Vine fra Ribera del Duero

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Steder kan have flere navne. Alle portvinsentusiaster kender floden Douro, men følger man den mod øst, skifter den i Spanien navn til Duero.

Den samme forvirring kan gælde druesorter. De fleste kender den spanske nationaldrue Tempranillo. Når den dyrkes i Douro, hedder den Tinta Roriz og længere sydpå i Portugal kalder man den for Aragonez. I Spanien har den også flere navne og variationer som Tinta del País, Ull de Llebre, Tinta de Toro og Tinta Fino.

Forleden var såvel Duero som Tempranillo i fokus ved en smagning af vine fra Ribera del Duero på S´Vinbar i Aarhus. Otte vine fra regionen var på programmet med vinskribenten René Langdahl som kyndig guide efterfulgt af en gang tapas med endnu lidt vine fra regionen. Inden da havde Alicia Fernández fra regionens Consejo, som stod bag fremstødet, budt os velkommen.

Ribera del Douro er klassificeret som DO og ikke som DOCa – den lidt finere betegnelse, som kun Priorat og Rioja kan smykke sig med. Kvaliteten er ellers i orden, så måske er årsagen, at regionen kom senere i gang med produktionen. Legenden Vega Sicilia var godt nok tidligt ude, men det var først i 1990´erne, at det for alvor rykkede for regionen. Da DO´en blev oprettet i 1982 var der således kun registreret 24 bodegaer – et tal, der nu er vokset til over 300 med 2.500 forskellige brands.

Er antallet af producenter moderat, er der til gengæld mange jordejere med små parceller, som sælger til de store bodegaer. Jordbunden er overvejende kalksten, men med store variationer. Visse steder udgør kalken helt op til 90 %, andre steder kun lidt. De fleste vinmarker ligger i 7-800 meters højde, hvilket faktisk betyder en kortere modningssæson. Visse steder har ekstra højt beliggende marker som fx La Horra, hvor Peter Sissecks har en gammel vinmark. Højden hærder endvidere drueskinnet og fremmer antioxidanterne.

På druefronten er Tinta del País alias Tempranillo altdominerende, men der dyrkes også sorter som Albillo Mayor, Garnacha, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec samt 3 % andre sorter, som også er værd at lægge mærke til. Det drejer sig fx om Mencía, Bobal og Monastrell. 9 % af vinplanterne er gamle vinstokke med mere end 80 år på bagen, hvilket selvfølgelig giver en fint udgangspunkt for at producere god kvalitet.

René Langdahls egen underoverskrift for smagningen var stilarter, opbrud og stolthed. Der laves stadig kraftige vine med mere eller mindre fadpræg, men i dag også lettere og mindre alkoholtunge vine som resultat af tidligere plukning og kortere maceration samt brug af større fade frem for de små barriques. Endvidere tilføjede René Langdahl, at der også sker spændende ting på hvidvinsfronten, som er et ret nyt fokusområde for regionen. Her siger reglerne, at hvidvinen skal baseres på mindst 75 % Abillo Mayor.

Hvide var der desværre ingen af ved smagningen, men der var så sandelig udmærkede rødvine. Her er mine noter:

Martín Berdugo Rosado 2020: 100 % Tempranillo, kort skindkontakt. Mørk laksefarvet. Jordbær, kirsebær og bloster. Dejlig frisk og sprød, jordbær, let mineralsk, fin fylde, tør, mellemlang hale.

Milénico 2016: 100 % Tempranillo, 22 måneder på fransk eg. Mørk rubin, lys brun kant. Fin frugt med mørke bær, kakao, lidt balsamico, frugtsødme, krydret, fint med tanniner, høj alkohol, tørre tanniner i halen.

Bodega Sarmentero Thanos 2021: Ingen fadlagring. Rubin, lilla kant. Frisk næse med primær frugt, kirsebær og røde bær. Læskende dejlig og frisk med røde bær, høj syre, lav intensitet, tørre men integrerede tanniner. Ikke en kompleks vin, men ganske fin.

Bodegas Ismael Arroyo ValSotillo Finca Buenavista 2018: 6 måneder på fad. Rubinrød med lys kant og violet skær. Ikke så frembrusende i næsten med kirsebær, røde bær og blomster. Røde bær, let mineralsk, velbalanceret og elegant, krydret baggrund, integreret og balanceret fadpræg. En dejlig vin.

Bodegas Resalte de Peñafiel Origen de Resalte 2018: Rubin med lilla skær og lilla kant. Lidt diskret næse med røde bær. Blød i munden med fin frugt og syre balance, røde bær, mørke kirsebær, pænt med tanniner.

Bodegas Valdevinãs Mirat Grand Reserva 2005: 24 måneder på ny fransk eg. Mørk rubin, lys brunlig kant. Ekspressiv næse med tydeligt fadpræg, røde bær, kakao, kaffe og lidt vanilje. Afrundet og moden i munden med kirsebær og blomster, harmonisk og elegant og stadig med potentiale.

Majuelos de Callejo 2018: 18 måneder på fad. Flot rubinrød, lilla kant. Kirsebær, frisk frugt, let krydret undertone. Elegant stil med frisk frugt, høj syre og fint balanceret, godt med bløde tanniner.

Bodegas Izquierdo Ninin 2019: 12 måneder på fransk eg, druer fra 40 år gamle stokke. Rubinrød med lilla kant, til den lyse side. Kirsebær, røde bær, blomster, diskrete bløde tanniner. En flot vin.

Aalto 2019: Rubinrød med lys kant. Modne kirsebær og lidt fadpræg med diskret vanilje. Frisk og velstruktureret, dejlig harmonisk og elegant, fint balanceret med syre og frugt, godt med tanniner i enden, lang hale.

Sei Solo 2018: Fra 60-90 år gamle stokke ved La Horra. 20 måneder på store fade, intet nyt eg. Mørk rubin med lilla kant. Røde bær og florale noter, frisk frugt. Frisk frugt, stor elegance, tørre tanniner i en lang, lang hale. En fremragende vin.

Især de sidste tre vine var imponerende flotte, men også ValSotillo og Majuelos de Callejo var dejlige vine, ligesom Thanos var en fin vin i den lettere ende og Mirat på overbevisende måde viste lagringspotentialet for vine fra Ribera del Duero.

Ved den efterfølgende tapas-frokost blev endvidere smagt Parada de Atauta 2017, Antonio Izquierdo 2019 og Don Miguel Comenge 2017.