Med Dominic Symington på Børsen

 

Danmarks største og ældste portvinsfestival fandt vanen tro sted den første mandag i november. Sidste år var der dog desværre ingen festival på grund af nedlukning, så det var rart at være tilbage i Børsens vante omgivelser.

Foruden den åbne smagning over flere runder havde Henrik Oldenburg også i år inviteret til en særlig smagning for pressefolk og vinskribenter. Jeg har haft den fornøjelse at deltage i disse pressesmagninger (Oldenburg ønsker ikke at bruge det engelske masterclass) gennem adskillige år med så prominente gæster som João Nicolau de Almeida (Ramos Pinto), Johnny Graham (Churchill´s), Dirk Niepoort (Niepoort), Ana Rosas og Jorge Rosas (Ramos Pinto), Jim Reader og Elsa Couto (Dalva), Carla Tiago (Burmester), Cristiano van Zeller (den gang Quinta Vale de Maria) og Dominic Symington (Graham´s, Dow´s mv.).

Sidstnævnte var igen i år inviteret til smagningen, som en form for ”afskedshilsen”, idet han i maj 2020 fyldte 65 år, og derfor ifølge de interne firmaregler i Symington Family Estates nu er gået på pension. Præsentationen af Vintage 2019 tidligere i år var således helt overladt til den 5. generation af familien. Men selv om Dominic altså ikke længere udadtil vil præge firmaet og væres overordnet ansvarlig for det danske marked, vil han dog stadig dukke op rundt om, ligesom han er en del af familieselskabets advisory board.

Selv mødte jeg Dominic første gang til en winemakers dinner med Graham´s i The Vintage Port Club i tilbage i 2009, og siden er det blevet til adskillige gensyn i Danmark og Portugal, ligesom jeg har interviewet ham flere gange. Her skal blot nævnes to særlige mindeværdige gange: Et besøg med overnatning på Quinta do Vesuvio i 2011, hvor vi fik en dejlig aften sammen med en afslappet Dominic på terrassen. Og en tur til Quinta do Ataíde og Quinta dos Canais i 2015 (læs her), hvor jeg efterfølgende blev inviteret hjem til lidt efterhygge i hans private bolig.

Tilbage til årets pressesmagning på Børsen. Temaet var formuleret som ”Vintages of my time” og omfattede dels årgange med særlig betydning for hans aktive karriere og dels brands og quintaer, som han har haft en særlig tilknytning til. Det sidste gælder f.eks. Quinta da Cavadinha, som hans far administrerede, og hvor han derfor havde opholdt sig en del gennem opvæksten. Og det gælder Quinta do Vesuvio, som han selv har været ansvarlig for – første gang netop i år 1994, som vi smagte.

Dominic kommenterede undervejs vinene og leverede forskellige anekdoter. 1963 huskede han f.eks. tydeligt fra sin barndom, da der var sne i Douro. 1995 kaldte han for et år, der burde være deklareret, men altså ikke blev det, ligesom 2011 var repræsenteret af Cockburn´s, da det var første årgang efter Symingtons køb af portvinsmærket.

Følgende vine, som alle kom direkte fra Symingtons egen kælder, blev smagt og kommenteret:

Dow´s Vintage 1963: Rødbrun med lidt mørkere kerne og transparant kant. Tobak, cigarkasse og læder i næsen, skifter lidt med tiden, en overgang også med lidt apotekerduft. Krydret med lidt jordbær, god intensitet, flot struktur og fin syre alderen taget i betragtning, elegant og tør (94).

Graham´s Vintage 1970: Mørk og intens mahognibrun med lys kant. Røde bær, jordbær og lidt tørrede frugter. Jordbær, mynte, til den sødere side, fin balance mellem frugt og syre, god struktur. Stadig med år foran sig (95).

Dow´s Vintage 1977: Rubinrød til mahogni, mørk kerne, lys kant. Mørke bær, brombær og lidt læder i næsen. Blød og tør i munden med fint med frugt, høj syre, i anden omgang krydret og pebret, bløde tanniner (95).

Warre´s Vintage 1980: Mørk rubin til rødlig, tæt og koncentreret, uigennemsigtig, lys kant. Frisk næse med mørke bær og urtet, men desværre også lidt tendens til fejl. Kraftig og fyldig med pænt med tanniner (88).

Graham´s Vintage 1985: Mørk rubin med rødlig kant, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv næse med solbær, brombær og mørk chokolade. Dejlig i munden, let cremet med mørke bær, mynte og mørk chokolade, flot balance og stadig med flot potentiale (95).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin, rødbrun kant. Mørke bær, eukalyptus og krydderurter. Masser af moden frugt og mørke bær, balanceret med lidt friske urter og eukalyptus, lang pebret og krydret hale, pænt med bløde tanniner, stadig med potentiale (94).

Warre´s Quinta da Cavadinha Vintage 1995: Mørk rubin, lys rødlig kant. Frisk næse med krydderurter, brombær, mørk chokolade og mokka. Fin fylde i munden, til den elegante side, høj syre, bidder lidt (92).

Warre´s Vintage 2000: Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv og frisk næse med solbær, brombær, mynte, mørk chokolade og florale noter. God fylde med mørke bær, elegant og floral, delikat, godt med tanniner, fint potentiale og pænt krydret i halen (94).

Dow´s Vintage 2007: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Ekspressiv med masser af frisk frugt, mørke bær, mynte og andre friske krydderurter, mørk chokolade, tør, stadig forbavsende ungdommelig og med stort potentiale (96).

Cockburn´s Vintage 2011: Mørk rubin, lys lilla kant. Mørke bær især solbær, cassis, violer og moden frugt i næsen. Tæt med gode struktur, solbær og andre mørke bær, florale noter, krydret, godt med integrerede tanniner, pebret hale, stort potentiale (94).

Dow´s Vintage 2011: Mørk rubin, lilla kant. Frisk og ekspressiv næse med masser af mørke bær. Intens i munden med solbær, mørk chokolade og krydderurter, kraftige tanniner til en meget langt liv (96).

Graham´s Vintage 2017: Mørk, næsten sort, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frisk frugt og mørke bær i næsen. Silkeblød i munden med solbær og andre mærke bær, let krydret, godt med integrerede tanniner, fint potentiale (95).

Dominic Symington, flankeret af Mariana Botto og Gustavo Devesas.

Alt i alt en dejlig smagning med fantastiske vine. Og mon ikke fremtiden byder på et gensyn med Dominic Symington og hans fortælleglade – om ikke i Danmark, så i Porto eller Douro? Det håber jeg i al fald.

Inden og efter pressesmagningen blev det til lidt blandet smagning rundt om ved den åbne messe – samt ikke mindst et gensyn med gode bekendte fra Portugal og de mange importører. Der blev ikke taget noter, så derfor kun lidt afsluttende namedropping.

Lige inden fik jeg således hilst på Pedro Carneiro fra Blackett og smagt såvel den tørre Extra Dry White og den altid glimrende 40 års Tawny. Og jeg fik hilst på de to gode venner Carlos Flores dos Santos og Alvaro van Zeller, som var til stede med deres brands Andresen, Palmer og Maynard´s.

Hos Dalva smagte jeg deres hvide Colheita 2011 og hos Poças et spændende initiativ i form af en Colheita fra 2006 i to forskellige udgaver: En mørkere og mere frugtpræget, lagret på store fade, Balseiros. Og en mere brunlig udgave lagret på mindre Barricas (pipas) og derfor længere henne i oxideringsprocessen. Et fint påfund for nysgerrige, der gerne vil se, dufte og smage den forskel, som størrelsen af fad bevirker.

Efter pressesmagningen fik jeg hilst på Filipe Marinho fra Quinta da Devesa og smagt deres Colheita 1944 – en meget koncentreret og intens vin med masser af balsamico og brun farin.

Hos Quinta das Lamelas smagte jeg 20 års hvide portvin og fik kort hilst på José Antonio Guedes og Maria Tita samt Miguel Braga fra Quinta do Mourão. Hos Niepoort blev det til et gensyn med Stefano Marello og en gensmagning af såvel LBV 2017 som den glimrende Vintage 2019.

Endelig fik jeg smagt tawnyserien hos Quinta da Vacaria, som jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen. Deres 10 og 20 års Tawny lå lidt vel tæt efter mine mening, mens 40 års havde en helt andet karakter. Måske en nærmere studie værd en anden gang.

Det samme gælder tawnyserien fra Sagrado, hvor jeg smagte 10 og 20 års, som ligeledes var lidt vel tætte i karakteren, samt et flot og elegant 30 års.

Endelig fik jeg hilst på winemaker Ana Urbano fra Messias og smagt deres Colheita 1977, som var mere elegant og delikat end deres vanlige stil. Et fint glas.