vil sige en lidt sødere stil og med mere frugt i de yngre fadlagrede portvine.
Jeg fin en god snak med Anders Hyttel fra Nordjysk Vinimport
og ønolog og winemaker Ana Urbano, som var mødt frem, og smagte følgende vine:
10 års Tawny: Rødbrun. Fin næse med såvel bær som tørrede
frugter. Stadig tydelige bærnoter, men også nødder og til karamel, ok syre, fin
balance mellem frugt og fad. En ganske fin 10 års.
20 års Tawny: Rødbrun til ravfarvet. Flere sekundære aromaer
i form af nødder, mandel, appelsinskal og tørrede abrikoser, let krydret, også fint
balanceret med syre.
Colheita 1995: Figen, mandel og abrikos samt lidt
appelsinskal. Tørrede frugter som abrikos, lidt til den søde side, men
balanceret fint med syre, elegant, lidt vel brændende på tungen.
Colheita 1980: Lys, ravfarvet. Abrikos og appelsinskal, let
cremet og blød i munden med tørrede frugter og nødder, krydret og ok balanceret
med syre.
LBV 2013: Filtreret. Dyb rubin. Mørke bær, lakrids. Blød og
rund i munden med godt med frugt og bløde tanniner i enden, måske lidt vel
meget marmeladepræg til min smag.
Quinta de Cachão Vintage 1983: Meget lys rubin. Røde bær og
især jordbær i næsen, let krydret. Meget fin moden med godt med røde bær og
stadig med frugt, let krydret, ok balance, pebret hale. Fin moden, men ikke så
kompleks vin, der nok skal drikkes i løbet af få år.
Vintage 2011: Mørk rubin. Mørke bær, violer og let krydret i
næsen. Mørke bær og peber, godt med tanniner, men ikke helt i balance lige nu.
Frugten skjuler sig lidt lige nu, men potentialer er ok. Skal nok lige have en
fem år mere, før den folder sig ud.
Vintage 2017: Mørk rubin. Såvel lidt røde bær som mørkere
nuancer og florale noter. Dejligt glas med fin frugt og balance, intenst og med
markante, men integrerede tanniner, sød, men med tør ende.
Efterfølgende blev til det til en del snak, men også lidt
smagning. Tak til Claus fra Give for et par gode gamle sager herunder en Porto
da Silva 1937. Derudover smagte jeg bl.a. et par gode nye Vintage i form af Taylor
2017 og Quinta da Romaneira 2017, en lidt ældre Quinta da Bucheiro Vintage
2005, Quinta das Lamelas LBV 2014 og Blackett 30 års – et fint glas at slutte
af på.
Endelig vil jeg lige fremhæve Quinta da Devesas LBV 2015,
som blev smagt ved The Wine Company. Det er den første Ruby port fra huset, der
ellers gør sig i fadlagret hvid og rød portvin. I første omgang virker den blød
og rund, men kommer så med fuld kraft med masser af frugt, styrke og struktur
samt godt med tanniner. Høj kvalitet med stort potentiale for udvikling i
flasken. Det skal blive spændende at følge dem på det område også.
Slutteligt kan jeg lige oplyse, at arrangørerne allerede har
meddelt, at Odense Portvinsmesse finder sted næste år den 31. oktober 2020
ligeledes i DOK5000. Følg med på deres hjemmeside eller Facebook.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar