Portvinstriatlon marts 2022

I The Vintage Port Club har vi en god tradition for såkaldte triatlon-smagninger, hvor vi smager fire huse op mod hinanden i tre årgange. Hvad enten portvinene smages åbent eller blindt giver sådan en smagning en fin mulighed for at sammenligne husene på tværs af en årgang og gennem forskellige årgange – altså på en gang en horisontal og en vertikal smagning.

Nyligt gjaldt det de klassiske årgange 1977, 1994 og 2007 – altså vine med henholdsvis ca. 45 år, 28 år og 15 år på bagen og derfor også i forskellige faser af deres levealder. Husene fejlede heller ikke noget, idet der var tale om tre af de helt store Vintage-huse og et mindre, som mange gange har overrasket positivt – nemlig Fonseca, Taylor´s, Graham´s og Gould Campbell.

Inden min bedømmelse af vinene lidt om årgangene. På sin femstjerne-skala bedømmer Richard Mayson de tre årgange til henholdsvis 4, 5 og 4/5 stjerner. 1977 kalder han for modne og koncentrere vine, som dog udviklede sig hurtigere end forventet. Om 1994 hedder det kort og godt, at det er et enestående år, og i 2007 taler han om stor renhed i frugten.

Der var bred deklarering i alle tre år. Henrik Oldenburg har opgjort antallet til henholdsvis 33, 46 og 47, men tallene er ikke nødvendigvis helt sammenlignelige over årene, da antallet af producenter har været stigende ikke mindst på grund af et øget antal mindre quintaer, der producerer deres egen portvin herunder Vintage.

Fælles for vinene fra de tre år er, at de har opnået ret høje point rundt omkring. Her skal blot nævnes et par eksempler som 100 point fra James Suckling til Taylor´s 1994 og 97 point til Graham´s 2007 fra Robert Parker. Generelt ligger scoren fra 90 og opad.

Vinene blev smagt semiblindt. Det vil sige, at vi kendte de fire huse og årgangene, hvor vi startede med de ældste og sluttede med de yngste. Men vi kendte ikke rækkefølgende på de fire huse i de tre årgange. Her er mine noter i den rækkefølge, vinene blev smagt. Point blev afgivet efter, hvordan de stod i glasset på selve aftenen og mindre efter muligt potentiale på sigt.

Fonseca Vintage 1977: Lys teglrød med helt lys kant og flot skær. Flot næse med røde bær, især jordbær, florale noter og krydret baggrund. Dejlig elegant i munden med ok frugt, jordbær, let krydret, flot syre og pebret hale samt stadig lidt tanniner, lang hale. Harmonisk og delikat, stadig nogle år foran sig, men bliver nok ikke bedre (94).

Gould Campbell Vintage 1977: Rubinrød med mørk kerne og brunligt skær, medium fyldig. Røde bær, solbær, jordbær, let krydret. God frugt og høj syre, men ikke helt harmonisk, lidt sprittet bid i enden (88).

Graham´s Vintage 1977: Lys rubinrød, lys kant. Røde bær, florale noter, ikke så intens. Fin i munden, pænt med frugt og syre, dejlig harmonisk og fint balanceret. En flot vin og stadig med fint potentiale (93).

Taylor´s Vintage 1977: Fin rubinrød. Ekspressiv næse med røde bær og lidt mokka, let sprittet. Ok med frugt, men lidt vel dominerende syre, ellers ganske fin (91).

Graham´s Vintage 1994: Rubinrød med brunt skær og lys orangerød kant. Lidt kemiske noter, som i første omgang overskyggede frugten, med dog aftog en smule, mørke bær og krydret bund. Fin frugt og ok balance med syren, krydret og lidt lakridsbund, ikke helt harmonisk, pænt med tanniner og stort potentiale (90).

Fonseca Vintage 1994: Rubinrød med mørk kerne og lidt lys kant. Ikke så ekspressiv i næsen med mørke bær, solbær, krydret bund, lidt lukket. Pænt med bid og tanniner, røde bær, lidt mokka og godt med tanniner, tørre tanniner i enden, flot potentiale (91/92).

Gould Campbell Vintage 1994: Mørk rubin, brunlilla lys kant. Floral og solbær, men også med lidt vel vingummibamse og boblegummi. Ok i munden med fin syre og frugt, mørke bær og krydderurter (90).

Taylor´s Vintage 1994: Mørk rubin, brunlig kant. Skæv næse. Prop og derfor ikke bedømt.

Gould Campbell Vintage 2007: Ungdommelig, mørk rubinrød med lilla kerne, farver glasset. Ekspressiv næse med solbær, ribena og krydderurter. Dejlig i munden med godt med ung frugt, mørke bær, brombær, pænt med bid og stort potentiale (93).

Graham´s Vintage 2007: Mørk rubin, lilla kant. Mørke bær, brombær, solbær, lidt ungdommelig kærnemælk, lidt mokka og mørk chokolade. Dejlig frugtfyldt med høj syre og bløde tanniner, men også lidt tam eller lukket, lidt skarp og uharmonisk (90).

Taylor´s Vintage 2007: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Solbær, brombær, pænt krydret. En del power, godt med frugt, tør, masser af tanniner, men ikke helt balanceret lige nu, stort potentiale (90).

Fonseca Vintage 2007: Mørk rubin, lille kant. Lukket i næsen med mørke bær og hyldebær, krydret bund. Blød og let cremet i munden, høj og lidt skarp syre, fint potentiale (91).

Jeg vurdere altså Fonseca bedst i den ældste årgang skarpt forfulgt af Graham´s og derefter Taylor´s. Vintage 1994 var derimod ikke helt i balance, men præget af en smule disharmoni og lukkethed, hvilket trak ned. Det er meget muligt, at en længere dekanteringstid, end omstændighederne tillod, havde afhjulpet problemet. Potentialet er der i al fald stadig. Ligeledes med 2007, som også var lidt lukket, men ellers fin og potent, hvis man foretrækker de yngre udgaver. Her løb Gould Cambell umiddelbart med førstepladsen, da de andre var mere lukkede. En mulig konklusion er, at Gould Campbell sådan set er udmærket på den mere korte bane, men falder lidt igennem på den lange i forhold til de helt store.

Jeg prøvede i øvrigt undervejs at sætte navne på de enkelte vine og havde et par rigtige i de to ældste årgange samt alle fire i 2007.

Som vanligt blev der afgivet point af deltagerne efter smagningen. Det samlede resultat placerede Fonseca 2007 på førstepladsen, Fonseca 1977 på andenpladsen og Taylor´s 1994 på tredjepladsen (flaskerne ved de to andre borde var uden fejl og fastlagde placeringen) efterfulgt af Fonseca 1994, Gould Cambell 1994 og Taylor´s 2007.  Samlet løb Fonseca med sejren, tæt forfulgt af Taylor´s og Graham´s.