De smagte vine var sponseret af producenten
Udadtil gør
stedet ikke meget væsen af sig. En grøn port i en noget rustik mur til et
portvinslager. En anden port i enden af bygningen. Ingen store skilte, ingen
butik og intet stort kommercielt besøgscenter. Alligevel er der en del, der
finder vej til Niepoorts kælder i Vila Nova de Gaia – de fleste dog kun efter
aftale eller invitation.
Som der er
meget hype over Dirk Niepoort selv både som person og som winemaker, er der det
også over Niepoorts kælder, som de selv kalder for ”templet”. Så meget, at de
nu faktisk har lavet en eksklusiv klub, Rolf & Collector, opkaldt efter
Dirk far, som samlede på mange forskellige ting herunder nøgler. For et ikke
ubetydeligt beløb, kan man så at sige købe sig en nøgle og få adgang til at
afholde arrangementer i templet, ligesom man opnår mulighed for at få fingre i eksklusive
vine som Bioma Vinha da Pisca Vintage.
Vores sidste
besøg på turen til Porto og Douro i efterårsferien var netop et besøg hos
Niepoort i Gaia med Stefano Marello som en altid glimrende vært. Først en
rundvisning i lageret med fade på række, det lille gamle smagelokale, som
fremstår som fra en svunden tid, et større kølerum, hvor der opbevares te – en
anden af Dirks passioner – og bagerst en forholdsvis nyindrettet vinbar.
Dernæst et
besøg i underetagen med et par borde til smagning og vinkælderen med såvel
almindelige flasker som de legendariske gamle demijohns indeholdende potentielt
kommende Garrafeiras – en vintype, der kort fortalt kombinerer fadlagring og flaskelagring,
og som Niepoort har specialiseret sig i og i mange år var ene om. Andre er dog
nu ved også at komme på banen.
Niepoort er
berømt for såvel deres portvin som deres bordvine fra forskellige regioner i
Portugal – fra Vinho Verde og Douro i nord til Bairrada og Dão lidt længere
sydpå. Dertil kommer Dirks engagement i vinområder i andre lande. Vinen udgør
faktisk ca. ¾ af produktionen i volumen, mens portvinen altså ”kun” udgør ca.
¼. Der skal ikke herske tvivl om, at Dirk som winemaker er utrolig innovativ og
derfor har haft stor betydning for de seneste årtiers øgede kvalitet og
synlighed af portugisisk vin. Tak for det. Generelt er han ynder af en lettere
stil med mere primær frugt og højere syre og friskhed – og det gælder både vine
og portvine.
Den
efterfølgende smagning i kælderen omfattede da også både bordvine og portvine
samt ikke mindst en dejlig overraskelse som finale i form af en Garrafeira fra
1973, som dog aldrig var tappet på flaske og udsendt og heller ikke vil blive
det. Men da der lige var taget hul på den gamle demijohn, fik vi lov til at
smage med.
Følgende
vine blev smagt:
Espumante Água
Viva Brut 2016 (Bairrada): Blanc de Blanc blend af Maria Gomes, Bical og
Cercial. Dejlig frisk og sprød, fyldig og tør med citrus, brødnoter, pære og
blomster.
Conciso
Branco 2018 (Dão): Typisk blend fra regionen med Bical, Encruzado og Malvasia.
Frisk med grape, moden pære og lidt eksotisk frugt samt mineralitet, god fylde
i munden, flot syre.
Lagar de
Baixo 2018 (Bairrada): 100 % Baga. Rubinrød. Frisk næse med ungdommelig frugt.
Kirsebær og andre røde bær, krydret, let og elegant med diskrete bløde tanniner,
lang hale.
Poerinho
2016 (Bairrada): 100 % Baga. Rubinrød, dyb næse med god frugt, kirsebær, lav
alkohol. Mere fyldig og stort potentiale. Lækker.
LBV 2017:
Rubinrød. Frisk næse med kirsebær og andre røde bær samt krydret bund. Fin med
forholdsvis frisk frugt, bløde tanniner og lang tør hale.
Bioma Vinha
Velha Vintage 2008: Mørk rubin. Frisk, kompleks og tæt med masser af
ungdommelig frugt, lavendel og andre krydderurter. Stadig med stort potentiale.
Colheita
2008: Rød kerne og lys kant. Stadig med lidt bærpræg, men også fadnoter som
mandel, nødder og tørrede frugter, fin syre og balance. Delikat.
Garrafeira
1973 (ikke flasket og vil ikke blive det): Rødbrun. Kirsebær, tørrede frugter
og røgede toner. Stadig fint med frugt, dyb og kompleks, krydret bund, høj
syre, lang hale. Spændende.
Læs min
omtale af en smagning med Niepoorts Garrafeiras her og om Dirks vine fra
Bairrada her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar