tirsdag den 18. februar 2020

Colares – en tur i sandet


Nogle af de ældste demarkerede regioner i Portugal er tre små områder ikke langt fra Lissabon: Bucelas, Carcavelos og Colares. Hvor Bucelas er kendt for sine hvidvine på især arinto-druen og Carcavelos for sine hedvine, gør Colares sig i dag i såvel hvid- som rødvin. Mest fremtrædende er rødvinene på den unikke druesort ramisco fra gamle pre-phylloxera planter. Druerne er små og tykskallede, hvorfor de unge vine umiddelbart er hårde og rustikke med kraftige, rå tanniner. Der er brug for kyndige hænder og tid på fad.


I forbindelse med en artikel om portugisisk vin i Din Vinguide besøgte jeg sidste år Colares, nærmere bestemt det gamle kooperativ Adega Regional de Colares. Her tog winemaker Francisco Figueredo mig først på en køretur helt ud til kysten neden for Sintra-bjergene, hvor de små vinmarker ligger klemt inde, hvor pladsen tillader det.


Colares blev demarkeret i 1908 og er som de to andre historiske regioner truet af storbyens vækst og det voksende byområde langs kysten nord for hovedstaden. På vej ud til vinmarken kører vi da også gennem sammenvoksede strandbyer ved Praia das Maçãs, hvor der ikke levnes meget plads til vindruer.
”Her var der tidligere vinmarker, men i dag er 90 % af vinmarkerne forsvundet. De senere år er der dog kommet flere vinmarker til igen,” fortæller Francisco Figueredo.
Det går altså langsomt fremad igen. Blandt Franciscos mange gøremål er netop at spotte små forladte parceller med vinplanter og reetablere dem, så der kan føjes endnu nogle kvadratmeter til det sparsomme areal på ca. 65 hektar.


Vi stopper og stiger ud og vandrer derefter gennem sandet jord hen til en lille vinmark. En stor vinplante breder sig ud som en stor busk og spreder sine grene tæt hen mod bambusrækværket, der afgrænser og beskytter mod vinden fra Atlanterhavet. Den er 140 år gammel, og fra juli måned hvert år bliver den opstammet med små pinde, så druerne ikke bliver brændt af det varme sand. Når der plantes nye, bliver der gravet op til tre meter ned i sandet, så stokken kan stå i det underliggende lag af lerjord nede under sandet.
”Planterne overlevede vinlusens hærgen, da de gror i sand. Derefter var der desværre en del svindel, hvor der blev fragtet vin ind fra andre regioner, som så blev solgt som Colares uden at være det,” fortæller Francisco Figueredo.


Adega Regional de Colares er fra 1931 og har 20 producenter tilknyttet, men laver desuden vin for fem eksterne producenter. Produktionen udgør ca. halvdelen af den samlede mængde i den lille region. Kooperativet blev netop dannet for at beskytte regionen og havde i tiden under Salazar monopol. I dag er der også private producenter i Colares.


På køreturen tilbage udpeger han en mark med mere end 40 forskellige kloner af ramisco og andre af den grønne drue malvasia, som de studerer for at finde frem til de bedste, som de så poder på nye stokke, når endnu et lille stykke jord bliver nyplantet.
For Francisco håber og tror, at regionen vil opleve vækst i de kommende år. Både fordi såvel vinmagere som myndigheder er interesseret i at bevare området, men også fordi forbrugernes smag ændrer sig.
”Trenden går imod vores vine. Vi har køligere temperatur og meget stor indflydelse fra Atlanterhavet, ligesom skovene og bjergene ved Sintra tiltrækker fugt. Hele området er beklædt i tåge om morgenen,” siger han.


Tilbage i Colares by arrangerer Francisco Figueredo en lille smagning i kooperativets store lager, hvor store fade ligger på rad og række. Følgende vine blev smagt:
Chão Rijo Branco 2018: Blend af traditionelle druesorter: 60 % malvasia samt galego dourado, jampal m.fl. Frisk med æbler og citrus, gulgrøn. Floral med god syre der balancerer, frisk, ikke kompleks (86).
Chao Rijo Tinto 2016: Blend af 80 % castelão og 20 % tinta roriz. Flot rubinrød, medium intens. Godt med frisk frugt, røde bær og kirsebær. Frugt og røde bær, lidt toastede noter, flot syre og bløde men markante tanniner, lav på alkohol, fin hale (88).


Arenæ Malvasia 2017: Gulgrøn, medium intens. Lidt sherryagtig næse med blomster, honning, grønne noter og citrus, let oxideret, saltet og mineralsk karakter. Fyldig og dejlig i munden med god frugt, mineraler, tør. En spændende vin med lagringspotentiale (89).
Arenæ Ramisco 2011: 100 % ramisco, lagret 6 år på fade. Mørke bær, sorte kirsebær, tranebær, lakrids. Dejlig i munden, krydret og med god frugt, frisk med markant høj syre og tanniner, som dog ikke afskrækker. Spændende vin, velegnet til grillet ellers stegt kød. Vil kunne lagre i mange år (93).


Vinene fra Adega Regional de Colares er ikke i dansk distribution.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar