Den store Wines of Portugal smagning I København sidst i november var tvedelt. Først var branchefolk inviteret til et seminar med udvalgte vine, dernæst fulgte en åben smagning med 26 producenter, hvoraf flere i øvrigt repræsenterede flere brands. De fleste af Portugals vinregioner var repræsenteret – fra Vinho Verde i nord til Algarve i syd, fra kystområder som Bairrada og Lisboa til Alentejo og Dão, fra fastlandet til Azorerne, men dog ikke Madeira. Så der var altså god mulighed for de mange gæster at komme vinlandet Portugal rundt.
Jeg smagte vine
fra en del forskellige producenter og regioner. Da en sådan åben smagning ikke
er til det store noteskriveri, vil jeg her kun fremhæve en enkelt producent uden
dansk distribution og kort opremse andre smagte vine.
FamíliaCarvalho Martins var et nyt spændende bekendtskab fra Douro – og det i den nye
stil, som vinder mere og mere frem, nemlig mere elegante og lette vine med mere
primær frugt og friskhed end tyngde og fad. Familien har drevet Quinta Vale do
Olmo ved Mêda i Douro Superior gennem fire generationer, men har først i nyere
tid produceret vin i eget navn. Dette sker under to forskellige brands: Golpo
og Pacto.
Jeg smagte
følgende vine:
Golpo Branco 2020: Blend af Rabigato, Viosinho og Gouveio. Frisk og mineralsk med citrus og grape, fin syre og struktur.
Gople
Reserva Branco 2019: Blend af Viosinho, Rabigato og Gouveio vinificeret sammen
og lagret på fransk ege med bærmen. Gulgrøn, forholdsvis dyb, dejlig aromatisk
med citrus og mineralitet, flot struktur med meget diskrete fadnoter.
Golpe Single
Vineyard Rosé 2018: Free run rosé på Touriga Nacional og Tinto Cão fermerentet
på stål og delvist lagret på tre måneder på fad. Flot laksefarvet, frisk frugt
og god balance.
Golpe Tinto
2018: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca, delvist lagret på
fransk eg i 18 måneder. Rubinrød. Frisk frugt, mineralsk og elegant med bløde
tanniner.
Golpe
Reserva Tinto 2018: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca og
Tinto Cão fra mere end 25 år gammel vinmark, delvist lagret på fad i 24 måneder.
Mørk rubin. Frisk og elegant med røde bær og krydderurter, flot balanceret,
fint potentiale.
Pacto Field Blend Branco 2019: Blend af Rabigato,
Viosinho og Gouveio. Gulgrøn.
Citrus og grape, fin struktur, mineralsk, friskt syrebid i halen.
Pacto Unoaked
2017: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca fra mere end 25
år gammel vinmark. Rubinrød. Lidt diskret næse med røde bær, elegant med markante
tanniner, lidt vel hård lige nu.
Pacto Palhete
2018: Blend af grønne og blå druer herunder Touriga Nacional og Tinto Cão.
Frisk næse med kirsebær og andre røde bær, høj syre.
António MaçanitaWinemaker var repræsenteret med sine vine fra såvel Azorerne som Alentejo og
Douro. Fælles er, at han laver fremragende og spændende vine. Jeg smagte tre
topvine fra Azorerne fra serien Criação Velha baseret på gamle druesorter
(hovedsageligt Arinto dos Açores) fra vulkansk jord på øen Pico: Vinha
Centenária 2019, Canada do Monte 2018 og Vinha dos Utras 2019. Alle med stor
kompleksitet med god fylde og flot mineralitet, let røgede toner og saltet
finale. Endvidere smagte jeg fra Fita Preta i Alentejo den ligeledes glimrende
Preta 2018 – et særligt blend af Alicante Bouschet (53 %), Aragonez (35 %),
Baga (8 %) og Trincadeira (4 %).
Hos AdegaPonte da Barca i Vinho Verde smage jeg såvel deres entry level blend af Arinto,
Alvarinho, Loureiro og Trajadura, klassisk let perlende Vinho Verde. Endvidere
smagte jeg to premium vine, en fin, floral og stringent Loureiro og et blend af
Alvarinho og Loureiro. Alle vine fra 2020.
Abegoaria
repræsenterer producenter i mange regioner. Jeg smagte bl.a. et par rødvinsblend
fra 2018, først Encostas de Lisboa Reserva (Aragonez, Castelão og Touriga
Nacional) fra Lisboa og dernæst Conveto de Marialva (Touriga Nacional, Touriga
Franca, Rufete og Tinta Roriz) fra Beiras – en region, som det er værd at holde
øje med.
Hos Sogevinus
smagte jeg to enkeltdruevine på henholdsvis Donzelinho og Alicante Bouchet fra
Quinta da Boavista (omtalt i min post om quintaen her) samt et dejlig glas
Kopke Colheita 1978.
Næste stop var Agri-Roncão, selskabet bag portvinsbranded DR, hvor jeg smagte en hvidvin, DR Douro
Colheita 2020 (blend af Rabigato, Malvasia Fina, Viosinho og Cercial), en
udmærket, men også lidt rustik DR Reserva Touriga Nacional 2017 samt et tæt og
komplekst blend af Touriga Nacional og Touriga Franca i form af Quinta da
Levandeira do Roncão Grande Reserva 2007, som stadig virkede meget ungdommelig
og med stort potentiale.
Hos Alves deSousa, som laver fremragende bordvin og ganske udmærkede portvin, fik jeg hilst
på winemaker Tiago Alves de Sousa, som jeg tidligere har besøgt i Douro, og
smagt deres udmærkede hvidvin fra hovedvingården, Branco da Gaivosa 2020.
Frisk, fyldig og kompleks.
Gigantiske CasaErmelinda Freitas var repræsenteret med vine fra såvel Vinho Verde og Douro som
hjemregionen Península de Setúbal, hvor de både laver enkeltdruevine, blends og
selvfølgelig Moscatel-vin. Da jeg nyligt har gennemsmagt en del af porteføljen
(læs mit portræt og mine noter her) valgte jeg at smage et par vine, jeg ikke
havde prøvet før. Sandstone Shiraz 2020, som var lidt af en frugtfyldig
marmeladevine i australsk stil og den mere komplekse Vinhas de Canivães fra
Douro – et klassisk Douro-blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta
Roriz.
Hos den ligeledes store producent Casa Santos Lima smagte jeg en vin fra Lisboa og en fra
Algarve. Den første, Opaco 2017 var et dejligt aromatisk og komplekst blend med
moden frugt og krydderier på Sousão og Alicante Bouschet, mens Boca Mar 2020
fint viste, at Algarve er på vej frem vinmæssigt – og ikke kun til fornøjelse
for de mange turister.
J. PortugalRamos Family Estates producerer ligeledes i flere regioner og ikke kun i
hjemregionen Alentejo. Jeg valgte at smage et par af deres udmærkede Douro-vine
fra Dourom i form af et hvidt og rødt blend fra henholdsvis 2020 og 2018 –
begge under navnet Dourom Colheita. Begge udmærkede repræsentanter fra
regionen.
Parras Wines
var ligeledes til stede med vine fra flere regioner, men da jeg nyligt har
gennemsmagt vinene fra Quinta do Gradil tillod jeg mig at springe over denne
gang. I stedet gik turen endnu en gang til Setúbal, hvor jeg smagte såvel
rødvine som Moscatel fra Sivipa Sociedade Vinícola de Palmela. Serra Mãe 2018
var en for regionen typisk enkeltdruevin på Castelão, mens Terras do Sado Syrah
2019 repræsenterede de internationale sorter, som også er fremherskende i
regionen. Hvad Moscatel angår smage jeg såvel deres entrylevel vin Sivipa
Moscatel Setúbal og deres meget lækre 10 års Sivipa Moscatel Superior.
Den store
koncern Sogrape var også til stede med såvel bordvin fra forskellige regioner
som portvin fra Sandeman. Jeg smagte den altid fremragende Dourovin, Casa
Ferreirinha Quinta da Leda – en vingård jeg besøgte for et par år siden sammen
med winemaker Luis Sottomayor. Derefter smagte jeg de to glimrende vine fra
Dão, den dejlige hvide Quinta dos Carvalhais Encruzado 2019 og et blend på
Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz, Carvalhais Mélange à 3. Endelig
sluttede jeg af med den altid glimrende 20 års Tawny fra Sandeman.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar