Der findes store og små quintaer i Douro-dalen. Der findes gamle og nye. Og så findes der legendariske quintaer, som har sat deres aftryk i portvinshistorien.
Blandt de
sidste er Quinta da Boavista, som ligger tæt ved flodbredden i Cima Corgo ikke
så langt fra Pinhão – nærmere bestemt lige nedenfor Chanceleiros for de
stedkendte. Men hvorfor er den så legendarisk? For det første er den uhyre flot
beliggende helt i bunden af en lille dal med markerne spredt rundt op ad skråningerne
lidt som i et amfiteater. For det andet har den en historik, hvor især
tilknytningen til Baron Forrester er afgørende.
Joseph James Forrester blev født i Hull i England i 1809 og ankom til Portugal i 1831 for at indgå i sin onkels portvinsfirma, Offley Forrester. Han forelskede sig snart i landet og i Douro, som han udforskede og brugte som motiver til sine tegninger, malerier og fotografier. Og så var han blandt de få englændere på det tidspunkt, der lærte sig portugisisk.
Selv om Quinta da Boavista først blev købt af Offley Forrester i 1866 – fem år efter baronen led druknedøden i Dourofloden – boede han der, når han opholdt sig i Douro. Quintaen var den gang ejet af Barão de Viamonte, men udlejet til Offley Forrester, og Joseph James Forrester anså den som sit hjem. Som han f.eks. skriver i et brev til sine børn i 1853: ”I shall proceed up to the Douro and visit my new property”.
På den ene
side er det lidt paradoksalt, at Forrester er blevet så kendt en skikkelse i
portvinshistorien. For han var faktisk en stor modstander af at tilsætte
druesprit, da han mente, at vinen fra Douro sagtens kunne levere god kvalitet
uden, hvilket er en af pointerne i hans afhandling ”One or two words about Port
Wine” fra 1844. Med det in mente er det egentligt fortjent, at hans gamle
vingård nu producerer Douro-vin af høj kvalitet.
På den anden
side har han haft stor betydning både i kraft af sin ansættelse i Offley Forrester
og sine studier af landskab, marker, druesorter og sygdomme samt ikke mindst sin nøje opmåling og registrering af Douro-floden, hvilket resulterede i det
berømte og meget nøjagtige kort over floden og vingårdene. Det var da også på
grund af sine skriverier, sine tegninger, malerier og sin kortlægning, at han i
1855 blev udnævnt til Baron.
I 1924
forlod den sidste Forrester portvinsfirmaet, og Quinta da Boavista blev solgt.
Herefter fulgte en tid med mange ejerskaber. I 1962 købte Sandeman Offley
Forrester, men det lykkedes dem først at købe Boavista tilbage i 1979. I 2012
under Sograpes ejerskab blev den med tiden ret forfaldne quinta solgt fra igen
og overtaget af Lima Smith – et samarbejde mellem den engelske journalist Tony
Smith og den brasilianske forretningsmand Marcelo Lima, som også ejer Quinta da
Covela i Vinho Verde. De nye ejere påbegyndte et større renoveringsarbejde af
såvel marker som bygninger især med henblik på produktion af bordvin. Seneste
ejerskifte fandt så sted i 2020, hvor Sogevinus købte ejendommen af Lima Smith.
Quinta da
Boavista leverede i en årrække hovedandelen af druerne til Offleys Vintage
portvin, hvorfor disse også ofte ses med påskriften Boa Vista. Men der står vel
at mærke ikke Quinta da Boavista, så der er rent faktisk ikke tale om en
egentlig Single Quinta Vintage, men et brand, da der også har været benyttet
indkøbte druer.
I
efterårsferien var jeg inviteret til frokost på Quinta da Boavista af winemaker
Carla Tiago og Ana Pereira fra Sogevinus, som jeg begge har kendt gennem mange
år. Carla fortalte lidt om deres planer for ejendommen. Erhvervelsen af
Boavista kan ses som et led i selskabets øgede profilering på bordvinsområdet.
I første omgang er det derfor også udelukkende målet at fortsætte det arbejde den forrige ejer har igangsat og dermed fremstille fremragende og elegante
rødvine – såvel enkeltdruevine som blends og enkeltmarksvine fra de gamle
blandede vinmarker, Vinhas Velhas. På sigt vil hun ikke udelukke muligheden
for også at prøve kræfter med Vintage portvin, men det indgår ikke i de
aktuelle planer. De druer, som ikke
bliver brugt til bordvin, indgår dog i den samlede forsyning til koncernen og
derfor givet også i diverse portvinsblend.
Quintaen har
36 hektar vinmarker samt en del oliventræer. Særligt et par gamle vinmarker med
blandede sorter, Vinha do Oratório og Vinha do Ujo, udmærker sig for deres høje
kvalitet, hvorfor de også har givet navn til et par flotte enkeltmarksvine.
Under besøget besøgte vi også den gamle adega med flere store lagares, som pt. Ikke bliver benyttet, da vinificering foregår på Sogevinus store ejendom på den anden side af floden, Quinta de S. Luiz. Men Carla Tiago fortalte, at hun da godt kunne tænke sig at få istandsat adegaen. På vejen viste hun også en lille stejl vej med rustik stenbelægning ned mod floden. Den blev i gamle dage brugt til at rulle fadene ned til floden, så de kunne blive sejlet ned til Porto med de traditionelle barcos rabelos. Derfor var der også ”stopklodser” anbragt med mellemrum på vejen.
Under
frokosten blev følgende vine smagt:
Boa-Vista Touriga Nacional 2017: Rubinrød. Lækker indbydende næse med florale
noter, violer og lidt krydderurt. Frisk, blød og intens i munden, elegant og
med meget bløde tanniner.
Boa-Vista Reserva
2017: Blend af 25 % Touriga Nacional, 25 % Touriga Franca, 25 % Tinta Cão og 25
% Vinhas Velhas. Mørk rubin, dyb. Mørke bær og krydret næse. Mere muskuløs med
mærke bær, kraftige med fint integrerede tanniner, har brug for modspil, stort
potentiale.
Boa-Vista Vinha
do Oratoria 2017: 100 % Vinhas Velhas med mere end 25 forskellige sorter og 80
år gamle stokke, fra to hektar østvendt vinmark placeret i 80-175 meters højde.
Rubinrød. Ikke så ekspressiv i næsen med røde bær og florale noter. Uhyre
spændende i munden, elegant og kompleks, let krydret og samtidig frisk. En stor
vin med flere lag.
Jeg har
efterfølgende ved Wines of Portugal smagningen i København sidst i oktober
smagt endnu et par udmærkede vine fra Quinta da Boavista:
Boa-Vista
Donzelinho 2017: Let parfumeret i næsen, fint med frugt og florale noter, høj
syre og pænt med tanniner.
Boa-Vista
Alicante Bouschet 2017: Meget elegant, når man tænker på druen, på en gang fyldig,
flot og delikat.
Som en lille
overraskelse sluttede besøget på Boavista med, at vi smagte to fadprøver på
kommende 50 års vine Kopke. Portvinsinstituttet, IVDP, har besluttet at indføre
50 års hvid portvin og 50 års Tawny som nye kategorier sammen med ”very very
old tawny” for vine over 80 år. Beslutningen er taget, men der har endnu ikke
fundet nogen godkendelse af vine sted, selv om producenter som Kopke altså er
klar med deres bud. Da jeg samtidig fik et par fadprøve på de to vine med hjem,
følger noter herom i et kommende indlæg.
Vinene fra
Quinta da Boavista importeres af vinho.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar